Daniyal 4
1 «Mǝnki padixaⱨ Neboⱪadnǝsardin yǝr yüzidiki ⱨǝrbir ǝl-yurtⱪa, ⱨǝrⱪaysi taipilǝrgǝ, ⱨǝrhil tillarda sɵzlixidiƣan ⱪowmlarƣa aman-esǝnlik exip-texip turƣay!
Kong Nebukadnezar til alle Folk: der bor på hele Jorden: Fred være med eder i rigt Mål!
2 Ⱨǝmmidin Aliy Huda manga kɵrsǝtkǝn alamǝtlǝrni wǝ karamǝtlǝrni jakarlaxni layiⱪ taptim.
De Tegn og Undere, den højeste Gud har øvet imod mig, finder jeg for godt at kundgøre.
3 Uning kɵrsǝtkǝn mɵjizilik alamǝtliri nemidegǝn uluƣ! Uning karamǝtliri nemǝdegǝn ⱪaltis! Uning padixaⱨliⱪi pütmǝs-tügimǝstür, Uning ⱨakimliⱪi dǝwrdin-dǝwrgiqǝ dawamlixidu!
Hvor store er dog hans Tegn, hvor vældige dog hans Undere! Hans Rige er et evigt Rige, hans Herredømme fra Slægt til Slægt.
4 Mǝnki Neboⱪadnǝsar ɵyümdǝ biharaman olturƣinimda, ordamda bayaxat turmux kɵqüriwatⱪinimda,
Jeg, Nebukadnezar, levede tryg i mit Slot og livsglad i mit Palads.
5 meni intayin ⱪorⱪitiwǝtkǝn bir qüxni kɵrdüm, ornumda yatⱪinimda beximdiki oylar wǝ kallamdiki ƣayibanǝ alamǝtlǝr meni alaⱪzadǝ ⱪildi.
Men da skuede jeg et Drømmesyn, og det slog mig med Rædsel, og Tankebilleder på mit Leje og mit Hoveds Syner forfærdede mig.
6 Babildiki barliⱪ danixmǝnlǝrni aldimƣa qaⱪirixⱪa pǝrman berip, ularning qüxümgǝ tǝbir berixini buyrudim.
Derfor påbød jeg, at alle Babels Vismænd skulde føres frem for mig, for at de skulde tyde mig Drømmen.
7 Xuning bilǝn barliⱪ rǝmqi-palqi, pir-ustaz, kaldiylǝr wǝ munǝjjimlar kelixti. Mǝn qüxümni eytip bǝrdim, lekin ular manga tǝbirini berǝlmidi.
Så kom Drømmetyderne, Manerne, Kaldæerne og Stjernetyderne ind, og jeg sagde dem Drømmen, men de kunde ikke tyde mig den.
8 Lekin ahirda Daniyal kirdi (uning yǝnǝ bir ismi Bǝltǝxasar bolup, mening ilaⱨimning namiƣa asasǝn ⱪoyulƣan). Muⱪǝddǝs ilaⱨlarning roⱨi uningda ikǝn. Mǝn qüxümni eytip, uningƣa:
Men til sidst trådte Daniel, som har fået Navnet Beltsazzar efter min Guds Navn, og i hvem hellige Guders Ånd er, frem for mig, og jeg sagde ham Drømmen:
9 — Əy palqilarning baxliⱪi Bǝltǝxasar, muⱪǝddǝs ilaⱨlarning roⱨi sǝndǝ ikǝnlikini, sanga ⱨeqⱪandaⱪ sir tǝs kǝlmǝydiƣanliⱪini bildim, xunga mening kɵrgǝn qüxümdiki ƣayibanǝ alamǝtlǝrni qüxǝndürgǝysǝn, xundaⱪla uningƣa tǝbir bǝrgǝysǝn, — dedim.
Beltsazzar, du Øverste for Drømmetyderne, i hvem jeg ved, at hellige Guders Ånd er, og hvem ingen Hemmelighed er for svar! Hør, hvad jeg så i Drømme, og tyd mig det!
10 — Mǝn ornumda yatⱪinimda kallamda mundaⱪ ƣayibanǝ alamǝtlǝrni kɵrdüm: Mana, yǝr yüzining otturisida bir tüp dǝrǝh bar ikǝn; u tolimu egizmix.
Dette var mit Hoveds Syner på mit Leje: Jeg skuede, og se, et Træ stod midt på Jorden, og det var såre højt.
