Ⱪanun xǝrⱨi 2
1 Andin biz burulup, Pǝrwǝrdigar manga eytⱪandǝk Ⱪizil dengizƣa baridiƣan yol bilǝn sǝpǝrgǝ atlanduⱪ; biz nurƣun künlǝr Seir teƣi ǝtrapida aylinip yürduⱪ.
Da vendte vi os og rejste til Ørken ad Vejen til det røde Hav, som Herren havde talet til mig, og vi droge omkring Seirs Bjerg mange Aar.
2 Pǝrwǝrdigar manga sɵz ⱪilip: —
Og Herren talede til mig og sagde:
3 «Silǝrning muxu taƣni aylinip turƣan waⱪtinglar yetǝrlik boldi; ǝmdi ximal tǝrǝpkǝ burulunglar.
I have længe nok draget omkring dette Bjerg, vender eder imod Norden,
4 Hǝlⱪⱪǝ: — Silǝr Seirda turuwatⱪan ⱪerindixinglar Əsawlarning qegrisidin ɵtidiƣan boldunglar; ular silǝrdin ⱪorⱪidu, xunga bǝk eⱨtiyat ⱪilip,
og byd Folket og sig: I drage nu igennem eders Brødres, Esaus Børns, Landemærke, de som bo i Seir, og de skulle frygte for eder; men I skulle tage eder vel i Vare.
5 ularƣa jǝng ⱪozƣimanglar; qünki mǝn silǝrgǝ ularning zeminidin ⱨǝtta tapanqiliⱪ yǝrnimu bǝrmǝymǝn; qünki Seir teƣini Əsawƣa miras ⱪilip bǝrdim.
I skulle ikke befatte eder med dem i Krig; thi jeg vil ikke give eder noget af deres Land, end ikke saa meget, som en Fodsaal kan træde paa, fordi jeg har givet Esau Seirs Bjerg til Ejendom.
6 Silǝr ularƣa pul tɵlǝp ozuⱪ-tülük setiwelinglar, pul tɵlǝp su setiwelinglar.
I skulle købe Spise af dem for Penge og æde, og I skulle ogsaa købe Vand af dem for Penge og drikke;
7 Qünki Pǝrwǝrdigar Hudayinglar ⱪolunglardiki barliⱪ ǝjirni bǝrikǝtlǝp kǝlgǝn; U silǝrning bu bipayan qɵl-bayawandin mengip ɵtüwatⱪininglarda ⱨǝmmini bildi; Pǝrwǝrdigar Hudayinglar bu ⱪiriⱪ yil silǝr bilǝn billǝ boldi; ⱨeq nǝrsidin kǝm bolmidinglar» — dedi.
thi Herren din Gud har velsignet dig i al din Haands Gerning; han kender dine Gange igennem denne store Ørk; i fyrretyve Aar har Herren din Gud været med dig; dig fattedes ingen Ting.
8 Xuning bilǝn biz Seirda turuwatⱪan ⱪerindaxlirimiz Əsawlarning zeminidin wǝ Arabaⱨ tüzlǝnglikidin, xundaⱪla Elat wǝ Ezion-Gǝbǝrdin ɵtüp, burulup Moabdiki qɵl-bayawan yoli bilǝn mangduⱪ.
Der vi droge fra vore Brødre Esaus Børn, som boede i Seir, paa Vejen til den slette Mark, fra Elath og fra Eziongeber, da vendte vi os og gik igennem ad Vejen til Moabiternes Ørk.
9 Pǝrwǝrdigar manga: «Moabiylarni awarǝ ⱪilmanglar yaki ularƣa jǝng ⱪozƣimanglar; qünki Mǝn ularning zeminini silǝrgǝ miras ⱪilip bǝrmǝymǝn; qünki Mǝn Ar xǝⱨǝr-zeminini Lutning ǝwladliriƣa miras ⱪilip bǝrdim» — dedi
Da sagde Herren til mig: Du skal ikke trænge Moabiterne og ikke befatte dig med dem i Krig; thi jeg vil intet give dig af deres Land til Ejendom; thi jeg har givet Lots Børn Ar til Ejendom.
10 (Əmiylǝr ǝslidǝ xu yǝrdǝ turatti; ular Anakiylarƣa ohxax küqlük, sani kɵp, egiz boyluⱪ bir hǝlⱪ idi.
