Ⱪanun xǝrⱨi 11
1 Əmdi sǝn Pǝrwǝrdigar Hudayingni sɵygin, Uning tapiliƣini, bǝlgilimilirini, ⱨɵkümlirini ⱨǝm ǝmrlirini izqil tutⱪin.
Og du skal elske Herren din Gud og tage Vare paa, hvad han vil have varetaget, og paa hans Skikke og hans Befalinger og hans Bud, alle Dage.
2 Xu ixlarni bügün esinglarda tutunglar, qünki mǝn Pǝrwǝrdigar Hudayingning jaza-tǝrbiyisi, uluƣluⱪi, küqlük ⱪoli wǝ uzartilƣan bilikini, Misir zeminida Misir padixaⱨi Pirǝwngǝ ⱨǝm uning pütkül zemini üstigǝ kɵrsǝtkǝn mɵjizilik alamǝtliri wǝ ⱪilƣanlirini kɵrmigǝn baliliringlarƣa sɵzlimǝymǝn
Og I skulle kende i Dag — thi jeg taler ikke med eders Børn, som ikke kende, og som ikke have set det — Herren eders Guds Tugtelse, hans Storhed, hans stærke Haand og hans udrakte Arm
og hans Tegn og hans Gerninger, som han gjorde midt i Ægypten paa Farao, Kongen i Ægypten, og paa alt hans Land;
4 (qünki ular [Pǝrwǝrdigarning] Misirning ⱪoxuni, ularning atliri, ularning jǝng ⱨarwiliriƣa ⱪilƣan ixliri, yǝni Ⱪizil Dengizning suliri bilǝn ularni ƣǝrⱪ ⱪilip, üzül-kesil ⱨalak ⱪilƣanliⱪi,
og hvad han gjorde paa Ægypternes Hær, paa deres Heste og paa deres Vogne, der han lod Vandet i det røde Hav flyde over dem, medens de forfulgte eder, og Herren lod dem omkomme indtil denne Dag;
5 Uning silǝr muxu yǝrgǝ kǝlgüqǝ silǝrgǝ nemǝ ⱪilƣanliⱪi,
og hvad han har gjort ved eder i Ørken, indtil I ere komne til dette Sted;
6 Uning Rubǝnning ǝwladi, Eliabning oƣulliri Datan wǝ Abiramƣa nemǝ ⱪilƣanliⱪi, yǝni pütün Israillar arisida yǝr yüzining aƣzini ⱪandaⱪ eqip ularni ailisidikiliri wǝ qedirliri bilǝn ⱪoxup barliⱪ tǝǝlluⱪatliri bilǝn yutuwǝtkǝnlikini kɵrmigǝnidi);
og hvad han gjorde ved Dathan og Abiram, Sønner af Eliab, Rubens Søn, at Jorden oplod sin Mund og opslugte dem og deres Huse og deres Telte og alle Ting, som fulgte med dem, midt iblandt hele Israel.
7 [mǝn bǝlki silǝrgǝ sɵz ⱪilimǝn]; qünki silǝrning kɵzliringlar Pǝrwǝrdigar ⱪilƣan barliⱪ uluƣ ixlarni kɵrdi.
Thi eders Øjne have set alle Herrens store Gerninger, som han har gjort.
8 Əmdi, mǝn silǝrgǝ bügün tapiliƣan barliⱪ ǝmrlǝrni tutunglar; xundaⱪ ⱪilsanglar küqlinip, ⱨazir ɵtüp igilimǝkqi bolƣan zeminƣa kirip uni igilǝysilǝr
Derfor skulle I holde alle de Bud, som jeg byder dig i Dag, at I maa blive stærke og komme ind og eje Landet, som I drage over til for at eje det,
9 wǝ Pǝrwǝrdigar ata-bowiliringlarƣa ⱪǝsǝm ⱪilip ularƣa ⱨǝm ǝwladliriƣa berixkǝ wǝdǝ ⱪilƣan zeminda, yǝni süt bilǝn ⱨǝsǝl eⱪip turidiƣan munbǝt bir zeminda turup uzun ɵmür kɵrisilǝr.
og at I maa forlænge eders Dage i det Land, hvilket Herren tilsvor eders Fædre at give dem og deres Sæd, et Land, som flyder med Mælk og Honning.
10 Qünki silǝr igilǝxkǝ kiridiƣan xu zemin silǝr qiⱪⱪan Misir zeminidǝk ǝmǝs; u yǝr bolsa, silǝr uningƣa uruⱪ qaqⱪandin keyin putunglar bilǝn suƣiridiƣan kɵktatliⱪtǝk zemin idi;
Thi det Land, som du kommer hen til for at eje det, er ikke som Ægyptens Land, som I ere dragne ud fra, hvor du saaede din Sæd og maatte selv gaa og vande den som en Urtehave.
