Ⱪanun xǝrⱨi 14
1 Silǝr Pǝrwǝrdigar Hudayinglarning pǝrzǝntliridursilǝr; ɵlgǝnlǝr üqün bǝdininglarni ⱨeq kǝsmǝslikinglar kerǝk wǝ yaki manglay qeqinglarni ⱪirip taⱪir ⱪilmasliⱪinglar kerǝk;
Iere Herren eders Guds Børn, I skulle ikke saare eder selv eller rage eder imellem eders Øjne for en død.
2 qünki sǝn Pǝrwǝrdigar Hudayingƣa atalƣan muⱪǝddǝs bir hǝlⱪtursǝn; Pǝrwǝrdigar yǝr yüzidiki barliⱪ hǝlⱪlǝr arisidin Ɵzining alaⱨidǝ gɵⱨiri bolƣan bir hǝlⱪ boluxi üqün seni talliƣandur.
Thi du er Herren din Gud et helligt Folk, og dig har Herren udvalgt at være ham et Ejendomsfolk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds.
3 Sǝn ⱨeqⱪandaⱪ yirginqlik nǝrsini yemǝsliking kerǝk.
Du skal ikke æde noget, som er vederstyggeligt.
4 Tɵwǝndikilǝr silǝr yeyixkǝ bolidiƣan ⱨaywanlar: — kala, ⱪoy, ɵqkǝ;
Disse ere de Dyr, som I maa æde: Okse, Lam af Faarene og Kid af Gederne;
5 keyik, jǝrǝn, buƣa, yawa ɵqkǝ, aⱨu, bɵkǝn, yawa ⱪoy,
Hjort og Raa og Bøffel og Stenbuk og Daadyr og Urnød og Stenged.
6 xundaⱪla ⱨaywanlar iqidǝ tuyaⱪliri pütünlǝy aqimaⱪ (tuyaⱪliri pütünlǝy yeriⱪ) ⱨǝm kɵxigüqi ⱨaywanlarning ⱨǝrhilini yesǝnglar bolidu.
Og alt Kvæg, som har Klove, og som har de tvende Klove kløvede, og som tygger Drøv iblandt Dyrene, det maa I æde.
7 Lekin, kɵxigüqi yaki aqimaⱪ tuyaⱪliⱪ ⱨaywanlardin tɵwǝndikilǝrni yemǝslikinglar kerǝk: — Tɵgǝ, toxⱪan wǝ suƣur (qünki ular kɵxigüqi bolƣini bilǝn tuyiⱪi aqimaⱪ ǝmǝstur. Xunga ular silǝrgǝ ⱨaram bolidu).
Dog dette maa I ikke æde af dem, som tygge Drøv, og af dem, som have helt adskilte Klove: Kamelen og Haren og Kaninen; thi de tygge Drøv, men skille dog ikke Kloven ad, de skulle være eder urene;
8 Qoxⱪa bolsa tuyaⱪliri aqimaⱪ bolƣini bilǝn kɵximigini üqün silǝrgǝ ⱨaram bolidu. Xundaⱪ ⱨaywanlarning gɵxini yemǝslikinglar kerǝk wǝ ⱨǝm ɵlüklirigǝ tǝgmǝslikinglar kerǝk.
og Svinet, thi det har Klove, men tygger ikke Drøv, det skal være eder urent; I skulle ikke æde af deres Kød og ikke røre ved deres Aadsel.
9 Suda yaxaydiƣan janiwarlardin tɵwǝndikilǝrni yeyixkǝ bolidu: — sudiki janiwarlardin ⱪaniti wǝ ⱪasiraⱪliri bolƣanlarni yeyixkǝ bolidu,
Dette maa I æde af alt det, som er i Vandet: Alt det, som har Finne og Skæl, maa I æde.
10 lekin ⱪaniti wǝ ⱪasiraⱪliri bolmiƣanlarni yemǝslikinglar kerǝk; ular silǝrgǝ nisbǝtǝn ⱨaram bolidu.
Men alt det, som ikke har Finne og Skæl, maa I ikke æde; det er eder urent.
11 Barliⱪ ⱨalal ⱪuxlarni yesǝnglar bolidu;
I maa æde hver ren Fugl.
12 biraⱪ tɵwǝndiki uqar-ⱪanatlarni yemǝslikinglar kerǝk: yǝni bürküt, tapⱪux-ƣeqirlar, dengiz bürküti,
Men disse ere de, som I ikke maa æde af dem: Ørnen og Høgen og Strandørnen
13 ⱪarliƣaq ⱪuyruⱪluⱪ sar, laqin, ⱪorultaz-tapⱪuxlar wǝ ularning hilliri,
og Kragen og Skaden og Glenten med dens Arter
14 ⱨǝmmǝ ⱪaƣa-ⱪozƣunlar wǝ ularning hilliri,
og alle Ravne med deres Arter
15 müxükyapilaⱪ, tɵgiⱪux, qayka, sar wǝ ularning hilliri,
og Strudsen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med dens Arter,
16 ⱨuwⱪux, ibis, aⱪ ⱪu,
Falken og Hornuglen og Viben
17 saⱪiyⱪux, beliⱪ’alƣuq, ⱪarna,
og Rørdrummen og Pelikanen og Dykkeren
18 lǝylǝk, turna wǝ uning hilliri, ⱨɵpüp bilǝn xǝpǝrǝng degǝnlǝr silǝrgǝ ⱨaram sanalsun.
og Storken og Hejren med dens Arter og Urhanen og Aftenbakken.
