Misirdin qiⱪix 12
1 Pǝrwǝrdigar Misir yurtida Musa wǝ Ⱨarunƣa mundaⱪ dedi: —
Og Herren talede til Mose og Aron i Ægyptens Land og sagde:
2 Bu ay silǝrgǝ aylarning iqidǝ bexi, yilning tunji eyi bolidu.
Denne Maaned skal være eder Maanedernes Begyndelse, den skal være eder den første iblandt Maanederne i Aaret.
3 Silǝr pütün Israil jamaitigǝ sɵz ⱪilip: — Bu ayning oninqi küni ⱨǝmminglar atiliringlarning ailisi boyiqǝ bir ⱪozini elinglar; ⱨǝrbir ailigǝ birdin ⱪoza elinglar.
Taler til al Israels Menighed og siger: Paa den tiende Dag i denne Maaned, da skulle de tage sig hver et Lam for hvert Fædrenehus, eet Lam for hvert Hus.
4 Əgǝr mǝlum bir ailǝ bir ⱪozini yǝp bolalmiƣudǝk bolsa, undaⱪta ɵy igisi yenidiki ⱪoxnisi bilǝn birlixip adǝm saniƣa ⱪarap bir ⱪoza elinglar; ⱨǝrbir kixining ixtiⱨasiƣa ⱪarap ⱨesablap muwapiⱪ bir ⱪoza ⱨazirlanglar.
Og dersom Huset ikke er talrigt nok til et Lam, da skal han og hans Nabo, som er næst ved hans Hus, tage et, efter Antallet paa Personerne; I skulle regne til et Lam, efter hvad enhver kan æde til.
5 Ⱨǝrbiringlar tallaydiƣan ⱪozanglar bejirim, bir yaxliⱪ ǝrkǝk bolsun; ⱪoy yaki ɵqkǝ padiliridin tallansimu bolidu.
Det skal være eder et lydeløst, eet Aar gammelt Vædderlam; I skulle tage det af Faarene eller af Gederne.
6 Ⱪozini bu ayning on tɵtinqi künigiqǝ yeninglarda turƣuzunglar, — degin. — Xu küni Israilning pütkül jamaiti talliƣan melini gugumda soysun.
Og det skal være hos eder i Forvaring til den fjortende Dag i denne Maaned; og de skulle slagte det, hele Israels Menigheds Forsamling, imellem de tvende Aftener.
7 Andin ular uning ⱪenidin elip gɵx yeyilgǝn ɵyning ixikning bax tǝripigǝ ⱨǝm ikki yan kexikigǝ sürkǝp ⱪoysun.
Og de skulle tage af Blodet og stryge paa begge Dørstolperne og paa det øverste Dørtræ af Husene, i hvilke de æde det.
8 Ular xu keqisi gɵxini otta kawap ⱪilip yesun; uni petir nan wǝ aqqiⱪ-qüqük kɵktat bilǝn ⱪoxup yesun.
Og de skulle æde Kødet den samme Nat, stegt ved Ild, og med usyrede Brød til beske Urter skulle de æde det.
9 Ⱪǝt’iy ham yaki suda pixurup yemǝnglar, bǝlki uni bax, put wǝ iq-ⱪarinliri bilǝn otta kawap ⱪilip yǝnglar.
I skulle ikke æde noget deraf raat eller kogt i Vand, men stegt ved Ild, med dets Hoved, med dets Skanker og med dets Indvolde.
10 Uning ⱨeqnemisini ǝtigǝ ⱪaldurmanglar. Əgǝr ǝtigǝ exip ⱪalƣanliri bolsa, uni otⱪa selip kɵydürüwetinglar.
Og I skulle ikke levne noget deraf til om Morgenen; men det, som levnes deraf til om Morgenen, skulle I opbrænde med Ild.
11 Silǝr uni mundaⱪ ⱨalǝttǝ yǝnglar: — Uni yegǝndǝ bǝlliringlarni qing baƣlap, ayaƣliringlarƣa kǝx kiyip, ⱪolliringlarda ⱨasa tutⱪan ⱨalda tez yǝnglar. U bolsa Pǝrwǝrdigarning «ɵtüp ketix» ⱪozisidur.
Og saaledes skulle I æde det: Eders Lænder skulle være ombundne, eders Sko paa eders Fødder og eders Kæp i eders Haand; og I skulle æde det med Hast; det er Paaske for Herren.
