Əstǝr 4

1 Mordikay boluwatⱪan ixlardin hǝwǝr tapⱪandin keyin eginlirini yirtip, üstigǝ bɵz artip, wǝ usti-bexiƣa kül qeqip, xǝⱨǝrning otturisiƣa qiⱪip naⱨayiti ⱪattiⱪ wǝ ǝlǝmlik pǝryad kɵtürdi.

Der Mardokaj fik alt det at vide, som var sket, da sønderrev Mardokaj sine Klæder og førte sig i Sæk og Aske og gik ud midt i Staden og raabte med stort og bittert Skrig.

2 U orda dǝrwazisi aldiƣa kelip tohtap ⱪaldi; qünki boz yepinƣan ⱨǝrⱪandaⱪ adǝmning orda dǝrwazisidin kirixigǝ ruhsǝt yoⱪ idi.

Og han kom hen lige foran Kongens Port; thi man maatte ikke gaa ind ad Kongens Port, klædt i Sæk.

3 Padixaⱨning ǝmri wǝ yarliⱪi yǝtküzülgǝn ⱨǝrⱪaysi ɵlkilǝrdǝ Yǝⱨudiylar arisida ⱪattiⱪ nalǝ-pǝryad kɵtürüldi; ular roza tutup, kɵz yexi ⱪilip, yiƣa-zar ⱪildi; nurƣun kixilǝr boz yepinip küldǝ eƣinap yetixti.

Og i hvert Landskab og paa hvert Sted, hvor Kongens Ord og hans Lov kom hen, var der en stor Sorg iblandt Jøderne og Faste og Graad og Hylen; mange laa i Sæk og Aske.

4 Əstǝrning hizmitidǝ bolƣan dedǝkliri wǝ ⱨǝrǝm’aƣiliri bu ixni uningƣa eytiwidi, hanixning kɵngli intayin eƣir boldi; Mordikayning bozni taxlap, kiyiwelixiƣa kiyim-keqǝk qiⱪartip bǝrdi, lekin Mordikay ⱪobul ⱪilmidi.

Da kom Esthers unge Piger og hendes Kammertjenere og gave hende det til Kende, og Dronningen blev meget bange, og hun sendte Klæder for at lade Mardokaj iføre sig dem og for at tage hans Sørgedragt bort fra ham; men han tog ikke imod dem.

5 Xuning bilǝn Əstǝr ɵzining hizmitidǝ boluxⱪa padixaⱨ tǝyinlǝp ǝwǝtkǝn ⱨǝrǝm’aƣiliridin Ⱨataⱪ isimlik birini qaⱪirip, uni Mordikayning ⱪexiƣa berip, bu ixning zadi ⱪandaⱪ ix ikǝnlikini, nemǝ sǝwǝbtin boluwatⱪanliⱪini ting-tinglap kelixkǝ ǝwǝtti.

Da kaldte Esther ad Hathak, en af Kongens Kammertjenere, som han havde beskikket til at staa for hendes Ansigt, og hun gav ham Befaling til Mardokaj for at fornemme, hvad det var, og hvorfor dette skete?

6 Xuning bilǝn Ⱨataⱪ orda dǝrwazisi aldidiki mǝydanƣa kelip Mordikay bilǝn kɵrüxti.

Da gik Hathak ud til Mardokaj paa Stadens Torv, som var foran Kongens Port.

7 Mordikay bexiƣa kǝlgǝn ⱨǝmmǝ ixni, Ⱨaman Yǝⱨudiylarning nǝslini ⱪurutuwetix üqün padixaⱨning hǝzinilirigǝ tapxuruxⱪa wǝdǝ ⱪilƣan kümüxning sanini ⱪaldurmay eytip bǝrdi.

Og Mardokaj gav ham til Kende alt, hvad ham var vederfaret, og Forklaring om det Sølv, som Haman havde sagt, at han vilde tilveje Kongens Skatkammer for Jøderne, hvis han maatte omkomme dem.

8 Mordikay yǝnǝ Ⱨataⱪⱪa Xuxanda jakarlanƣan, Yǝⱨudiylarni yoⱪitix toƣrisidiki yarliⱪning kɵqürmisini Əstǝrning kɵrüp beⱪixiƣa yǝtküzüp berixkǝ tapxurdi ⱨǝmdǝ uningƣa Əstǝrgǝ ǝⱨwalni qüxǝndürüp, ordiƣa kirip padixaⱨ bilǝn kɵrüxüp ɵz hǝlⱪi üqün padixaⱨtin ɵtünüp iltija ⱪilip beⱪixⱪa ündǝxni tapilidi.