19 Ⱨǝrbir ⱪanatliⱪ ɵmüligüqi ⱨaxarǝtlǝr bolsa silǝrgǝ nisbǝtǝn ⱨaram bolidu; ularni yemǝslikinglar kerǝk.
Og alt flyvende Vrimmel, det skal være eder urent, de skulle ikke ædes.
20 Silǝr barliⱪ ⱨalal ⱪuxlarni yesǝnglar bolidu.
I maa æde hver ren Fugl.
21 Silǝr ⱨeqⱪandaⱪ ɵlük janwarni yemǝslikinglar kerǝk; silǝr undaⱪ nǝrsini xǝⱨǝr-yezanglar iqidǝ turuwatⱪan musapirlarƣa beringlar; ular uningdin yesǝ bolidu yaki uni yat ǝlliklǝrkǝ setiwǝtsimu bolidu; qünki sǝn Pǝrwǝrdigar Hudayingƣa atalƣan muⱪǝddǝs bir hǝlⱪtursǝn. Sǝn oƣlaⱪni anisining sütidǝ ⱪaynitip pixursang bolmaydu.
I maa ikke æde noget Aadsel; du kan give det til den fremmede, som er inden dine Porte, og han maa æde det, eller sælge den fremmede det; thi du er Herren din Gud et helligt Folk. Du skal ikke koge et Kid i sin Moders Mælk.
22 Sǝn jǝzmǝn ⱨǝr yili etizdiki ⱨǝmmǝ teriⱪqiliⱪ mǝⱨsulatliringning ondin birini ayrixing kerǝk;
Du skal tiende af al din Sæds Grøde, som fremkommer af Marken hvert Aar.
23 sǝn xularni, yǝni axliⱪing, yengi xarabing, zǝytun meyingning ondin birini Pǝrwǝrdigar Hudayingning aldida, yǝni U Ɵz namini ⱪalduruxⱪa tallaydiƣan jayda yǝ, xundaⱪla kala-ⱪoy padiliridin ayrilƣan tunji balilirini xu yǝrdǝ yǝ; xundaⱪ ⱪilsang Pǝrwǝrdigar Hudayingdin daim ⱪorⱪuxni ɵginisǝn.
Og du skal æde for Herren din Guds Ansigt paa det Sted, som han udvælger til der at lade sit Navn bo, Tienden af dit Korn, din nye Vin og din Olie og de førstefødte af dit store Kvæg og af dit smaa Kvæg, at du maa lære at frygte Herren din Gud alle Dage.
24 Wǝ Pǝrwǝrdigar Hudaying seni bǝrikǝtligǝndǝ, U Ɵz namini ⱪalduruxⱪa talliƣan xu jay sǝndin intayin yiraⱪ bolup, mǝⱨsulatliringni xu yǝrgǝ apiralmiƣudǝk bolsang,
Men naar Vejen er dig for lang, at du ikke formaar at bære det derhen, fordi det Sted er for langt fra dig, som Herren din Gud har udvalgt til der at sætte sit Navn, naar Herren din Gud velsigner dig:
25 sǝn xu qaƣda uni pulƣa setip, pulni ⱪolungƣa tengip, Pǝrwǝrdigar Hudaying talliƣan jayƣa barƣin wǝ
Saa skal du sælge det for Penge og tage Pengene i din Haand og gaa til det Sted, som Herren din Gud skal udvælge.
26 wǝ kɵnglüng nemǝ tartsa, mǝyli kala, ⱪoy, mǝy-xarab, musǝllǝs bolsun, yaki xuningdǝk kɵnglüng tartⱪan ⱨǝrⱪandaⱪ nǝrsini xu pulƣa alsang bolidu; andin sǝn wǝ ɵyüngdikilǝr xu yǝrdǝ uningdin yǝp-iqip, Pǝrwǝrdigar Hudaying aldida xad-huram bolisilǝr.
Og du skal give samme Penge ud for alt, hvad din Sjæl har Lyst til af stort Kvæg og af smaat Kvæg, af Vin og af stærk Drik, eller for alt, som din Sjæl begærer af dig; og du skal æde det for Herren din Guds Ansigt og være glad, du og dit Hus.
27 Xǝⱨǝr-yeziliringda turuwatⱪan Lawiylarni untumasliⱪing kerǝk, qünki aranglarda uning ⱨeqⱪandaⱪ nesiwisi yaki mirasi yoⱪ.
Men Leviten, som er inden dine Porte, ham skal du ikke forlade; thi han har ingen Del eller Arv med dig.
28 Ⱨǝr üq yilning ahirida sǝn xu yildiki mǝⱨsulatliringdin ondin birini ɵxrǝ ⱪilip qiⱪar; sǝn uni xǝⱨǝr-yeziliring iqidǝ topla;
Naar tre Aar ere til Ende, skal du udføre hele Tienden af din Afgrøde i samme Aar, og den skal du lade blive inden dine Porte.
29 xuning bilǝn Lawiylar (qünki aranglarda uning ⱨeqⱪandaⱪ nesiwisi yaki mirasi yoⱪ), musapir, yetim-yesirlǝr wǝ tul hotunlar kelip uningdin yǝp toyunsun; xundaⱪ ⱪilsang Pǝrwǝrdigar Hudaying ⱪolungdiki barliⱪ mewini bǝrikǝtlǝydu.
Saa skal Leviten komme, fordi han har ingen Del eller Arv med dig, og den fremmede og den faderløse og Enken, som ere inden dine Porte, og de skulle æde og mættes, paa det at Herren din Gud skal velsigne dig i al din Haands Gerning, som du skal gøre.