12 Qünki Mǝn u keqisi Misir zeminini kezip ɵtimǝn; Mǝn Misir zeminida mǝyli insan bolsun, mǝyli ⱨaywan bolsun ularning tunji tuƣulƣan ǝrkikining ⱨǝmmisini ɵltürimǝn; xuning bilǝn Mǝn Misirning barliⱪ but-ilaⱨlirining üstidin ⱨɵküm qiⱪirimǝn; Mǝn Pǝrwǝrdigardurmǝn.
Thi jeg vil gaa igennem Ægyptens Land den samme Nat og slaa alle førstefødte i Ægyptens Land, baade af Mennesker og Kvæg, og jeg vil holde Dom over alle Ægypternes Guder; jeg er Herren.
13 Xu ⱪurbanliⱪning ⱪeni silǝr olturƣan ɵylǝrdǝ silǝrgǝ [nijat] bǝlgisi bolidu; bu ⱪanlarni kɵrginimdǝ silǝrgǝ ɵtüp turimǝn. Xuning bilǝn Misir zeminini urƣinimda ⱨalakǝt elip kelidiƣan waba-apǝt silǝrgǝ tǝgmǝydu.
Og Blodet skal være eder til et Tegn paa Husene, i hvilke I ere, og jeg vil se Blodet og gaa eder forbi; og der skal ingen Plage være iblandt eder til Fordærvelse, naar jeg slaar Ægyptens Land.
14 Bu kün silǝrgǝ hatirǝ kün bolsun; uni Pǝrwǝrdigarning ⱨeyti süpitidǝ ɵtküzüp tǝbriklǝnglar; ǝbǝdiy bǝlgilimǝ süpitidǝ nǝsildin-nǝsilgǝ mǝnggü ɵtküzünglar.
Og denne Dag skal være for eder til en Ihukommelse, og den skulle I højtideligholde som Højtid for Herren; hos eders Efterkommere til en evig Skik skulle I højtideligholde den.
15 Yǝttǝ kün petir nan yǝnglar; birinqi küni ɵyünglardin [barliⱪ] hemirturuqlarni yoⱪ ⱪilinglar; qünki kimki birinqi kündin tartip yǝttinqi küngiqǝ boldurulƣan nan yesǝ, xu kixi Israil ⱪataridin üzüp taxlinidu.
I skulle æde usyrede Brød syv Dage, paa den første Dag skulle I holde op at bruge Surdejg i eders Huse; thi hver den, som æder syret Brød fra den første Dag indtil den syvende Dag, den Sjæl skal udryddes af Israel.
16 Birinqi küni silǝr muⱪǝddǝs ibadǝt soruni tüzünglar; yǝttinqi künimu ⱨǝm xundaⱪ bir muⱪǝddǝs ibadǝt soruni ɵtküzülsun. Bu ikki kün iqidǝ ⱨeqⱪandaⱪ ix-ǝmgǝk ⱪilinmisun; pǝⱪǝt ⱨǝr kixining yǝydiƣinini tǝyyarlaxⱪa munasiwǝtlik ixlarnila ⱪilsanglar bolidu.
Og paa den første Dag skal der være for eder en hellig Sammenkaldelse, og paa den syvende Dag en hellig Sammenkaldelse; der skal ikke gøres noget Arbejde paa dem, alene det, som skal ædes af hver Person, det alene maa tilberedes for eder.
17 Mǝn dǝl xu küni silǝrni ⱪoxun-ⱪoxun boyiqǝ Misir zeminidin qiⱪarƣinim üqün silǝr petir nan ⱨeytini ɵtküzünglar; xu künni nǝsildin-nǝsilgǝ ǝbǝdiy bǝlgilimǝ süpitidǝ ⱨeyt küni ⱪilip bekitinglar.
Og I skulde holde de usyrede Brøds Højtid; thi paa den selvsamme Dag udførte jeg eders Hære af Ægyptens Land; derfor skulle I holde denne Dag hos eders Efterkommere til en evig Skik.
18 Birinqi ayning on tɵtinqi küni, kǝqⱪurundin tartip xu ayning yigirmǝ birinqi küni kǝqⱪurunƣiqǝ, petir nan yǝnglar.
I den første Maaned paa den fjortende Dag i Maaneden, om Aftenen skulle I æde usyrede Brød, indtil den een og tyvende Dag i Maaneden om Aftenen.
19 Yǝttǝ kün iqidǝ ɵyliringlarda ⱨeq hemirturuq bolmisun; qünki musapir bolsun, zeminda tuƣulƣan bolsun, kimki boldurulƣan nǝrsilǝrni yesǝ xu kixi Israil jamaitidin üzüp taxlinidu.
