Misirdin qiⱪix 34
1 Pǝrwǝrdigar Musaƣa: — Sǝn awwalⱪiƣa ohxax ɵzüng üqün taxtin ikki tahtayni yonup kǝl; Mǝn bu tahtaylarƣa sǝn ilgiri qeⱪiwǝtkǝn tahtaylardiki sɵzlǝrni yezip ⱪoyimǝn.
Derpaa sagde HERREN til Moses: »Tilhug dig to Stentavler ligesom de forrige, saa vil jeg paa Tavlerne skrive de samme Ord, som stod paa de forrige Tavler, du slog i Stykker.
2 Sǝn ǝtǝ ǝtigǝngiqǝ tǝyyar bolup, sǝⱨǝrdǝ Sinay teƣiƣa qiⱪip, xu yǝrdǝ taƣning qoⱪⱪisida Mening aldimda ⱨazir bolƣin.
Gør dig saa rede til i Morgen, stig om Morgenen op paa Sinaj Bjerg og stil dig hen og vent paa mig der paa Bjergets Top.
3 Lekin ⱨeq kixi sǝn bilǝn billǝ qiⱪmisun wǝ yaki taƣning ⱨeq yeridǝ baxⱪa adǝm kɵrünmisun, ⱪoy-kalilarmu taƣning tüwidǝ otlimisun, — dedi.
Ingen maa følge med dig derop, og ingen maa vise sig noget Sted paa Bjerget, end ikke Smaakvæg eller Hornkvæg maa græsse i Nærheden af dette Bjerg.«
4 Musa awwalⱪiƣa ohxax taxtin ikki tahtayni yonup, ǝtisi tang sǝⱨǝr ⱪopup, bu ikki tax tahtayni ⱪolida elip, Pǝrwǝrdigarning buyruƣini boyiqǝ Sinay teƣiƣa qiⱪti.
Da tilhuggede han to Stentavler ligesom de forrige, og tidligt næste Morgen steg Moses op paa Sinaj Bjerg, som Gud havde paalagt ham, og tog de to Stentavler med sig.
5 Xuning bilǝn Pǝrwǝrdigar bulutta qüxüp, xu yǝrdǝ Musaning ⱪexida turup, «Yaⱨwǝⱨ» degǝn namini jakarlidi.
Da steg HERREN ned i Skyen; og Moses stillede sig hos ham der og paakaldte HERRENS Navn.
6 Pǝrwǝrdigar uning kɵz aldidin ɵtüp: — «Pǝrwǝrdigar, Pǝrwǝrdigar, rǝⱨimdil wǝ meⱨir-xǝpⱪǝtliktur, asan ƣǝzǝplǝnmǝydiƣan, xapaǝt bilǝn wapasi kǝng Tǝngridur,
Og HERREN gik forbi ham og raabte: »HERREN, HERREN, Gud, som er barmhjertig og naadig, langmodig og rig paa Miskundhed og Trofasthed,
7 mingliƣan-on mingliƣanlarƣa rǝⱨim-xapaǝt kɵrsitip, ⱪǝbiⱨlik, asiyliⱪ wǝ gunaⱨni kǝqürgüqidur; lekin u gunaⱨkarlarni ⱨǝrgiz gunaⱨsiz dǝp ⱪarimaydiƣan, bǝlki atilarning ⱪǝbiⱨlikining jazasini baliliri wǝ nǝwrlirigiqǝ, xundaⱪla üqinqi wǝ tɵtinqi ǝwladiƣiqǝ yüklǝydiƣan [Tǝngridur]» — dǝp jakarlidi.
som bevarer Miskundhed mod Tusinder, som tilgiver Brøde, Overtrædelse og Synd, men ikke lader den skyldige ustraffet, som straffer Fædres Brøde paa Børn og Børnebørn, paa dem i tredje og fjerde Led!«
8 Xuning bilǝn Musa dǝrⱨal yǝrgǝ bax ⱪoyup sǝjdǝ ⱪilip: —
Da bøjede Moses sig hastelig til Jorden, tilbad
9 — Əy Rǝb, ǝgǝr mǝn rasttinla nǝziringdǝ iltipat tapⱪan bolsam, undaⱪta i Rǝb, arimizda biz bilǝn mangƣaysǝn; qünki bu hǝlⱪ dǝrwǝⱪǝ boyni ⱪattiⱪ bir hǝlⱪtur; bizning ⱪǝbiⱨlikimizni wǝ gunaⱨimizni kǝqürgǝysǝn, bizni Ɵz mirasing boluxⱪa ⱪobul ⱪilƣaysǝn! — dedi.
