Əfǝsusluⱪlarƣa 6
1 Balilar, Rǝbdǝ ata-aniliringlarƣa itaǝt ⱪilinglar; qünki bu durusdur.
I Børn! adlyder eders Forældre i Herren, thi dette er ret.
2 «Atangni wǝ anangni ⱨɵrmǝtlǝ» — bu bolsa ɵz iqigǝ wǝdini alƣan birinqi ǝmrdur —
„Ær din Fader og Moder”, dette er jo det første Bud med Forjættelse,
3 «Xuning bilǝn sening ixliring ⱪutluⱪ bolidu, zeminda uzun ɵmür kɵrisǝn» — [dǝp wǝdǝ ⱪilinƣan].
„for at det maa gaa dig vel, og du maa leve længe i Landet.”
4 Silǝr atilar, baliliringlarni hapa ⱪilmanglar, bǝlki ularni Rǝbning tǝrbiyisi ⱨǝm kɵrsǝtmisidǝ beⱪinglar.
Og I Fædre! opirrer ikke eders Børn, men opfostrer dem i Herrens Tugt og Formaning!
5 Silǝr ⱪullar, ǝttin bolƣan hojayininglarƣa Mǝsiⱨkǝ itaǝt ⱪilƣininglardǝk qin kɵnglünglardin ǝyminix wǝ titrǝx bilǝn itaǝt ⱪilinglar;
I Trælle! adlyder eders Herrer efter Kødet med Frygt og Bæven i eders Hjertes Enfold som Kristus;
6 pǝⱪǝt kɵz aldidila hizmǝt ⱪilip, adǝmni hux ⱪilƣuqi ⱪullardin bolmanglar, bǝlki Mǝsiⱨning ⱪullirining süpitidǝ Hudaning iradisini jan-dil bilǝn bǝja kǝltürünglar,
ikke med Øjentjeneste, som de, der ville tækkes Mennesker, men som Kristi Tjenere, saa I gøre Guds Villie af Hjertet,
7 adǝmlǝrgǝ ǝmǝs, bǝlki Rǝbgǝ qin dilinglardin hizmǝt ⱪilinglar;
idet I med god Villie gøre Tjeneste som for Herren og ikke for Mennesker,
8 xuni bilgǝnki, ⱨǝrⱪandaⱪ adǝm birǝr yahxiliⱪ ⱪilsa, mǝyli u ⱪul bolsun yaki ⱨɵr bolsun, xu ix Rǝbdin uningƣa yanidu.
idet I vide, at hvad godt enhver gør, det skal han faa igen af Herren, hvad enten han er Træl eller fri.
9 Silǝr hojayinlar, ⱪulliringlarƣimu ohxax yol bilǝn muamilǝ ⱪilip, ularƣa ⱨǝywǝ ⱪilixtin ⱪol üzünglar; qünki ularningmu wǝ silǝrningmu hojayininglar ǝrxtidur, Uningda ⱨǝrⱪandaⱪ adǝmning yüz-hatirisini ⱪilix degǝnning yoⱪluⱪini bilisilǝr.
Og I Herrer! gører det samme imod dem, saa I lade Trusel fare, idet I vide, at baade deres og eders Herre er i Himlene, og der er ikke Persons Anseelse hos ham.
10 Ahirda, ⱪerindaxlar, Rǝbdǝ wǝ Uning küq-ⱪudritidǝ küqlǝndürlünglar;
For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde!
11 Iblisning ⱨiylǝ-nǝyrǝnglirigǝ taⱪabil turuxunglar üqün Hudaning pütkül sawut-yariƣini kiyiwelinglar;
Ifører eder Guds fulde Rustning, for at I maa kunne holde Stand imod Djævelens snedige Anløb.
12 qünki elixidiƣinimiz ǝt wǝ ⱪan igiliri ǝmǝs, bǝlki ⱨɵkümranlar, ⱨoⱪuⱪdarlar, bu dunyadiki ⱪarangƣuluⱪni baxⱪurƣuqi dunyawi ǝmirlǝr, yǝni ǝrxlǝrdǝ turuwatⱪan rǝzil roⱨiy küqlǝrdur. (aiōn g165)
Thi for os staar Kampen ikke imod Blod og Kød, men imod Magterne, imod Myndighederne, imod Verdensherskerne i dette Mørke, imod Ondskabens Aandemagter i det himmelske. (aiōn g165)
13 Muxu wǝjidin ɵzünglarƣa Hudaning pütün sawut-yariⱪini elip artinglarki, rǝzillik künidǝ bǝrdaxliⱪ bilǝn ⱪattiⱪ turidiƣan, ahir ⱨǝmmǝ ixni ada ⱪilip, yǝrni qing dǝssǝp turidiƣan bolisilǝr.