Syv Dage skal der ikke findes Surdejg i eders Huse; thi hver den, som æder syret Brød, den Sjæl skal udryddes af Israels Menighed, hvad enten han er fremmed eller en indfødt i Landet.
20 Silǝr ⱨeqⱪandaⱪ boldurulƣan nǝrsini yemǝy, ⱪǝyǝrdila tursanglar, petir nan yǝnglar.
Intet syret skulle I æde, I skulle æde usyrede Brød i alle eders Boliger.
21 Musa Israilning barliⱪ aⱪsaⱪallirini qaⱪirip ularƣa: — Berip ⱨǝrbiringlarning ailisi boyiqǝ ɵzünglarƣa bir ⱪozini tartip qiⱪirip pasha ⱪozisini soyunglar.
Da kaldte Mose ad alle de ældste af Israel og sagde til dem: Henter frem og tager eder smaat Kvæg for eders Slægter og slagter Paaskelammet.
22 Andin bir tutam zupa elip uni ⱪaqidiki ⱪanƣa qilap, ⱪaqidiki ⱪanni ixikning bexi wǝ ikki kexikigǝ sürkǝnglar. Silǝrdin ǝtigǝngiqǝ ⱨeqkim ɵyining ixikidin ⱪǝt’iy qiⱪmisun.
Og I skulle tage et Knippe Isop og dyppe i Blodet, som er i Bækkenet, og stryge paa det øverste Dørtræ og paa begge Dørstolperne af Blodet, som er i Bækkenet; og ingen af eder skal gaa ud af sit Huses Dør, før om Morgenen.
23 Qünki Pǝrwǝrdigar misirliⱪlarni urup ⱨalak ⱪilix üqün, zeminni kezip ɵtidu; U ixikning bexi wǝ ikki kexikidiki ⱪanni kɵrgǝndǝ, Pǝrwǝrdigar ⱨalak ⱪilƣuqining ɵyliringlarƣa kirip silǝrni uruxidin tosux üqün [muⱨapizǝt ⱪilip] ixikning aldiƣa ɵtüp turidu.
Og Herren skal gaa igennem for at slaa Ægypterne, og han skal se Blodet paa det øverste Dørtræ og paa begge Dørstolperne, og Herren skal gaa Døren forbi og ikke tilstede Fordærveren at komme til eders Huse for at slaa.
24 Bu rǝsim-ⱪaidini ɵzünglar wǝ baliliringlar üqün ǝbǝdiy bir bǝlgilimǝ süpitidǝ tutunglar.
Derfor skulle I varetage dette til en Skik for dig og for dine Børn evindeligen.
25 Silǝr Pǝrwǝrdigar Ɵz wǝdisi boyiqǝ silǝrgǝ beridiƣan zeminƣa kirgininglarda bu ⱨeytliⱪ ibadǝtni tutunglar.
Og det skal ske, naar I komme til Landet, som Herren skal give eder, som han har sagt, da skulle I varetage denne Tjeneste.
26 Baliliringlar silǝrdin: «bu ibaditinglarning mǝnisi nemǝ?» — dǝp sorisa,
Og det skal ske, naar eders Børn sige til eder: Hvad er dette for en Tjeneste, som I have for?
27 silǝr: «Bu misirliⱪlarni urƣinida, Misirda Israillarning ɵylirining aldiƣa ɵtüp turup, bizning ɵydikilirimizni ⱪutⱪuzƣan Pǝrwǝrdigarƣa bolƣan «ɵtüp ketix» ⱪurbanliⱪi bolidu» — dǝnglar. Xuni angliƣanda, hǝlⱪ engixip [Hudaƣa] sǝjdǝ ⱪildi.
da skulle I sige: Det er Paaskeoffer for Herren, som gik Israels Børns Huse forbi i Ægypten, der han slog Ægypterne og friede vore Huse; saa bøjede Folket sig og tilbad.
28 Andin Israillar ⱪaytip berip, Pǝrwǝrdigar dǝl Musa bilǝn Ⱨarunƣa ǝmr ⱪilƣandǝk ix kɵrdi.
Og Israels Børn gik hen og gjorde det; efter som Herren havde befalet Mose og Aron, saa gjorde de.
29 Wǝ xundaⱪ boldiki, yerim keqǝ bolƣanda, Pǝrwǝrdigar Pirǝwnning tǝhtidǝ olturuwatⱪan tunjisidin tartip zindanda yetiwatⱪan mǝⱨbusning tunjisiƣiqǝ, Misir zeminidiki tunji oƣullarning ⱨǝmmisini urup ɵltürdi, xundaⱪla u ⱨaywanatlarning tunji tuƣulƣanliriningmu ⱨǝmmisini ɵltürdi.
