< Rosullarning paaliyǝtliri 21 >

1 Andin biz ulardin ajrilip qiⱪⱪandin keyin, kemǝ bilǝn udul Ⱪos ariliƣa ⱪarap yol alduⱪ. Ətisi, Rodos ariliƣa, u yǝrdin Patara xǝⱨirigǝ barduⱪ.
Men da vi havde revet os løs fra dem og vare afsejlede, droge vi lige til Kos, og den næste Dag til Rodus og derfra til Patara.
2 Patarada Fǝnikiyǝ rayoniƣa baridiƣan bir kemini tepip, uningƣa olturup yolƣa qiⱪtuⱪ.
Og da vi fandt et Skib, som skulde gaa lige til Fønikien, gik vi om Bord og afsejlede.
3 Siprus arili kɵrüngǝndin keyin, uni sol tǝripimizdǝ ⱪaldurup ɵtüp, Suriyǝgǝ ⱪarap mengip, Tur xǝⱨiridǝ ⱪuruⱪluⱪⱪa qiⱪtuⱪ. Qünki kemǝ bu yǝrdǝ yük qüxürmǝkqi idi.
Men da vi havde faaet Kypern i Sigte og vare komne den forbi til venstre for os, sejlede vi til Syrien og landede i Tyrus; thi der skulde Skibet losse sin Ladning.
4 U yǝrdǝ muhlislarni tepip, ularning yenida yǝttǝ kün turduⱪ. Ularƣa Muⱪǝddǝs Roⱨning wǝⱨiyisi kelip, ular Pawlusⱪa ayiƣing Yerusalemƣa basmisun, dǝp nǝsiⱨǝt ⱪildi.
Og vi opsøgte Disciplene og bleve der syv Dage; disse sagde ved Aanden til Paulus, at han ikke skulde drage op til Jerusalem.
5 Biraⱪ biz u yǝrdǝ turux waⱪtimiz toxⱪanda, sǝpirimizni dawamlaxturduⱪ. Ularning ⱨǝmmisi, jümlidin hotun-baliliri bizni xǝⱨǝrning sirtiƣiqǝ uzitip qiⱪti. Ⱨǝmmimiz dengiz boyida tizlinip olturup billǝ dua ⱪilduⱪ.
Men da vi havde tilendebragt disse Dage, droge vi derfra og rejste videre, idet de alle, med Hustruer og Børn, ledsagede os uden for Byen; og efter at have knælet paa Strandbredden og holdt Bøn
6 Ⱪuqaⱪlixip hoxlaxⱪandin keyin, biz kemigǝ qiⱪtuⱪ, ular ɵylirigǝ ⱪaytixti.
toge vi Afsked med hverandre; og vi gik om Bord i Skibet, men de vendte tilbage til deres Hjem.
7 Tur xǝⱨiridin dengiz sǝpirimizni dawamlaxturup, ahirida Pitolimays xǝⱨirigǝ kǝlduⱪ. U yǝrdiki ⱪerindaxlar bilǝn kɵrüxüp, ularning yenida bir kün turduⱪ.
Men vi fuldendte Sejladsen og kom fra Tyrus til Ptolemais, og vi hilste paa Brødrene og bleve een Dag hos dem.
8 Ətisi, u yǝrdin ayrilip, Ⱪǝysǝriyǝ xǝⱨirigǝ kǝlduⱪ. Biz burun [Yerusalemdiki] «yǝttǝ hizmǝtkar»din biri bolƣan, hux hǝwǝrqi Filipning ɵyigǝ berip ⱪonduⱪ.
Og den følgende Dag droge vi derfra og kom til Kæsarea, og vi gik ind i Evangelisten Filips Hus, han, som var en af de syv, og bleve hos ham.
9 Bu kixining tehi yatliⱪ ⱪilinmiƣan, bexarǝt-wǝⱨiylǝrni yǝtküzidiƣan tɵt ⱪizi bar idi.
Men denne havde fire ugifte Døtre, som profeterede.
