Rosullarning paaliyǝtliri 3
1 Bir küni ibadǝthanida dua ⱪilinidiƣan waⱪitta, yǝni qüxtin keyin saǝt üqtǝ, Petrus bilǝn Yuⱨannamu ibadǝthaniƣa qiⱪip barƣanidi.
Men Peter og Johannes gik op i Helligdommen ved Bedetimen, den niende Time.
2 Xu pǝyttǝ bir tuƣma tokur adǝmmu bu yǝrgǝ elip keliniwatⱪanidi. Ⱨǝr küni, kixilǝr uni ibadǝthaniƣa kirgǝnlǝrdin sǝdiⱪǝ tilisun dǝp, ibadǝthanidiki «Güzǝl dǝrwaza» aldiƣa ǝkelip ⱪoyatti.
Og en Mand, som var lam fra Moders Liv af, blev baaren frem; ham satte de daglig ved den Dør til Helligdommen, som kaldtes den skønne, for at han kunde bede dem, som gik ind i Helligdommen, om Almisse.
3 U Petrus bilǝn Yuⱨannaning ibadǝthaniƣa kirip ketiwatⱪinini kɵrüp, ulardin sǝdiⱪǝ tilidi.
Da han saa Peter og Johannes, idet de vilde gaa ind i Helligdommen, bad han om at faa en Almisse.
4 Petrus bilǝn Yuⱨanna uningƣa nǝzirini saldi. Petrus uningƣa: — Bizgǝ ⱪara! — dedi.
Da saa Peter tillige med Johannes fast paa ham og sagde: „Se paa os!‟
5 U ulardin bir nǝrsǝ kütüp, kɵzlirini üzmǝy ⱪarap turatti.
Og han gav Agt paa dem, efterdi han ventede at faa noget af dem.
6 Biraⱪ Petrus uningƣa: — Mǝndǝ altun yaki kümüx yoⱪ; lekin ⱪolumda barini sanga berǝy. Nasarǝtlik Əysa Mǝsiⱨning nami bilǝn, ornungdin turup mang! — dewidi,
Men Peter sagde: „Sølv og Guld ejer jeg ikke, men hvad jeg har, det giver jeg dig: I Jesu Kristi Nazaræerens Navn staa op og gaa!‟
7 uni ong ⱪolidin tartip, yɵlǝp turƣuzdi. U adǝmning put wǝ oxuⱪ beƣixliri xuan küqlǝndürülüp,
Og han greb ham ved den højre Haand og rejste ham op.
8 ornidin dǝs turup mengixⱪa baxlidi. U mengip wǝ sǝkrǝp, Hudaƣa mǝdⱨiyǝ oⱪuƣan ⱨalda ular bilǝn billǝ ibadǝthana ⱨoylisiƣa kirdi.
Men straks bleve hans Ben og Ankler stærke, og han sprang op og stod og gik omkring og gik med dem ind i Helligdommen, hvor han gik omkring og sprang og lovede Gud.
9 Barliⱪ halayiⱪ uning mengip Hudaƣa mǝdⱨiyǝ oⱪuƣanliⱪini kɵrüp
Og hele Folket saa ham gaa omkring og love Gud.
10 uning ibadǝthanidiki «güzǝl dǝrwaza» aldida sǝdiⱪǝ tilǝp olturidiƣan ⱨeliⱪi adǝm ikǝnlikini tonup, uningda yüz bǝrginigǝ ⱨǝyranuⱨǝs bolup dang ⱪetip ⱪelixti.
Og de kendte ham som den, der havde siddet ved den skønne Port til Helligdommen for at faa Almisse; og de bleve fulde af Rædsel og Forfærdelse over det, som var timedes ham.
11 [Saⱪayƣan kixi] Petrus bilǝn Yuⱨannaƣa qing esilip turuwalƣanda, ⱨǝyran boluxⱪan barliⱪ hǝlⱪ ularning yeniƣa [ibadǝthanidiki] «Sulayman pexaywini» degǝn yǝrgǝ yügürüp kelixti.
