< Ⱪanun xǝrⱨi 33 >

1 Hudaning adimi bolƣan Musaning ɵlümidin ilgiri Israillarni bǝrikǝtlǝxkǝ tiligǝn bǝht-tilǝkliri munular: —
Dette er den Velsignelse, hvormed den Guds Mand Moses velsignede Israel før sin Død
2 U mundaⱪ dedi: — «Pǝrwǝrdigar Ɵzi Sinay teƣidin kelip, Seirdin qiⱪip [Israil] üstigǝ parlidi; Paran teƣidin pǝyda bolup qaⱪnidi, U tümǝnligǝn muⱪǝddǝslǝrning otturisidin qiⱪip kǝldi; Ong ⱪolidin Israilƣa atalƣan otluⱪ bir ⱪanun qiⱪti.
Han sagde: HERREN kom fra Sinaj, fra Seir fremstråled han for dem, brød frem i Lysglans fra Parans Bjerge og kom fra Meribat Kadesj. Ved hans højre lued Ild dem i Møde.
3 Dǝrⱨǝⱪiⱪǝt, U hǝlⱪni sɵyidu; Sening barliⱪ muⱪǝddǝs bǝndiliring ⱪolungdidur; Ularning ⱨǝrbiri ayiƣing aldida olturup, Sɵzliringgǝ muyǝssǝr bolidu.
Visselig, han elsker sit Folk, alle hans hellige er i hans Hænder; og de sætter sig ved din Fod og tager mod Ord fra dig.
4 Musa bizgǝ bir ⱪanun buyrup, Buni Yaⱪupning jamaitigǝ miras ⱪilip bǝrdi;
En Lov har Moses pålagt os. Hans Eje er Jakobs Forsamling,
5 Hǝlⱪning sǝrdarliri jǝm bolup, Israilning ⱪǝbililiri bir yǝrgǝ yiƣilƣanda, U Yǝxurunning otturisida padixaⱨdǝk boldi.
og han blev Konge i Jesjurun, da Folkets Høvdinger kom sammen, og Israels Stammer forsamled sig.
6 «Rubǝn bolsa, adǝmliri ɵlüp kǝtmǝy, ⱨayat tursun; Uning adǝmliri az bolmisun».
Måtte Ruben leve og ikke dø, hans Mænd blive dog et Tal!
7 [Musa]ning Yǝⱨuda toƣrisida tiligǝn bǝhti mundaⱪ: — «Yǝⱨudaning awazini angliƣaysǝn, i Pǝrwǝrdigar; Uni ɵz hǝlⱪigǝ ⱪobul ⱪildurƣaysǝn; Uning ⱪolliri ular üqün kürǝx ⱪilsun; Əmdi ɵzini ǝzgüqilǝrgǝ ⱪarxi turuxⱪa uningƣa mǝdǝt bolƣaysǝn».
Og disse Ord sagde han om Juda: Hør, HERRE, Judas Råb og lad ham komme til sit Folk! Strid for ham med dine Hænder, vær ham en Hjælp mod hans Fjender!
8 U Lawiy toƣrisida mundaⱪ dedi: — «Sening urim wǝ tummim taxliring Sening bu muⱪǝddǝs bǝndǝnggǝ tapxurulƣan; Sǝn uni Massaⱨda siniding, Mǝribaⱨning sulirining yenida uning bilǝn talaxting.
Om Levi sagde han: Giv Levi dine Tummim, din Yndling dine Urim, ham, som du prøved ved Massa og bekæmped ved Meribas Vand,
9 U ɵz ata-anisi toƣrisida: «Ularƣa yüz-hatirǝ ⱪilmaymǝn», dǝp eytti, Ɵz ⱪerindaxlirining ⱨeq yüzini ⱪilmay, Ɵz balilirinimu tonuxni halimay, Bǝlki Sening sɵzünggǝ ǝmǝl ⱪilip, ǝⱨdǝngni qing tutti.
som sagde om sin Fader: "Jeg så ham aldrig!" som ikke brød sig om sine Brødre og ikke kendtes ved sine Sønner, thi de holdt dit Ord og holdt fast ved din Pagt.
10 Mana, [Lawiylar] Yaⱪupⱪa ⱨɵkümliringni uⱪturidu, Ular Israilƣa ⱪanunungni ɵgitidu; Ular dimiƣingƣa huxbuyni sunidu, Ⱪurbangaⱨingƣa pütün kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪlarni kǝltüridu.
De skal lære Jakob dine Lovbud og Israel din Lov, bringe Offerduft op i din Næse og Helofre på dine Altre.
