Ⱪanun xǝrⱨi 33
1 Hudaning adimi bolƣan Musaning ɵlümidin ilgiri Israillarni bǝrikǝtlǝxkǝ tiligǝn bǝht-tilǝkliri munular: —
Og denne er den Velsignelse, med hvilken Mose den Guds Mand velsignede Israels Børn, førend han døde.
2 U mundaⱪ dedi: — «Pǝrwǝrdigar Ɵzi Sinay teƣidin kelip, Seirdin qiⱪip [Israil] üstigǝ parlidi; Paran teƣidin pǝyda bolup qaⱪnidi, U tümǝnligǝn muⱪǝddǝslǝrning otturisidin qiⱪip kǝldi; Ong ⱪolidin Israilƣa atalƣan otluⱪ bir ⱪanun qiⱪti.
Og han sagde: Herren er kommen fra Sinai og er opgangen fra Sejr for dem, han aabenbarede sig herlig fra Parans Bjerg og kom fra de hellige Titusinder; ved hans højre Haand var en brændende Lov til dem.
3 Dǝrⱨǝⱪiⱪǝt, U hǝlⱪni sɵyidu; Sening barliⱪ muⱪǝddǝs bǝndiliring ⱪolungdidur; Ularning ⱨǝrbiri ayiƣing aldida olturup, Sɵzliringgǝ muyǝssǝr bolidu.
Visseligen, han elsker Folkene; alle hans hellige ere i din Haand; og de skulle sætte sig ved din Fod, annamme af dine Ord.
4 Musa bizgǝ bir ⱪanun buyrup, Buni Yaⱪupning jamaitigǝ miras ⱪilip bǝrdi;
En Lov bød Mose os, en Ejendom for Jakobs Forsamling.
5 Hǝlⱪning sǝrdarliri jǝm bolup, Israilning ⱪǝbililiri bir yǝrgǝ yiƣilƣanda, U Yǝxurunning otturisida padixaⱨdǝk boldi.
Og han blev en Konge for Jeskurun, da Folkets Øverster forsamlede sig tillige med Israels Stammer.
6 «Rubǝn bolsa, adǝmliri ɵlüp kǝtmǝy, ⱨayat tursun; Uning adǝmliri az bolmisun».
Ruben leve og dø ikke; og hans Mænd vorde en liden Hob!
7 [Musa]ning Yǝⱨuda toƣrisida tiligǝn bǝhti mundaⱪ: — «Yǝⱨudaning awazini angliƣaysǝn, i Pǝrwǝrdigar; Uni ɵz hǝlⱪigǝ ⱪobul ⱪildurƣaysǝn; Uning ⱪolliri ular üqün kürǝx ⱪilsun; Əmdi ɵzini ǝzgüqilǝrgǝ ⱪarxi turuxⱪa uningƣa mǝdǝt bolƣaysǝn».
Og dette om Juda: Og han sagde: Hør, Herre! Judas Røst, og lad ham komme til sit Folk; med sine Hænder strider han for det, og vær du en Hjælp mod hans Fjender!
8 U Lawiy toƣrisida mundaⱪ dedi: — «Sening urim wǝ tummim taxliring Sening bu muⱪǝddǝs bǝndǝnggǝ tapxurulƣan; Sǝn uni Massaⱨda siniding, Mǝribaⱨning sulirining yenida uning bilǝn talaxting.
Og han sagde om Levi: Dine Thummim og dine Urim høre din fromme Mand til, hvem du fristede i Massa, med hvem du kivedes ved Meribas Vand,
9 U ɵz ata-anisi toƣrisida: «Ularƣa yüz-hatirǝ ⱪilmaymǝn», dǝp eytti, Ɵz ⱪerindaxlirining ⱨeq yüzini ⱪilmay, Ɵz balilirinimu tonuxni halimay, Bǝlki Sening sɵzünggǝ ǝmǝl ⱪilip, ǝⱨdǝngni qing tutti.
ham, som sagde til sin Fader og til sin Moder: Jeg saa ham ikke, og han kendte ikke sine Brødre og vidste ikke af sine Sønner. Thi de holdt dit Ord og bevarede din Pagt;
10 Mana, [Lawiylar] Yaⱪupⱪa ⱨɵkümliringni uⱪturidu, Ular Israilƣa ⱪanunungni ɵgitidu; Ular dimiƣingƣa huxbuyni sunidu, Ⱪurbangaⱨingƣa pütün kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪlarni kǝltüridu.
de skulle lære Jakob dine Bud og Israel din Lov; de skulle sætte Røgelse for dit Ansigt og Heloffer paa dit Alter.