Emiterne boede fordum derudi; det var et stort og stærkt og højt Folk, som Anakiterne.
11 Ular Anakiylardǝk «gigantlar» dǝp ⱨesablinidu; lekin Moabiylar ularni «Əmiylǝr» dǝp ataydu.
De holdtes og for Kæmper ligesom Anakiterne, og Moabiterne kaldte dem Emiter.
12 Seirda ǝslidǝ Ⱨoriylar turatti; lekin Əsawlar Ⱨoriylarni zeminidin ⱨǝydiwetip, ularni yoⱪitip orniƣa olturaⱪlaxti — huddi Israillar Mǝnki Pǝrwǝrdigar ularƣa tǝⱪdim ⱪilƣan, ularning tǝwǝliki bolƣan zeminƣa ⱪilƣiniƣa ohxax).
Og Horiterne boede fordum i Seir, og Esaus Børn fordreve dem og ødelagde dem for sig, og de toge Bolig i deres Sted; ligesom Israel gør ved sit Ejendoms Land, hvilket Herren har givet dem.
13 [Pǝrwǝrdigar: ] «Əmdi ⱨazir ornunglardin turup Zǝrǝd eⱪinidin ɵtünglar» dedi. Buni anglap biz Zǝrǝd eⱪinidin ɵttuⱪ.
Gører eder nu rede og drager over Sereds Bæk; og vi droge over Sereds Bæk.
14 Ⱪadǝx-Barneadin ayrilip Zǝrǝd eⱪinidin ɵtküqǝ bolƣan künlǝr ottuz sǝkkiz yil boldi; bu dǝl huddi Pǝrwǝrdigar ularƣa ⱪǝsǝm ⱪilƣinidǝk, u dǝwrdiki jǝngqilǝr bargaⱨtin pütünlǝy yoⱪitilƣuqǝ bolƣan ariliⱪtiki waⱪit idi.
Men de Dage, vi have vandret fra Kades-Barnea, indtil vi kom over Bækken Sered, vare otte og tredive Aar, indtil den hele Slægt af Krigsmænd ganske var uddød af Lejren, saaledes som Herren havde svoret dem.
15 Dǝrwǝⱪǝ Pǝrwǝrdigarning ⱪoli ularni bargaⱨtin yoⱪitip tügǝtküqǝ ularni ⱨalak ⱪilixⱪa ⱪarxi qiⱪⱪanidi.
Tilmed var og Herrens Haand imod dem til at udrydde dem af Lejren, indtil det fik Ende med dem.
16 Wǝ xundaⱪ boldiki, xu jǝngqilǝr ɵlüp hǝlⱪ arisidin pütünlǝy tügigǝndin keyin,
Og det skete, der det havde faaet Ende med alle Krigsmændene, saa de vare uddøde af Folkets Midte,
17 Pǝrwǝrdigar manga sɵz ⱪilip: —
da talede Herren til mig og sagde:
18 «Silǝr bügün Moabning, yǝni Arning qegrisidin ɵtisilǝr.
Du drager i Dag igennem Moabiternes Landemærke ved Ar,
19 Xuning bilǝn silǝr Ammoniylarƣa yeⱪin kelisilǝr; ǝmma ularni awarǝ ⱪilmanglar yaki ularƣa jǝng ⱪozƣimanglar; qünki Mǝn Ammoniylarning zeminini silǝrgǝ miras ⱪilip bǝrmǝymǝn; qünki Mǝn uni Lutning ǝwladliriƣa miras ⱪilip bǝrdim» — dedi.
og du kommer nær frem for Ammons Børn; du skal ikke trænge dem, ej heller befatte dig med dem i Krig; thi jeg vil intet give dig af Ammons Børns Land til Ejendom; thi jeg har givet Lots Børn det til Ejendom.
20 (bu zeminmu «gigantlarning zemini» ⱨesablinidu; qünki ilgiri gigantlar xu yǝrdǝ turƣanidi; Ammoniylar ularni «Zamzumlar» dǝp ataydu.
Ogsaa det er blevet holdt for et Kæmpeland, derudi boede fordum Kæmper, og Ammoniterne kaldte dem Samsummiter.
