Ⱨekmǝt topliƣuqi 7
1 Yahxi nam-abroy ⱪimmǝtlik tutiyadin ǝwzǝl; adǝmning ɵlüx küni tuƣulux künidin ǝwzǝldur.
Godt Navn er bedre end ypperlig Salve, Dødsdag bedre end Fødselsdag;
2 Matǝm tutux ɵyigǝ berix ziyapǝt-toy ɵyigǝ berixtin ǝwzǝl; qünki axu yǝrdǝ insanning aⱪiwiti ayan ⱪilinidu; tirik bolƣanlar buni kɵngligǝ püküxi kerǝk.
bedre at gå til et Sørgehus end at gå til et Gildehus; thi hist er alle Menneskers Ende, og de levende bør tage det til Hjerte
3 Ƣǝxlik külkidin ǝwzǝldur; qünki qirayning pǝrixanliⱪi bilǝn ⱪǝlb yahxilinidu.
Bedre Græmmelse end Latter, thi er Minerne mørke, har Hjertet det godt.
4 Dana kixining ⱪǝlbi matǝm tutux ɵyidǝ, biraⱪ ǝhmǝⱪning ⱪǝlbi tamaxining ɵyididur.
De vises Hjerte er i Sørgehuset. Tåbernes Hjerte i Glædeshuset.
5 Əhmǝⱪlǝrning nahxisini angliƣandin kɵrǝ, dana kixining tǝnbiⱨini angliƣin;
Bedre at høre på Vismands Skænd end at høre på Tåbers Sang.
6 Qünki ǝhmǝⱪning külkisi ⱪazan astidiki yantaⱪlarning paraslixidǝk, halas; bumu bimǝniliktur.
Som Tjørnekvistes Knitren under Gryden er Tåbers Latter; også det er Tomhed.
7 Jǝbir-zulum dana adǝmni nadanƣa aylanduridu, Para bolsa ⱪǝlbni ⱨalak ⱪilidu.
Thi uredelig Vinding gør Vismand til Dåre, og Stikpenge ødelægger Hjertet.
8 Ixning ayiƣi bexidin ǝwzǝl; Sǝwr-taⱪǝtlik roⱨ tǝkǝbbur roⱨtin ǝwzǝldur.
En Sags Udgang er bedre end dens Indgang, Tålmod er bedre end Hovmod.
9 Roⱨingda hapa boluxⱪa aldirima; Qünki hapiliⱪ ǝhmǝⱪlǝrning baƣrida ⱪonup yatidu.
Vær ikke hastig i dit Sind til at græmmes, thi Græmmelse bor i Tåbers Bryst.
10 «Nemixⱪa burunⱪi künlǝr ⱨazirⱪi künlǝrdin ǝwzǝl?» — demǝ; qünki sening bundaⱪ soriƣining danaliⱪtin ǝmǝs.
Spørg ikke: "Hvoraf kommer det, at de gamle Dage var bedre end vore?" Thi således spørger du ikke med Visdom.
11 Danaliⱪ mirasⱪa ohxax yahxi ix, ⱪuyax nuri kɵrgüqilǝrgǝ paydiliⱪtur.
Bedre er Visdom end Arv, en Fordel for dem, som skuer Solen;
12 Qünki danaliⱪ pul panaⱨ bolƣandǝk, panaⱨ bolidu; biraⱪ danaliⱪning ǝwzǝlliki xuki, u ɵz igilirini ⱨayatⱪa erixtüridu.
thi Visdom skygger, som Penge skygger, men Kundskabs Fortrin er dette, at Visdom holder sin Mand i Live.
13 Hudaning ⱪilƣanlirini oylap kɵr; qünki U ǝgri ⱪilƣanni kim tüz ⱪilalisun?
Se på Guds Værk! Hvo kan rette, hvad han har gjort kroget?
14 Awat künidǝ ⱨuzur al; wǝ yaman künidimu xuni oylap kɵr: — Huda ularning birini, xundaⱪla yǝnǝ birinimu tǝng yaratⱪandur; xuning bilǝn insan ɵzi kǝtkǝndin keyin bolidiƣan ixlarni bilip yetǝlmǝydu.
Vær ved godt Mod på den gode Dag og indse på den onde Dag, at Gud skabte denne såvel som hin, for at Mennesket ikke skal finde noget efter sig.
15 Mǝn buning ⱨǝmmisini bimǝnǝ künlirimdǝ kɵrüp yǝttim; ⱨǝⱪⱪaniy bir adǝmning ɵz ⱨǝⱪⱪaniyliⱪi bilǝn yoⱪilip kǝtkǝnlikini kɵrdüm, xuningdǝk rǝzil bir adǝmning ɵz rǝzilliki bilǝn ɵmrini uzaratⱪanliⱪini kɵrdüm.
Begge Dele så jeg i mine tomme Dage: Der er retfærdige, som omkommer i deres Retfærdighed, og der er gudløse, som lever længe i deres Ondskab.
16 Ɵzüngni dǝp ⱨǝddidin ziyadǝ ⱨǝⱪⱪaniy bolma; wǝ ɵzüngni dǝp ⱨǝddidin ziyadǝ dana bolma; sǝn ɵz-ɵzüngni alaⱪzadǝ ⱪilmaⱪqimusǝn?