11 I Pǝrwǝrdigar, uning tǝǝlluⱪatini bǝrikǝtligǝysǝn, Uning ⱪollirining ǝjri Seni hux ⱪilƣudǝk bolƣay, Uningƣa ⱪarxi qiⱪⱪanlar wǝ uningdin nǝprǝtlǝngǝnlǝr bolsa, Ularni ⱪopalmiƣudǝk ⱨalda bǝllirini sundurƣaysǝn!»
Herre! velsign hans Kraft og lad hans Hænders Gerning behage dig; knus deres Lænder, som rejse sig imod ham, og deres, som hade ham, saa at de ikke kunne staa op.
12 U Binyamin toƣrisida mundaⱪ dedi: — «Pǝrwǝrdigarning sɵygini bolsa, U Uning yenida bihǝtǝr makan ⱪilidu, Pǝrwǝrdigar sayǝ bolup pütün kün uni saⱪlaydu, U uni mürisi otturisida makanlaxturidu»
Han sagde om Benjamin: Herrens elskelige, han skal bo tryggelig hos ham; han skal beskærme ham den ganske Dag, og imellem hans Skuldre skal han bo.
13 Yüsüp toƣrisida u mundaⱪ dedi: — «Uning zemini Pǝrwǝrdigar tǝripidin bǝrikǝtlik bolƣay! Asmanlarning esil nemǝtliri bilǝn, Xǝbnǝm bilǝn, Yǝr tegidiki nemǝtliri bilǝn,
Og han sagde om Josef: Hans Land være velsignet af Herren, med Himmelens kostelige Gave, med Duggen, og af Dybet, som ligger her nedenunder,
14 Kündin ⱨasil bolidiƣan esil mǝⱨsulatliri bilǝn, Aydin ⱨasil bolidiƣan esil nemǝtliri bilǝn,
med den kostelige Gave, der bringes frem ved Solen, og med den kostelige Gave, der drives frem ved Maanens Skifter,
15 Ⱪǝdimki taƣlarning aliy nemǝtliri bilǝn, Mǝnggülük dɵnglǝrning esil nemǝtliri bilǝn,
fra de ældgamle Bjerges Top, og med de evige Højes kostelige Gave,
16 Yǝrning esil nemǝtliri wǝ uningƣa tolƣan ⱨǝmmǝ mǝwjudatliri bilǝn, Azƣanliⱪta turƣuqi Zatning xapaiti bilǝn bǝrikǝtlǝnsun! Bularning ⱨǝmmisi Yüsüpning bexiƣa, Yǝni ɵz ⱪerindaxliridin ayrilƣanning qoⱪⱪisiƣa qüxsun.
med Jordens og dens Fyldes kostelige Gave, og med Naade fra ham, som boede i Tornebusken; den skal komme over Josefs Hoved og over hans Isse, han er en Fyrste iblandt sine Brødre.
17 Uning ⱨǝywisi ɵz buⱪisining tunjisidǝktur; Uning münggüzliri yawa kalining münggüzliridǝktur, Ular bilǝn u ǝl-yurtlarning ⱨǝmmisini biraⱪla yǝr yüzining qǝtlirigiqǝ üsidu. Mana Əfraimning tümǝnligǝn adǝmliri, Manassǝⱨning mingliƣan adǝmliri xundaⱪ bolidu».
Den førstefødte af hans Øksne har Højhed og Horn som Enhjørningens Horn; med dem skal han stange Folkene til Hobe indtil Jordens Ende; og dette er de ti Tusinde af Efraim, og dette er de Tusinde at Manasse.
18 Zǝbulun toƣrisida u mundaⱪ dedi: — «Əy Zǝbulun, sǝn qiⱪⱪiningda xadlanƣin; Əy sǝn Issakar, ɵz qedirliringda hux bolƣin!
Og han sagde om Sebulon: Glæd dig, Sebulon, i din Udfart, og du Isaskar, i dine Pauluner!
19 Mana ular hǝlⱪlǝrni taƣⱪa qaⱪiridu, Xu yǝrdǝ ular ⱨǝⱪⱪaniyliⱪning ⱪurbanliⱪlirini sunidu, Qünki ular dengizdiki mol dɵlǝtlǝrni, Ⱪumƣa kɵmülgǝn gɵⱨǝrlǝrni sümürüp ularƣa muyǝssǝr bolidu».
De skulle kalde Folkene til Bjerget, der skulle de ofre Retfærdigheds Ofre; thi de skulle suge til sig Havets Overflødighed og Sandets skjulte Skatte.
