Əstǝr 8

1 Padixaⱨ Aⱨaxwerox xu küni Yǝⱨudiylarning düxmini Ⱨamanning ɵy-zeminini iltipat ⱪilip hanix Əstǝrgǝ bǝrdi; Mordikaymu padixaⱨning ⱨuzuriƣa kǝltürüldi, qünki Əstǝr ɵzining Mordikay bilǝn tuƣⱪan ikǝnlikini padixaⱨⱪa dǝp bǝrgǝnidi.

Paa den samme Dag gav Kong Ahasverus Dronning Esther Hamans, Jødernes Fjendes, Hus; og Mardokaj kom for Kongens Ansigt, thi Esther havde givet til Kende, hvad han var for hende.

2 Padixaⱨ ɵzining Ⱨamandin ⱪayturuwalƣan üzükini qiⱪirip Mordikayƣa bǝrdi, Əstǝrmu Mordikayni Ⱨamanning ɵy-jayini baxⱪuruxⱪa ⱪoydi.

Og Kongen tog sin Ring af, som han havde taget fra Haman, og gav Mardokaj den; og Esther satte Mardokaj over Hamans Hus.

3 Əstǝr yǝnǝ padixaⱨning aldiƣa kelip ayiƣiƣa yiⱪilip, kɵzigǝ yax alƣan ⱨalda padixaⱨtin Agagiylardin bolƣan Ⱨaman kǝltürüp qiⱪⱪan balayi’apǝtni ⱨǝm uning Yǝⱨudiylarni yoⱪitix suyiⱪǝstini bikar ⱪilixni yelinip ɵtündi.

Og Esther blev ved og talte for Kongens Ansigt og faldt ned for hans Fødder, og hun græd og bad ham om den Naade, at han vilde afværge Hamans, Agagitens, Ondskab og hans Anslag, som han havde optænkt imod Jøderne.

4 Padixaⱨ altun ⱨasisini Əstǝrgǝ tǝngliwidi, Əstǝr ornidin ⱪopup padixaⱨning aldida turdi.

Saa udrakte Kongen Guldspiret til Esther, og Esther rejste sig og stod for Kongens Ansigt.

5 — Əgǝr aliyliri maⱪul kɵrsǝ, ǝgǝr mǝn padixaⱨning aldida iltipatⱪa erixkǝn bolsam, ǝgǝr padixaⱨim bu ixni toƣra dǝp ⱪarisa, xuningdǝk mǝndin mǝmnun bolsa, yarliⱪ qüxürüp Agagiylardin Ⱨammidataning oƣli Ⱨaman yazƣan mǝktuplarni, yǝni padixaⱨimning ⱨǝrⱪaysi ɵlkisidiki Yǝⱨudiylarni yoⱪitix toƣrisidiki mǝktuplarni bikar ⱪilidiƣan bir yarliⱪ yezilixini tilǝymǝn.

Og hun sagde: Dersom det saa synes Kongen godt, og dersom jeg har fundet Naade for hans Ansigt, og den Sag er ret for Kongens Ansigt, og jeg er behagelig for hans Øjne: Saa lad der skrives, for at tilbagekalde Brevene, det Anslag af Agagiten Haman, Ham-Medathas Søn, hvilke han har skrevet om at udrydde Jøderne, som ere i alle Kongens Landskaber;

6 Qünki mǝn ɵz hǝlⱪimgǝ qüxidiƣan bu balayi’apǝtkǝ ⱪandaⱪmu qidap ⱪarap turalaymǝn? Ɵz tuƣⱪanlirimning yoⱪitilixiƣa ⱪandaⱪmu qidap ⱪarap turalaymǝn? — dedi Əstǝr padixaⱨⱪa.

thi hvorledes formaar jeg at se paa det onde, som vil ramme mit Folk? og hvorledes formaar jeg at se paa min Slægts Undergang?