21 Ular Anakiylarƣa ohxax küqlük, sani kɵp, egiz boyluⱪ bir hǝlⱪ idi. Pǝrwǝrdigar ularni [Ammoniylarning] aldida yoⱪitixi bilǝn [Ammoniylar] ularni zeminidin mǝⱨrum ⱪilip, ularning orniƣa olturaⱪlaxⱪanidi.
Det var et stort og stærkt og højt Folk som Anakiterne, men Herren ødelagde dem for deres Ansigt, saa de fordreve dem og boede i deres Sted;
22 Pǝrwǝrdigar Seirda turƣan Əsawlar üqünmu ohxax ix ⱪildi, ularning aldidin Ⱨoriylarni yoⱪatti; xuning bilǝn Əsawlar ularni zeminidin mǝⱨrum ⱪilip, bügüngǝ ⱪǝdǝr ularning orniƣa olturaⱪlaxⱪanidi.
ligesom han gjorde for Esaus Børn, som bo i Seir, for hvis Ansigt han ødelagde Horiterne, saa de fordreve dem og boede i deres Sted indtil denne Dag.
23 Wǝ Gaza xǝⱨirigiqǝ kǝnt-ⱪixlaⱪlarda olturaⱪlaxⱪan awwiylarni bolsa, Kaftordin qiⱪⱪan Kaftoriylar yoⱪitip, ularning orniƣa olturaⱪlaxti).
Og Aviterne, som boede i Landsbyerne indtil Gaza, dem ødelagde Kafthoriterne, som vare komne fra Kafthor og boede i deres Sted.
24 — «Əmdi ornunglardin ⱪozƣilinglar, sǝpiringlarƣa qiⱪinglar; Arnon dǝryasidin ɵtünglar; mana, Mǝn Ⱨǝxbonning padixaⱨi Amoriy Siⱨonni wǝ uning zemininimu ⱪolunglarƣa tapxurdum; ixni baxlanglar, zeminni igilǝxkǝ, uning bilǝn jǝng ⱪilixⱪa qiⱪinglar;
Gører eder rede, rejser frem og gaar over Bækken Arnon; se, jeg har givet Sihon, den amoritiske Konge af Hesbon, og hans Land i dine Hænder; begynd, indtag det og giv dig i Kamp med ham!
25 Mǝn bügündin baxlap silǝrning ⱪorⱪunqunglar wǝ wǝⱨxitinglarni pütkül asman astidiki hǝlⱪlǝr üstigǝ qüxürimǝn; ular silǝrning hǝwiringlarni anglap silǝrning tüpǝylinglardin titrǝp dǝkkǝ-dükkigǝ qüxidu».
Jeg vil begynde paa denne Dag at lægge Rædsel og Frygt for dig over Folkenes Ansigt under den ganske Himmel, at de, som høre dit Rygte, skulle bæve og blive bange for dit Ansigt.
26 Xu qaƣda mǝn Ⱨǝxbonning padixaⱨi Siⱨonƣa Kǝdǝmot qɵlidin ǝlqilǝrni ǝwǝtip, tinqliⱪ salimi yollap: —
Da sendte jeg Bud fra den Ørk Kedemoth til Sihon, Kongen af Hesbon, med fredelige Ord og lod sige:
27 «Bizning zeminingdin ɵtüximizgǝ yol ⱪoyƣaysǝn; ongƣa, solƣa burulmay, pǝⱪǝtla yoldin qiⱪmay mangimiz.
Jeg vil drage igennem dit Land, jeg vil blot gaa paa Vejen, jeg vil ikke vige til den højre eller venstre Side.
28 Sǝn manga ozuⱪ-tülükni pulƣa setip berisǝn, suni pulƣa setip berisǝn; biz pǝⱪǝtla piyadǝ mengip ɵtimiz, halas.
Spise skal du sælge mig for Penge, at jeg maa æde, og Vand skal du give mig for Penge, at jeg maa drikke; jeg vil ikkun gaa igennem til Fods;
29 Seirda turuwatⱪan Əsawlar, Arda turuwatⱪan Moabiylar bizgǝ muamilǝ ⱪilƣandǝk sǝnmu biz Iordan dǝryasidin ɵtüp, Pǝrwǝrdigar Hudayimiz bizgǝ tǝⱪdim ⱪilidiƣan zeminƣa kirgüqǝ xundaⱪ muamilǝ ⱪilƣaysǝn» — dedim.
ligesom Esaus Børn gjorde imod mig, de som bo i Seir, og Moabiterne, som bo i Ar; indtil jeg kommer over Jordanen til det Land, som Herren vor Gud giver os.
