Amos 9
1 Mǝn Rǝbning ⱪurbangaⱨning yenida turƣinini kɵrdum; U mundaⱪ dedi: — — Tüwrüklǝrning baxlirini urunglar, bosuƣilar silkingiqǝ urunglar, Ularni [ibadǝthanidikilǝrning] baxliriƣa qüxürüp, parǝ-parǝ ⱪilinglar! Mǝn xu [butpǝrǝslǝr]din ǝng ahirda ⱪalƣanlirinimu ⱪiliq bilǝn ɵltürimǝn; Ulardin ⱪaqay degǝnlǝr ⱪaqalmaydu, Ulardin ⱪutulay degǝnlǝr ⱪutulup qiⱪalmaydu.
Jeg saa Herren staa over Alteret, og han sagde: Slaa Søjlehovederne, saa at Dørtærsklerne ryste, og slaa dem itu ned over alles Hoved, og de overblevne af dem skal jeg ihjelslaa med Sværdet; af dem skal ingen, som flyr, undfly, og af dem skal ingen, som undkommer, reddes.
2 Ular tǝⱨtisara iqigǝ texip kirsǝ, ⱪolum axu yǝrdin ularni tartip qiⱪiridu; Ular asmanƣa yamixip qiⱪsa, Mǝn xu yǝrdin ularni tartip qüxürimǝn; (Sheol h7585)
Om de end bore sig ned i Dødsriget, skal dog min Haand hente dem, derfra; og om de end fare op til Himmelen, skal jeg dog kaste dem ned derfra. (Sheol h7585)
3 Ular Karmǝl qoⱪⱪisiƣa mɵküwalsimu, Mǝn ularni izdǝp xu yǝrdin alimǝn; Ular dengiz tegidǝ nǝzirimdin yoxurunuwalƣan bolsimu, Mǝn yilanni buyruymǝn, u ularni qaⱪidu;
Og om de end skjule sig paa Karmels Top, skal jeg dog oplede dem og hente dem derfra; og om de skjule sig for mine Øjne paa Havets Bund, skal jeg dog derfra befale Slangen, at den skal bide dem.
4 Düxmǝnlirigǝ ǝsirgǝ qüxkǝn bolsimu, Mǝn xu yǝrdǝ ⱪiliqni buyruymǝn, u ularni ɵltüridu; Mǝn yahxiliⱪni ǝmǝs, bǝlki yamanliⱪni yǝtküzüx üqün kɵzlirimni ularƣa tikimǝn.
Og om de end gaa som Fanger for deres Fjenders Ansigt, skal jeg dog derfra befale Sværdet, at det skal ihjelslaa dem; og jeg vil gette mit Øje imod dem til det onde, og ikke til det gode.
5 Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Rǝb Pǝrwǝrdigar, Zeminƣa tǝgküqi bolsa dǝl Uning Ɵzidur; U tegixi bilǝnla, zemin erip ketidu, uningda turuwatⱪanlarning ⱨǝmmisi matǝm tutidu; Zemin Nil dǝryasidǝk ɵrlǝp ketidu — Misirning dǝryasidǝk [ɵrkǝxlǝp], andin qɵküp ketidu.
Og den Herre, Herre Zebaoth, han rører ved Jorden, og den smelter, saa at alle, som bo derpaa, sørge, og den helt hæver sig som Floden og sænker sig som Ægyptens Flod.
6 Rawaⱪlirini ǝrxlǝrgǝ selip, asman gümbizini yǝr yüzigǝ bekitküqi Xudur; Dengizdiki sularni qaⱪirip, ularni yǝr yüzigǝ ⱪuyƣuqi Udur; Pǝrwǝrdigar Uning namidur.
Han er den, som bygger sin Trone i Himmelen og grundfæster sin Hvælving over Jorden; han er den, som kalder ad Vandene i Havet og udøser dem over Jordens Overflade; Herren er hans Navn.
7 Silǝr Manga nisbǝtǝn Efiopiyǝ baliliriƣa ohxax ǝmǝsmu, i Israil baliliri? Mǝn Israilni Misirdin elip qiⱪarƣan ǝmǝsmu? Filistiylǝrni Kret arilidin, Suriyǝliklǝrni Kir xǝⱨiridin qiⱪarƣan ǝmǝsmu?
