Misirdin qiⱪix 32
1 Hǝlⱪ Musaning taƣdin qüxmǝy ⱨayal bolup ⱪalƣinini kɵrüp, Ⱨarunning ⱪexiƣa yiƣilip uningƣa: — Sǝn ⱪopup, bizgǝ aldimizda yol baxlap mangidiƣan bir ilaⱨ yasap bǝrgin! Qünki bizni Misir zeminidin qiⱪirip kǝlgǝn Musa degǝn ⱨeliⱪi kixigǝ nemǝ bolup kǝtkǝnlikini bilmǝymiz, — deyixti.
Og Folket saa, at Mose tøvede med at komme ned ad Bjerget; og Folket forsamledes om Aron, og de sagde til ham: Staa op, gør os Guder, som kunne gaa foran os; thi denne Mose, Manden, som førte os op af Ægyptens Land, vide vi ikke, hvad der er vederfaret.
2 Ⱨarun ularƣa: — Hotunliringlar bilǝn oƣul-ⱪizliringlarning ⱪulaⱪliridiki altun zirǝ ⱨalⱪilarni qiⱪirip, mening ⱪeximƣa elip kelinglar, dedi.
Og Aron sagde til dem: Afriver de Guldsmykker, som ere i eders Hustruers, eders Sønners og eders Døtres Øren, og bærer dem til mig.
3 Xuning bilǝn pütkül hǝlⱪ ɵz ⱪulaⱪliridiki altun zirǝ ⱨalⱪilarni qiⱪirip Ⱨarunning ⱪexiƣa elip kǝldi.
Saa afrev alt Folket de Guldsmykker, som vare i deres Øren, og de bare dem til Aron.
4 U bularni ularning ⱪolidin elip, iskinǝ bilǝn ⱪuyma bir mozayni yasatⱪuzdi. Xuning bilǝn ular: — Əy Israil, seni Misir zeminidin qiⱪirip kǝlgǝn Hudayinglar mana budur! — deyixti.
Og han tog det af deres Haand og dannede det med Mejselen og gjorde en støbt Kalv deraf, og de sagde: Israel! disse ere dine dine Guder, som førte dig op af Ægyptens Land.
5 Ⱨarun uni kɵrüp uning aldida bir ⱪurbangaⱨni yasitip andin: «Ətǝ Pǝrwǝrdigar üqün bir ⱨeyt ɵtküzülidu», dǝp elan ⱪildi.
Der Aron saa det, byggede han et Alter for den; og Aron raabte og sagde: I Morgen er det Herrens Højtid.
6 Ətisi ular sǝⱨǝr ⱪopup, kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪlarni sunup, inaⱪliⱪ ⱪurbanliⱪlirinimu kǝltürdi; andin halayiⱪ olturup yǝp-iqixti, ⱪopup ǝyx-ixrǝt ⱪilixti.
Og de stode aarle op den anden Dag og ofrede Brændofre og fremførte Takofre; og Folket satte sig ned til at æde og drikke og stod op at lege.
7 Xu qaƣda Pǝrwǝrdigar Musaƣa: — Ornungdin tur, tezdin pǝskǝ qüxkin! Qünki sǝn Misir zeminidin qiⱪirip kǝlgǝn hǝlⱪing buzuⱪqiliⱪⱪa berilip kǝtti.
Da sagde Herren til Mose: Gaa, stig ned; thi dit Folk, som du førte op af Ægyptens Land, har handlet fordærveligt.
8 Mǝn ularƣa buyruƣan yoldin xunqǝ tezla qǝtnǝp, ɵzliri üqün bir ⱪuyma mozayni yasap, uningƣa qoⱪunup ⱪurbanliⱪ kǝltürüxti ⱨǝmdǝ: «Əy Israil, seni Misir zeminidin qiⱪirip kǝlgǝn Hudaying mana xudur!», deyixti, — dedi.
De vege snart fra den Vej, som jeg bød dem, de have gjort sig en støbt Kalv, og de have tilbedet den og ofret til den og sagt: Israel! disse ere dine Guder, som førte dig op af Ægyptens Land.