Vær ikke alt for retfærdig og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?
17 Ɵzüngni dǝp ⱨǝddidin ziyadǝ rǝzil bolma, yaki ǝhmǝⱪ bolma; ɵz ǝjiling toxmay turup ɵlmǝkqimusǝn?
Vær ikke alt for gudløs og vær ingen Dåre; hvorfor vil du dø i Utide?
18 Xunga, bu [agaⱨni] qing tut, xuningdin u [agaⱨnimu] ⱪolungdin bǝrmigining yahxi; qünki Hudadin ⱪorⱪidiƣan kixi ⱨǝr ikkisi bilǝn utuⱪluⱪ bolidu.
Det bedste er, at du fastholder det ene og ikke slipper det andet; thi den, der frygter Gud, vil undgå begge Farer.
19 Danaliⱪ dana kixini bir xǝⱨǝrni baxⱪuridiƣan on ⱨɵkümrandin ziyadǝ küqlük ⱪilidu.
Visdom gør Vismand stærkere end ti Magthavere i Byen.
20 Bǝrⱨǝⱪ, yǝr yüzidǝ daim meⱨribanliⱪ yürgüzidiƣan, gunaⱨ sadir ⱪilmaydiƣan ⱨǝⱪⱪaniy adǝm yoⱪtur.
Thi intet Menneske er så retfærdigt på Jorden, at han kun gør gode Gerninger og aldrig synder.
21 Yǝnǝ, hǝⱪlǝrning ⱨǝmmila gǝp-sɵzlirigǝ anqǝ diⱪⱪǝt ⱪilip kǝtmǝ; bolmisa, ɵz hizmǝtkaringning sanga lǝnǝt oⱪuƣanliⱪini anglap ⱪelixing mumkin.
Giv ikke Agt på alle de Ord, Folk siger, at du ikke skal høre din Træl forbande dig;
22 Qünki kɵnglüngdǝ, ɵzüngningmu xuningƣa ohxax baxⱪilarƣa kɵp ⱪetim lǝnǝt ⱪilƣanliⱪingni obdan bilisǝn.
thi du ved med dig selv, at også du mange Gange har forbandet andre.
23 Bularning ⱨǝmmisini danaliⱪ bilǝn sinap baⱪtim; mǝn: «Dana bolimǝn» desǝmmu, ǝmma u mǝndin yiraⱪ idi.
Alt dette ransagede jeg med Visdom; jeg tænkte: "Jeg vil vorde viis." Men Visdom holdt sig langt fra mig;
24 Barliⱪ yüz bǝrgǝn ixlar bolsa ǝⱪlimizdin yiraⱪ, xuningdǝk intayin sirliⱪtur; kim uni izdǝp bilip yetǝlisun?
Tingenes Grund er langt borte, så dyb, så dyb; hvem kan finde den?
25 Mǝn qin kɵnglümdin danaliⱪ wǝ ǝⱪliy bilimni bilixkǝ, sürüxtürüxkǝ wǝ izdǝxkǝ, xundaⱪla rǝzillikning ǝhmǝⱪliⱪini, ǝhmǝⱪliⱪning tǝlwilik ikǝnlikini bilip yetixkǝ zeⱨnimni yiƣdim.
Jeg tog mig for at vende min Hu til Kundskab og Granskning og til at søge efter Visdom og sikker Viden og til at kende, at Gudløshed er Tåbelighed, Dårskab Vanvid.
26 Xuning bilǝn kɵngli tor wǝ ⱪiltaⱪ, ⱪolliri asarǝt bolƣan ayalning ɵlümdin aqqiⱪ ikǝnlikini bayⱪidim; Hudani hursǝn ⱪilidiƣan kixi uningdin ɵzini ⱪaquridu, biraⱪ gunaⱨkar adǝm uningƣa tutulup ⱪalidu.
Og beskere end Døden fandt jeg Kvinden, thi hun er et Fangegarn; hendes Hjerfe er et Net og hendes Arme Lænker. Den, som er Gud kær, undslipper hende, men Synderen bliver hendes Fange.
27 Bu bayⱪiƣanlirimƣa ⱪara, — dǝydu ⱨekmǝt topliƣuqi — pakitlarni bir-birigǝ baƣlap selixturup, ǝⱪil izdidim;
Se, det fandt jeg ud, sagde Prædikeren, ved at lægge det ene til det andet for at drage min Slutning.
28 mening ⱪǝlbim uni yǝnila izdimǝktǝ, biraⱪ tehi tapalmidim! — Ming kixi arisida bir durus ǝrkǝkni taptim — biraⱪ xu ming kixi arisidin birmu durus ayalni tapalmidim.
Hvad min Sjæl stadig søgte, men ikke fandt, er dette: Een Mand fandt jeg blandt tusind, men en Kvinde fandt jeg ikke i hele Flokken.
29 Mana kɵrgin, mening bayⱪiƣanlirim pǝⱪǝt muxu birla — Huda adǝmni ǝsli durus yaratⱪan; biraⱪ adǝmlǝr bolsa nurƣunliƣan ⱨiylǝ-mikirlǝrni izdǝydu.
Dog se, det fandt jeg, at Gud har skabt Menneskene, som de bør være; men de har så mange sære Ting for.
