Daniyal 5
1 Bir küni padixaⱨ Bǝlxazar ǝmir-esilzadilǝrdin ming kixini tǝklip ⱪilip katta ziyapǝt berip, ularning aldida xarab iqip, ǝyx-ixrǝt kǝypini sürdi.
Kong Belsazzar gjorde et stort Gæstebud for sine tusinde Stormænd og drak Vin med dem.
2 Padixaⱨ Bǝlxazar xarabni tetip kɵrüp, ɵzi, ǝmir-esilzadiliri, ɵz hotun-kenizǝkliring xarabni atisi Neboⱪadnǝsar Yerusalemdiki muⱪǝddǝs ibadǝthanidin oljiƣa alƣan altun-kümüxtin yasalƣan jam-ⱪaqilarda iqixigǝ xu jam-ⱪaqilarni elip qiⱪixni buyrudi.
Og paavirket af Vinen lod han de Guldkar og Sølvkar hente, som hans Fader Nebukadnezar havde ført bort fra Helligdommen i Jerusalem, for at Kongen og hans Stormænd, hans Hustruer og Medhustruer kunde drikke af dem.
3 [Nǝwkǝrlǝr] dǝrⱨal berip Hudaning Yerusalemdiki muⱪǝddǝs ibadǝthanisidin elip kelingǝn altun jam-ⱪaqilarni elip qiⱪti; padixaⱨning ɵzi, ǝmir-esilzadiliri, uning hotunliri wǝ kenizǝkliri ularda xarab iqti.
Man hentede da Guld— og Sølvkarrene, som var ført bort fra Helligdommen, Guds Hus i Jerusalem, og Kongen og hans Stormænd, hans Hustruer og Medhustruer drak af dem;
4 Ular xarab iqkǝq, altun, kümüx, mis, tɵmür, yaƣaq wǝ taxlardin yasalƣan butlarni mǝdⱨiyilǝxti.
og medens de drak Vin, priste de deres Guder af Guld, Sølv, Kobber, Jern, Træ og Sten.
5 Dǝl xu pǝyttǝ adǝm ⱪolining bǝx barmiⱪi pǝyda bolup, qiraƣdanning udulidiki ordining tam suwiⱪiƣa hǝt yezixⱪa baxlidi. Padixaⱨ hǝt yazƣan ⱪolning kɵrüngǝn ⱪismini kɵrüp,
Men i samme Stund viste der sig Fingre af en Menneskehaand, som skrev paa Væggens Kalk i Kongens Palads over for Lysestagen, og Kongen saa Haanden, som skrev.
6 qirayi tatirip, kɵnglidǝ intayin alaⱪzadǝ bolup kǝtti. Put-ⱪolliri boxixip, putliri titrǝp kǝtti.
Da skiftede Kongen Farve, hans Tanker forfærdede ham, hans Hofters Ledemod slappedes, og hans Knæ slog imod hinanden.
7 Padixaⱨ ⱪattiⱪ warⱪirap, pir-ustazlar, kaldiylǝr wǝ munǝjjimlarni qaⱪirixni buyrudi. Babildiki danixmǝnlǝr kǝlgǝn ⱨaman padixaⱨ ularƣa: — Kimki tamdiki bu hǝtlǝrni oⱪup mǝnisini manga dǝp berǝlisǝ, uningƣa sɵsün rǝnglik bir ton kiygüzülüp, boyniƣa altun zǝnjir esilip, padixaⱨliⱪta üqinqi mǝrtiwǝ berilidu, — dedi.
Og Kongen raabte med høj Røst, at man skulde føre Manerne, Kaldæerne og Stjernetyderne ind; og Kongen tog til Orde og sagde til Babels Vismænd: »Enhver, som kan læse denne Skrift og tyde mig den, skal klædes i Purpur, Guldkæden skal hænges om hans Hals, og han skal være den tredje mægtigste i Riget.«
8 Padixaⱨning danixmǝnlirining ⱨǝmmisi ordiƣa ⱨazir boldi; lekin ular nǝ hǝtlǝrni oⱪuyalmaytti nǝ padixaⱨⱪa mǝnisini qüxǝndürüp berǝlmǝytti.
