< Ⱪanun xǝrⱨi 21 >
1 Əgǝr Pǝrwǝrdigar Hudayinglar silǝrgǝ miras ⱪilip igilǝxkǝ beridiƣan zeminda, dalada ɵltürülgǝn bir jǝsǝt tepilsa, ǝmma uni ɵltürgǝn adǝm mǝlum bolmisa,
Naar man i det Land, HERREN din Gud vil give dig i Eje, finder en liggende dræbt paa Marken, uden at det vides, hvem der har slaaet ham ihjel,
2 aⱪsaⱪalliringlar bilǝn soraⱪqi bǝgliringlar qiⱪip ɵlük tepilƣan yǝr bilǝn ǝtrapidiki xǝⱨǝrlǝrning ariliⱪini ɵlqisun;
da skal dine Ældste og Dommere gaa ud og maale Afstanden til de Byer, som ligger rundt om den dræbte.
3 ɵltürülgüqining jǝsitigǝ ǝng yeⱪin xǝⱨǝrning aⱪsaⱪalliri bolsa ixⱪa selinmiƣan, boyuntoroⱪmu selinmiƣan inǝk tepip kǝlsun;
Derpaa skal de Ældste i den By, der ligger nærmest ved den dræbte, tage en Kvie, som ikke har været brugt til Arbejde eller baaret Aag,
4 xu xǝⱨǝrning aⱪsaⱪalliri inǝkni süyi tohtimay aⱪidiƣan, ⱨǝydilip terilmiƣan bir jilƣiƣa elip berip, xu jilƣining ɵzidǝ inǝkning boynini sunduruwǝtsun;
og Byens Ældste skal trække Kvien ned i en Dal med stedserindende Vand, som ikke dyrkes og besaaes, og der i Dalen skal de sønderbryde Nakken paa Kvien.
5 xu qaƣda Lawiyning ǝwladliri bolƣan kaⱨinlar ularning ⱪexiƣa kǝlsun; qünki Pǝrwǝrdigar Hudayinglar ularni Ɵzining aldida hizmǝttǝ bolup, Pǝrwǝrdigarning namida bǝht-bǝrikǝt tilǝxkǝ talliƣandur. Ⱨǝrbir dǝwa wǝ ⱨǝrbir tayaⱪ jazasi ularning sɵzi boyiqǝ kesilsun.
Saa skal Præsterne, Levis Sønner, træde til — thi dem har HERREN din Gud udvalgt til sin Tjeneste og til at velsigne i HERRENS Navn, og efter deres Ord skal al Trætte og enhver Sag, der vedrører Legemsskade, afgøres —
6 Ɵltürülgüqining jǝsitigǝ ǝng yeⱪin xǝⱨǝrdiki aⱪsaⱪallarning ⱨǝmmisi xu jilƣiƣa kelip, boyni sundurulƣan inǝkning üstidǝ turup, ⱪollirini yuyup
og alle de Ældste i den By, der ligger nærmest ved den dræbte, skal tvætte deres hænder over Kvien, hvis Nakke blev sønderbrudt i Dalen,
7 guwaⱨliⱪ berip: «Ⱪollirimiz bolsa bu ⱪanni tɵkmidi, kɵzlirimiz bu ixni kɵrmidi;
og bekende: »Vore Hænder har ikke udgydt dette Blod, og vore Øjne har ikke set det!
8 ǝy Pǝrwǝrdigar, Sǝn Ɵzüng ⱨɵrlük bǝdili tɵlǝp ⱪutⱪuzƣan hǝlⱪing Israilni kǝqürgǝysǝn wǝ naⱨǝⱪ aⱪⱪan ⱪanning gunaⱨini Israil hǝlⱪinggǝ artmiƣaysǝn» — desun; xundaⱪ ⱪilip bu ⱪan gunaⱨiƣa kafarǝt kǝltürülgǝn bolidu.
Tilgiv, HERRE, dit Folk Israel, som du udløste, og lad ikke dit Folk Israel undgælde for det uskyldige Blod!« Saa skal der skaffes dem Soning for Blodskylden.
9 Silǝr xundaⱪ ⱪilip Pǝrwǝrdigarning nǝziridǝ toƣra bolƣanni ⱪilip naⱨǝⱪ tɵkülgǝn ⱪanning gunaⱨini ɵzünglardin qiⱪiriwǝtkǝn bolisilǝr.
Du skal skaffe det uskyldige Blod bort fra dig. Det skal gaa dig vel, naar du gør, hvad der er ret i HERRENS Øjne.
10 Əgǝr silǝr düxmǝnliringlar bilǝn jǝng ⱪilƣili qiⱪⱪininglarda Pǝrwǝrdigar Hudayinglar ularni ⱪolunglarƣa bǝrgǝq, ulardin ǝsir alƣan bolsanglar,
Naar du drager i Krig mod dine Fjender, og HERREN din Gud giver dem i din Haand, og du tager Fanger iblandt dem
11 bu ǝsirlǝrning arisida qirayliⱪ bir ayalni kɵrüp, kɵnglüng uningƣa qüxüp, uni ǝmringgǝ elixni halisang,
og blandt Fangerne faar Øje paa en Kvinde, som ser godt ud, og faar Kærlighed til hende og ønsker at tage hende til Ægte,
12 undaⱪta uni ɵyünggǝ elip barƣin; u qeqini qüxürüp, tirnaⱪlirini yasap,
da skal du føre hende ind i dit Hus, og hun skal klippe sit Haar af, skære sine Negle,
13 ǝsirliktǝ kiygǝn kiyimlirini selip, ɵyüngdǝ olturup toluⱪ bir ay ata-anisi üqün matǝm totsun; andin sǝn uning ⱪexiƣa kirip uni ɵzünggǝ ayal ⱪilip uningƣa ǝr bolsang bolidu.
aflægge sin Fangedragt og opholde sig en Maanedstid i dit Hus og græde over sin Fader og Moder. Saa kan du gaa ind til hende og ægte hende, saa hun bliver din Hustru.