Og han gav ham Genparten af den skrevne Befaling, som var given i Susan, om at ødelægge dem for at lade Esther se den og underrette hende derom og for at paalægge hende at gaa ind til Kongen og bønfalde ham og bede ham om Naade for sit Folk.

9 Ⱨataⱪ ⱪaytip kelip Mordikayning gǝplirini Əstǝrgǝ yǝtküzdi.

Og Hathak kom og gav Esther Mardokajs Ord til Kende.

10 Əstǝr Ⱨataⱪⱪa Mordikayƣa eytidiƣan gǝplǝrni tapxurup, uni Mordikayning yeniƣa yǝnǝ ǝwǝtti: —

Da sagde Esther til Hathak og gav ham Befaling til Mardokaj:

11 «Padixaⱨning barliⱪ hizmǝtkarliri wǝ ⱨǝrⱪaysi ɵlkǝ hǝlⱪliri, mǝyli ǝr bolsun ayal bolsun, qaⱪirtilmay turup iqki ⱨoyliƣa, padixaⱨning ⱨuzuriƣa ɵz mǝyliqǝ kirsǝ, padixaⱨ uningƣa iltipat kɵrsitip altun ⱨasisini tǝnglǝp ɵlümdim kǝqürüm ⱪilmisa, undaⱪta u kixigǝ nisbǝtǝn bexiƣa qüxidiƣan birla ⱪanun-bǝlgilimǝ bardur: — u ɵlüm jazasini tartidu. Ⱨazir mening padixaⱨ bilǝn kɵrüxüxkǝ qaⱪirtilmiƣinimƣa ottuz kün boldi».

Alle Kongens Tjenere og Folket i Kongens Landskaber vide, at for hver Mand eller Kvinde, som gaar til Kongen i den inderste Forgaard uden at være kaldet, er der en Lov, at man skal slaa ham ihjel, uden saa er, at Kongen udrækker Guldspiret imod ham, at han maa leve; jeg er ikke kaldet at komme til Kongen nu i tredive Dage.

12 Əstǝrning sɵzliri Mordikayƣa yǝtküzülüwidi,

Og de forkyndte Mardokaj Esthers Ord.

13 Mordikay munu gǝplǝrni Əstǝrgǝ yǝtküzüxni ⱨawalǝ ⱪildi: — «Sǝn kɵnglüngdǝ mǝn ordida yaxawatimǝn, xunga barliⱪ baxⱪa Yǝⱨudiylardin bihǝtǝr bolup ⱪutulimǝn, dǝp hiyal ǝylimǝ.

Da sagde Mardokaj, at de skulde give dette Svar tilbage til Esther: Tænk ikke i din Sjæl, at du vil redde dig i Kongens Hus ene af alle Jøderne.

14 Əgǝr bu qaƣda sǝn jim turuwalsang, Yǝⱨudiylarƣa baxⱪa tǝrǝptin mǝdǝt wǝ nijat qiⱪixi mumkin; lekin u qaƣda sǝn ɵz ata jǝmǝting bilǝn ⱪoxulup yoⱪitilisǝn. Kim bilsun, sening hanixliⱪ mǝrtiwisigǝ erixkining dǝl bügünki muxundaⱪ pǝyt üqün bolƣanmu?».

Thi dersom du tier paa denne Tid, da skal en Vederkvægelse og Redning beskikkes for Jøderne fra et andet Sted, men du og din Faders Hus, I skulle omkomme; og hvo ved, om du, for en Tids Skyld som denne, er kommen til kongelig Værdighed?

15 Əstǝr Mordikayƣa mundaⱪ dǝp jawab ⱪayturdi: —

Da sagde Esther, at man skulde give dette Svar tilbage til Mardokaj:

16 «Sǝn berip, Xuxandiki barliⱪ Yǝⱨudiylarni yiƣⱪin; mening üqün roza tutup, üq keqǝ-kündüz ⱨeq yemǝnglar, ⱨeq iqmǝnglar; mǝn ⱨǝm dedǝklirimmu xundaⱪ roza tutimiz. Andin keyin mǝn ⱪanunƣa hilapliⱪ ⱪilip padixaⱨning ⱨuzuriƣa kirimǝn, manga ɵlüm kǝlsǝ, ɵlǝy!».

Gak, samler alle Jøderne, som findes i Susan, og faster for mig, og I skulle ikke æde, ej heller drikke i tre Dage, Nat og Dag, ogsaa jeg og mine unge Piger ville ligeledes faste; og saaledes vil jeg gaa ind til Kongen, hvilket ikke er efter Loven, og omkommer jeg saa, saa faar jeg at omkomme.

17 Xuning bilǝn Mordikay u yǝrdin ketip, Əstǝrning tapiliƣinidǝk ⱪildi.

Og Mardokaj gik bort og gjorde efter alt det, som Esther havde befalet ham.