< Amos 4 >
1 I Baxandiki inǝklǝr, Samariyǝ teƣida turup, namratlarni harlawatⱪan, miskinlǝrni eziwatⱪanlar, Hojiliriƣa: «[Xarabni] elip kelinglar, biz iqimiz» dǝydiƣanlar, Bu sɵzni anglanglar: —
Hører dette Ord, I Basans Køer, som ere paa Samarias Bjerg, I, som fortrykke de ringe og knuse de fattige, I, som sige til eders Herrer: Bærer hid, at vi kunne drikke!
2 Rǝb Pǝrwǝrdigar Ɵz pak-muⱪǝddǝsliki bilǝn ⱪǝsǝm iqkǝnki, Mana, bexinglarƣa xundaⱪ künlǝr qüxiduki, U silǝrni ilmǝklǝr bilǝn, Nǝslinglarni qanggaklar bilǝn elip ketidu.
Den Herre, Herre har svoret ved sin Hellighed: Se, de Dage komme over eder, da man skal drage eder op med Hager og de sidste af eder med Fiskekroge.
3 Ⱨǝm silǝr [ayallar] ⱨǝrbiringlar sepilning xoraliridin ⱪisilip ɵtüp, Udul mengip tikiwetisilǝr; Wǝ silǝr Ⱨarmon tǝrǝpkǝ qɵrüwetilisilǝr, — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
Og I skulle gaa ud igennem Murbruddene, hver lige frem for sig, og I skulle bortkaste Herligheden, siger Herren.
4 Əmdi Bǝyt-Əlgǝ kelinglar, asiyliⱪ ⱪilinglar! Gilgaldimu asiyliⱪni kɵpǝytinglar! Ətigǝndǝ ⱪurbanliⱪliringlarni, Ⱨǝr üqinqi küni silǝrning «ondin bir» ülüx ɵxriliringlarni elip kelinglar,
Gaar til Bethel, og begaar Overtrædelser, til Gilgal — begaar mange Overtrædelser, og bringer hver Morgen eders Slagtoffer, hver tre Dage eders Tiender!
5 «Tǝxǝkkür ⱪurbanliⱪi»ni hemirturuq bilǝn billǝ kɵydürünglar — Silǝr «halis ⱪurbanliⱪlar»inglarni jakarlap mahtinip yürünglar; Qünki bundaⱪ ⱪilixⱪa amraⱪsilǝr, i Israillar! — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar.
Og antænder Lovprisningsoffer af det syrede, og udraaber frivillige Ofre, kundgører det! thi saadant elske I, Israels Børn, siger den Herre, Herre.
6 «Mǝn ⱨǝmmǝ xǝⱨǝrliringlarda «qixning pakizliⱪi»ni qüxürdüm, Ⱨǝmmǝ yeringlarda silǝrni ax-nanƣa bolƣan ⱨajǝtmǝn ⱪildim; Biraⱪ silǝr yǝnila yenimƣa ⱪaytmidinglar, — dǝydu Pǝrwǝrdigar;
Og dog har jeg givet eder rene Tænder i alle eders Stæder og Mangel paa Brød alle Vegne hos eder; men I vendte ikke om til mig, siger Herren.
7 Ⱨosulƣa üq ayla ⱪalƣan bolsimu, silǝrdin yamƣurni tartiwelip bǝrmidim; Bir xǝⱨǝr üstigǝ yamƣur yaƣdurdum, Yǝnǝ bir xǝⱨǝrgǝ yaƣdurmidim; Bir parqǝ yǝr üstigǝ yamƣur yaƣdi; Yǝnǝ bir parqǝ yǝr yamƣursiz ⱪaƣjirap ⱪaldi;
Og jeg har ogsaa tilbageholdt Regnen for eder, da der endnu var tre Maaneder til Høsten, og jeg lod regne over een Stad, men over en anden lod jeg ikke regne: En Ager fik Regn, og en anden Ager, som det ikke regnede paa, blev tør:
8 Xuning bilǝn ikki, üq xǝⱨǝrning [puⱪraliri] su tilǝp baxⱪa bir xǝⱨǝrgǝ ǝlǝngxip bardi, Lekin ⱪanmidi; Biraⱪ silǝr yenimƣa yǝnila ⱪaytmidinglar, — dǝydu Pǝrwǝrdigar;
Og to eller tre Stæder vankede hen til een Stad for at drikke Vand, og de fik ikke nok at drikke; men I vendte ikke om til mig, siger Herren.