11 U barƣanseri qong ⱨǝm mǝzmut ɵsüp, asmanƣa taⱪixiptu, u dunyaning qǝtlirigimu kɵrünidikǝn.
Træet voksede og blev vældigt, dets Top nåede Himmelen, og det sås til Jordens Ende;
12 Uning yopurmaⱪliri qirayliⱪ, mewisi intayin mol ikǝn. Uningda pütkül dunyaƣa yǝtküdǝk ozuⱪ bar ikǝn. Uning astida daladiki ⱨaywanlar sayidaxidikǝn, xahlirida asmandiki uqar-ⱪanatlar makan ⱪilidikǝn; mewisidin barliⱪ ǝt igilirimu ozuⱪlinidikǝn.
dets Løv var fagert, dets Frugter mange, så der var Føde til alle derpå; under det fandt Markens Dyr Skygge, i dets Grene boede Himmelens Fugle, og alt Kød fik Næring deraf.
13 Ornumda yetip, kallamda kɵrgǝn ƣayibanǝ alamǝtlǝrni kɵrüwatimǝn, mana, asmandin bir kɵzǝtqi muǝkkǝl, yǝni muⱪǝddǝs bir pǝrixtǝ qüxüp,
Og videre skuede jeg i mit Hoveds Syner på mit Leje, og se, en Vægter, en Hellig, kom ned fra Himmelen.
14 mundaⱪ jakarlidi: — «Dǝrǝhni kesip, xahlirini ⱪirⱪip, yopurmaⱪlirini wǝ mewilirini ⱪeⱪip qüxürüp qeqiwetinglar. Dǝrǝh tüwidiki yawayi ⱨaywanlar uningdin yiraⱪlaxsun, uning xahliridiki ⱪuxlar tezip kǝtsun.
Han råbte med høj Røst: "Fæld Træet, hug Grenene af, afriv Løvet og spred Frugterne; Dyrene skal fly fra deres Bo derunder og Fuglene fra dets Grene!
15 Yǝrdǝ pǝⱪǝt kɵtükinila yiltizi bilǝn, mis wǝ tɵmür bilǝn qǝmbǝrlǝp, yumran ot-qɵplǝr bilǝn billǝ dalada ⱪaldurunglar. U asmandiki xǝbnǝmdin qiliⱪ-qiliⱪ ⱨɵl bolup tursun. Uning nesiwisi ot-qɵp yǝydiƣan yawayi ⱨaywanlar bilǝn billǝ bolsun.
Dog skal I lade Stubben med Rødderne blive i Jorden, men bundet med en Kæde af Jern og kobber i Markens Græs; af Himmelens Dug skal han vædes, og som Dyrene skal han æde Markens Urter;
16 Adǝmiy ǝⱪlidin mǝⱨrum ⱪilinip, uningƣa yawayi ⱨaywanlarning ǝⱪli berilsun, xundaⱪla xu ⱨalǝttǝ «yǝttǝ waⱪit» tursun.
hans Menneskehjerte skal fratages ham og et Dyrehjerte gives ham, og syv Tider skal gå hen over ham.
17 Dunyadiki jan igiliri Ⱨǝmmidin Aliy Bolƣuqining insanlarning padixaⱨliⱪining ⱨǝmmisini idarǝ ⱪilidiƣanliⱪi, xundaⱪla uning padixaⱨliⱪ ⱨoⱪuⱪini ɵzi talliƣan kixi (mǝyli u ⱨeqnemigǝ ǝrzimǝs adǝm bolsimu)gǝ beridiƣanliⱪini bilsun dǝp, bu ⱨɵküm ⱪariƣuqi muǝkkǝllǝrning pǝrmani bilǝn, yǝni muⱪǝddǝs pǝrixtilǝrning ⱪarar buyruⱪi bilǝn bǝlgilǝngǝndur».
Således er det fastsat ved Vægternes Råd, og ved de Helliges Bud er Sagen afgjort, for at de levende må sande, at den Højeste er Herre over Menneskenes Rige og kan give det, til hvem han vil, og ophøje den ringeste blandt Menneskene til Hersker over det!"
18 — Mǝn padixaⱨ Neboƣadnǝsar mana xundaⱪ qɵxni kɵrdum. Əy Bǝltǝxasar, qüxümgǝ tǝbir bǝrgǝysǝn. Padixaⱨliⱪimdiki danixmǝnlǝr iqidǝ mǝn üqün buningƣa tǝbir berǝlǝydiƣan birmu adǝm qiⱪmidi. Lekin sǝn tǝbir berǝlǝysǝn, qünki ǝng muⱪǝddǝs ilaⱨlarning roⱨi sǝndǝ ikǝn.
