Misirdin qiⱪix 2
1 Lawiyning jǝmǝtidin bolƣan bir kixi berip, Lawiyning nǝslidin bolƣan bir ⱪizni hotunluⱪⱪa aldi.
Og en Mand af Levi Hus gik hen og tog en Levi Datter.
2 Bu ayal ⱨamilidar bolup, bir oƣul tuƣdi. Ana uning qirayliⱪ ikǝnlikini kɵrüp, uni üq ay yoxurup saⱪlidi.
Og Kvinden undfik og fødte en Søn, og der hun saa ham, at han var dejlig, da skjulte hun ham tre Maaneder.
3 Uni yǝnǝ yoxuruxⱪa amalsiz ⱪalƣanda, ⱪomuxtin bir sewǝt yasap, uningƣa yaryelim wǝ mom suwap, balini iqigǝ selip, dǝryaning ⱪirƣiⱪidiki ⱪomuxluⱪ arisiƣa ⱪoyup ⱪoydi.
Men der hun ikke længere kunde skjule ham, da tog hun ham en Kiste af Rør og klinede den med Lim og Beg og lagde Drengen der udi og lagde den imellem Sivet ved Bredden af Floden.
4 Andin balining ⱨǝdisi uningƣa nemǝ bolarkin dǝp yiraⱪtin ⱪarap turdi.
Men hans Søster stod i Frastand for at faa at vide, hvorledes det vilde gaa ham.
5 U waⱪitta Pirǝwnning ⱪizi suƣa qɵmülgili dǝrya tǝrǝpkǝ kǝldi; uning qɵriliri dǝrya boyida aylinip yürdi. Pirǝwnning ⱪizi ⱪomuxluⱪning arisida turƣan sewǝtni kɵrüp, has qɵrisini uni elip qiⱪixⱪa ǝwǝtti.
Og Faraos Datter gik ned til Floden for at bade sig, og hendes Jomfruer gik ved Bredden af Floden; der hun saa Kisten midt i Sivet, da sendte hun sin Pige hen og lod den hente.
6 U sewǝtni eqip ⱪariwidi, mana, bir oƣul balini kɵrdi wǝ u bala yiƣlap kǝtti. Mǝlikǝ uningƣa iq aƣritip: — Bu xübⱨisizki ibraniylarning baliliridin biri ikǝn, dedi.
Og der hun lod den op, da saa hun Barnet, og se, Drengen græd; da ynkedes hun over ham og sagde: Denne er en af de Hebræers Drenge.
7 U qaƣda balining ⱨǝdisi Pirǝwnning ⱪizidin: — Mǝn berip, sili üqün balini emitip baⱪidiƣan bir ibraniy inik ana tepip kelǝymu? — dǝp soridi.
Da sagde hans Søster til Faraos Datter: Skal jeg gaa og hente dig en Kone til Amme, af de hebraiske, at hun giver dig Drengen at die?
8 Pirǝwnning ⱪizi uningƣa: — Barƣin, dedi. Ⱪiz berip bowaⱪning anisini qaⱪirip kǝldi.
Og Faraos Datter sagde til hende: Gak! og Pigen gik og kaldte Drengens Moder.
9 Pirǝwnning ⱪizi uningƣa: — Bu balini elip ketip mǝn üqün emitip beⱪip bǝr; ⱨǝⱪⱪingni berimǝn, dedi. Xuning bilǝn ayal balini elip ketip, uni emitip baⱪti.
Da sagde Faraos Datter til hende: Tag denne Dreng og giv mig ham at die, og jeg, ja jeg vil give dig din Løn. Og Kvinden tog Drengen og gav ham at die.
10 Bala qong bolƣanda uni Pirǝwnning ⱪizining ⱪexiƣa elip bardi; u uningƣa oƣul boldi. U: «Mǝn uni sudin qiⱪiriwalƣan» dǝp uningƣa Musa degǝn isimni ⱪoydi.
Og der Drengen var bleven stor, da bragte hun ham til Faraos Datter, og denne holdt ham som sin Søn, og hun kaldte hans Navn Mose, og sagde: Thi jeg drog ham af Vandet.
11 Musa qong bolƣandin keyinki künlǝrdǝ xundaⱪ boldiki, u ɵz ⱪerindaxlirining yeniƣa bardi wǝ ularning eƣir ǝmgǝkkǝ seliniwatⱪanliⱪini ɵz kɵzi bilǝn kɵrdi. Arida, bir misirliⱪning ibraniy ⱪerindaxliridin birini uruwatⱪanliⱪini kɵrdi.
Og det skete i de samme Dage, der Mose var bleven stor, da gik han ud til sine Brødre og saa paa deres Byrder, og han saa en ægyptisk Mand, som slog en hebraisk Mand af hans Brødre.
12 U tɵt ǝtrapiƣa ⱪarap, adǝm yoⱪluⱪini kɵrüp, ⱨeliⱪi misirliⱪni urup ɵltürüp, ⱪumƣa kɵmüp yoxurup ⱪoydi.
Da vendte han sig hid og did, og saa, at der var ingen til Stede, og han slog den Ægypter ihjel og skjulte ham i Sandet.