10 Biz u yǝrdǝ birnǝqqǝ kün turƣandin keyin, Agabus isimlik bir pǝyƣǝmbǝr Yǝⱨudiyǝ ɵlkisidin qüxti.
Men da vi bleve der flere Dage, kom der en Profet ned fra Judæa ved Navn Agabus.
11 Bu kixi bizning aldimizƣa kelip, Pawlusning bǝlweƣini ⱪoliƣa elip, ɵzining put-ⱪolini baƣlap: — Muⱪǝddǝs Roⱨ mundaⱪ dǝydu: — Yǝⱨudiylar bu bǝlwaƣning igisini Yerusalemda muxundaⱪ baƣlap, yat ǝlliklǝrning ⱪoliƣa tapxuridu! — dedi.
Og han kom til os og tog Paulus's Bælte og bandt sine egne Fødder og Hænder og sagde: „Dette siger den Helligaand: Den Mand, hvem dette Bælte tilhører, skulle Jøderne binde saaledes i Jerusalem og overgive i Hedningers Hænder.‟
12 Bularni anglap, ⱨǝm biz ⱨǝm xu yǝrlik kixilǝr bilǝn birliktǝ Pawlustin Yerusalemƣa barmiƣin dǝp ɵtünduⱪ.
Men da vi hørte dette, bade saavel vi som de der paa Stedet ham om ikke at drage op til Jerusalem.
13 Lekin Pawlus jawabǝn: — Silǝr nemixⱪa bunqiwala yiƣlap, yürikimni ezisilǝr? Mǝn Yerusalemda Rǝb Əysaning nami üqün tutⱪun boluxla ǝmǝs, xu yǝrdǝ ɵlüxkimu tǝyyarmǝn, — dedi.
Da svarede Paulus: „Hvad gøre I, at I græde og gøre mit Hjerte modløst? thi jeg er rede til ikke alene at bindes, men ogsaa at dø i Jerusalem for den Herres Jesu Navns Skyld.‟
14 Biz uni ⱪayil ⱪilalmay, ahirida süküt ⱪilip: — Rǝbning iradisi ada ⱪilinsun! — deduⱪ.
Da han nu ikke vilde lade sig overtale, bleve vi stille og sagde: „Herrens Villie ske!‟
15 Bu künlǝrdin keyin, yük-taⱪimizni yiƣixturup, Yerusalemƣa qiⱪip barduⱪ.
Men efter disse Dage gjorde vi os rede og droge op til Jerusalem.
16 Ⱪǝysǝriyǝlik muhlislardin birnǝqqisi biz bilǝn sǝpǝrdax boldi; ular Minason isimlik bir kixining ɵyidǝ ⱪonimiz dǝp uni birgǝ elip mangdi; bu kixi Siprusluⱪ, ⱪeri muhlis idi.
Og ogsaa nogle af Disciplene fra Kæsarea rejste med os og bragte os til Mnason, en Mand fra Kypern, en gammel Discipel, hos hvem vi skulde have Herberge.
17 Yerusalemƣa yǝtkǝndǝ ⱪerindaxlar bizni huxalliⱪ bilǝn ⱪarxi aldi.
Da vi nu kom til Jerusalem, modtoge Brødrene os med Glæde.
18 Ətisi, Pawlus biz bilǝn billǝ Yaⱪupni kɵrgili bardi. Yaⱪup bilǝn aⱪsaⱪallarning ⱨǝmmisi u yǝrgǝ yiƣilƣanidi.
Og Dagen efter gik Paulus ind med os til Jakob, og alle de Ældste kom derhen.
19 Pawlus ular bilǝn salamlaxⱪandin keyin, Hudaning ɵzining hizmiti arⱪiliⱪ ǝllǝr arisida ⱪilƣan ixlirini bir-birlǝp ularƣa tǝpsiliy eytip bǝrdi.