Medens han nu holdt fast ved Peter og Johannes, løb alt Folket rædselsslaget sammen om dem i den Søjlegang, som kaldes Salomons.
12 Bu ǝⱨwalni kɵrgǝn Petrus halayiⱪⱪa mundaⱪ dedi: — I Israillar! Bu ixⱪa nemanqǝ ⱨǝyran bolisilǝr? Biz huddi ɵz küq-kudritimiz yaki ihlasmǝnlikimizgǝ tayinip bu adǝmni mangdurƣandǝk bizgǝ nemanqǝ tikilip ⱪaraysilǝr?
Men da Peter saa det, talte han til Folket: „I israelitiske Mænd! Hvorfor undre I eder over dette? eller hvorfor stirre I paa os, som om vi af egen Magt eller Gudfrygtighed havde gjort, at han kan gaa?
13 Əmǝliyǝttǝ bolsa, ata-bowilirimizning Hudasi, yǝni Ibraⱨim, Isⱨaⱪ wǝ Yaⱪupning Hudasi Ɵz hizmǝtkari bolƣan Əysani xan-xǝrǝp bilǝn uluƣliƣan. Biraⱪ silǝr bolsanglar uni [rimliⱪlarƣa] tutup bǝrdinglar; andin [waliy] Pilatus uni ⱪoyup berixni ⱨɵküm ⱪilƣandin keyin, silǝr Pilatusning aldida uningdin tenip rǝt ⱪilixtinglar.
Abrahams og Isaks og Jakobs Gud, vore Fædres Gud, har herliggjort sin Tjener Jesus, hvem I prisgave og fornægtede for Pilatus, da han dømte, at han skulde løslades.
14 Mana silǝr Muⱪǝddǝs wǝ Ⱨǝⱪⱪaniy Bolƣuqidin tenip, uni rǝt ⱪilip [Pilatustin] uning orniƣa bir ⱪatilni ⱪoyup berixni tǝlǝp ⱪildinglar.
Men I fornægtede den hellige og retfærdige og bade om, at en Morder maatte skænkes eder.
15 Xundaⱪ ⱪilip, ⱨayatliⱪni barliⱪⱪa Kǝltürgüqini ɵltürdünglar! Biraⱪ Huda uni ɵlümdin tirildürdi, biz mana buningƣa guwaⱨqidurmiz.
Men Livets Fyrste sloge I ihjel, hvem Gud oprejste fra de døde, hvorom vi ere Vidner.
16 Mana uning namiƣa ⱪilƣan etiⱪad arⱪiliⱪ, uning nami silǝr kɵrüwatⱪan wǝ tonuydiƣan bu adǝmgǝ dǝrman kirgüzdi; uning arⱪiliⱪ bolƣan etiⱪad u kixini kɵz aldinglarda sǝllimaza saⱪ-salamǝt ⱪildi.
Og i Troen paa hans Navn har hans Navn styrket denne, hvem I se og kende, og Troen, som virkedes ved ham, har givet denne hans Førlighed i Paasyn af eder alle.
17 Əmdi ⱪerindaxlar, silǝrning wǝ xuningdǝk silǝrning baxliⱪliringlarningmu bu ixni ƣǝplǝttǝ ⱪilƣanliⱪinglarni bilimǝn.
Og nu, Brødre! jeg ved, at I handlede i Uvidenhed, ligesom ogsaa eders Raadsherrer.
18 Lekin Huda barliⱪ pǝyƣǝmbǝrlǝrning aƣzi bilǝn aldin’ala jakarliƣanlirini, yǝni uning Mǝsiⱨining azab-oⱪubǝt tartidiƣanliⱪini xu yol bilǝn ǝmǝlgǝ axurdi.
Men Gud har saaledes fuldbyrdet, hvad han forud forkyndte ved alle Profeternes Mund, at hans Salvede skulde lide.
