Ⱨekmǝt topliƣuqi 4
1 Andin mǝn ⱪaytidin zeⱨnimni yiƣip ⱪuyax astida daim boluwatⱪan barliⱪ zorluⱪ-zumbuluⱪni kɵrdüm; mana, ezilgǝnlǝrning kɵz yaxliri! Ularƣa ⱨeq tǝsǝlli bǝrgüqi yoⱪ idi; ularni ǝzgǝnlǝrning küqlük yɵlǝnqüki bar idi, biraⱪ ezilgǝnlǝrgǝ ⱨeq tǝsǝlli bǝrgüqi yoⱪ idi.
Fremdeles så jeg al den Undertrykkelse, som sker under Solen; jeg så de undertryktes tårer og ingen trøstede dem; de led Vold af deres Undertrykkeres Hånd, og ingen trøstede dem.
2 Xunga mǝn alliⱪaqan ɵlüp kǝtkǝn ɵlgüqilǝrni tehi ⱨayat bolƣan tiriklǝrdin üstün dǝp tǝriplidim;
Da priste jeg de døde, som allerede er døde, lykkeligere end de levende, som endnu er i Live;
3 xundaⱪla bu ikki hil kixilǝrdin bǝhtliki tehi apiridǝ bolmiƣan kixidur; qünki u ⱪuyax astida ⱪilinƣan yamanliⱪlarni ⱨeq kɵrüp baⱪmiƣan.
men lykkeligere end begge den, som slet ikke er til, som ikke har set det onde, der sker under Solen.
4 Andin mǝn barliⱪ ǝjir wǝ barliⱪ hizmǝtning utuⱪliridin xuni kɵrüp yǝttimki, u insanning yeⱪinini kɵrǝlmǝslikidin bolidu. Bumu bimǝnilik wǝ Xamalni ⱪoƣliƣandǝk ixtur.
Og jeg så, at al Flid og alt dygtigt Arbejde udspringer af den enes Misundelse mod den anden. Også det er Tomhed og Jag efter Vind.
5 Əhmǝⱪ ⱪol ⱪoxturup, ɵz gɵxini yǝydu.
Dåren lægger Hænderne i Skødet og æder sig selv op
6 Japa qekip xamalni ⱪoƣlap oqumini toxⱪuzimǝn degǝndin, qanggilini toxⱪuzup hatirjǝmliktǝ bolux ǝladur.
Bedre en Håndfuld Hvile end Hænderne fulde af Flid og Jag efter Vind.
7 Mǝn yǝnǝ zeⱨnimni yiƣip, ⱪuyax astidiki bir bimǝnilikni kɵrdum;
Og mere Tomhed så jeg under Solen.
8 birsi yalƣuz, tikǝndǝk bolsimu, xundaⱪla nǝ oƣli nǝ aka-ukisi bolmisimu — biraⱪ uning japasining ahiri bolmaydu, uning kɵzi bayliⱪlarƣa toymaydu. U: «Mǝn bundaⱪ japaliⱪ ixlǝp, jenimdin zadi kimgǝ yahxiliⱪ ⱪaldurimǝn?» — degǝnni sorimaydu. Bumu bimǝnilik wǝ eƣir japadin ibarǝttur.
Mangen står alene og har ikke nogen ved sin Side, hverken Søn eller Broder, og dog er der ingen Ende på al hans Flid og hans Øje bliver ikke mæt af Rigdom. Men, for hvis Skyld gør jeg mig Flid og nægter mig enhver Nydelse? Også det, er Tomhed og ondt Slid.
9 Ikki birdin yahxidur; qünki ikki bolsa ǝmgikidin yahxi in’am alidu.
To er bedre faren end een, thi de får god Løn for deres Flid;
10 Yiⱪilip kǝtsǝ, birsi ⱨǝmraⱨini yɵlǝp kɵtüridu; biraⱪ yalƣuz ⱨalǝttǝ yiⱪilip kǝtsǝ, yɵligüdǝk baxⱪa birsi yoⱪ bolsa, bu kixining ⱨaliƣa way!
hvis den ene falder, kan den anden rejse sin Fælle op. Men ve den ensomme! Thi falder han, er der ingen til at rejse ham op.
11 Yǝnǝ, ikkisi billǝ yatsa, bir-birini illitidu; lekin birsi yalƣuz yatsa ⱪandaⱪ illitilsun?
Og når to ligger sammen, bliver de varme; men hvorledes kan den ensomme blive varm?
12 Yǝnǝ, biraw yalƣuz bir adǝmni yengiwalƣan bolsa, ikkisi uningƣa taⱪabil turalaydu; xuningdǝk üq ⱪat arƣamqa asan üzülmǝs.
Og når nogen kan overvælde den ensomme, så kan to stå sig imod ham; tretvundet Snor brister ikke i Hast.
13 Kǝmbǝƣǝl ǝmma aⱪil yigit yǝnǝ nǝsiⱨǝtning ǝtiwarini ⱪilmaydiƣan ⱪeri ǝhmǝⱪ padixaⱨtin yahxidur;
Bedre faren er en fattig Yngling, som er viis, end en gammel Konge, som er en Tåbe og ikke mere har Forstand til at lade sig råde.
14 Qünki gǝrqǝ u bu padixaⱨning padixaⱨliⱪida kǝmbǝƣǝl bolup tuƣulƣan bolsimu, u zindandin tǝhtkǝ olturuxⱪa qiⱪti.
Thi hin gik ud af Fængselet for at blive Konge, skønt han var født i Fattigdom under den andens Regering.
15 Mǝn ⱪuyax astidiki barliⱪ tiriklǝrning axu ikkinqini, yǝni [padixaⱨning] ornini basⱪuqini, xu yigitni ⱪollaydiƣanliⱪini kɵrdum.
Jeg så alle, som levede og færdedes under Solen, stille sig ved den Ynglings Side, som skulde træde i Kongens Sted;
16 Barliⱪ hǝlⱪ, yǝni ularning aldida turƣan barliⱪ puⱪralar sanaⱪsiz bolsimu, biraⱪ ulardin keyinkilǝr yigittinmu razi bolmaydu; bumu bimǝnilik wǝ xamalni ⱪoƣliƣandǝk ixtur.
der var ikke Tal på alle de Mennesker, han stod i Spidsen for; men heller ikke over ham glæder de senere Slægter sig; nej, også det er Tomhed og Jag efter Vind.
