Amos 3
1 Pǝrwǝrdigar silǝrni ǝyiblǝp eytⱪan bu sɵz-kalamni anglanglar, i Israil baliliri, Yǝni Mǝn Misir zeminidin elip qiⱪarƣan bu pütkül jǝmǝt: —
Hører dette Ord, som Herren taler over eder, Israels Børn! over hele den Slægt, som jeg førte op af Ægyptens Land, idet jeg sagde:
2 «Yǝr yüzidiki barliⱪ jǝmǝtlǝr arisidin pǝⱪǝt silǝrni tonup kǝldim; Xunga üstünglarƣa barliⱪ ⱪǝbiⱨlikliringlarning [jazasini] qüxürimǝn».
Kun eder har jeg kendt af alle Slægter paa Jorden; derfor vil jeg hjemsøge eder for alle eders Misgerninger.
3 Ikki kixi bir niyǝttǝ bolmisa, ⱪandaⱪmu billǝ mangalisun?
Mon to gaa tilsammen, uden naar de have truffet Aftale?
4 Oljisi yoⱪ xir ormanda ⱨɵrkirǝmdu? Arslan ⱨeqnemini almiƣan bolsa uwisida ⱨuwlamdu?
Mon en Løve brøler i Skoven, naar der ikke er Rov for den? mon en ung Løve hæver sin Røst fra sin Hule, uden at den har fanget noget?
5 Tuzaⱪta yǝmqük bolmisa ⱪux yǝrgǝ yiⱪilamdu? Alƣudǝk nǝrsǝ bolmisa, ⱪismaⱪ yǝrdin etilip qiⱪamdu?
Mon en Fugl falder i Snaren paa Jorden, naar der ikke er et Garn for den? mon Snaren springer op fra Jorden, uden at den har fanget noget?
6 Xǝⱨǝrdǝ [agaⱨ] kaniyi qelinsa, hǝlⱪ ⱪorⱪmamdu? Pǝrwǝrdigar ⱪilmiƣan bolsa, xǝⱨǝrgǝ yamanliⱪ qüxǝmdu?
Eller mon der stødes i Trompeten i en Stad, uden at Folket forfærdes? eller moh der sker en Ulykke i en Stad, og Herren ikke har gjort den?
7 Rǝb Pǝrwǝrdigar Ɵz ⱪulliri bolƣan pǝyƣǝmbǝrlǝrgǝ awwal axkarilimay turup, U ⱨeq ix ⱪilmaydu.
Thi den Herre, Herre gør ikke noget, uden at han har aabenbaret sin Hemmelighed for sine Tjenere, Profeterne.
8 Xir ⱨɵrkirigǝn tursa, kim ⱪorⱪmaydu? Rǝb Pǝrwǝrdigar sɵz ⱪilƣanda, kim [Uning] bexaritini yǝtküzmǝy turalaydu?
Løven har brølet, hvo skal ikke frygte? den Herre, Herre har talt, hvo skal ikke profetere?
9 Axdodtiki ⱪǝl’ǝ-ordilarda, Xundaⱪla Misirdiki ⱪǝl’ǝ-ordilarda elan ⱪilip: — «Samariyǝ taƣliri üstidǝ yiƣilinglar, Uning otturisidiki zor ⱪiyⱪas-sürǝnlǝrni, Uning iqidiki jǝbir-zulumlarni kɵrüp beⱪinglar» — dǝnglar.
Lader det høre over Paladserne i Asdod og over Paladserne i Ægyptens Land, og siger: Samler eder paa Samarias Bjerge og ser de store Forvirringer derudi og de undertrykte i dens Midte!
10 — Ular ⱨǝⱪ ix ⱪilixni bilmǝydu — dǝydu Pǝrwǝrdigar, — Ular ordiliriƣa zulum-zorawanliⱪ bilǝn tartiwalƣanlirini ⱨǝm oljilarni juƣliƣuqilar!
Og de vide ikke at gøre Ret, siger Herren, de, som opdynge Vold og Ødelæggelse i deres Paladser.
11 Xunga Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — «Mana bir yaw! U zeminni ⱪorxiwaldi! U mudapiǝngni elip taxlaydu, Ⱪǝl’ǝ-ordiliring bulang-talang ⱪilinidu.
Derfor, saa siger den Herre, Herre: Der kommer Fjender, og det trindt omkring Landet, og han skal nedstyrte din Magt fra dig, og dine Paladser skulle plyndres.
12 Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Padiqi xirning aƣzidin ⱪoyning ikki putini yaki ⱪuliⱪining bir parqisini ⱪutⱪuzup alƣandǝk, Samariyidǝ olturƣan Israillarmu xundaⱪ ⱪutⱪuzulidu, — Xǝⱨǝrdǝ pǝⱪǝt kariwatning bir burjiki, Diwandiki bir parqǝ Dǝmǝxⱪ libasila ⱪalidu!
Saa siger Herren: Saaledes som en Hyrde redder to Ben eller en Ørelap af Løvens Mund, saa skulle Israels Børn reddes, de, som sidde i Samaria, i Hjørnet af Løjbænken og paa Lejets Damaskhynder.
13 — Anglanglar, Yaⱪupning jǝmǝtidǝ guwaⱨliⱪ beringlar, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar, samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Huda,
Hører og vidner for Jakobs Hus, siger den Herre, Herre, Zebaoths Gud,
14 — Mǝn Israilning asiyliⱪlirini ɵz bexiƣa qüxürgǝn künidǝ, Bǝyt-Əl xǝⱨirining ⱪurbangaⱨlirinimu jazalaymǝn; Ⱪurbangaⱨning burjǝkliridiki münggüzlǝr kesiwetilip yǝrgǝ qüxürülidu.
at paa den Dag, naar jeg hjemsøger Israel for dets Overtrædelser, da vil jeg hjemsøge Bethels Altre, og Alterets Horn skulle afhugges og falde til Jorden.
15 Mǝn «Ⱪixliⱪ Saray» wǝ «Yazliⱪ Saray»ni biraⱪla uruwetimǝn; Pil qixi ɵylǝrmu yoⱪilip ketidu, Kɵpligǝn ɵylǝr tügixidu, — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
Og jeg vil nedslaa Vinterhuset tillige med Sommerhuset, og Elfenbenshusene skulle forgaa, og de mange Huse skulle faa Ende, siger Herren.