Saa kom alle Babels Vismænd til Stede, men de evnede hverken at læse Skriften eller tyde den for Kongen.
9 Bǝlxazar tehimu alaⱪzadǝ bolup, qirayi tehimu tatirip kǝtti. Əmir-esilzadilǝrmu ⱪandaⱪ ⱪilixni bilǝlmǝy ⱪaldi.
Da blev Kong Belsazzar højlig forfærdet, og han skiftede Farve; ogsaa hans Stormænd stod rædselslagne.
10 Padixaⱨ wǝ ǝmir-esilzadilǝrning warⱪiraxⱪan awazini angliƣan hanix ziyapǝt zaliƣa kirip, padixaⱨⱪa mundaⱪ dedi: — I aliyliri, mǝnggü yaxiƣayla! Alaⱪzadǝ bolup kǝtmigǝyla, qirayliri tatirap kǝtmigǝy.
Ved Kongens og hans Stormænds Raab kom Dronningen ind i Gildesalen, og hun tog til Orde og sagde: »Kongen leve evindelig! Lad ikke dine Tanker forfærde dig og skift ikke Farve!
11 Padixaⱨliⱪlirida bir kixi bar, uningda muⱪǝddǝs ilaⱨlarning roⱨi bar, atiliri tǝhttiki waⱪtida, bu kixidǝ yoruⱪluⱪ, danaliⱪ wǝ ǝⱪil-parasǝt, yǝni ilaⱨlarƣa has ǝⱪil-parasǝt namayan ⱪilinƣanidi. Atiliri Neboⱪadnǝsar, yǝni padixaⱨ atiliri uni pütün rǝmqi-palqilar, pir-ustazlar, kaldiylǝr wǝ munǝjjimlarning bexi ⱪilip tǝyinligǝn.
I dit Rige findes en Mand, i hvem hellige Guders Aand er, og som i din Faders Dage fandtes at sidde inde med Viden, Indsigt og en Visdom som selve Guderne, saa din Fader Nebukadnezar satte ham til Øverste for Drømmetyderne, Manerne, Kaldæerne og Stjernetyderne,
12 Bu kixidǝ alaⱨidǝ bir roⱨiy hususiyǝt, bilim, ⱨekmǝt, qüxlǝrgǝ tǝbir berǝlǝydiƣan, tepixmaⱪlarni yexǝlǝydiƣan wǝ tügün-sirlarni aqalaydiƣan ⱪabiliyǝt bar idi. Xu kixining ismi Daniyal bolup, padixaⱨ uningƣa Bǝltǝxasar dǝpmu isim ⱪoyƣan. Xunga bu Daniyal qaⱪirtilsun, u qoⱪum bu hǝtlǝrning mǝnisini yexip beridu.
eftersom en ypperlig Aand, Kundskab og Indsigt til at udtyde Drømme, raade Gaader og løse Knuder fandtes hos denne Daniel, hvem Kongen gav Navnet Beltsazzar. Lad derfor Daniel kalde, at han kan tyde det!«
13 Xuning bilǝn Daniyal padixaⱨning aldiƣa elip kelindi, padixaⱨ Daniyaldin: — Padixaⱨ atam Yǝⱨuda ɵlkisidin sürgün ⱪilip kǝlgǝn Yǝⱨudiylar iqidiki ⱨeliⱪi Daniyal sǝnmu? — dǝp soriwidi,
Saa førtes Daniel ind for Kongen. Og Kongen tog til Orde og sagde til ham: »Er du Daniel, en af de fangne Judæere, som min Fader Kongen bortførte fra Juda?
14 — Sǝn toƣruluⱪ hǝwirim bar, sǝndǝ muⱪǝddǝs ilaⱨlarning roⱨi, xundaⱪla yoruⱪluⱪ, danaliⱪ wǝ alaⱨidǝ ǝⱪil-parasǝt bar ikǝn dǝp anglidim.
Jeg har hørt om dig, at Guders Aand er i dig, og at du er fundet at sidde inde med Viden, Kløgt og ypperlig Visdom.
15 Əmdi danixmǝnlǝr wǝ pir-ustazlarni tamdiki hǝtni oⱪup, mǝnisini manga qüxǝndürüp bǝrsun dǝp aldimƣa qaⱪirtip kelindi; lekin bu ixning sirini ⱨeqⱪaysisi yexip berǝlmidi.