Det var dette Drømmesyn, som jeg, Kong Nebukadnezar, skuede, og du, Beltsazzar, tyd mig det! Thi ingen af mit Riges Vismænd kan tyde mig det; du derimod evner det, thi i dig bor hellige Guders Ånd.
19 Xuning bilǝn Bǝltǝxasar dǝpmu atalƣan Daniyal bir ⱨaza ⱨǝyranliⱪta alaⱪzadǝ boldi wǝ qüx toƣrisida oylap tolimu biaram boldi. Padixaⱨ: — Əy Bǝltǝxasar, bu qüx wǝ uning tǝbiri seni alaⱪzadǝ ⱪilmisun, — dedi. Bǝltǝxasar jawabǝn: — I aliyliri, bu qüx silidin nǝprǝtlǝngǝnlǝrgǝ bolsun, uning tǝbiri ɵzlirigǝ ǝmǝs, düxmǝnlirigǝ qüxkǝy!
Så stod Daniel, som havde fået Navnet Beltsazzar, en Stund rædselslagen, og hans Tanker forfærdede ham. Men Kongen tog til Orde og sagde: Beltsazzar, lad ikke Drømmen og dens Udtydning forfærde dig!" Men Beltsazzar svarede: "Herre, måtte drømmen gælde dine Fjender og dens Udtydning dine Avindsmænd!
20 Barƣanseri ɵsüp mǝzmut bolƣan, egizliki asmanƣa taⱪixidiƣan, pütkül dunyaƣa kɵrünidiƣan, yopurmaⱪliri qirayliⱪ, mewisi intayin mol bolƣan, pütkül dunyaƣa yǝtküdǝk ozuⱪ bolidiƣan, sayisida yawayi ⱨaywanlar turidiƣan, xahlirida uqar ⱪuxlar makan ⱪilidiƣan dǝrǝh bolsa, yǝni sǝn kɵrgǝn dǝrǝh — dǝl ɵzliridur, i aliyliri! — Qünki sili qong wǝ mǝzmut ɵstila; silining ⱨǝywǝtliri exip pǝlǝkkǝ yǝtti; ⱨɵkümranliⱪliri yǝr yüzining qǝtlirigǝ yetip bardi.
Det Træ, du så, og som voksede og blev vældigt, så Toppen nåede Himmelen og det sås over hele Jorden,
hvis Løv var fagert, og hvis Frugter var mange, det, som alle fik Næring af, under hvilket Markens Dyr fandt Bo, og i hvis Grene Himmelens Fugle byggede Rede,
22 — Qünki sili qong wǝ mǝzmut ɵstila; silining ⱨǝywǝtliri exip pǝlǝkkǝ yǝtti; ⱨɵkümranliⱪliri yǝr yüzining qǝtlirigǝ yetip bardi.
det er dig selv, o Konge, som er blevet stor og mægtig, hvis Storhed er vokset, så den når Himmelen, og hvis Herredømme rækker til Jordens Ende.
23 Aliyliri ⱪarap turƣan waⱪitlirida asmandin bir ⱪariƣuqi, yǝni bir muⱪǝddǝs pǝrixtǝ qüxüp: «Bu dǝrǝhni kesip, harab ⱪilinglar. Halbuki, yǝrdǝ kɵtükinila yiltizi bilǝn ⱪaldururp, mis wǝ tɵmür bilǝn qǝmbǝrlǝp, yumran ot-qɵplǝr bilǝn billǝ dalada ⱪaldurunglar. U asmandiki xǝbnǝmdin qiliⱪ-qiliⱪ ⱨɵl bolup tursun. «Yǝttǝ waⱪit» bexidin ɵtkiqǝ uning nesiwisi ot-qɵp yǝydiƣan yawayi ⱨaywanlar bilǝn billǝ bolsun, — dǝptu.