Og da han havde hilst paa dem, fortalte han Stykke for Stykke, hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste.
20 Bularni angliƣanda, ular Hudaƣa mǝdⱨiyǝ oⱪudi, andin Pawlusⱪa: — Kɵrüwatisǝn, i ⱪerindixim, Yǝⱨudiylar iqidǝ ⱪanqǝ mingliƣan etiⱪad ⱪilƣuqilar bar! Ularning ⱨǝmmisi Tǝwrat ⱪanuniƣa [ǝmǝl ⱪilixⱪa] intayin ⱪizƣin ikǝn.
Men da de hørte dette, priste de Gud, og de sagde til ham: „Broder! du ser, hvor mange Tusinder der er af Jøderne, som have antaget Troen, og de ere alle nidkære for Loven.
21 Ular sening toƣrangda: «U ǝllǝrning arisida yaxiƣan pütün Yǝⱨudiylarƣa Musa [pǝyƣǝmbǝrgǝ] tapxurulƣinidin yenixni, yǝni balilirini hǝtnǝ ⱪildurmasliⱪni, Yǝⱨudiylarning ǝn’ǝnilirigǝ riayǝ ⱪilmasliⱪni ɵgitidu» dǝp anglidi.
Men de have hørt om dig, at du lærer alle Jøderne ude iblandt Hedningerne at falde fra Moses og siger, at de ikke skulle omskære Børnene, ej heller vandre efter Skikkene.
22 Əmdi ⱪandaⱪ ⱪilix kerǝk? Qünki halayiⱪ qoⱪum sening bu yǝrgǝ kǝlgǝnlikingni anglap ⱪalidu.
Hvad er der da at gøre? Der maa sikkert komme mange Mennesker sammen; thi de ville faa at høre, at du er kommen.
23 Xunga bizning deginimizdǝk ⱪilƣin: Arimizda ⱪǝsǝm iqkǝn tɵt adǝm bar.
Gør derfor dette, som vi sige dig: Vi have her fire Mænd, som have et Løfte paa sig.
24 Sǝn ularni elip, ular bilǝn birliktǝ [Tǝwrattiki] tazilinix ⱪaidisidin ɵtüp, ularning [ⱪurbanliⱪ] qiⱪimlirini ɵzüng kɵtürgin, andin ular qaqlirini qüxürǝlǝydu. Buning bilǝn, ⱨǝmmǝylǝn sǝn toƣruluⱪ angliƣanlirining ⱨǝmmisining rast ǝmǝslikini wǝ sening ɵzüng Tǝwratⱪa tǝrtipi boyiqǝ riayǝ ⱪiliwatliⱪingni bilip yetidu.
Tag dem med dig, og rens dig sammen med dem, og gør Omkostningen for dem, for at de kunne lade deres Hoved rage; saa ville alle erkende, at det, som de have hørt om dig, ikke har noget paa sig, men at du ogsaa selv vandrer saaledes, at du holder Loven.
25 Əmma ǝllǝrdin bolƣan etiⱪadqilarƣa kǝlsǝk, biz ularƣa pǝⱪǝtla butlarƣa atalƣan nǝrsilǝrni yemǝslik, ⱪanni wǝ boƣup soyulƣan ⱨaywanning gɵxinimu yeyixtin wǝ jinsiy buzuⱪluⱪtin ɵzlirini saⱪlax toƣruluⱪ ⱪararimizni ɵtkǝnki hǝt arⱪiliⱪ uⱪturduⱪ.
Men om de Hedninger, som ere blevne troende, have vi udsendt en Skrivelse med den Afgørelse, at de intet saadant skulle holde, men kun vogte sig for Afgudsofferkød og Blod og det kvalte og Utugt.‟
26 Buning bilǝn, Pawlus u kixilǝrni elip, ǝtisi ɵzi ular bilǝn billǝ tazilinix ⱪaidisini ɵtküzüxti; andin u ibadǝthaniƣa kirip, [kaⱨinlarƣa] ɵzlirining paklinix mudditining ⱪaqan toxudiƣanliⱪi, yǝni ⱨǝrⱪaysisi üqün ⱪurbanliⱪ ⱪilinixning ⱪaysi küni bolidiƣanliⱪini uⱪturup ⱪoydi.