Mon I ikke ere mig som Morianers Børn, o Israels Børn? siger Herren; mon jeg ikke har ført Israel op fra Ægyptens Land og Filisterne fra Kafthor og Syrerne fra Kir?
8 Ⱪaranglar, Rǝb Pǝrwǝrdigarning kɵzi «gunaⱨkar padixaⱨliⱪ» üstigǝ qüxti — Mǝn yǝr yüzidin uni yoⱪitimǝn; Lekin Mǝn Yaⱪup jǝmǝtini toluⱪ yoⱪitiwǝtmǝymǝn, — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
Se, den Herres, Herres Øjne ere imod det syndige Rige, og jeg vil udslette det af Jordens Overflade; dog vil jeg ikke aldeles udslette Jakobs Hus, siger Herren.
9 Qünki ⱪaranglar, Mǝn buyruⱪ qüxürimǝn, Xuning bilǝn huddi birsi danni ƣǝlwirdǝ tasⱪiƣandǝk, Israil jǝmǝtini ǝllǝr arisida tasⱪaymǝn, Biraⱪ ulardin ǝng kiqikimu yǝrgǝ qüxüp kǝtmǝydu.
Thi se, jeg byder og ryster Israels Hus om iblandt alle Folkene, ligesom der rystes om i et Sold, og der ikke falder eet Korn til Jorden.
10 [Ⱨalbuki], hǝlⱪimning barliⱪ gunaⱨkarliri, yǝni: «Külpǝt bizgǝ ⱨǝrgiz yeⱪinlaxmaydu, beximizƣa qüxmǝydu» degüqilǝr ⱪiliq tegidǝ ɵlidu.
Alle Syndere iblandt mit Folk skulle dø ved Sværdet, de, søm sige: Ulykken skal ikke nærme sig eller komme til os.
11 Xu küni Mǝn Dawutning yiⱪilƣan kǝpisini yengibaxtin tiklǝymǝn, Uning yeriⱪlirini etimǝn; Uni harabiliktin ongxap, Əyni zamandiki petidǝk ⱪurimǝn.
Paa denne Dag vil jeg oprejse Davids faldne Hytte, og jeg vil opmure Bruddene derpaa og oprejse det nedrevne deraf og bygge den som i fordums Dage,
12 Xuning bilǝn ular Edomning ⱪaldisiƣa ⱨǝmdǝ namim bilǝn atalƣan barliⱪ ǝllǝrgǝ igidarqiliⱪ ⱪilidu, — dǝydu buni bejirgüqi Pǝrwǝrdigar.
for at de skulle arve det overblevne af Edom og alle de Folkeslag, over hvilke mit Navn nævnes, siger Herren, som gør dette.
13 Mana xundaⱪ künlǝr keliduki, — dǝydu Pǝrwǝrdigar, — Yǝr ⱨǝydigüqi ⱨosul yiƣⱪuqiƣa yetixiwalidu, Üzümlǝrni qǝyligüqi uruⱪ qaqⱪuqiƣa yetixiwalidu; Taƣlar yengi xarabni temitip, Barliⱪ dɵng-egizliklǝr erip ketidu.
Se, de Dage komme, siger Herren, da Plovmanden skal naa Høstmanden, og den, som træder Vindruer, skal naa den, som udsaar Sæden, og Bjergene skulle dryppe med Most og alle Højene flyde.
14 Wǝ hǝlⱪim Israilni asarǝttin ⱪutuldurup, azadliⱪⱪa erixtürimǝn; Ular harab xǝⱨǝrlǝrni ⱪayta ⱪurup, ularda makanlixidu; Ular üzümzarlarni tikip, ularning xarabini iqidu; Ular baƣlarni bǝrpa ⱪilip, mewisini yǝydu.
Og jeg vil omvende mit Folk Israels Fangenskab, og de skulle bygge de ødelagte Stæder og tage Bolig der og plante Vingaarde og drikke Vinen af dem, og de skulle anlægge Haver og æde Frugten af dem.
15 Mǝn ularni ɵz zemini üstigǝ tikimǝn, Ular Mǝn ularƣa ata ⱪilƣan zemindin ⱨǝrgiz ⱪaytidin yuluwetilmaydu — dǝydu Pǝrwǝrdigar sening Hudaying.
Og jeg vil plante dem i deres Land; og de skulle ikke ydermere oprykkes af deres Land, som jeg har givet dem, siger Herren din Gud.