9 Andin Pǝrwǝrdigar Musaƣa: — Mana, bu hǝlⱪni kɵrüp ⱪoydum; mana, ular dǝrwǝⱪǝ boyni ⱪattiⱪ bir hǝlⱪtur.
Og Herren sagde til Mose: Jeg har set dette Folk, og se, det er et haardnakket Folk.
10 Əmdi Meni tosma, Mǝn ƣǝzǝp otumni ularning üstigǝ qüxürüp, ularni yutuwetimǝn; andin seni uluƣ bir ǝl ⱪilimǝn, — dedi.
Og lad mig nu fare frem, at min Vrede maa optændes mod dem, og jeg maa fortære dem; og jeg vil gøre dig til et stort Folk.
11 Lekin Musa Hudasi Pǝrwǝrdigardin ɵtünüp iltija ⱪilip mundaⱪ dedi: — Əy Pǝrwǝrdigar, nemixⱪa sǝn ƣǝzǝp otungni Ɵzüng zor ⱪudrǝt wǝ küqlük ⱪol bilǝn Misir zeminidin qiⱪirip kǝlgǝn hǝlⱪingning üstigǝ qüxürisǝn?
Og Mose bad ydmygelig for Herrens, sin Guds Ansigt og sagde: Herre, hvorfor skal din Vrede optændes imod dit Folk, som du udførte af Ægyptens Land med stor Kraft og med en stærk Haand?
12 Misirliⱪlar mazaⱪ ⱪilip: — Ularning bexiƣa bala qüxürüx üqün, ularni taƣlarning üstidǝ ɵltürüp yǝr yüzidin yoⱪitix üqün, [ularning Hudasi] ularni elip kǝtti, — deyixsunmu? Ɵz otluⱪ ƣǝzipingdin yenip, Ɵz hǝlⱪinggǝ balayi’apǝt kǝltürüx niyitingdin yanƣaysǝn!
Hvorfor skulle Ægypterne tale og sige: Han har udført dem til Ulykke, for at ihjelslaa dem paa Bjergene og ødelægge dem af Jorderige? Vend om fra din grumme Vrede, og lad det onde mod dit Folk fortryde dig!
13 Ɵz ⱪulliring Ibraⱨim, Isⱨaⱪ wǝ Israilni yad ⱪilƣin; Sǝn ularƣa ⱪǝsǝm bilǝn wǝdǝ ⱪilip: «Nǝslinglarni asmandiki yultuzlardǝk awutimǝn, Ɵzüm uning toƣrisida sɵzligǝn muxu zeminning ⱨǝmmisini nǝslinglarƣa berimǝn, ular uningƣa mǝnggü igidarqiliⱪ ⱪilidiƣan bolidu» degǝnidingƣu, — dedi.
Kom dine Tjenere, Abraham, Isak og Israel i Hu, hvilke du har tilsvoret ved dig selv og tilsagt: Jeg vil gøre eders Sæd mangfoldig, som Stjernerne paa Himmelen; og alt det Land, som jeg har sagt, vil jeg give eders Sæd, og de skulle eje det evindelig.
14 Xuning bilǝn Pǝrwǝrdigar Ɵz hǝlⱪining üstigǝ: «Balayi’apǝt qüxürimǝn» degǝn niyitidin yandi.
Saa fortrød Herren det onde, som han havde talet om at ville gøre sit Folk.
15 Musa kǝynigǝ burulup, ikki ⱨɵküm-guwaⱨliⱪ tahtiyini ⱪoliƣa elip taƣdin qüxti. Tahtaylarning ikki tǝripigǝ sɵzlǝr pütülgǝnidi; u yüzigimu, bu yüzigimu pütüklük idi.
Og Mose vendte sig og gik ned ad Bjerget og havde to Vidnesbyrdets Tavler i sin Haand, Tavler beskrevne paa begge Sider, de vare skrevne baade paa den ene og den anden Side.
16 Bu tahtaylar bolsa Hudaning Ɵzining yasiƣini, pütülgǝnliri bolsa Hudaning Ɵzining pütkini idi, u tahtaylarƣa oyulƣanidi.
Og Tavlerne vare Guds Arbejde; og Skriften var Guds Skrift, indgravet i Tavlerne.
17 Yǝxua hǝlⱪning kɵtürgǝn quⱪan-sürǝnlirini, warⱪiraxlirini anglap Musaƣa: — Qedirgaⱨdin jǝngning hitabi qiⱪiwatidu, dedi.