og sagde: »Har jeg fundet Naade for dine Øjne, Herre, saa drage min Herre med i vor Midte; thi det er et halsstarrigt Folk. Men tilgiv vor Brøde og vor Synd og lad os være din Ejendom!«
10 Xuning bilǝn u Musaƣa: — Mana, Mǝn bir ǝⱨdǝ tüzimǝn; sening barliⱪ hǝlⱪing aldida pütkül yǝr yüzining ⱨeqbir jayida yaki ⱨeqbir ǝl arisida ⱪilinip baⱪmiƣan mɵjizilǝrni yaritimǝn. Xuning bilǝn sǝn arisida bolƣan hǝlⱪingning ⱨǝmmisi Pǝrwǝrdigarning [karamǝt] ǝmǝlini kɵridu; qünki Mening silǝrgǝ ⱪilidiƣan ǝmǝlim dǝrwǝⱪǝ dǝⱨxǝtlik ix bolidu.
Han sagde: »Se, jeg vil slutte en Pagt; i hele dit Folks Paasyn vil jeg gøre Undere, som aldrig før er sket nogensteds paa Jorden og blandt noget Folkeslag, og hele det Folk, i hvis Midte du lever, skal se HERRENS Værk; thi det, jeg vil udføre ved dig, er forfærdeligt.
11 Mǝn bügün sanga tapilaydiƣan ǝmrlirimni tutⱪin; mana, Mǝn silǝrning aldinglardin Amoriy, Ⱪanaaniy, Ⱨittiy, Pǝrizziy, Ⱨiwiy wǝ Yǝbusiylarni ⱨǝydǝp qiⱪirimǝn.
Hold dig det efterrettelig, som jeg i Dag byder dig! Se, jeg vil drive Amoriterne, Kana'anæerne, Hetiterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne bort foran dig!
12 Əmdi ⱨezi bolƣinki, sǝn baridiƣan zeminda turuwatⱪanlar bilǝn ⱨeq ǝⱨdǝ baƣlaxmiƣin; bolmisa, bu ix silǝrgǝ tuzaⱪ bolidu;
Vogt dig vel for at slutte nogen Pagt med Indbyggerne i det Land, du kommer til, for at de ikke skal blive en Snare for dig, naar de lever i din Midte.
13 bǝlki silǝr ularning ⱪurbangaⱨlirini qɵwüp, but tüwrüklirini sundurup, «axǝraⱨ» butlirini kesip taxlanglar.
Men I skal nedbryde deres Altre, sønderslaa deres Stenstøtter og omhugge deres Asjerastøtter!
14 Qünki sǝn ⱨeqⱪandaⱪ baxⱪa ilaⱨⱪa ibadǝt ⱪilmasliⱪing kerǝk — qünki Mǝnki Pǝrwǝrdigarning nami «Wapasizliⱪⱪa Ⱨǝsǝt Ⱪilƣuqi» bolup, ⱨǝsǝt ⱪilƣuqi bir ilaⱨdurmǝn.
Thi du maa ikke tilbede nogen anden Gud, thi «Nidkær» er HERRENS Navn, nidkær Gud er han.
15 Bolmisa, xu zeminda turuwatⱪanlar bilǝn ǝⱨdǝ tüzüxüng mumkin; andin ular ilaⱨlirining kǝynidin yürüp buzuⱪqiliⱪ ⱪilip, ilaⱨliriƣa ⱪurbanliⱪlar ɵtküzginidǝ, silǝrni qaⱪirsa ularning ⱪurbanliⱪliridin yǝp ketixinglar mumkin;
Du maa ikke slutte Pagt med Landets Indbyggere, og naar de boler med deres Guder og ofrer til dem og man indbyder dig til at være med, maa du ikke spise af deres Ofre;
16 sǝn xundaⱪla yǝnǝ ularning ⱪizlirini oƣulliringƣa hotunluⱪⱪa elip berixing mumkin; u ⱪizlar ɵz ilaⱨlirining kǝynidin yürüp buzuⱪqiliⱪ ⱪilƣinida, ular oƣulliringnimu ɵz ilaⱨlirining arⱪisidin mangƣuzup, buzuⱪqiliⱪ ⱪilduruxi mumkin.
og du maa ikke af deres Døtre tage Hustruer til dine Sønner, saa deres Døtre, naar de boler med deres Guder, faar dine Sønner til ogsaa at bole med dem.
