Ⱪanun xǝrⱨi 8
1 Mǝn silǝrgǝ bügün tapiliƣan bu barliⱪ ǝmrlǝrgǝ ǝmǝl ⱪilixⱪa kɵngül ⱪoyunglar; xundaⱪ ⱪilƣanda silǝr ⱨayat bolisilǝr, kɵpiyisilǝr wǝ Pǝrwǝrdigar ata-bowiliringlarƣa ⱪǝsǝm ⱪilip wǝdǝ ⱪilƣan zeminƣa kirip uni igilǝysilǝr.
Alle de Bud, jeg i Dag paalægger dig, skal I omhyggeligt handle efter, for at I maa blive i Live og blive mangfoldige og komme ind og tage det Land i Besiddelse, som HERREN tilsvor eders Fædre.
2 Pǝrwǝrdigar Hudaying seni tɵwǝn ⱪilip, kɵnglüngdǝ nemǝ barliⱪini, uning ǝmrlirini tutidiƣan-tutmaydiƣanliⱪingni bilǝy dǝp seni sinax üqün bu ⱪiriⱪ yil qɵl-bayawanda yetǝkligǝn yolni ǝsligin.
Og du skal komme i Hu, hvorledes HERREN din Gud i disse fyrretyve Aar har ført dig i Ørkenen for at ydmyge dig og sætte dig paa Prøve og for at se, hvad der boede i dit Hjerte, om du vilde holde hans Bud eller ej.
3 Dǝrwǝⱪǝ u seni tɵwǝn ⱪilip, seni aq ⱪoyup, sǝn ǝslidǝ bilmǝydiƣan, xundaⱪla ata-bowiliring kɵrüp baⱪmiƣan «manna» bilǝn ozuⱪlandurƣan; U sanga insan pǝⱪǝt yemǝklik bilǝnla ǝmǝs, bǝlki Pǝrwǝrdigar Hudayingning aƣzidin qiⱪⱪan barliⱪ sɵzliri bilǝnmu yaxaydiƣanliⱪini bildürüx üqün xundaⱪ ⱪildi.
Han ydmygede dig og lod dig sulte og gav dig saa Manna at spise, en Føde, som hverken du eller dine Fædre før kendte til, for at lade dig vide, at Mennesket ikke lever af Brød alene; men ved alt, hvad der udgaar af HERRENS Mund, lever Mennesket.
4 Bu ⱪiriⱪ yilda kiyim-keqiking konirimidi, putung ixxip kǝtmidi.
Dine klæder blev ikke slidt af Kroppen paa dig, og dine Fødder hovnede ikke i disse fyrretyve Aar:
5 Sǝn xuni bilip ⱪoyƣinki, adǝm ɵz oƣlini tǝrbiyiligǝndǝk, Pǝrwǝrdigar Hudaying seni tǝrbiyilǝydu;
Saa vid da og tag dig til Hjerte, at HERREN optugter dig, som en Mand optugter sin Søn.
6 Xunga sǝn Uning yollirida mengip wǝ Uningdin ⱪorⱪup, Pǝrwǝrdigar Hudayingning ǝmrlirini tutⱪin.
Og hold HERREN din Guds Bud, saa du vandrer paa hans Veje og frygter ham.
7 Qünki Pǝrwǝrdigar Hudaying seni yahxi bir zeminƣa — eriⱪ-eⱪinliri, bulaⱪliri wǝ jilƣa-dɵnglǝrdǝ urƣup qiⱪidiƣan uluƣ suliri bar bir zeminƣa —
Thi HERREN din Gud vil føre dig ind i et herligt Land, et Land med Vandbække, Kilder og Strømme, der vælder frem paa Bjerg og Dal,
8 buƣday wǝ arpa, üzüm talliri, ǝnjür dǝrǝhliri wǝ anarliri bar bir zeminƣa, zǝytun dǝrǝhliri wǝ ⱨǝsǝl bar bir zeminƣa,
et Land med Hvede og Byg, med Vinstokke, Figentræer og Granatæbletræer, et Land med Oliventræer og Honning,
9 — sǝn ⱨeqnemidin kǝmlik tartmay ozuⱪluⱪ yǝydiƣan bir zeminƣa — taxliri tɵmür, taƣliridin mis kolaydiƣan bir zeminƣa yetǝklǝp kiridu;
et Land, hvor du ikke skal tære Fattigmands Brød, hvor du intet skal mangle, et Land, hvis Sten giver Jern, og i hvis Bjerge du kan hugge Kobber.
10 sǝn xu yǝrdǝ yǝp toyunisǝn wǝ Pǝrwǝrdigar Hudaying sanga ata ⱪilƣan xu yahxi zemin üqün uningƣa tǝxǝkkür-mǝdⱨiyǝ eytisǝn.