Der Josva I hørte Lyden af Folket, som raabte, da sagde han til Mose: Der er en Krigslyd i Lejren.
18 Lekin u jawab berip: — Angliniwatⱪan awaz nǝ nusrǝt tǝntǝnisi ǝmǝs, nǝ mǝƣlubiyǝtning pǝryadi ǝmǝs, bǝlki nahxa-küy sadasi! — dedi.
Men denne sagde: Det er ikke en Lyd af dem, som raabe, naar de sejre, og ikke en Lyd af dem, som raabe, naar de tabe; men jeg hører en Lyd af Sang.
19 Musa qedirgaⱨƣa yeⱪin kelip, mozayni wǝ jamaǝtning ussulƣa qüxüp kǝtkǝnlikini kɵrüp xundaⱪ dǝrƣǝzǝp boldiki, tahtaylarni ⱪolidin taxlap taƣning tüwidǝ qeⱪiwǝtti.
Og det skete, der han kom nær til Lejren og saa Kalven og Dansen, da optændtes Mose Vrede, og han kastede Tavlerne af sine Hænder og sønderbrød dem neden for Bjerget.
20 Andin ular yasiƣan mozayni otⱪa selip kɵydürüp, uni yanjip kukum-talⱪan ⱪilip, su üstigǝ qeqip Israillarni iqixkǝ mǝjburlidi.
Og han tog Kalven, som de havde gjort, og opbrændte den med Ild og malede den til Støv og strøede det oven paa Vandet og gav Israels Børn det at drikke.
21 Andin Musa Ⱨarunƣa: Sǝn ularni xunqǝ eƣir gunaⱨⱪa patⱪuzƣudǝk, muxu hǝlⱪ sanga nemǝ ⱪildi? — dedi.
Og Mose sagde til Aron: Hvad har dette Folk gjort dig, at du har ført en saa stor Synd over det?
22 Ⱨarun jawab berip: — Hojamning ƣǝzǝp-aqqiⱪi tutaxmiƣay! Bu hǝlⱪning ⱪandaⱪ ikǝnlikini, ularning zǝzillikkǝ mayil ikǝnlikini obdan bilisǝn.
Og Aron svarede: Min Herres Vrede forhaste sig ikke; du kender Folket, at det ligger i det onde.
23 Ular manga: — «Bizgǝ aldimizda yol baxlap mangidiƣan bir ilaⱨni yasap bǝrgin; qünki bizni Misir zeminidin qiⱪirip kǝlgǝn Musa degǝn xu adǝmgǝ nemǝ bolƣinini bilmǝymiz», dedi.
Og de sagde til mig: Gør os Guder, som kunne gaa foran os; thi denne Mose, Manden, som førte os op af Ægyptens Land, vide vi ikke, hvad der er vederfaret.
24 Mǝn ularƣa: «Kimdǝ altun bolsa xuni qiⱪirip bǝrsun» desǝm, ular manga tapxurup bǝrdi; mǝn uni otⱪa taxliwidim, mana, bu mozay qiⱪti, — dedi.
Da sagde jeg til dem: Hvo som har Guld, de maa rive det af, og de gave mig det; og jeg kastede det i i Ilden, saa kom denne Kalv ud.
25 Musa hǝlⱪning ⱪandaⱪsigǝ tizginsiz bolup kǝtkǝnlikini kɵrdi; qünki Ⱨarun ularni düxmǝnlirining aldida mǝshirǝ obyekti boluxⱪa ɵz mǝyligǝ ⱪoyuwǝtkǝnidi.
Der Mose saa Folket, at det var tøjleløst, — thi Aron havde givet det Tøjlen til en Spot for deres Modstandere, —
26 Musa qedirgaⱨning kirix eƣiziƣa berip, xu yǝrdǝ turup: — Kimki Pǝrwǝrdigarning tǝripidǝ bolsa mening yenimƣa kǝlsun! — dedi. Xuni dewidi, Lawiylarning ⱨǝmmisi uning ⱪexiƣa yiƣildi.
da stillede Mose sig i Lejrens Port og sagde: Hvo der hører Herren til, han komme til mig; da forsamlede alle Levi Børn sig til ham.
