Əstǝr 5
1 Üqinqi küni Əstǝr xaⱨanǝ kiyimlirini kiyip, ordining iqkiriki ⱨoylisiƣa kirip, padixaⱨning ɵylirining udulida turdi; padixaⱨ bolsa ɵz xaⱨanǝ ɵyidiki tǝhtidǝ, ɵydin dǝrwaziƣa ⱪarap olturatti.
Og det skete paa den tredje Dag, da iførte Esther sig kongelige Klæder og stod i Kongens Hus's inderste Forgaard, lige for Kongens Hus, og Kongen sad paa sin kongelige Trone i det kongelige Hus, lige for Døren paa Huset.
2 Padixaⱨ hanix Əstǝrning ⱨoylida turƣinini kɵrdi; hanix uning nǝziridǝ iltipat tapⱪaq, u ⱪolidiki altun ⱨasisini uningƣa tǝnglidi. Əstǝr aldiƣa kelip xaⱨanǝ ⱨasining uqiƣa ⱪolini tǝgküzdi.
Og det skete, der Kongen saa Esther, Dronningen, staa i Forgaarden, da fik hun Naade for hans Øjne, og Kongen udrakte Guldspiret, som var i hans Haand, imod Esther; da kom Esther frem og rørte ved Spidsen paa Spiret.
3 Padixaⱨ uningdin: — I hanixim Əstǝr, birǝr ixing barmidi? Nemǝ tǝliping bar? Ⱨǝtta padixaⱨliⱪimning yerimini tǝlǝp ⱪilsangmu xu sanga berilidu, dedi.
Da sagde Kongen til hende: Hvad fattes dig, Dronning Esther, og hvad, er din Begæring? var det indtil Halvdelen af mit Rige, da skulde det gives dig.
4 — Əgǝr aliyliriƣa layiⱪ kɵrünsǝ, padixaⱨimning Ⱨamanni elip ɵzlirigǝ tǝyyarliƣan ziyapitimgǝ dahil bolup ⱪǝdǝm tǝxrip ⱪilixlirini ɵtünimǝn, — dedi Əstǝr.
Og Esther sagde: Dersom det synes Kongen godt, saa komme Kongen og Haman i Dag til det Gæstebud, som jeg har beredet for ham.
5 Padixaⱨ: — Tez berip Ⱨamanni ⱪiqⱪirip kelinglar, Əstǝrning deginidǝk ⱪilinsun, — dedi. Xuning bilǝn padixaⱨ Ⱨamanni elip Əstǝr tǝyyarliƣan ziyapǝtkǝ bardi.
Og Kongen sagde: Lader Haman skynde sig at gøre efter Esthers Ord; og Kongen og Haman kom til Gæstebudet, som Esther havde beredet.
6 Dastihan üstidǝ xarab iqiliwatⱪanda padixaⱨ Əstǝrgǝ: — Nemǝ tǝliping bar? U sanga berilidu; nemǝ iltijaying bar? Ⱨǝtta padixaⱨliⱪimning yerimini tǝlǝp ⱪilsangmu xundaⱪ ⱪilinidu, dedi.
Da sagde Kongen til Esther under Gæstebudet ved Vinen: Hvad er din Bøn? og det skal gives dig; og hvad er din Begæring? var det indtil Halvdelen af Riget, da skal det ske.
7 Əstǝr uningƣa jawab berip: — Mening tǝlipim wǝ iltijayim bolsa, —
Da svarede Esther og sagde: Min Bøn og min Begæring er:
8 Mubada mǝn aliylirining nǝziridǝ iltipatⱪa erixkǝn bolsam, xundaⱪla padixaⱨimƣa mening tǝlimni ijabǝt ⱪilix ⱨǝm iltijayimni orundax muwapiⱪ kɵrünsǝ, aliylirining Ⱨamanni birgǝ elip ǝtǝ silǝrgǝ tǝyyarlaydiƣan ziyapitimgǝ yǝnǝ bir ⱪetim dahil boluxlirini ɵtünimǝn; ǝtǝ mǝn qoⱪum padixaⱨimning ǝmri boyiqǝ ix ⱪilimǝn, — dedi.