13 Ətisi u yǝnǝ qiⱪip ⱪariwidi, mana ikki ibraniy bir-biri bilǝn soⱪuxuwatatti; u yolsizliⱪ ⱪiliwatⱪan kixigǝ: — Ɵz ⱪerindixingni nemixⱪa urisǝn? — dedi.
Og anden Dagen gik han ud, og se, to hebraiske Mænd trættedes; da sagde han til den, som havde Uret: Hvi slaar du din Næste?
14 Ⱨeliⱪi kixi jawab berip: — Kim seni bizgǝ ⱨakim wǝ soraⱪqi ⱪilip ⱪoydi? Ⱨeliⱪi misirliⱪni ɵltürginingdǝk menimu ɵltürmǝkqimusǝn? — dedi. Musa bu gǝpni anglap ⱪorⱪup ɵz iqidǝ: «Mǝn ⱪilƣan ix jǝzmǝn axkara bolup ⱪaptu!» dǝp oylidi.
Og han sagde: Hvo har sat dig til Fyrste og Dommer over os? tænker du at slaa mig ihjel, saasom du slog den Ægypter ihjel? da frygtede Mose og sagde: Sandelig den Gerning er bleven vitterlig.
15 Pirǝwn ⱨǝm bu ixtin hǝwǝr tepip, Musani ɵltürmǝkqi boldi; lekin Musa Pirǝwnning aldidin ⱪeqip, Midiyan zeminiƣa berip olturaⱪlaxti. Bir küni, u ⱪuduⱪning yeniƣa kelip olturdi.
Og Farao hørte denne Gerning og søgte at slaa Mose ihjel; men Mose flyede fra Faraos Ansigt, og blev i det Land Midian og satte sig ved Brønden.
16 Midiyanning kaⱨinining yǝttǝ ⱪizi bar idi; ular kelip, atisining ⱪoylirini suƣirixⱪa su tartip oⱪurlarƣa ⱪuyup tolduruxⱪa baxlidi.
Og Præsten i Midian havde syv Døtre, og de kom derhen og droge Vand og fyldte Renderne at vande deres Faders Kvæg.
17 U waⱪitta [yǝrlik] padiqilar kelip, ularni ⱨǝydidi, Musa ⱪopup ⱪizlarƣa yardǝm berip, ⱪoylirini suƣirixip bǝrdi.
Da kom Hyrderne og stødte dem derfra; men Mose stod op og hjalp dem og vandede deres Kvæg.
18 Ular atisi Reuǝlning ⱪexiƣa yenip kǝlgǝndǝ, ulardin: — Nemixⱪa bügün xunqǝ tez yenip kǝldinglar? — dǝp soridi.
Og de kom til Reuel, deres Fader, og han sagde: Hvi komme I saa snart i Dag?
19 Ular jawab berip: — Bir misirliⱪ adǝm bizni padiqilarning ⱪolidin ⱪutⱪuzdi ⱨǝmdǝ biz üqün su tartip, ⱪoy padimizni suƣiripmu bǝrdi! — dedi.
Og de sagde: En ægyptisk Mand friede os fra Hyrdernes Haand og drog desuden flittig Vand op for os og vandede Kvæget.
20 U ⱪizliriƣa: — Undaⱪta u kixi ⱨazir nǝdǝ?! Uni nemixⱪa sirtta taxlap kǝldinglar? Uni tamaⱪⱪa qaⱪiringlar, — dedi.
Og han sagde til sine Døtre: Hvor er han da? hvi lode I den Mand gaa? kalder ham og han skal æde Brød med os.
21 Musa u kixi bilǝn billǝ turuxⱪa maⱪul boldi. U ⱪizi Zipporaⱨni uningƣa hotunluⱪⱪa bǝrdi.
Og Mose havde Lyst til at blive hos Manden; saa gav han Mose Zippora, sin Datter.
22 U ayal uningƣa bir oƣul tuƣup bǝrdi; Musa «Mǝn yaⱪa yurtta musapirdurmǝn» dǝp, uning ismini Gǝrxom dǝp ⱪoydi.
Og hun fødte en Søn, og han kaldte hans Navn Gersom; thi han sagde: Jeg er bleven en Udlænding i et fremmed Land.
23 Nurƣun künlǝr ɵtüp, Misirning padixaⱨi ɵldi. Israillar ɵz ⱪulluⱪ ⱨaliti tüpǝylidin aⱨ-zar urup, nalǝ-pǝryad kɵtürdi; ⱪulluⱪtin bolƣan pǝryadi Hudaning ⱨuzuriƣa berip yǝtti.
Og det skete lang Tid derefter, da døde Kongen af Ægypten; og Israels Børn sukkede over den Trældom og raabte, og deres Raab over Trældommen kom op for Gud.
24 Huda ularning aⱨ-zarlirini anglap, Ɵzining Ibraⱨim bilǝn, Isⱨaⱪ bilǝn wǝ Yaⱪup bilǝn tüzgǝn ǝⱨdisini esigǝ aldi.
Og Gud hørte deres Suk, og Gud tænkte paa sin Pagt med Abraham, med Isak og med Jakob.
25 Xuning bilǝn Huda Israillarning ⱨal-ǝⱨwalini kɵrdi wǝ Huda ularƣa kɵngül bɵldi.
Og Gud saa Israels Børn, og Gud kendtes ved dem.