11 biraⱪ silǝr igilǝxkǝ ɵtidiƣan xu zemin bolsa taƣ-jilƣiliri bolƣan bir zemindur; u asmandiki yamƣurdin su iqidu,
Men det Land, som I drage over til for at eje det, er et Land med Bjerge og Dale, det drikker Vand af Himmelens Regn,
12 u Pǝrwǝrdigar Hudaying Ɵzi ǝzizlǝydiƣan bir zemindur; qünki Pǝrwǝrdigar Hudayingning kɵzliri yilning bexidin yilning ahiriƣiqǝ üzlüksiz uningƣa tikilidu.
et Land, som Herren din Gud har nøje Agt paa; Herren din Guds Øjne se stedse derpaa fra Aarets Begyndelse og indtil Aarets Ende.
13 Xundaⱪ boliduki, silǝr Pǝrwǝrdigar Hudayinglarni sɵyüp, pütkül ⱪǝlbinglar wǝ pütkül jeninglar bilǝn uning ibaditidǝ bolux üqün mǝn silǝrgǝ bügün tapiliƣan ǝmrlǝrgǝ kɵngül ⱪoyup ⱪulaⱪ salsanglar,
Og det skal ske, dersom I høre mine Bud, som jeg byder eder i Dag, at elske Herren eders Gud og at tjene ham af eders ganske Hjerte og af eders ganske Sjæl:
14 U: «Mǝn zemininglarƣa ɵz pǝslidǝ yamƣur, yǝni dǝslǝpki wǝ keyinki yamƣurlarni ata ⱪilimǝn; xuning bilǝn axliⱪliringlar, yengi xarabinglar wǝ zǝytun meyinglarni yiƣalaysilǝr;
Da vil jeg give eders Land Regn paa sin Tid, tidlig Regn og sildig Regn, at du kan indsamle dit Korn og din nye Vin og din Olie.
15 Mǝn xundaⱪla mal-waranliring üqün ot-qɵp berimǝn; sǝn yǝp-iqip toyunisǝn» — dǝydu.
Og jeg vil give dit Kvæg Urter paa din Mark, og du skal æde og blive mæt.
16 Ⱪǝlbinglar aldinip, baxⱪa ilaⱨlarning ⱪulluⱪiƣa kirip, ularƣa qoⱪunup kǝtmǝslikinglar üqün ɵzünglarƣa ⱨezi bolunglar;
Tager eder i Vare, at eders Hjerte ikke bliver bedaaret, saa at I vige af og tjene andre Guder og tilbede dem,
17 bolmisa, Pǝrwǝrdigarning ƣǝzipi silǝrgǝ ⱪozƣilip, yamƣur yaƣmasliⱪi üqün asmanlarni etiwetip yamƣur yaƣdurmaydu, tupraⱪ mǝⱨsulatlirini bǝrmǝydu wǝ Pǝrwǝrdigar silǝrgǝ ata ⱪilidiƣan munbǝt zemindin yoⱪitilisilǝr.
saa Herrens Vrede optændes imod eder, og han lukker Himmelen til, at der ingen Regn kommer, og Jorden ikke giver sin Grøde, og I snart udryddes fra det gode Land, som Herren giver eder.
18 Silǝr mening bu sɵzlirimni ⱪǝlbinglarƣa püküp jeninglarda saⱪlanglar, ⱪolunglarƣa [ǝslǝtmǝ]-bǝlgǝ ⱪilip tengiwelinglar, pexanǝnglǝrgǝ ⱪaxⱪidǝk simwol ⱪilip ornitiwelinglar;
Men I skulle lægge disse mine Ord paa eders Hjerte og paa eders Sjæl og binde dem til et Tegn paa eders Haand, at de kunne være til et Spand imellem eders Øjne.
19 Silǝr ularni baliliringlarƣa ɵgitisilǝr; ɵydǝ olturƣininglarda, yolda mengiwatⱪininglarda, yatⱪininglarda wǝ orundin ⱪopⱪininglarda ular toƣruluⱪ sɵzlǝnglar;
Og I skulle lære eders Børn dem ved at tale derom, naar du sidder i dit Hus, og naar du gaar paa Vejen, og naar du lægger dig, og naar du staar op,
20 Ularni ɵyünglǝrdiki kexǝklǝrgǝ wǝ dǝrwaziliringlarƣa pütüp ⱪoyunglar.
og du skal skrive dem paa Dørstolperne i dit Hus og paa dine Porte;
21 Xuning bilǝn silǝrning Pǝrwǝrdigar ata-bowiliringlarƣa berixkǝ ⱪǝsǝm ⱪilip wǝdǝ ⱪilƣan zeminda turidiƣan künliringlar wǝ baliliringlarning künliri uzun bolidu, yǝr yüzidiki künliringlar asmanning künliridǝk bolidu.
at eders Dage og eders Børns Dage maa blive mangfoldige i det Land, som Herren tilsvor eders Fædre at give dem, som Himmelens Dage ere over Jorden.