Og når Kongen så, at en Vægter, en Hellig, steg ned fra Himmelen og bød: Fæld Træet og ødelæg det! Dog skal I lade Stubben med Rødderne blive i Jorden, men bundet med en Kæde af Jern og kobber i Markens Græs; af Himmelens Dug skal han vædes, og med Markens Dyr skal han dele Lod, indtil syv Tider er gået hen over ham
24 — I aliyliri, qüxlirining mǝnisi mana xu — Bular bolsa Ⱨǝmmidin Aliy Bolƣuqining pǝrmani bilǝn hojam padixaⱨning bexiƣa qüxidiƣan ixlar —
så betyder det, o Konge, og det er den Højestes Råd, som er udgået over min Herre Kongen:
25 Ɵzliri kixilǝr arisidin ⱨǝydiwetilip, yawayi ⱨaywanlar bilǝn billǝ yaxaydila, kalilardǝk ot-qɵp bilǝn ozuⱪlandurulidila, dalada asmandiki xǝbnǝmdin qiliⱪ-qiliⱪ ⱨɵl bolup turidila. Taki sili Ⱨǝmmidin Aliy Bolƣuqining pütkül insan padixaⱨliⱪini idarǝ ⱪilidiƣanliⱪini wǝ Uning ⱨoⱪuⱪini Ɵzi talliƣan ⱨǝrⱪandaⱪ kixigǝ beridiƣanliⱪini bilip yǝtküqǝ, yǝttǝ waⱪit baxliridin ɵtidu.
Du skal udstødes af Menneskenes Samfund og bo hlandt Markens Dyr; Urter skal du have til Føde som Kvæget, og af Himmelens Dug skal du vædes; og syv Tider skal gå hen over dig, til du skønner, at den Højeste er Herre over Menneskenes Rige og kan give det, til hvem han vil.
26 «Dǝrǝhning kɵtikini yiltizi bilǝn yǝrdǝ ⱪaldurunglar» dǝp buyrulƣanikǝn, ɵzliri ǝrxlǝrning ⱨǝmmini idarǝ ⱪilidiƣannliⱪini bilip yǝtkǝndin keyin padixaⱨliⱪliri ɵzlirigǝ ⱪayturulidu.
Men når der blev givet Påbud om at levne Træets Stub med Rødderne, så betyder det, at dit Rige atter skal blive dit, så snart du skønner, at Himmelen har Magten.
27 Xunga i aliyliri, mening nǝsiⱨitim siligǝ layiⱪ kɵrülgǝy, gunaⱨliridin ⱪol üzgǝyla, ixta ⱨǝⱪⱪaniy bolƣayla, ⱪǝbiⱨlikliridin tohtap kǝmbǝƣǝllǝrgǝ rǝⱨimdillik ⱪilƣayla. Xundaⱪ ⱪilƣandila bǝlkim dawamliⱪ güllǝp yaxnimamdila?
Derfor, o Konge, lad mit Råd være dig til Behag. Gør Ende på dine Synder med Retfærd og på dine Misgerninger med Barmhjertighed mod de fattige, om din Lykke måske kunde vare!"
28 Bu ixlarning ⱨǝmmisi padixaⱨ Neboⱪadnǝsarning bexiƣa qüxti.
Alt dette ramte nu Kong Nebukadnezar.
29 On ikki aydin keyin, u Babildiki padixaⱨliⱪ ordisining ɵgzisidǝ sǝylǝ ⱪiliwetip:
Tolv Måneder senere, da Kongen vandrede på Taget af det kongelige Palads i Babel,
30 — Ⱪaranglar, mǝn ɵz izzitim wǝ xan-xɵⱨritim namayan ⱪilinsun dǝp, xaⱨanǝ ordamning jaylixixi üqün zor küqüm bilǝn yasiƣan ⱨǝywǝtlik Babil xǝⱨiri muxu ǝmǝsmu? — dedi.
udbrød han: "Er dette ikke det store Babel, som jeg byggede til Kongesæde ved min vældige Magt, min Herlighed til Ære?"
31 Uning sɵzi aƣzidin tehi üzülmǝyla, asmandin bir awaz qüxüp: — Əy padixaⱨ Neboⱪadnǝsar, bu sɵz sanga kǝldi: Padixaⱨliⱪ sǝndin elindi.
Men før Kongen endnu havde talt ud, lød en Røst fra Himmelen: "Det gives dig til Kende, Kong Nebukadnezar, at dit Kongedømme er taget fra dig!
32 Sǝn kixilǝr arisidin ⱨǝydiwetilip, yawayi ⱨaywanlar bilǝn billǝ makan ⱪilisǝn wǝ kalilardǝk ot-qɵp yǝysǝn; sǝn Ⱨǝmmidin Aliy Bolƣuqining insan padixaⱨliⱪini idarǝ ⱪilidiƣanliⱪini wǝ Uning ⱨoⱪuⱪini Ɵzi talliƣan ⱨǝrⱪandaⱪ kixigǝ tutⱪuzidiƣanliⱪini bilip yǝtküqǝ yǝttǝ waⱪit bexingdin ɵtüp ketidu — deyildi.