Da tog Paulus Mændene med sig næste Dag, og efter at have renset sig sammen med dem gik han ind i Helligdommen og anmeldte Renselsesdagenes Udløb, da Offeret blev bragt for hver enkelt af dem.
27 Yǝttǝ künlük muddǝt toxuxⱪa az ⱪalƣanda, Asiya ɵlkisidin kǝlgǝn bǝzi Yǝⱨudiylar Pawlusni ibadǝthanida kɵrüp, halayiⱪni ⱪutritip, uningƣa ⱪol selip:
Men da de syv Dage næsten vare til Ende, satte Jøderne fra Asien, som havde set ham i Helligdommen, hele Mængden i Oprør og lagde Haand paa ham
28 — Əy Israillar, yardǝmdǝ bolunglar! Ⱨǝmmǝ yǝrdila, ⱨǝmmǝ adǝmgǝ hǝlⱪimizgǝ, Tǝwrat ⱪanuniƣa wǝ ibadǝthaniƣa ⱪarxi sɵzlǝrni ɵgitiwatⱪan adǝm dǝl xu. Uning üstigǝ, u yǝnǝ Greklǝrni ibadǝthanimizƣa baxlap kirip, bu muⱪǝddǝs jayni bulƣidi! — dǝp quⱪan kɵtürdi
og raabte: „I israelitiske Mænd, kommer til Hjælp! Denne er det Menneske, som alle Vegne lærer alle imod Folket og Loven og dette Sted; og tilmed har han ogsaa ført Grækere ind i Helligdommen og gjort dette hellige Sted urent; ‟
29 (ularning bundaⱪ deyixining sǝwǝbi, ǝslidǝ ular xǝⱨǝrdǝ Əfǝsusluⱪ Trofimusning Pawlus bilǝn billǝ bolƣanliⱪini kɵrgǝnidi wǝ Pawlus uni ibadǝthaniƣa baxlap kirgǝn, dǝp oyliƣanidi).
de havde nemlig i Forvejen set Efesieren Trofimus i Staden sammen med ham, og ham mente de, at Paulus havde ført ind i Helligdommen.
30 Xuning bilǝn, pütün xǝⱨǝr zilziligǝ kǝldi. Halayiⱪ tǝrǝp-tǝrǝptin yügürüp kelip, Pawlusni tutup, ibadǝthanidin sɵrǝp elip qiⱪti. Ibadǝthanining dǝrwaziliri dǝrⱨal taⱪiwetildi.
Og hele Staden kom i Bevægelse, og Folket stimlede sammen; og de grebe Paulus og slæbte ham uden for Helligdommen, og straks bleve Dørene lukkede.
31 Bu top adǝm Pawlusni [urup] ɵltürüwǝtmǝkqi bolup turƣanda, pütkül Yerusalemni malimanqliⱪ ⱪaplap kǝtkǝnliki toƣrisidiki bir hǝwǝr u yǝrdǝ turuxluⱪ [Rim] ⱪismining mingbexiƣa yǝtküzüldi.
Og da de søgte at slaa ham ihjel, gik der Melding op til Krigsøversten for Vagtafdelingen, at hele Jerusalem var i Oprør.
32 Mingbexi dǝrⱨal lǝxkǝr wǝ birnǝqqǝ yüzbexini elip, top-top adǝmlǝrni basturuxⱪa yügürüp kǝldi. Mingbexi wǝ ǝskǝrlǝrni kɵrgǝn halayiⱪ Pawlusni uruxtin tohtidi.
Han tog straks Stridsmænd og Høvedsmænd med sig og ilede ned imod dem. Men da de saa Krigsøversten og Stridsmændene, holdt de op at slaa Paulus.