22 Mǝn bügünki kündǝ silǝrgǝ tapiliƣan bu pütkül ǝmrni ihlas bilǝn tutsanglar, yǝni Pǝrwǝrdigar Hudayinglarni sɵyüp, uning barliⱪ yollirida mengixinglar bilǝn uningƣa baƣlansanglar,
Thi dersom I tage Vare paa alle disse Bud, som jeg byder eder at gøre efter, saa at I elske Herren eders Gud, vandre i alle hans Veje og hænge ved ham:
23 undaⱪta Pǝrwǝrdigar silǝrning kɵz aldinglarda bu barliⱪ ǝllǝrni zeminidin mǝⱨrum ⱪilip ⱨǝydǝydu wǝ silǝr ɵzünglardin qong wǝ küqlük ǝllǝrning tǝǝlluⱪatini igilǝysilǝr.
Da skal Herren fordrive alle disse Folk fra eders Ansigt, og I skulle eje større og stærkere Folk, end I selv ere.
24 Tapininglar dǝssigǝn ⱨǝrbir jay silǝrningki bolidu; qegranglar qɵl-bayawandin tartip, Liwanƣiqǝ wǝ [Əfrat] dǝryasidin Ottura Dengizƣiqǝ bolidu.
Hvert Sted, som I med eders Fodsaaler skulle træde paa, skal høre eder til: Fra Ørken og Libanon, fra Floden, den Flod Frat, og indtil det yderste Hav skal eders Landemærke være.
25 Ⱨeqkim aldinglarda turalmaydu; Pǝrwǝrdigar Hudayinglar silǝrgǝ eytⱪinidǝk, silǝrdin bolƣan ⱪorⱪunq wǝ dǝⱨxǝtni silǝr dǝssigǝn barliⱪ jaylar üstigǝ salidu.
Der skal ingen Mand kunne staa for eders Ansigt; Herren eders Gud skal lade Rædsel for eder og Frygt for eder komme over alt Landet, som I træde paa, ligesom han har sagt eder.
26 Mana, mǝn bügün aldinglarƣa bǝht-bǝrikǝt wǝ lǝnǝtni ⱪoyimǝn;
Se, jeg lægger i Dag for eders Ansigt Velsignelse og Forbandelse:
27 Mǝn silǝrgǝ bügün tapiliƣan Pǝrwǝrdigar Hudayinglarning ǝmrlirigǝ itaǝt ⱪilsanglar, bǝht-bǝrikǝt bolidu;
Velsignelsen, naar I lyde Herren eders Guds Bud, som jeg byder eder i Dag;
28 Pǝrwǝrdigar Hudayinglarning ǝmrlirigǝ itaǝt ⱪilmisanglar, bǝlki silǝr tonumiƣan baxⱪa ilaⱨlarƣa ǝgixip, mǝn bügün tapiliƣan yoldin qǝtnǝp kǝtsǝnglar, silǝrgǝ lǝnǝt qüxidu.
og Forbandelsen, dersom I ikke lyde Herren eders Guds Bud, men vige fra den Vej, som jeg byder eder i Dag, saa at I vandre efter andre Guder, som I ikke kende.
29 Xundaⱪ ⱪilixinglar kerǝkki, Pǝrwǝrdigar Hudayinglar silǝrni silǝr igilǝxkǝ kiridiƣan zeminƣa elip kirgǝndin keyin, bǝht-bǝrikǝtni Gǝrizim teƣi üstidǝ wǝ lǝnǝtni Əbal teƣi üstidǝ turup jakarlaysilǝr.
Og det skal ske, naar Herren din Gud fører dig ind i det Land, som du kommer hen til for at eje det, da skal du lyse Velsignelsen paa det Bjerg Garizim og Forbandelsen paa det Bjerg Ebal.
30 Bu [taƣlar] Iordan dǝryasining ⱪarxi tǝripidǝ, Gilgalning udulidiki Arabaⱨ tüzlǝnglikidǝ turuwatⱪan Ⱪanaaniylarning zeminida, mǝƣrib yolining arⱪisida, Morǝⱨtiki dub dǝrǝhlirigǝ yeⱪin yǝrdǝ ǝmǝsmu?
Ere disse ikke paa hin Side Jordanen bag Vejen imod Solens Nedgang, i Kananiternes Land, som bo paa den slette Mark, tværs over for Gilgal ved More Lund?
31 Qünki silǝr Pǝrwǝrdigar Hudayinglar silǝrgǝ tǝⱪdim ⱪiliwatⱪan zeminni igilǝx üqün uningƣa kirixkǝ Iordan dǝryasidin ɵtisilǝr; silǝr dǝrwǝⱪǝ uni igilǝysilǝr wǝ uningda olturaⱪlixisilǝr.
Thi I gaa over Jordanen for at komme ind at eje Landet, som Herren eders Gud giver eder; og I skulle eje det og bo i det.
32 Silǝr mǝn aldinglarƣa ⱪoyƣan bu barliⱪ ⱨɵkümlǝr wǝ bǝlgilimilǝrgǝ ǝmǝl ⱪilixⱪa kɵngül ⱪoyunglar.
Saa skulle I tage Vare paa at gøre efter alle de Skikke og Bud, som jeg lægger for eders Ansigt paa denne Dag.