7 Padixaⱨ Aⱨaxwerox hanix Əstǝr bilǝn Yǝⱨudiy Mordikayƣa: — Mana, Ⱨaman Yǝⱨudiylarƣa ziyankǝxlik ⱪilmaⱪqi bolƣaqⱪa, mǝn uning ɵy-zeminini Əstǝrgǝ bǝrdim wǝ uning ɵzini ular darƣa asti.

Da sagde Kong Ahasverus til Dronning Esther og til Jøden Mardokaj: Se, jeg har givet Esther Hamans Hus, og ham have de hængt paa Træet, fordi han udrakte sin Haand imod Jøderne.

8 Əmdi silǝr ɵzünglarning toƣra tapⱪini boyiqǝ mening namimda Yǝⱨudiylar üqün bir yarliⱪ yezip, mening üzük mɵⱨürümni besinglar; qünki padixaⱨning namida yezilƣan, padixaⱨning üzük mɵⱨüri besilƣan yarliⱪni ⱨeqkim bikar ⱪilalmaydu, dedi.

Saa skriver nu I om Jøderne, saasom eder godt synes, i Kongens Navn, og forsegler det med Kongens Ring; thi den Skrift, som er skreven i Kongens Navn og er bleven forseglet med Kongens Ring, er ikke til at tilbagekalde.

9 Xu qaƣda, üqinqi ayda, yǝni Siwan eyining yigirmǝ üqinqi küni, padixaⱨning mirzilirining ⱨǝmmisi qaⱪirip kelindi. Ular Mordikayning barliⱪ buyruƣini boyiqǝ yarliⱪ yazdi; yarliⱪ Yǝⱨudalarning ixi toƣruluⱪ Ⱨindistandin Ⱨǝbǝxstanƣiqǝ bir yüz yigirmǝ yǝttǝ ɵlkining waliyliriƣa, ɵlkǝ baxliⱪi wǝ bǝglirigǝ yezilƣan bolup, mǝktuplar ⱨǝrⱪaysi ɵlkigǝ ɵz yeziⱪi bilǝn, ⱨǝrⱪaysi ǝl-millǝtlǝrgǝ ɵz tili bilǝn, xundaⱪla Yǝⱨudiylarƣa ɵz yeziⱪi bilǝn, ɵz tilida pütülgǝnidi.

Saa bleve Kongens Skrivere kaldte paa den Tid, i den tredje Maaned, det er Sivan Maaned, paa den tre og tyvende Dag i samme, og der blev skrevet aldeles, som Mardokaj befalede, til Jøderne og til Statholderne og Fyrsterne og de Øverste i Landskaberne fra Indien og indtil Morland, hundrede og syv og tyve Landskaber, hvert Landskab efter dets Skrift og hvert Folk efter dets Tungemaal; og til Jøderne efter deres Skrift og efter deres Tungemaal.

10 Mordikay yarliⱪni padixaⱨ Aⱨaxweroxning namida yezip, uningƣa padixaⱨning üzük mɵⱨürini basti; yarliⱪ mǝktuplirini padixaⱨliⱪning atliⱪliri bilǝn, yǝni tolparlarƣa, at ⱪeqirlarƣa wǝ tɵgilǝrgǝ mingǝn qǝwǝndazlar arⱪiliⱪ ⱨǝrⱪaysi jaylarƣa yollidi.

Og han skrev i Kong Ahasverus's Navn og forseglede det med Kongens Ring, og sendte Brevene ved Ilbud til Hest, som rede paa Travere, Muler, faldne efter Hingste:

11 Yarliⱪta: «Padixaⱨ ⱨǝrⱪaysi xǝⱨǝrlǝrdiki Yǝⱨudiylarning uyuxup, ɵz ⱨayatini ⱪoƣdixiƣa, xundaⱪla ɵzlirigǝ düxmǝnlik ⱪilidiƣan ⱨǝr millǝt wǝ ⱨǝr ⱪaysi ɵlkilǝrdiki küqlǝrni, jümlidin ularning bala-qaⱪilirini ⱪoymay yoⱪitixiƣa, ⱪirixiƣa, nǝslini ⱪurutuxiƣa, xundaⱪla mal-mülkini olja ⱪilixiƣa ijazǝt berildi;