14 Keyin, ǝgǝrdǝ kɵnglüng uningdin sɵyünmisǝ, u ⱪǝyǝrni halisa, barƣili ⱪoyuxung kerǝk; uni pulƣa satmiƣin wǝ uningƣa dedǝktǝk muamilǝ ⱪilmiƣin, qünki sǝn uningƣa yeⱪinliⱪ ⱪilip uyat ⱪilƣansǝn.
Men hvis du ikke mere synes om hende, skal du give hende fri, du maa ikke sælge hende for Penge; du maa ikke være hensynsløs imod hende, eftersom du har krænket hende.
15 Əgǝr birsining ikki ayali bolup ularning birigǝ amraⱪliⱪ, yǝnǝ birigǝ ɵqlük ⱪilƣan bolsa wǝ amraⱪ wǝ ɵq bolƣan ⱨǝr ikkisidin oƣul tuƣulƣan bolsa, tunjisini ɵq ayalidin tapⱪan bolsa
Naar en Mand har to Hustruer, en han elsker, og en han tilsidesætter, og de føder ham Sønner, baade Yndlingshustruen og den tilsidesatte, og den førstefødte er den tilsidesattes Søn,
16 undaⱪta u kixi oƣulliriƣa barini miras üqün ülǝxtürüp bǝrgǝn künidǝ ɵq ayalining oƣli, yǝni uning tunji oƣlining orniƣa amraⱪ ayalining oƣlini tunji oƣulluⱪⱪa ⱪoyuxⱪa bolmaydu.
saa maa Manden, naar han skifter sin Ejendom mellem Sønnerne, ikke give Yndlingshustruens Søn Førstefødselsretten til Skade for den førstefødte, den tilsidesattes Søn.
17 U bǝlki ɵq ayalining oƣlini tunji oƣlum dǝp etirap ⱪilsun; qünki bu uning küq-ⱪuwwiti bar waⱪtidiki dǝslǝpki mewisidur; tunji oƣulluⱪ ⱨoⱪuⱪi uningki bolƣaqⱪa, atisi barliⱪ mal-mülüktin uningƣa ikki ülüx miras bǝrsun.
Men han skal anerkende den førstefødte, den tilsidesattes Søn, som førstefødt, og give ham dobbelt Del af alt, hvad han ejer; thi han er Førstegrøden af hans Manddomskraft, og hans er Førstefødselsretten.
18 Əgǝr birsining baxbaxtaⱪ wǝ itaǝtsiz oƣli bolsa, u nǝ atisining sɵzigǝ, nǝ anisining sɵzigǝ ⱪulaⱪ salmay, ⱨǝtta tayaⱪ-tǝrbiyimu kar ⱪilmay, ularning gepini yǝnila anglimisa,
Naar nogen har en vanartet og genstridig Søn, der ikke vil adlyde sine Forældres Røst og, selv naar de trygler ham, ikke adlyder dem,
19 Uning ata-anisi uni tutup, xǝⱨǝrning dǝrwazisiƣa elip berip, xǝⱨǝrning aⱪsaⱪallirining ⱪexiƣa kǝltürsun;
saa skal hans Forældre tage ham med Magt og føre ham ud til de Ældste i hans By og til Porten der
20 ular xǝⱨǝrning aⱪsaⱪalliriƣa ǝrz ⱪilip: — «Bu oƣlimiz baxbaxtaⱪliⱪ wǝ itaǝtsizlik ⱪilip, sɵzimizni anglimay yüridu; u nǝpsi yaman, xarabhor bolup ⱪaldi» dǝp eytsun.
og sige til Byens Ældste: »Vor Søn her er vanartet og genstridig; han vil ikke adlyde os, men er en Ødeland og Drukkenbolt.«
21 Xuning bilǝn xǝⱨǝrning ⱨǝmmǝ hǝlⱪi bir bolup uni qalma-kesǝk ⱪilip ɵltürsun. Silǝr bu yol bilǝn ɵzünglardin rǝzillikni qiⱪiriwetisilǝr; pütkül Israil bu ixni anglap ⱪorⱪidiƣan bolidu.
Derpaa skal alle Mændene i hans By stene ham til Døde. Saaledes skal du udrydde det onde af din Midte, og hele Israel skal høre det og gribes af Frygt.
22 Əgǝr birsi ɵlüm jazasiƣa layiⱪ gunaⱨ sadir ⱪilip, ɵltürülgǝn bolsa wǝ jǝsitini bir dǝrǝhkǝ esip ⱪoyƣan bolsanglar,
Naar en Mand har gjort sig skyldig i en Synd, der straffes med Døden, og aflives, og du hænger ham op i et Træ,
23 ɵlüki keqiqǝ dǝrǝhtǝ ⱪalmisun; ⱪandaⱪla bolmisun, silǝr dǝrǝhkǝ esilƣuqini xu kündǝ kɵmüwetinglar (qünki kimdǝkim [dǝrǝhkǝ] esilƣan bolsa, Huda tǝripidin lǝnǝtkǝ ⱪaldurulƣan kixi ⱨesablinidu). Xundaⱪ ⱪilsanglar, Pǝrwǝrdigar Hudayinglar silǝrgǝ miras ⱪilip bǝrgǝn zeminni bulƣimiƣan bolisilǝr.
saa maa hans Lig ikke blive hængende Natten over i Træet; men du skal begrave ham samme Dag; thi en hængt er en Guds Forbandelse, og du maa ikke gøre dit Land urent, som HERREN din Gud vil give dig i Eje.