30 Lekin Ⱨǝxbonning padixaⱨi Siⱨonning bizning u yǝrdin ɵtüximizgǝ yol ⱪoyƣusi yoⱪ idi; qünki Pǝrwǝrdigar Hudayinglar uni silǝrning ⱪolunglarƣa tapxurux üqün uning roⱨ-ⱪǝlbini ⱪattiⱪ, kɵnglini jaⱨil ⱪiliwǝtkǝn (bügünki ǝⱨwal dǝrwǝⱪǝ xundaⱪ).
Men Sihon, Kongen i Hesbon, vilde ikke lade os drage igennem hos sig; thi Herren din Gud forhærdede hans Aand og gjorde hans Hjerte stift, for at give ham i dine Hænder, som man ser paa denne Dag.
31 Pǝrwǝrdigar manga: «Mana, Mǝn aldinglarda Siⱨonni wǝ uning zeminini silǝrgǝ tapxuruxⱪa baxlidim; ixni baxlanglar, uning zeminini igilǝx üqün uni ixƣal ⱪilixⱪa kirixinglar» — dedi.
Og Herren sagde til mig: Se, jeg har begyndt at overgive Sihon og hans Land til dig; begynd, indtag hans Land til Eje!
32 Siⱨon dǝrwǝⱪǝ ɵzi wǝ barliⱪ hǝlⱪi biz bilǝn ⱪarxilixix üqün jǝng ⱪilixⱪa Yaⱨazƣa qiⱪti.
Og Sihon drog ud imod os, han og alt hans Folk, til Strid ved Jaza.
33 Lekin Pǝrwǝrdigar Hudayimiz uni bizning aldimizda ⱪolimizƣa tapxurdi; biz uning ɵzini, oƣullirini wǝ barliⱪ hǝlⱪini urup mǝƣlup ⱪilduⱪ.
Men Herren vor Gud overgav ham til os, og vi sloge ham og hans Børn og alt hans Folk.
34 Xu qaƣda biz uning barliⱪ xǝⱨǝrlirini ixƣal ⱪilip ularni pütünlǝy ⱨalak ⱪilduⱪ; ulardiki barliⱪ ǝrkǝk, ⱪiz-ayal wǝ balilarni birinimu ⱪoymay yoⱪattuⱪ; ulardin ⱨeqⱪaysisini tirik ⱪoymiduⱪ.
Og vi indtoge alle hans Stæder paa samme Tid, og vi bandlyste hver Stad, Mænd og Kvinder og smaa Børn; vi lode ingen undkommen blive tilovers,
35 Biz pǝⱪǝt ɵzlirimiz üqün qarwa mallirini wǝ ixƣal ⱪilƣan xǝⱨǝrlǝrdin olja ƣǝniymǝt alduⱪ.
kun Fæet røvede vi for os og Byttet af Stæderne, som vi havde indtaget.
36 Arnon dǝryasi boyidiki Aroǝrdin wǝ xu yǝrdiki jilƣidiki xǝⱨǝrdin tartip Gileadⱪiqǝ ⱨeqⱪandaⱪ xǝⱨǝr bizgǝ tǝng kelǝlmidi; Pǝrwǝrdigar Hudayimiz bizning aldimizda ⱨǝmmisini mǝƣlubiyǝtkǝ uqratti.
Fra Aroer, som ligger ved Bredden af Arnons Bæk, og fra den Stad, som er i Dalen, og indtil Gilead, var der ikke en Stad, som var os for høj; Herren vor Gud overgav dem alle til os.
37 Ⱨalbuki, silǝr Ammoniylarning zeminiƣa, qegrisi bolƣan pütkül Yabbok wadisiƣa, taƣdiki xǝⱨǝrlǝrgǝ yaki Pǝrwǝrdigar Hudayimiz bizgǝ mǝn’i ⱪilƣan ⱨǝrⱪaysi yǝrgǝ yeⱪinlaxmidinglar.
Kun kom du ikke nær til Ammons Børns Land, til hele den Side ved Bækken Jabok og til Stæderne paa Bjerget, og alt det, som Herren vor Gud har budet os om.