11 I Pǝrwǝrdigar, uning tǝǝlluⱪatini bǝrikǝtligǝysǝn, Uning ⱪollirining ǝjri Seni hux ⱪilƣudǝk bolƣay, Uningƣa ⱪarxi qiⱪⱪanlar wǝ uningdin nǝprǝtlǝngǝnlǝr bolsa, Ularni ⱪopalmiƣudǝk ⱨalda bǝllirini sundurƣaysǝn!»
Velsign, o HERRE, hans Kraft, find Behag i hans Hænders Værk. Knus Lænderne på hans Fjender, på hans Avindsmænd, så de ej rejser sig mer!
12 U Binyamin toƣrisida mundaⱪ dedi: — «Pǝrwǝrdigarning sɵygini bolsa, U Uning yenida bihǝtǝr makan ⱪilidu, Pǝrwǝrdigar sayǝ bolup pütün kün uni saⱪlaydu, U uni mürisi otturisida makanlaxturidu»
Om Benjamin sagde han: Benjamin er HERRENs Yndling, han bor bestandig i Tryghed, den Højeste skærmer ham og bor imellem hans Skrænter.
13 Yüsüp toƣrisida u mundaⱪ dedi: — «Uning zemini Pǝrwǝrdigar tǝripidin bǝrikǝtlik bolƣay! Asmanlarning esil nemǝtliri bilǝn, Xǝbnǝm bilǝn, Yǝr tegidiki nemǝtliri bilǝn,
Om Josef sagde han: Hans Land er velsignet af HERREN med det kosteligste fra Himlen oventil og fra Dybet, som ruger for neden,
14 Kündin ⱨasil bolidiƣan esil mǝⱨsulatliri bilǝn, Aydin ⱨasil bolidiƣan esil nemǝtliri bilǝn,
med det kosteligste, Solen frembringer, med det kosteligste, Måneskifterne fremkalder,
15 Ⱪǝdimki taƣlarning aliy nemǝtliri bilǝn, Mǝnggülük dɵnglǝrning esil nemǝtliri bilǝn,
med det bedste fra de ældgamle Bjerge og det kosteligste fra de evige Høje,
16 Yǝrning esil nemǝtliri wǝ uningƣa tolƣan ⱨǝmmǝ mǝwjudatliri bilǝn, Azƣanliⱪta turƣuqi Zatning xapaiti bilǝn bǝrikǝtlǝnsun! Bularning ⱨǝmmisi Yüsüpning bexiƣa, Yǝni ɵz ⱪerindaxliridin ayrilƣanning qoⱪⱪisiƣa qüxsun.
med det kosteligste af Jorden og dens Fylde og Nåde fra ham, der boede i Tornebusken. Det skal komme over Josefs Hoved, over Issen på ham, som er Hersker blandt sine Brødre.
17 Uning ⱨǝywisi ɵz buⱪisining tunjisidǝktur; Uning münggüzliri yawa kalining münggüzliridǝktur, Ular bilǝn u ǝl-yurtlarning ⱨǝmmisini biraⱪla yǝr yüzining qǝtlirigiqǝ üsidu. Mana Əfraimning tümǝnligǝn adǝmliri, Manassǝⱨning mingliƣan adǝmliri xundaⱪ bolidu».
Som den unge Okses er hans Højhed, som Vildoksens er hans Horn; med dem nedstøder han Folkene, så vidt som Jorden strækker sig. Sådan er Efraims Titusinder, sådan er Manasses Tusinder!
18 Zǝbulun toƣrisida u mundaⱪ dedi: — «Əy Zǝbulun, sǝn qiⱪⱪiningda xadlanƣin; Əy sǝn Issakar, ɵz qedirliringda hux bolƣin!
Om Zebulon sagde han: Glæd dig, Zebulon, over din Udfart, du, Issakar, over dine Telte!
19 Mana ular hǝlⱪlǝrni taƣⱪa qaⱪiridu, Xu yǝrdǝ ular ⱨǝⱪⱪaniyliⱪning ⱪurbanliⱪlirini sunidu, Qünki ular dengizdiki mol dɵlǝtlǝrni, Ⱪumƣa kɵmülgǝn gɵⱨǝrlǝrni sümürüp ularƣa muyǝssǝr bolidu».
Til Bjerget stævner de Folkeslag, der ofrer de Retfærds Ofre, thi Havets Overflod dier de og Havsandets skjulteste Skatte!