Men naar du saa spiser dig mæt, skal du love HERREN din Gud for det herlige Land, han gav dig.
11 Mǝn sanga bügün tapiliƣan Pǝrwǝrdigar Hudayingning ǝmrliri, bǝlgilimiliri ⱨǝm ⱨɵkümlirini tutmasliⱪtin, Uni untup ⱪelixtin ⱨezi bol;
Vogt dig for at glemme HERREN din Gud, saa du ikke holder hans Bud, Lovbud og Anordninger, som jeg i Dag paalægger dig.
12 bolmisa, sǝn yǝp toyunƣandin keyin, esil ɵylǝrni ⱪurup ularda olturaⱪlaxⱪandin keyin,
Naar du da spiser dig mæt og bygger gode Huse og bor i dem,
13 kala-ⱪoy padiliring kɵpiyip, altun-kümüxüng, xundaⱪla sening barliⱪing kɵpǝygǝndin keyin,
og dit Hornkvæg og Smaakvæg øges, og dit Sølv og Guld øges, og alt, hvad du ejer, øges,
14 kɵnglüng mǝƣrurlinip seni Misir zeminidin, yǝni «ⱪulluⱪ makani»din qiⱪirip ⱪutⱪuzƣan Pǝrwǝrdigar Hudayingni untuysǝn;
lad saa ikke dit Hjerte blive hovmodigt, saa du glemmer HERREN din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset,
15 (U seni bipayan wǝ dǝⱨxǝtlik qɵl-bayawandin, yǝni zǝⱨǝrlik yilanlar wǝ qayanlar ⱪaplap kǝtkǝn, susirap ⱪaƣjirap kǝtkǝn bir qɵl-bayawandin yetǝklǝp qiⱪⱪan, xu yǝrdǝ sanga qaⱪmaⱪ texidin su qiⱪirip bǝrgǝn,
ham, som ledte dig i den store, grufulde Ørken med dens Giftslanger og Skorpioner og vandløse Ødemarker, ham, som lod Vand vælde frem til dig af den flinthaarde Klippe,
16 seni ɵzini tɵwǝn tutsun dǝp sinap, sanga ahir raⱨǝt-bǝrikǝt kɵrsitix üqün qɵl-bayawanda ata-bowiliring kɵrüp baⱪmiƣan «manna» bilǝn ozuⱪlandurƣan)
ham, som i Ørkenen gav dig Manna at spise, som dine Fædre ikke kendte til, dig til Ydmygelse og Prøvelse, for i de kommende Dage at kunne gøre vel imod dig!
17 — ǝgǝr uni untusang, kɵnglüngdǝ: «Ɵz küqüm, ɵz ⱪolumning ⱪudriti meni muxu dɵlǝtkǝ erixtürgǝn» deyixing mumkin.
Og sig ikke ved dig selv: »Det er min egen Kraft og min egen Haands Styrke, der har skaffet mig den Rigdom.«
18 Xunga Pǝrwǝrdigar Hudayingning Ɵzi seni dɵlǝtkǝ erixtürgüqi ⱪudrǝtni bǝrgüqi ikǝnlikini ǝslǝp, Uni esingdǝ tut; xuning bilǝn u ata-bowiliringƣa ⱪǝsǝm ⱪilip wǝdǝ ⱪilƣan ǝⱨdini bügünki kündikidǝk mǝⱨkǝm ⱪilidu.
Men kom HERREN din Gud i Hu; thi ham er det, der giver dig Kraft til at vinde dig Rigdom for at stadfæste den Pagt, han tilsvor dine Fædre, saaledes som det nu er sket.
19 Əgǝr sǝn Pǝrwǝrdigar Hudayingni ⱪaqaniki untusang, baxⱪa ilaⱨlarƣa ǝgǝxsǝng, ularning ⱪulluⱪida bolup ularƣa bax ursang, mǝn silǝrgǝ bügün xu agaⱨni berǝyki, xundaⱪ boliduki, silǝr tǝltɵküs ⱨalak bolisilǝr.
Men hvis du glemmer HERREN din Gud og holder dig til andre Guder og dyrker og tilbeder dem, saa vidner jeg for eder i Dag, at I skal gaa til Grunde.
20 Pǝrwǝrdigar kɵz aldinglarda yoⱪitiwatⱪan ǝllǝrdǝk silǝrmu yoⱪitilisilǝr; qünki silǝr Pǝrwǝrdigar Hudayinglarning awaziƣa ⱪulaⱪ salmiƣansilǝr.
Som de Folk, HERREN lader gaa til Grunde for eder, skal I gaa til Grunde, til Straf for at I ikke vilde adlyde HERREN eders Gud!