Af Menneskenes Samfund skal du udstødes og bo blandt Markens Dyr; Urter skal du have til Føde som Kvæget; og syv Tider skal gå hen over dig, til du skønner, at den Højeste er Herre over Menneskenes Rige og kan give det, til hvem han vil!"
33 Bu sɵz Neboⱪadnǝsarda xuan ǝmǝlgǝ axti. U kixilǝr arisidin ⱨǝydiwetilip, kalilardǝk ot-qɵp yǝp, teni xǝbnǝmdin qiliⱪ-qiliⱪ ⱨɵl bolup kǝtti. Uning qaqliri bürkütning pǝyliridǝk, tirnaⱪliri ⱪuxning tirnaⱪliridǝk ɵsüp kǝtti.
I samme Stund fuldbyrdedes Ordet på Nebukadnezar; han blev udstødt af Menneskenes Samfund og åd Græs som Kvæget, og hans Legeme vædedes af Himmelens Dug, til hans Hår blev langt som Ørnefjer og hans Negle som Fuglekløer.
34 Əmdi xu künlǝr toxⱪanda, mǝn Neboⱪadnǝsar asmanƣa kɵz tikip ⱪariwidim, ǝⱪil-ⱨoxum ǝsligǝ kǝldi. Mǝn Ⱨǝmmidin Aliy Bolƣuqiƣa ⱨǝmdusana eytip, Mǝnggü Ⱨayat Turƣuqini mǝdⱨiyilǝp, ⱨɵrmǝt ǝylidim. Uning ⱨakimliⱪi mǝnggülük ⱨakimliⱪtur; Uning padixaⱨliⱪi ǝwladtin-ǝwladⱪidur.
Men da Tiden var omme, løftede jeg, Nebukadnezar, mine Øjne til Himmelen og fik min forstand igen, og jeg priste den Højeste og lovede og ærede ham, som lever evindelig, hvis Herredømme er evigt, og hvis Rige står fra Slægt til Slægt.
35 Uning aldida yǝr yüzidiki barliⱪ insanlar ⱨeqnemǝ ⱨesablanmaydu; Ərxtiki ⱪoxunlar wǝ zemindiki insanlar arisida U nemǝ ⱪilixni halisa xuni ⱪilidu; Uning ⱪolini kim tosalisun yaki Uningdin «Nemǝ ⱪilisǝn?» dǝp soraxⱪa jür’ǝt ⱪilalisun?
Alle, som bor på Jorden, er for intet at regne; han handler efter sit Tykke med Himmelens Hær og med dem, som bor på Jorden, og ingen kan holde hans Hånd tilbage og sige til ham: "Hvad gør du?"
36 Xuanla ǝⱪil-ⱨoxum ǝsligǝ kǝldi; padixaⱨliⱪimning xan-xǝripi, izzitim, padixaⱨliⱪ ⱨǝywǝmmu ǝsligǝ kǝltürüldi. Mǝsliⱨǝtqi wǝzirlirim wǝ ǝmir-esilzadilirim meni izdǝp kǝldi. Padixaⱨliⱪim mustǝⱨlǝmlǝndi; burunⱪidinmu zor ⱨǝywigǝ yengibaxtin igǝ boldum.
I samme Stund fik jeg min Forstand igen; jeg fik også min Herlighed og Glans igen, mit Rige til Ære; mine Rådsherrer og Stormænd søgte mig, jeg blev genindsat i mit Rige, og endnu større Magt blev mig givet.
37 Əmdi mǝnki Neboⱪadnǝsar ǝrxtiki Padixaⱨⱪa ⱨǝmdusana oⱪuymǝn, Uni tehimu uluƣlaymǝn wǝ Uni izzǝtlǝymǝn: — Uning ⱪilƣanliri ⱨǝⱪtur, Uning yolliri toƣridur; Uning tǝkǝbburluⱪ yolida mangƣanlarning ⱨǝywisini qüxürüx ⱪudriti bardur!».
Nu lover, ophøjer og ærer jeg, Nebukadnezar, Himmelens Konge: Alle hans Gerninger er Sandhed, hans Veje Retfærd, og han kan ydmyge dem, som vandrer i Hovmod.