Og det skete om Midnatten, da slog Herren alle førstefødte i Ægyptens Land, fra den førstefødte for Farao, som sad paa sin Trone, indtil den førstefødte for den fangne, som var i Fængslets Hus, og alle førstefødte af Kvæget.
30 Adǝm ɵlmigǝn birmu ɵy ⱪalmiƣaqⱪa, xu keqisi Pirǝwnning ɵzi, uning barliⱪ ǝmǝldarliri wǝ barliⱪ misirliⱪlar keqidǝ ornidin ⱪopti; Misir zeminida intayin ⱪattiⱪ pǝryad kɵtürüldi.
Da stod Farao op samme Nat og alle hans Tjenere og alle Ægypterne, og der blev et stort Skrig i Ægypten; thi der var ikke eet Hus, at der jo var en død deri.
31 Pirǝwn keqidǝ Musa bilǝn Ⱨarunni qaⱪirtip: — Turunglar, silǝr wǝ Israillar bilǝn billǝ mening hǝlⱪimning arisidin qiⱪip ketinglar; eytⱪininglardǝk berip, Pǝrwǝrdigarƣa ibadǝt ⱪilinglar!
Og han kaldte Mose og Aron om Natten og sagde: Gører eder rede, gaar ud af mit Folks Midte, baade I, saa og Israels Børn, og gaar, tjener Herren, som I have sagt.
32 Silǝrning degininglar boyiqǝ ⱪoy, ɵqkǝ, kala padilirinimu elip ketinglar; mǝn üqünmu bǝht-bǝrikǝt tilǝnglar, — dedi.
Tager baade eders Faar og eders Øksne, som I have sagt, og gaar, og I skulle ogsaa velsigne mig.
33 Misirliⱪ puⱪralarmu «ⱨǝmmimiz ɵlüp kǝtküdǝkmiz» deyixip, hǝlⱪni zemindin tez qiⱪiriwetix üqün ularni ketixkǝ aldiratti.
Og Ægypterne trængte haardt paa Folket for hastigen at faa dem ud af Landet; thi de sagde: Vi dø alle.
34 Hǝlⱪ tehi bolmiƣan hemirlirini elip, uni tǝngnilǝrgǝ selip, kiyim-keqǝkliri bilǝn yɵgǝp, mürilirigǝ elip kɵtürüp mengixti.
Saa tog Folket sin Dejg op, før den blev syret, deres Dejgtruge, indsvøbte i deres Kapper, paa deres Skuldre.
35 Israillar Musaning tapiliƣini boyiqǝ ⱪilip, misirliⱪlardin kümüx buyumlar, altun buyumlar wǝ kiyim-keqǝklǝrni sorap elixti.
Og Israels Børn havde gjort efter Mose Ord og begæret af Ægypterne Sølvkar og Guldkar og Klæder.
36 Pǝrwǝrdigar hǝlⱪni misirliⱪlarning kɵz aldida iltipat tapⱪuzƣini üqün misirliⱪlar ularning ɵzliridin soriƣanlirini bǝrdi; xundaⱪ ⱪilip Israillar misirliⱪlardin ƣǝniymǝtlǝrni elip kǝtti.
Og Herren havde givet Folket Naade for Ægypternes Øjne, saa at de lode dem faa dem; og de skilte Ægypterne derved.
37 Xuning bilǝn Israillar balilarni ⱨesabⱪa almiƣanda altǝ yüz mingqǝ ǝrkǝk bolup, Ramsǝstin qiⱪip, Sukkot xǝⱨirigiqǝ piyadǝ mangdi.
Saa rejste Israels Børn fra Raamses til Sukot, henved seks Hundrede Tusinde Mænd til Fods, foruden smaa Børn.
38 Ular bilǝn billǝ qong bir top xalƣut hǝlⱪmu ularƣa ⱪoxulup mangdi, yǝnǝ nurƣun qarwilar, kɵpligǝn kala-ⱪoy padiliri bilǝn billǝ qiⱪti.
Ja og en stor Hob af alle Haande Folk drog op med dem, og Faar og Øksne, ja saare meget Kvæg.
39 Misirdin alƣaq qiⱪⱪan hemirdin ular petir nan-toⱪaqlarni ǝtti; qünki ular Misirda birdǝm-yerim dǝm turƣuzulmay ⱨǝydǝlgini üqün hemir bolmiƣanidi; ular ɵzliri üqün yemǝklik tǝyyarliwelixⱪimu ülgürǝlmigǝnidi.