17 Ɵzüng üqün ⱨeqⱪandaⱪ ⱪuyma butlarni yasatmiƣin.
Du maa ikke gøre dig noget støbt Gudebillede.
18 Petir nan ⱨeytini tutunglar; Mening ǝmr ⱪilƣinimdǝk Abib eyida, bekitilgǝn waⱪitta yǝttǝ kün petir nan yǝnglar. Qünki silǝr Abib eyida Misirdin qiⱪⱪansilǝr.
Du skal lejre de usyrede Brøds Højtid; i syv Dage skal du spise usyret Brød, som jeg har paalagt dig, laa den fastsatte Tid i Abib Maaned, thi i Abib Maaned drog du ud af Ægypten.
19 Baliyatⱪuning tunji mewisi Meningki bolidu; qarpay malliringning iqidin dǝslǝp tuƣulƣan ǝrkǝklǝr, kala bolsun, ⱪoy bolsun ularning tunjilirining ⱨǝmmisi Meningki bolsun.
Alt førstefødt tilhører mig; af dine Hjorde skal du ofre mig det førstefødte af Handyrene, baade af Okset og smaat Kvæg;
20 Lekin exǝklǝrning tunji tǝhǝylirining orniƣa ⱪoza bilǝn bǝdǝl tɵlixing lazim bolidu. Əgǝr orniƣa [ⱪoza] bǝrmisǝng, tǝhǝyning boynini sunduruwǝtkin. Tunji oƣulliringni bolsa, ularƣa bǝdǝl tɵlǝp ⱪayturuwal. Ⱨeqkim Mening ⱨuzurumƣa ⱪuruⱪ ⱪol kǝlmisun.
men de førstefødte Æsler skal du udløse med et Stykke smaat Kvæg, og hvis du ikke udløser det, skal du sønderbryde Halsen derpaa; alle dine førstefødte Sønner skal du udløse. Du maa ikke stedes for mit Aasyn med tomme Hænder.
21 Sǝn altǝ kün iqidǝ ix-ǝmǝlingni ⱪilip, yǝttinqi küni aram elixing zɵrür; yǝr ⱨǝydǝx waⱪti bolsun, orma waⱪti bolsun, aram elixing zɵrür.
I seks Dage maa du arbejde, men paa den syvende skal du hvile; i Pløje og Høsttiden skal du holde Hviledag.
22 Yengi buƣdayning tunji ⱨosulini tǝbriklǝydiƣan «ⱨǝptilǝr ⱨeyti»ni ɵtküzünglar; yilning ahirida «ⱨosul yiƣix ⱨeyti»ni ɵtküzünglar.
Du skal fejre Ugehøjtid med Førstegrøden af Hvedehøsten og Frugthøsthøjtid ved Jævndøgnstide.
23 Sening ⱨǝrbir ǝrkǝk kixiliring yilda üq ⱪetim Israilning Hudasi bolƣan Rǝb Pǝrwǝrdigarning aldiƣa ⱨazir bolsun.
Tre Gange om Aaret skal alle at Mandkøn hos dig stedes for den Herre HERREN Israels Guds Aasyn.
24 Qünki Mǝn taipilǝrni aldingdin ⱨǝydiwetip, qegraliringni kengǝytimǝn; xuningdǝk sǝn yilda üq ⱪetim Pǝrwǝrdigar Hudayingning aldiƣa ⱨazir boluxⱪa qiⱪip barsang, ⱨeqkim yeringgǝ kɵz ⱪirini salmaydu.
Thi jeg vil drive Folkeslag bort foran dig og gøre dine Landemærker vide, og ingen skal attraa dit Land, medens du drager hen for at stedes for HERREN din Guds Aasyn tre Gange om Aaret.
25 Manga sunulidiƣan ⱪurbanliⱪning ⱪenini boldurulƣan nan bilǝn billǝ sunmiƣin; yaki ɵtüp ketix ⱨeytining ⱪurbanliⱪining gɵxini ǝtigǝ ⱪaldurma.
Du maa ikke ofre Blodet af mit Offer sammen med syret Brød. Paaskehøjtidens Offer maa ikke gemmes til næste Morgen.
26 Zeminingning dǝslǝpki ⱨosulidin tunji mǝⱨsulatlarni Pǝrwǝrdigar Hudayingning ɵyigǝ kǝltürüp ata. Oƣlaⱪni anisining sütidǝ ⱪaynitip pixurma.