19 Xuning üqün gunaⱨinglarning ɵqürüwetilixi üqün ⱨazir towa ⱪilip yolliringlardin burulunglar! Xundaⱪ ⱪilƣanda, insanlarning jenini yengilanduridiƣan pǝsil-künlǝr Pǝrwǝrdigarning ⱨuzuridin qiⱪip kelidu
Derfor fatter et andet Sind og vender om, for at eders Synder maa blive udslettede, for at Vederkvægelsens Tider maa komme fra Herrens Aasyn,
20 wǝ u silǝr üqün aldin tiklǝngǝn Mǝsiⱨ, yǝni Əysani ⱪexinglarƣa ⱪaytidin ǝwǝtidu.
og han maa sende den for eder bestemte Kristus, Jesus,
21 Ⱨazirqǝ bolsa, Hudaning dǝslǝptiki zamanlardin tartip muⱪǝddǝs pǝyƣǝmbǝrlirining aƣzi bilǝn eytⱪinidǝk, ⱨǝmmǝ mǝwjudatlar yengilinidiƣan waⱪit kǝlmigüqǝ, ǝrxlǝr uni ⱪobul ⱪilip, uningƣa makan bolidu. (aiōn g165)
hvem Himmelen skal modtage indtil alle Tings Genoprettelses Tider, hvorom Gud har talt ved sine hellige Profeters Mund fra de ældste Dage. (aiōn g165)
22 Musa dǝrwǝⱪǝ mundaⱪ degǝnidi: — «Pǝrwǝrdigar Hudayinglar ɵz ⱪerindaxliringlar arisidin manga ohxax bir pǝyƣǝmbǝr turƣuzidu. Uning silǝrgǝ eytⱪan barliⱪ sɵzlirini anglap, uningƣa toluⱪ itaǝt ⱪilixinglar kerǝk!
Moses sagde: „En Profet skal Herren eders Gud oprejse eder af eders Brødre ligesom mig; ham skulle I høre i alt, hvad han end vil tale til eder.
23 Qünki bu pǝyƣǝmbǝrning sɵzini anglimaydiƣanlarning ⱨǝrbiri hǝlⱪ ⱪataridin üzüp taxlinidu».
Men det skal ske, hver Sjæl, som ikke hører den Profet, skal udryddes af Folket.‟
24 Dǝrwǝⱪǝ, Samuil [pǝyƣǝmbǝr] wǝ uningdin keyin kelip bexarǝtlǝrni yǝtküzgǝn pǝyƣǝmbǝrlǝrning ⱨǝmmisi bu künlǝr toƣrisida aldin eytⱪan.
Men ogsaa alle Profeterne, fra Samuel af og derefter, saa mange som talte, have ogsaa forkyndt disse Dage.
25 Silǝr bu pǝyƣǝmbǝrlǝrning pǝrzǝntlirisilǝr wǝ Huda ata-bowanglar bilǝn tüzgǝn ǝⱨdining pǝrzǝntliridursilǝr — bu ǝⱨdǝ boyiqǝ Huda Ibraⱨimƣa: «Sening nǝsling arⱪiliⱪ yǝr yüzidiki barliⱪ ailǝ-jǝmǝtlǝrgǝ bǝht-bǝrikǝt ata ⱪilinidu» dǝp wǝdǝ bǝrgǝn.
I ere Profeternes Sønner og Sønner af den Pagt, som Gud sluttede med vore Fædre, da han sagde til Abraham: „Og i din Sæd skulle alle Jordens Slægter velsignes.‟
26 Xunga Huda ⱨǝrbiringlarni ɵz rǝzillikliringlardin ⱪayturup, silǝrgǝ bǝht-bǝrikǝt ata ⱪilix üqün, hizmǝtkari Əysani turƣuzup, uni awwal silǝrgǝ ǝwǝtti.
For eder først har Gud oprejst sin Tjener og sendt ham for at velsigne eder, naar enhver af eder vender om fra sin Ondskab.‟