33 Mingbexi aldiƣa ɵtüp, lǝxkǝrlǝrni Pawlusni tutup ikki zǝnjir bilǝn baƣlaxⱪa buyrudi. Andin u: — Bu adǝm kim? U nemǝ gunaⱨ ⱪildi? — dǝp soridi.
Da traadte Krigsøversten til, greb ham og befalede, at han skulde bindes med to Lænker, og han spurgte, hvem han var, og hvad han havde gjort.
34 Lekin [topilangqilarning] iqidǝ bǝzilǝr uni desǝ, bǝzilǝr buni deyixip warⱪirixatti. Malimanqiliⱪ tüpǝylidin mingbexi ⱨǝⱪiⱪiy ǝⱨwalni eniⱪlaxⱪa amalsiz ⱪelip, ahir Pawlusni ⱪǝl’ǝgǝ elip ketixni buyrudi.
Da raabte nogle i Skaren eet, andre et andet til ham; men da han ikke kunde faa noget paalideligt at vide paa Grund af Larmen, befalede han at føre ham ind i Borgen.
35 Lekin Pawlus ⱪǝl’ǝning pǝlǝmpiyigǝ kǝlgǝndǝ, topilangqilar tehimu zorawanlixip kǝtkǝqkǝ, lǝxkǝrlǝr uni kɵtürüxkǝ mǝjbur boldi.
Men da han kom paa Trappen, gik det saaledes, at han maatte bæres af Stridsmændene paa Grund af Skarens Voldsomhed;
36 Qünki ularning kǝynidin top-top adǝmlǝr ǝgixip mengip: — U yoⱪitilsun! — dǝp warⱪirixatti.
thi Folkemængden fulgte efter og raabte: „Bort med ham!‟
37 Kǝlǝgǝ ǝkirilixigǝ az ⱪalƣanda, Pawlus mingbexiƣa: — Sizgǝ bir eƣiz sɵz ⱪilsam bolamdikin? — dǝp soridi. Mingbexi: — Grekqǝ bilǝmsǝn?
Og da Paulus var ved at blive ført ind i Borgen, siger han til Krigsøversten: „Er det mig tilladt at sige noget til dig?‟ Men han sagde: „Forstaar du Græsk?
38 Undaⱪta, ilgiri isyan kɵtürüp, «hǝnjǝrqi ⱪatillar»din tɵt ming adǝmni baxlap qɵlgǝ ⱪeqip kǝtkǝn ⱨeliⱪi Misirliⱪ ǝmǝsmusǝn? — dǝp soridi.
Er du da ikke den Ægypter, som for nogen Tid siden gjorde Oprør og førte de fire Tusinde Stimænd ud i Ørkenen?‟
39 Lekin Pawlus: — Mǝn Yǝⱨudiy, Kilikiyǝ ɵlkisidiki uluƣ xǝⱨǝr Tarsusning puⱪrasimǝn. Halayiⱪⱪa birnǝqqǝ eƣiz sɵz ⱪiliximƣa ijazǝt ⱪilixingizni ɵtünimǝn, — dedi.
Men Paulus sagde: „Jeg er en jødisk Mand fra Tarsus, Borger i en ikke ubekendt By i Kilikien. Men jeg beder dig, tilsted mig at tale til Folket!‟
40 [Mingbexi] ijazǝt beriwidi, Pawlus pǝlǝmpǝydǝ turup, halayiⱪⱪa ⱪol ixariti ⱪildi. Ⱪattiⱪ jimjitliⱪ basⱪanda, u ibraniy tilida sɵzlǝxkǝ baxlap: —
Og da han tilstedte det, stod Paulus frem paa Trappen og slog til Lyd med Haanden for Folket. Men da der var blevet dyb Tavshed, tiltalte han dem i det hebraiske Sprog og sagde:

< Rosullarning paaliyǝtliri 21 >