Dersom jeg har fundet Naade for Kongens Øjne, og dersom det synes Kongen godt at tilstaa mig min Bøn og at opfylde min Begæring, saa komme Kongen og Haman til det Gæstebud, som jeg vil tillave for dem; saa vil jeg gøre i Morgen efter Kongens Ord.
9 Xu küni Ⱨaman kɵnglidǝ yayrap, huxal-huram ⱪaytip qiⱪti; lekin Mordikayning orda dǝrwazisida uning aldida nǝ ornidin ⱪopmay nǝ midirlimay olturƣanliⱪini kɵrgǝndǝ, kɵngli uningƣa ⱪattiⱪ ⱪǝⱨr-ƣǝzǝpkǝ toldi.
Da gik Haman samme Dag ud, glad og ved et godt Mod, men som Haman saa Mardokaj i Kongens Port, at han ikke stod op, ej heller rørte sig for ham, da blev Haman opfyldt med Vrede imod Mardokaj.
10 Lekin Ⱨaman ƣǝzipini besiwelip, ɵyigǝ kǝldi-dǝ, dost-aƣinilirini wǝ hotuni Zǝrǝxni qaⱪirtip,
Men Haman holdt sig, og han kom til sit Hus; og han sendte Bud og lod sine Venner og Seres, sin Hustru, hente.
11 ɵzining bayliⱪlirining xan-xǝripi, pǝrzǝntlirining kɵplüki, xundaⱪla padixaⱨning ɵzini ⱪandaⱪ ɵstürüp barliⱪ ⱨɵrmǝt-izzǝtkǝ sazawǝr ⱪilƣanliⱪi, ɵzini ⱪandaⱪ ⱪilip padixaⱨning ⱨǝmmǝ ǝmirliri wǝ ǝmǝldarliridin üstün mǝrtiwigǝ igǝ ⱪilƣanliⱪi toƣrisida bir-birlǝp sɵzlǝp kǝtti.
Og Haman fortalte dem om sin Rigdoms Herlighed og om sine mange Sønner og om alt det, hvorved Kongen havde gjort ham stor og havde ophøjet ham over Fyrsterne og Kongens Tjenere.
12 Ⱨaman yǝnǝ: — Silǝrgǝ desǝm, hanix Əstǝr meningdin baxⱪa meⱨman qillimay, pǝⱪǝt padixaⱨ bilǝn ikkimiznila ɵzi tǝyyarliƣan ziyapǝtkǝ qilliƣanidi, ǝtimu meni padixaⱨ bilǝn billǝ ɵzi [tǝyyarlǝydiƣan ziyapǝtkǝ] qillidi.
Og Haman sagde: Ogsaa Dronning Esther lod ingen komme med Kongen til det Gæstebud, som hun havde beredet, uden mig; og jeg er ogsaa indbuden af hende til i Morgen med Kongen.
13 Xuƣinisi, orda dǝrwazisida olturƣan ⱨeliⱪi Mordikay degǝn Yǝⱨudiyni kɵrginimdǝ, bularning ⱨǝmmisi manga tolimu mǝnisiz tuyulidu, dedi.
Men alt dette er mig ikke nok, al den Tid jeg ser Jøden Mardokaj sidde i Kongens Port.
14 Andin ayali Zǝrǝx wǝ barliⱪ dost-aƣiniliri uningƣa jawab berip: — Əllik gǝz egizliktiki dardin birni tǝyyarlap, ǝtǝ ǝtigǝndǝ padixaⱨtin Mordikayni darƣa esixni tǝlǝp ⱪilsila bolmidimu, xuningdin keyin huxal yayriƣan ⱨalda padixaⱨ bilǝn billǝ ziyapǝtkǝ baridila, deyixti. Bu gǝp Ⱨamanni hux ⱪiliwǝtti, xuning bilǝn u dar yasitip ⱪoydi.
Da sagde Seres, hans Hustru, og alle hans Venner til ham: Lad dem lave et Træ til, halvtredsindstyve Alen højt, og sig i Morgen til Kongen, at man skal hænge Mardokaj derpaa, og gaa saa glad til Gæstebudet med Kongen; og dette Ord syntes Haman vel om, og han lod Træet lave til.