9 Mǝn silǝrni judun ⱨǝm ⱨal apiti bilǝn urdum; «Ƣajiliƣuqi ⱪurt»lar nurƣunliƣan beƣinglar, üzümzarliringlar, ǝnjür dǝrǝhliringlar ⱨǝm zǝytün dǝrǝhliringlarni yǝp kǝtti; Biraⱪ silǝr yenimƣa yǝnila ⱪaytmidinglar, — dǝydu Pǝrwǝrdigar;
Jeg har slaaet eder med Brand og Vissenhed i Kornet, eders mangfoldige Haver og eders Vingaarde og eders Figentræer og eders Oliegaarde afaad Græshoppen; men I vendte ikke om til mig, siger Herren.
10 Mǝn aranglarƣa Misirƣa qüxürülgǝn apǝtlǝrdǝk apǝtni ǝwǝttim; Yigitliringlarni ⱪiliq bilǝn ɵltürgüzdum, Atliringlarni olja boluxⱪa ⱪoyuwǝttim; Mǝn ⱪarargaⱨinglardin [jǝsǝtlǝrning] sesiⱪqiliⱪini purutuwǝttim, Uni dimiƣinglarƣimu kirgüzdum, Biraⱪ silǝr yenimƣa yǝnila ⱪaytmidinglar, — dǝydu Pǝrwǝrdigar;
Jeg har sendt en Pest paa eder efter Ægyptens Vis, ihjelslaget eders unge Karle med Sværd, tillige med at eders Heste bleve gjorte til Bytte, og jeg lod Stank af eders Lejre stige op og det i eders Næse; men I vendte ikke om til mig, siger Herren.
11 Mǝn aranglardin bǝzilǝrni Huda Sodom wǝ Gomorra xǝⱨǝrlirini ɵrüwǝtkinidǝk ɵrüwǝttim, Xuning bilǝn silǝr ottin tartiwelinƣan bir ququla otundǝk bolup ⱪaldinglar; Biraⱪ yenimƣa yǝnila ⱪaytmidinglar, — dǝydu Pǝrwǝrdigar;
Jeg har omkastet Stæder iblandt eder, ligesom da Gud omkastede Sodoma og Gomorra, og I vare som en Brand, der reddes ud af en Ild; men I vendte ikke om til mig, siger Herren.
12 Xunga Mǝn sanga xundaⱪ ⱪilixim kerǝk dǝwatimǝn, i Israil; Mǝn buni sanga ⱪilidiƣanliⱪim tüpǝylidin, Hudaying bilǝn kɵrüxüxkǝ tǝyyarlan, i Israil!
Derfor vil jeg handle saaledes med dig, Israel! Efterdi jeg da vil handle saaledes med dig, da bered dig, o Israel! til at møde din Gud.
13 Qünki mana, taƣlarni Xǝkillǝndürgüqi, Xamalni Yaratⱪuqi, Insanƣa ɵzlirining oy-pikrining nemǝ ikǝnlikini Ayan Ⱪilƣuqi, Tang sǝⱨǝrni ⱪarangƣuluⱪⱪa Aylandurƣuqi, Yǝr yüzidiki yuⱪiri jaylarning üstidǝ dǝssǝp yürgüqi dǝl Xudur, Pǝrwǝrdigar, samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Huda Uning namidur!
Thi se, han danner Bjergene og skaber Vejret og kundgør et Menneske, hvad dets Tanke er; han frembringer Morgenrøde og Mørke og skrider frem over Jordens Høje; Herren, Zebaoths Gud, er hans Navn.