Nu har Vismændene og Manerne været ført ind for mig for at læse denne Skrift og tyde mig den; men de evner ikke at tyde mig dette.
16 Biraⱪ sǝn toƣruluⱪ angliƣanmǝnki, sǝn sirlarni qüxǝndürǝlǝydikǝnsǝn wǝ tügünlǝrni yexǝlǝydikǝnsǝn. Əgǝr bu hǝtlǝrni oⱪup, mǝnisini qüxǝndürüp berǝlisǝng, sanga sɵsün rǝnglik ton kiygüzülidu, boynungƣa altun zǝnjir esilidu, padixaⱨliⱪta üqinqi dǝrijilik mǝrtiwigǝ erixisǝn, — dedi.
Men jeg har hørt om dig, at du kan tyde Drømme og løse Knuder. Nu vel! Hvis du kan læse Skriften og tyde mig den, skal du klædes i Purpur, Guldkæden skal hænges om din Hals, og du skal være den tredje mægtigste i Riget.«
17 Daniyal padixaⱨⱪa mundaⱪ jawab bǝrdi: — Aliylirining in’amliri ɵzliridǝ ⱪalsun, mukapatlirini baxⱪa kixigǝ bǝrgǝyla. Əmdiliktǝ mǝn aliyliriƣa bu hǝtni oⱪup, mǝnisini qüxǝndürüp berǝy.
Saa svarede Daniel Kongen: »Spar dine Gaver og giv en anden dine Foræringer! Men Skriften vil jeg læse og tyde for Kongen.
18 — I aliyliri, Ⱨǝmmidin Aliy Huda atiliri Neboⱪadnǝsarƣa padixaⱨliⱪ, uluƣluⱪ, xan-xǝrǝp wǝ ⱨǝywǝt bǝrdi.
Den højeste Gud, o Konge, gav din Fader Nebukadnezar Kongedømme, Magt, Herlighed og Ære;
19 Uningƣa berilgǝn uluƣluⱪtin ⱨǝrⱪaysi ǝl-yurt, ⱨǝrⱪaysi taipilǝr wǝ ⱨǝrhil tilda sɵzlixidiƣan ⱪowmlarning ⱨǝmmisi uning aldida titrǝp ⱪorⱪup turatti; u kimni halisa xuni ɵltürǝtti, kimni halisa xuni tirik ⱪoyatti; kimni halisa xuni mǝrtiwilik ⱪilatti, kimni halisa xuni pǝs ⱪilatti.
og for den Storheds Skyld, som han havde givet ham, frygtede og bævede alle Folk, Stammer og Tungemaal for ham; han dræbte, hvem han vilde, og lod leve, hvem han vilde; han ophøjede, hvem han vilde, og nedbøjede, hvem han vilde.
20 Lekin u kɵnglidǝ tǝkǝbburlixip, roⱨ-ⱪǝlbidǝ mǝƣrurlinip mijǝzi tǝrsalixip, padixaⱨliⱪ tǝhtidin qüxürülüp, izzitidin mǝⱨrum ⱪilindi.
Men da hans Hjerte blev hovmodigt og hans Aand stolt og overmodig, stødtes han fra Kongetronen, og hans Herlighed fratoges ham.
21 U kixilǝr arisidin ⱨǝydiwetilip, uningƣa yawayi ⱨaywanlarning ǝⱪli berildi. U yawa exǝklǝr bilǝn billǝ makanlixip, kalilardǝk ot-qɵp yegüzüldi, teni xǝbnǝmdin qiliⱪ-qiliⱪ ⱨɵl bolup kǝtti, taki u Ⱨǝmmidin Aliy Hudaning insan padixaⱨliⱪini idarǝ ⱪilidiƣanliⱪini wǝ U padixaⱨliⱪning ⱨoⱪuⱪini Ɵzi talliƣan ⱨǝrⱪandaⱪ kixigǝ beridiƣanliⱪini bilip yǝtküqǝ xu ⱨalǝttǝ boldi.