At Kongen gav Jøderne, som vare i hver Stad, Lov til at samles og at værge for deres Liv, at ødelægge, at ihjelslaa og at udrydde alt Folkets og Landskabernes Magt, som trængte dem, smaa Børn og Kvinder, og at røve Bytte fra dem,

12 bu ix bir kündǝ, yǝni on ikkinqi ayning, yǝni Adar eyining on üqinqi küni padixaⱨ Aⱨaxweroxning ⱨǝrⱪaysi ɵlkiliridǝ ijra ⱪilinsun» dǝp pütülgǝnidi.

paa een Dag i alle Kong Ahasverus's Landskaber, paa den trettende Dag i den tolvte Maaned, det er Adar Maaned.

13 Yarliⱪ ⱨǝrⱪaysi ɵlkigǝ ǝwǝtilip, pǝrman süpitidǝ elan ⱪilinsun, Yǝⱨudiylarning ǝxu küni düxmǝnliridin intiⱪam elixⱪa tǝyyarlinip ⱪoyuxi üqün yarliⱪning kɵqürülmisi ⱨǝrⱪaysi ǝl-millǝtlǝrgǝ uⱪturulsun, dǝp bekitildi.

En Genpart af Brevet var, at en Lov skulde gives i hvert Landskab, at det skal være vitterligt for alle Folk, at Jøderne skulde være rede paa denne Dag at hævne sig paa deres Fjender.

14 Xuning bilǝn qǝwǝndazlar tolparlarƣa wǝ ⱪeqirlarƣa minip padixaⱨning buyruⱪi boyiqǝ jiddiy yolƣa atlandi; yarliⱪ Xuxan ⱪǝl’ǝsidimu jakarlandi.

Ilbudene, som rede paa Travere, paa Muler, droge ud og hastede og skyndte sig efter Kongens Ord; og den Lov blev given i Borgen Susan.

15 Mordikay kɵk wǝ aⱪ rǝnglik xaⱨanǝ kiyim kiyip, bexiƣa katta altun tajni taⱪap, sɵsün rǝng kǝndir yepinqini yepinip, padixaⱨning ⱨuzuridin qiⱪti; Xuxan xǝⱨǝrdiki hǝlⱪ huxalliⱪⱪa qɵmüp tǝntǝnǝ ⱪilixti.

Og Mardokaj gik ud fra Kongens Ansigt i et kongeligt Klædebon, blaat og hvidt, og med en stor Guldkrone og en kostelig Kappe af Linned og Purpur, og Staden Susan jublede og glædede sig.

16 Yǝⱨudiylar yoruⱪluⱪ, xad-huramliⱪ wǝ izzǝt-ikramƣa muyǝssǝr boldi.

Der var kommet Lys og Glæde for Jøderne og Fryd og Ære.

17 Ⱨǝrⱪaysi ɵlkǝ, ⱨǝrⱪaysi xǝⱨǝrlǝrdǝ, padixaⱨning ǝmr-yarliⱪi yetip barƣanliki yǝrlǝrdǝ, Yǝⱨudiylar xad-huramliⱪⱪa qɵmüp, ziyapǝt ⱪilip mubarǝk bir künni ɵtküzüxti; nurƣun yǝrlik aⱨalilǝr ɵzlirini Yǝⱨudiy deyixiwaldi; qünki Yǝⱨudiylardin ⱪorⱪux wǝⱨimisi ularni besiwalƣanidi.

Og i ethvert Landskab og i enhver Stad, til hvilket Sted Kongens Ord og hans Lov ankom, var Glæde og Fryd iblandt Jøderne, Gæstebud og gode Dage; og mange af Folkene i Landet bleve Jøder, thi Frygt for Jøderne var falden paa dem.