Og de bagte af den Dejg, som de førte fra Ægypten, usyrede Kager, thi den var ikke syret; fordi de vare uddrevne af Ægypten og kunde ikke tøve og havde end ikke beredt sig Tæring.
40 Israillarning Misirda turƣan waⱪti jǝmiy tɵt yüz ottuz yil boldi.
Og Israels Børn havde boet udi Ægypten i fire Hundrede Aar og tredive Aar.
41 Xundaⱪ boldiki, xu tɵt yüz ottuz yil toxⱪanda, dǝl xu künidǝ Pǝrwǝrdigarning barliⱪ ⱪoxunliri Misir zeminidin qiⱪip kǝtti.
Og det skete, der fire Hundrede og tredive Aar vare til Ende, ja det skete lige paa den samme Dag, da udgik alle Herrens Hære af Ægyptens Land.
42 Xu küni keqidǝ ular Misir zeminidin qiⱪirilƣini üqün, xu keqini ular Pǝrwǝrdigarning keqisi dǝp tutuxi kerǝk; xu keqini barliⱪ Israillar ǝwladtin ǝwladⱪiqǝ Pǝrwǝrdigarƣa atap tutup, tünixi kerǝk.
Denne er en Nat, som toges i Agt af Herren for at udføre dem af Ægyptens Land; den samme Nat skal tages i Agt for Herren af alle Israels Børn hos deres Efterkommere.
43 Pǝrwǝrdigar Musa bilǝn Ⱨarunƣa mundaⱪ degǝnidi: — Pasha ⱪozisi toƣrisidiki bǝlgilimǝ xu bolsunki: — Ⱨeqⱪandaⱪ yat ǝllik adǝm uningdin yemisun.
Og Herren sagde til Mose og Aron: Denne er Paaskens Skik: Ingen fremmed skal æde deraf.
44 Lekin ⱨǝrkimning pulƣa setiwalƣan ⱪuli bolsa, u hǝtnǝ ⱪilinsun, andin uningdin yesun.
Men enhver Svend, som hører nogen til, og som er købt for Penge, maa, naar du faar omskaaret ham, æde deraf.
45 Əmma ɵyünglarda waⱪitliⱪ turuwatⱪan musapir yaki mǝdikar buningdin yesǝ bolmaydu.
Ingen Gæst eller Lejesvend skal æde deraf.
46 Gɵxni baxⱪa bir ɵygǝ elip qiⱪmiƣin; birla ɵydǝ yeyilsun; ⱪozining ⱨeqbir sɵngiki sundurulmisun.
Det skal ædes i eet Hus, du skal ikke udbære af Kødet udenfor Huset; og I skulle ikke bryde Ben derpaa.
47 Pütkül Israil jamaiti bu ⱨeytni ɵtküzsun.
Al Israels Menighed skal gøre det.
48 Əgǝr sening bilǝn birgǝ turƣan musapir bolsa, Pǝrwǝrdigarƣa atap pasha ⱨeytini ɵtküzmǝkqi bolsa, undaⱪta aldi bilǝn barliⱪ ǝrkǝkliri hǝtnǝ ⱪilinsun; andin kelip ⱨeyt ɵtküzsun. U zeminda tuƣulƣan kixidǝk sanalsun. Lekin ⱨeqbir hǝtnisiz adǝm uningdin yemisun.
Og naar nogen fremmed opholder sig hos dig og vil holde Paaske for Herren, da skal alt hans Mandkøn omskæres, og da maa han have Adgang til at holde den og være som en indfødt i Landet; men ingen, som har Forhud, skal æde deraf.
49 Zeminda tuƣulƣan kixi ⱨǝm aranglarda turƣan musapir üqün ohxax ⱪanun-bǝlgilimǝ bolsun.
Der skal være een Lov for den indfødte og for den fremmede, som opholder sig midt iblandt eder.
50 Xuning bilǝn Israillarning ⱨǝmmisi dǝl Pǝrwǝrdigar Musa bilǝn Ⱨarunƣa buyruƣandǝk xu ixlarni ada ⱪildi.
Og alle Israels Børn gjorde det; som Herren havde befalet Mose og Aron, saa gjorde de.
51 Xu künning ɵzidǝ Pǝrwǝrdigar Israillarni ⱪoxun-ⱪoxun boyiqǝ Misir zeminidin qiⱪardi.
Og det skete lige paa den samme Dag, at Herren udførte Israels Børn af Ægyptens Land med deres Hære.