Af Menneskenes Samfund blev han udstødt, og hans Hjerte blev som et Dyrs; han boede hos Vildæslerne, han maatte æde Græs som Kvæget, og af Himmelens Dug vædedes hans Legeme, til han skønnede, at den højeste Gud er Herre over Menneskenes Rige og kan ophøje, hvem han vil, til Hersker derover.
22 Əy Bǝlxazar, Neboⱪadnǝsarning oƣli turup ɵzliri bularning ⱨǝmmisidin hǝwǝrliri bolsimu, lekin ɵzlirini tɵwǝn ⱪilmidila.
Men du, Belsazzar, hans Søn, har ikke ydmyget dit Hjerte, skønt du vidste alt dette;
23 Əksiqǝ tǝkǝbburlixip ǝrxtiki Rǝbgǝ ⱪarxi turdila. Sili Uning muⱪǝddǝs ibadǝthanisidin olja alƣan jam-ⱪaqilarni elip kelip, ɵzliri, ǝmir-esilzadiliri, ɵz hotunliri wǝ kenizǝklirimu ularda xarab iqtinglar andin kɵrmǝydiƣan, anglimaydiƣan wǝ ⱨeqnemini qüxǝnmǝydiƣan altun, kümüx, mis, tɵmür, yaƣaq wǝ taxlardin yasalƣan butlarni mǝdⱨiyilidilǝ. Ⱨalbuki, silining nǝpǝslirini Ɵz ⱪolida tutⱪan wǝ silining barliⱪ ⱨǝrikǝtlirini Ɵz ilkidǝ tutⱪan Hudani uluƣlimidila.
du har hovmodet dig mod Himmelens Herre! Hans Hus's Kar har man hentet til dig, og du og dine Stormænd, dine Hustruer og Medhustruer drak Vin af dem; og du priste dine Guder af Sølv, Guld, Kobber, Jern, Træ og Sten, som hverken kan se eller høre eller fatte; men den Gud, som holder din Livsaande i sin Haand og raader over alle dine Veje, ham ærede du ikke.
24 Xunga, Huda bu ⱪolning kɵrüngǝn ⱪismini ǝwǝtip bu hǝtlǝrni yazdurdi.
Derfor er denne Haand udsendt fra ham og Skriften der optegnet.
25 Bu hǝtlǝr: «Mene, mene, tǝkǝl, upⱨarsin» degǝndin ibarǝt.
Og saaledes lyder Skriften: Mené, mené, tekél ufarsín!
26 Buning qüxǝndürülüxi: — «Mene» — Huda silining padixaⱨliⱪlirining ⱨesabini ⱪilip, uni ayaƣlaxturdi.
Og Ordene skal tydes saaledes: Mené betyder: Gud har talt dit Riges Dage og gjort Ende derpaa.
27 «Tǝkǝl» — sili tarazida tartiliwidila, kǝm qiⱪtila.
Tekél betyder: Du er vejet paa Vægten og fundet for let.
28 «Pǝrǝs» — padixaⱨliⱪliri parqilinip, Medialiⱪlar bilǝn Parslarƣa tǝwǝ ⱪilindi.
Perés betyder: Dit Rige er delt og givet til Medien og Persien.«
29 Xuning bilǝn Bǝlxazar dǝrⱨal nǝwkǝrlirigǝ ǝmr ⱪiliwidi, ular Daniyalƣa sɵsün rǝnglik tonni kiydürüp, boyniƣa altun zǝnjirni esip ⱪoydi; u u toƣruluⱪ: «Padixaⱨliⱪ iqidǝ üqinqi dǝrijilik mǝrtiwigǝ igǝ bolsun» dǝp jakarlidi.
Saa blev Daniel paa Belsazzars Bud klædt i Purpur, Guldkæden hængtes om hans Hals, og man udraabte, at han skulde være den tredje mægtigste i Riget.
30 Xu keqǝ kaldiylǝrning padixaⱨi Bǝlxazar ɵltürüldi.
Men samme Nat blev Belsazzar, Kaldæernes Konge, dræbt,
31 Padixaⱨliⱪ bolsa Medialiⱪ Dariusning ⱪoliƣa ɵtti. U tǝhminǝn atmix ikki yaxta idi.
og Mederen Darius overtog Riget i en Alder af to og tresindstyve Aar.
