Misirdin qiⱪix 11
1 Xuning bilǝn Pǝrwǝrdigar Musaƣa: — Yǝnǝ bir apǝtni Pirǝwnning üstigǝ wǝ Misirning üstigǝ qüxürimǝn. Andin u silǝrni bu yǝrdin ketixkǝ yol ⱪoyidu wǝ u silǝrni ⱨǝmmǝ nǝrsiliringlar bilǝn ⱪoxup ⱪoyup berip, bu yǝrdin mutlǝⱪ ⱪoƣlap qiⱪiridu.
Og Herren sagde til Mose: Jeg vil endnu lade een Plage komme over Farao og over Ægypten, siden skal han lade eder fare herfra; naar han lader eder fare alle til Hobe, skal han endog drive eder herfra.
2 Əmdi sǝn hǝlⱪⱪǝ tapilap: — Ⱨǝr biringlar, ǝr kixilǝrning ⱨǝrbiri ɵz ⱪoxnisidin, ayal kixilǝrning ⱨǝrbiri ɵz ⱪoxnisidin kümüx buyumlarni, altun buyumlarni sorap alsun, degin, — dedi
Sig nu for Folkets Øren, at de skulle begære, hver Mand af sin Næste og hver Kvinde af sin Næste, Sølvkar og Guldkar.
3 (Pǝrwǝrdigar hǝlⱪini misirliⱪlarning aldida iltipat tapⱪuzdi. Xuningdǝk Musa degǝn bu adǝm Misir zeminida Pirǝwnning ǝmǝldarlirining nǝziridǝ bolsun, puⱪralarning nǝziridǝ bolsun, naⱨayiti uluƣ zat boldi).
Og Herren gav Folket Naade for Ægypternes Øjne, og Manden Mose var saare mægtig i Ægyptens Land for Faraos Tjeneres Øjne og for Folkets Øjne.
4 Andin Musa yǝnǝ: — Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — «Mǝn yerim keqidǝ qiⱪip Misirni kezip qiⱪimǝn.
Og Mose sagde: Saa siger Herren: Ved Midnat vil jeg gaa ud midt igennem Ægypten.
5 Xu waⱪitta tǝhttǝ olturuwatⱪan Pirǝwnning tunji oƣlidin tartip yarƣunqaⱪ tartidiƣan dedǝkning tunji oƣliƣiqǝ, xundaⱪla barliⱪ qarpaylarning tunjiliri, yǝni Misirdiki barliⱪ tunji jan igiliri ɵlidu.
Og alle førstefødte i Ægyptens Land skulle dø, fra den førstefødte for Farao, som sidder paa sin Trone, indtil den førstefødte for Tjenestekvinden, som arbejder ved Kværnen, og alle førstefødte af Kvæg.
6 Bu sǝwǝbtin pütkül Misir zeminida ⱪattiⱪ bir pǝryad kɵtürülidu; uningdin ilgiri xundaⱪ pǝryad bolup baⱪmiƣanidi, mundin keyinmu bundaⱪ pǝryad anglanmaydu.
Og der skal blive et stort Skrig i det hele Ægyptens Land, hvis Lige ikke har været, og hvis Lige ikke skal blive mere.
7 Lekin Israillarƣa, mǝyli adǝmliri, mǝyli ⱨaywanatliriƣa bolsun, ⱨǝtta bir tal itmu ⱪawap ⱪoymaydu. Buningdin Pǝrwǝrdigarning misirliⱪlar bilǝn Israilni pǝrⱪlǝndüridiƣanliⱪini bilisilǝr».
Men hos alle Israels Børn skal ikke en Hund bjæffe med sin Tunge, enten mod Mennesker eller Kvæg, for at I skulle vide, at Herren gør Skilsmisse imellem Ægypterne og imellem Israel.
8 — Xuning bilǝn bu ǝmǝldarliringning ⱨǝmmisi aldimƣa kelip, manga tǝzim ⱪilip: «Sili ɵzliri wǝ siligǝ ǝgǝxkǝn barliⱪ ⱪowmliri qiⱪip ketixkǝyla!» dǝp eytidu, andin qiⱪip ketimǝn» — dedi-dǝ, ⱪattiⱪ ƣǝzǝp bilǝn Pirǝwnning aldidin qiⱪip kǝtti.
Da skulle alle disse dine Tjenere komme ned til mig og nedbøje sig for mig og sige: Gak ud, du og alt Folket, som er i Følge med dig, og derefter vil jeg gaa ud; og han gik ud fra Farao med fnysende Vrede.
9 Pǝrwǝrdigar Musaƣa: — Misir zeminida Mening karamǝt mɵjizilirimning kɵplǝp kɵrsitilixi üqün Pirǝwn silǝrgǝ ⱪulaⱪ salmaydu, — degǝnidi.
Og Herren havde sagt til Mose: Farao skal ikke høre eder, paa det mine Vidundere skulle blive mange i Ægyptens Land.
10 Musa bilǝn Ⱨarun bu karamǝt mɵjizilǝrning ⱨǝmmisini Pirǝwnning aldida kɵrsitip boldi; lekin Pǝrwǝrdigar Pirǝwnning kɵnglini ⱪattiⱪ ⱪilip ⱪoyƣini üqün u Israillarni uning zeminidin kǝtkili ⱪoymidi.
Og Mose og Aron gjorde alle disse Vidundere for Farao; men Herren forhærdede Faraos Hjerte, og han lod ikke Israels Børn fare ud af sit Land.