20 Gad toƣrisida u mundaⱪ dedi: — «Gadning zeminini kengǝytküqigǝ bǝht-bǝrikǝt bolƣay; Gad bolsa qixi xirdǝk olturaⱪlaxti; U bilǝk ⱨǝm bax terisini titma-titma ⱪiliwetidu;
Om Gad sagde han: Priset være han, der skaffer Plads for Gad! Han ligger som en Løve og flænger både Arme og Hjerneskal;
21 Xu yǝrdǝ u ǝng esil nesiwini talliwaldi; Qünki xu yǝrdimu u ⱨɵküm bekitküqining ülüxi bolƣan jay saⱪlaⱪliⱪtur; U hǝlⱪning sǝrdarliri bilǝn kelip, Israil bilǝn birgǝ Pǝrwǝrdigarning adaliti bilǝn ⱨɵkümlirini yürgüzdi».
han udså sig en Forlodsdel, thi der tilfaldt hans Lod ham. Og Folkets Høvdinger samled sig. Han fuldbyrdede HERRENs Ret og hans Beslutninger sammen med Israel!
22 Dan toƣrisida u mundaⱪ dedi: — «Dan bolsa yax bir xirdur; U Baxandin taⱪlap ɵtidu».
Om Dan sagde han: Dan er en Løveunge, som springer frem fra Basan.
23 Naftali toƣrisida u mundaⱪ dedi: — «Əy Naftali, iltipatⱪa toyunƣansǝn, Pǝrwǝrdigar tǝripidin kǝlgǝn bǝht-bǝrikǝtkǝ tolup, Mǝƣrip bilǝn jǝnubni ɵzünggǝ mülük ⱪilip igilǝysǝn».
Om Naftali sagde han: Naftali er mæt af Nåde og fuld af HERRENs Velsignelse, Søen og Søvejen har han i Eje.
24 Axir toƣrisida u mundaⱪ dedi: — «Axir oƣullar bilǝn bǝrikǝtlinidu; U ⱪerindaxliri arisida iltipat kɵrsun; Puti mayƣa qilansun.
Om Aser sagde han: Aser være den velsignede blandt Sønnerne, han være sine Brødres Yndling og dyppe sin Fod i Olie!
25 Dǝrwaza baldaⱪliring tɵmür bilǝn mistin bolidu; Künliring ⱪandaⱪ bolsa, küqüngmu xuningƣa muwapiⱪ tǝng bolidu».
Dine Portslåer er Jern og Kobber, som dine dage skal din Styrke være.
26 «— Əy Yǝxurun, Tǝngringdǝk baxⱪa ⱨeqkim yoⱪtur; U sanga yardǝmgǝ asmanlar üstigǝ, Zor ⱨǝywisi bilǝn bulutlarning üstigǝ minip kelidu.
Der er ingen som Jesjuruns Gud, der farer frem over Himmelen for at hjælpe dig, over Skyerne i sin Højhed!
27 Əzǝliy Huda sening baxpanaⱨingdur, Astingda ǝbǝdiy bilǝklǝr turidu. U sening aldingdin düxmǝnni ⱨǝydǝp: — «Ularni ⱨalak ⱪilƣin!» dǝp [sanga] buyruydu.
Den evige Gud er en Bolig, og hernede er de evige Arme. Fjenden drev han bort for dit Åsyn og sagde: "Tilintetgør dem!"
28 Xuning bilǝn Israil axliⱪ bilǝn yengi xarab mol bolƣan bir zeminda turup, Yalƣuz aman-esǝn makan tutidu, Yaⱪupning buliⱪi ohxaxla aman-esǝn bolidu; Uning asmanlirimu xǝbnǝm temitip turidu.
Så kom Israel til at bo i Tryghed, Jakobkilden for sig selv, i et Land med Korn og Most, ja, hvis Himmel drypper med Dug.
29 Bǝhtliksǝn, i Israil! Sǝndǝk Pǝrwǝrdigarning Ɵzi ⱪutⱪuzƣan hǝlⱪtin yǝnǝ kim bar? U bolsa sening mǝdǝtkar ⱪalⱪining, Ⱨǝywǝtlik ⱪiliqingdur! Sening düxmǝnliring sanga zǝiplixip boysunidu; Sǝn ularning egiz jaylirida dǝssǝp mangisǝn».
Held dig, Israel, hvo er som du, et Folk, der får Sejr ved HERREN! Han er din Frelses Skjold, haner din Højheds Sværd. Dine Fjender slesker for dig, over deres Høje skrider du frem.

< Ⱪanun xǝrⱨi 33 >