20 Gad toƣrisida u mundaⱪ dedi: — «Gadning zeminini kengǝytküqigǝ bǝht-bǝrikǝt bolƣay; Gad bolsa qixi xirdǝk olturaⱪlaxti; U bilǝk ⱨǝm bax terisini titma-titma ⱪiliwetidu;
Og han sagde om Gad: Velsignet være den, som udbreder Gad! som en Løve hviler han, og han røver Arm, ja Isse med.
21 Xu yǝrdǝ u ǝng esil nesiwini talliwaldi; Qünki xu yǝrdimu u ⱨɵküm bekitküqining ülüxi bolƣan jay saⱪlaⱪliⱪtur; U hǝlⱪning sǝrdarliri bilǝn kelip, Israil bilǝn birgǝ Pǝrwǝrdigarning adaliti bilǝn ⱨɵkümlirini yürgüzdi».
Og han udsaa sig den første Lod, thi der var en Førers Lod opbevaret; og han kom til Folkets Øverster, han udøvede Herrens Retfærdighed og hans Befalinger imod Israel.
22 Dan toƣrisida u mundaⱪ dedi: — «Dan bolsa yax bir xirdur; U Baxandin taⱪlap ɵtidu».
Og han sagde om Dan: Dan er en Løveunge, han springer frem fra Basan.
23 Naftali toƣrisida u mundaⱪ dedi: — «Əy Naftali, iltipatⱪa toyunƣansǝn, Pǝrwǝrdigar tǝripidin kǝlgǝn bǝht-bǝrikǝtkǝ tolup, Mǝƣrip bilǝn jǝnubni ɵzünggǝ mülük ⱪilip igilǝysǝn».
Og om Nafthali sagde han: Nafthali være mæt af Naade og fuld af Herrens Velsignelse; Vesten og Sønden tage han til Eje!
24 Axir toƣrisida u mundaⱪ dedi: — «Axir oƣullar bilǝn bǝrikǝtlinidu; U ⱪerindaxliri arisida iltipat kɵrsun; Puti mayƣa qilansun.
Og han sagde om Aser: Aser være velsignet fremfor Sønnerne, han være benaadet blandt sine Brødre og dyppe sin Fod i Olie!
25 Dǝrwaza baldaⱪliring tɵmür bilǝn mistin bolidu; Künliring ⱪandaⱪ bolsa, küqüngmu xuningƣa muwapiⱪ tǝng bolidu».
Af Jern og Kobber være dine Portslaaer, og som dine Dage din Hvile.
26 «— Əy Yǝxurun, Tǝngringdǝk baxⱪa ⱨeqkim yoⱪtur; U sanga yardǝmgǝ asmanlar üstigǝ, Zor ⱨǝywisi bilǝn bulutlarning üstigǝ minip kelidu.
Der er ingen som Gud, o Jeskurun! han, som farer paa Himmelen til din Hjælp og med sin Højhed paa de øverste Skyer.
27 Əzǝliy Huda sening baxpanaⱨingdur, Astingda ǝbǝdiy bilǝklǝr turidu. U sening aldingdin düxmǝnni ⱨǝydǝp: — «Ularni ⱨalak ⱪilƣin!» dǝp [sanga] buyruydu.
Den evige Gud er en Bolig, og hernede ere de evige Arme; og han har uddrevet Fjenden for dit Ansigt og sagt: Ødelæg!
28 Xuning bilǝn Israil axliⱪ bilǝn yengi xarab mol bolƣan bir zeminda turup, Yalƣuz aman-esǝn makan tutidu, Yaⱪupning buliⱪi ohxaxla aman-esǝn bolidu; Uning asmanlirimu xǝbnǝm temitip turidu.
Og Israel bor tryggelig for sig selv; Jakobs Øje er til et Land med Korn og Vin; ja hans Himle skulle dryppe med Dug.
29 Bǝhtliksǝn, i Israil! Sǝndǝk Pǝrwǝrdigarning Ɵzi ⱪutⱪuzƣan hǝlⱪtin yǝnǝ kim bar? U bolsa sening mǝdǝtkar ⱪalⱪining, Ⱨǝywǝtlik ⱪiliqingdur! Sening düxmǝnliring sanga zǝiplixip boysunidu; Sǝn ularning egiz jaylirida dǝssǝp mangisǝn».
Salig er du, Israel! hvo er som du, et Folk, frelst i Herren, han er din Hjælps Skjold og din Højheds Sværd! og dine Fjender skulle smigre for dig, og du skal træde paa deres Høje.