Derfor tager Guds fulde Rustning paa, for at I maa kunne staa imod paa den onde Dag og bestaa efter at have fuldbyrdet alt.
14 Əmdi qing turunglar — ⱨǝⱪiⱪǝt bǝlweƣini belinglarƣa baƣlap, mǝydǝnglǝrgǝ ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ sawutini kiyip, putunglarƣa hatirjǝm-inaⱪliⱪ hux hǝwirini yǝtküzüxkǝ tǝyyarliⱪ qoruⱪini kiyip, yǝrni qing dǝssǝp turunglar.
Saa staar da omgjordede om eders Lænd med Sandhed og iførte Retfærdighedens Panser.
Fødderne ombundne med Kampberedthed fra Fredens Evangelium;
16 Bu ixlarning ⱨǝmmisidǝ iman-ixǝnqning ⱪalⱪinini ⱪolƣa elinglar; uning bilǝn silǝr rǝzil bolƣuqining barliⱪ ot oⱪlirini ɵqüriwetǝlǝydiƣan bolisilǝr.
og i alle Forhold løfter Troens Skjold, med hvilket I ville kunne slukke alle den ondes gloende Pile,
17 Ⱨǝmdǝ bexinglarƣa nijatning dubulƣisini kiyip, Hudaning sɵz-kalamini, yǝni Roⱨning ⱪiliqini elinglar;
og tager imod Frelsens Hjelm og Aandens Sværd, som er Guds Ord,
18 ⱨǝmmǝ waⱪit-pǝsildǝ Roⱨta ⱨǝrhil dua-tilawǝt ⱨǝm iltija bilǝn dua ⱪilinglar; dǝl bu ixta ⱪǝt’iy ⱨoxyar turup barliⱪ muⱪǝddǝs bǝndilǝr üqün ⱨǝr tǝrǝplimǝ dua-iltijalar ⱪilinglar;
idet I under al Paakaldelse og Bøn bede til enhver Tid i Aanden og ere aarvaagne dertil i al Vedholdenhed og Bøn for alle de hellige,
19 mǝn üqünmu dua ⱪilinglarki, — eƣiz aqⱪinimda manga sɵzlǝr kǝlsun, hux hǝwǝrning sirini dadilliⱪ bilǝn axkarǝ ⱪilay.
ogsaa for mig, om at der maa gives mig Ord, naar jeg oplader min Mund, til med Frimodighed at kundgøre Evangeliets Hemmelighed,
20 Mǝn dǝl xu ixⱪa zǝnjirlǝr bilǝn baƣlanƣan ǝlqimǝn; xunga ⱪilixⱪa tegixlikim boyiqǝ, [hux hǝwǝr yǝtküzüxtǝ] dadilliⱪ bilǝn sɵz ⱪiliximƣa [dua ⱪilinglar].
for hvis Skyld jeg er et Sendebud i Lænker, for at jeg maa have Frimodighed deri til at tale, som jeg bør.
21 Əmdi mening toƣramdiki ixlardin, mening ⱪandaⱪ ɵtüwatⱪanliⱪimdin hǝwǝrlinixinglar üqün, sɵyümlük ⱪerindax ⱨǝm Rǝbdǝ sadiⱪ hizmǝtkar bolƣan Tikikus silǝrgǝ ⱨǝmmǝ ixlarni mǝlum ⱪilidu.
Men for at ogsaa I skulle kende mine Forhold, hvorledes det gaar mig, da skal Tykikus, den elskede Broder og tro Tjener i Herren, kundgøre eder alt;
22 Mening uni dǝl muxu ix üqün yeninglarƣa ǝwǝtixim, silǝrning ixlirimizdin hǝwǝrdar boluxinglar wǝ uning kɵnglünglarƣa tǝsǝlli wǝ ilⱨam berixi üqündur.
ham sender jeg til eder, just tor at I skulle lære at kende, hvorledes det staar til hos os, og for at han skal opmuntre eders Hjerter.
23 Ⱪerindaxlarƣa hatirjǝmlik, muⱨǝbbǝt ⱨǝm iman-ixǝnq Huda’Ata wǝ Rǝb Əysa Mǝsiⱨdin bolƣay!
Fred være med Brødrene og Kærlighed med Tro fra Gud Fader og den Herre Jesus Kristus!
24 Rǝb Əysa Mǝsiⱨni ɵlmǝs-qirimas sɵygü bilǝn sɵygüqilǝrgǝ meⱨir-xǝpⱪǝt yar bolƣay!
Naaden være med alle dem, som elske vor Herre Jesus Kristus i Uforkrænkelighed!