Det bedste af din Jords Førstegrøde skal du bringe til HERREN din Guds Hus. Du maa ikke koge et Hid i dets Moders Mælk!«
27 Pǝrwǝrdigar Musaƣa: — Bu sɵzlǝrni ɵzüng üqün yeziwalƣin; qünki Mǝn muxu sɵzlǝrni asas ⱪilip sǝn bilǝn wǝ Israil bilǝn ǝⱨdǝ baƣlidim, dedi.
Og HERREN sagde til Moses: »Skriv disse Ord op, thi paa Grundlag af disse Ord slutter jeg Pagt med dig og Israel.«
28 U waⱪitta Musa xu yǝrdǝ Pǝrwǝrdigarning ⱨuzurida ⱪiriⱪ keqǝ-kündüz turdi; u ⱨeqnǝrsǝ yemidi, ⱨeq su iqmidi. U yǝrdǝ [Pǝrwǝrdigar] tahtaylarƣa ǝⱨdining sɵzliri bolƣan on ǝmrni pütti.
Og han blev der hos HERREN fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter uden at spise eller drikke; og han skrev Pagtsordene, de ti Ord, paa Tavlerne.
29 Musa Sinay teƣidin qüxkǝndǝ xundaⱪ boldiki (u taƣdin qüxkǝndǝ ikki ⱨɵküm-guwaⱨliⱪ tahtiyi uning ⱪolida idi), ɵzining [Pǝrwǝrdigar] bilǝn sɵzlǝxkini üqün yüzining parⱪirap kǝtkinini bilmǝytti.
Da Moses steg ned fra Sinaj Bjerg med Vidnesbyrdets to Tavler i Haanden, vidste han ikke, at hans Ansigts Hud var kommet til at straale, ved at han talede med ham.
30 Əmdi Ⱨarun wǝ barliⱪ Israillar Musani kɵrdi, mana, uning yüz terisi parⱪirap turatti; ular uningƣa yeⱪin berixtin ⱪorⱪuxti.
Men Aron og alle Israeliterne saa Moses, og se, hans Ansigts Hud straalede, og de turde ikke komme ham nær.
31 Lekin Musa ularni qaⱪiriwidi, Ⱨarun wǝ jamaǝtning barliⱪ baxliri yenip, uning ⱪexiƣa kǝldi; Musa ular bilǝn sɵzlǝxti.
Men Moses kaldte paa dem, og da vendte Aron og alle Menighedens Øverster tilbage til ham, og Moses talte til dem.
32 Xuningdin keyin, barliⱪ Israillar uning yeniƣa kǝldi; u waⱪitta Musa Pǝrwǝrdigar ɵzigǝ Sinay teƣida sɵz ⱪilƣinida tapxurƣan barliⱪ ǝmrlǝrni ularƣa tapilidi.
Derpaa kom alle Israeliterne hen til ham, og han paalagde dem alt, hvad HERREN havde talet til ham paa Sinaj Bjerg.
33 Musa ularƣa dǝydiƣinini dǝp tügǝtti. U [sɵzligǝndǝ] yüzigǝ bir qümpǝrdǝ tartiwalƣanidi;
Men da Moses var færdig med at tale til dem, lagde han et Dække over sit Ansigt.
34 Ⱪaqanki Musa Pǝrwǝrdigar bilǝn sɵzlixixkǝ uning ⱨuzuriƣa kirsǝ, qümpǝrdini eliwetǝtti, taki u yenip qiⱪⱪuqǝ xundaⱪ bolatti; yenip qiⱪⱪanda ɵzigǝ nemǝ tapilanƣan bolsa, xuni Israillarƣa eytip berǝtti.
Hver Gang han derefter traadte frem for HERRENS Aasyn for at tale med ham, tog han Sløret af, indtil han kom ud igen; og naar han kom ud, meddelte han Israeliterne, hvad der var blevet ham paabudt.
35 Israillar Musaning yüz terisining parⱪirap turƣinini kɵrǝtti; xunga Musa yǝnǝ taki Pǝrwǝrdigar bilǝn sɵzlǝxkili uning ⱨuzuriƣa kirgüqǝ yüzigǝ qümpǝrdǝ tartiwalatti.
Da saa Israeliterne, at Moses's Ansigts Hud straalede; og Moses lagde da Dækket over sit Ansigt, indtil han atter gik ind for at tale med ham.