27 U ularƣa: — Israilning Hudasi Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — «Ⱨǝrbir kixi ɵz ⱪiliqini yanpixiƣa esip, qedirgaⱨning iqigǝ kirip, bu qetidin u qetigiqǝ kezip yürüp, ⱨǝrbiri ɵz ⱪerindixini, ɵz dost-buradirini, ɵz ⱪoxnisini ɵltürsun!» — dedi.
Og han sagde til dem: Saa siger Herren, Israels Gud: Hver binde sit Sværd ved sin Side; gaar frem og tilbage, fra den ene Port i Lejren til den anden, og ihjelslaar hver sin Broder og hver sin Ven og hver sin Næste.
28 Xuning bilǝn Lawiylar Musaning buyruƣini boyiqǝ ix kɵrdi; xu küni hǝlⱪning iqidin üq ming kixi ɵltürüldi.
Og Levi Børn gjorde, som Mose havde sagt, og der faldt af Folket paa den samme Dag henved tre Tusinde Mænd.
29 Andin Musa: — Ⱨǝrbiringlar bügün ɵzünglarni Pǝrwǝrdigarƣa has boluxⱪa atidinglar; qünki ⱨǝrbiringlar ⱨǝtta ɵz oƣlunglar ⱨǝm ⱪerindixinglarnimu ayimidinglar; xuning bilǝn bügün bǝht-bǝrikǝtni üstünglarƣa qüxürdunglar, dedi.
Og Mose sagde: Fylder eders Haand i Dag for Herren, at enhver er imod sin Søn og imod sin Broder, og det for at bringe Velsignelse over eder i Dag.
30 Ətisi Musa hǝlⱪⱪǝ sɵz ⱪilip: — Silǝr dǝrwǝⱪǝ naⱨayiti eƣir bir gunaⱨ sadir ⱪildinglar. Əmdi mana, mǝn Pǝrwǝrdigarning aldiƣa qiⱪimǝn; gunaⱨinglar üqün kafarǝt kǝltürǝlǝymǝnmikin, — dedi.
Og det skete den anden Dag, da sagde Mose til Folket: I have syndet en stor Synd, dog nu vil jeg opstige til Herren, om jeg maaske kan gøre Forligelse for eders Synd.
31 Xuning bilǝn Musa Pǝrwǝrdigarning aldiƣa yenip berip: — Ⱨǝy...! Bu hǝlⱪ dǝrwǝⱪǝ eƣir bir gunaⱨ sadir ⱪilip, ɵzlirigǝ altundin ilaⱨlarni yasaptu!
Der Mose kom igen til Herren, sagde han: Ak! dette Folk har syndet en stor Synd, og de have gjort sig Guder af Guld.
32 Lekin ǝmdi Sǝn ularning gunaⱨini ǝpu ⱪilixⱪa uniƣaysǝn..., unimisang, ismimni Ɵzüng yazƣan dǝptiringdin ɵqürüwǝtkin! — dedi.
Og nu, gid du vilde forlade dem deres Synd; men hvis ikke, da udslet mig nu af din Bog, som du har skrevet!
33 Pǝrwǝrdigar Musaƣa jawab berip: — Kimki Mening aldimda gunaⱨ ⱪilƣan bolsa, uning etini Ɵz dǝptirimdin ɵqürüwetimǝn.
Og Herren sagde til Mose: Hver den som synder imod mig, den vil jeg udslette af min Bog.
34 Əmdi sǝn berip, Mǝn sanga eytⱪan jayƣa hǝlⱪni baxlap barƣin. Mana, Mening Pǝrixtǝm aldingda mangidu. Lekin ularƣa jaza beridiƣan künüm kǝlgǝndǝ, ularƣa gunaⱨi üqün jaza berimǝn, dedi.
Og nu gaa, før Folket didhen, som jeg sagde dig: Se, min Engel skal gaa for dit Ansigt; men paa min Hjemsøgelses Dag vil jeg hjemsøge deres Synd over dem.
35 Bu sɵzdin keyin Pǝrwǝrdigar hǝlⱪning Ⱨarunning ⱪoli bilǝn mozayni ⱪuydurup yasatⱪini üqün ularni waba bilǝn jazalidi.
Og Herren slog Folket, fordi de havde gjort Kalven, som Aron havde gjort.
