Rosullarning paaliyǝtliri 12
1 Xu qaƣlarda, Ⱨerod padixaⱨ jamaǝttikilǝrdin bǝzilirigǝ ziyankǝxlik ⱪilmaⱪqi bolup ularƣa ⱪol saldi.
På den Tid lagde Kong Herodes den for at mishandle dem,
2 U Yuⱨannaning akisi Yaⱪupni ⱪiliqlap ɵltürdi.
og Jakob, Johannes's Broder, lod han henrette med Sværd.
3 Ɵzining bu ⱪilƣan ixining Yǝⱨudiylarƣa yaⱪⱪanliⱪini kɵrüp, u Petrusnimu tutⱪun ⱪildurudi (xu qaƣda «petir nan ⱨeyti» mǝzgili idi).
Og da han så, at det behagede Jøderne, gik han videre og lod også Peter gribe. Det var de usyrede Brøds Dage.
4 Petrusni tutⱪandin keyin, uni zindanƣa taxlap, tɵt lǝxkǝr bir guruppa ⱪilinƣan tɵt ⱪarawwul topiƣa tapxurdi. Pasha ⱨeyttin keyin, Ⱨerod uni halayiⱪ aldida soraⱪ ⱪilmaⱪqi idi.
Og da han havde grebet ham, satte han ham i Fængsel og overgav ham til at bevogtes af fire Vagtskifter, hvert på fire Stridsmænd, da han efter Påsken vilde føre ham frem for Folket.
5 Xunga Petrus zindanda tutup ⱪelindi. Lekin jamaǝt Hudaƣa jan-dil bilǝn uning üqün dua ⱪilixiwatatti.
Så blev da Peter bevogtet i Fængselet; men der blev af Menigheden holdt inderlig Bøn til Gud for ham.
6 Əmdi Ⱨerod uni elip qiⱪip sot ⱪilixning aldinⱪi keqisi, Petrus ikki zǝnjir bilǝn baƣlaⱪliⱪ peti, ikki ⱪarawulning otturisida uhlawatatti; ixikning sirtidimu birnǝqqǝ ⱪarawul zindanni kɵzǝt ⱪiliwatatti.
Men da Herodes vilde til at føre ham frem, sov Peter den Nat imellem to Stridsmænd, bunden med to Lænker, og Vagter foran Døren bevogtede Fængselet.
7 Wǝ tuyuⱪsiz Rǝbning bir pǝrixtisi kɵrünüp, bir nur kamerni yorutti. Pǝrixtǝ Petrusning biⱪiniƣa noⱪup: — Tez tur! — dǝp oyƣatti. Uning ⱪolliridiki zǝnjir xu ⱨaman boxap qüxüp kǝtti.
Og se, en Herrens Engel stod der, og et Lys strålede i Fangerummet, og han slog Peter i Siden og vækkede ham og sagde: "Stå op i Hast!" og Lænkerne faldt ham af Hænderne.
8 Pǝrixtǝ uningƣa: — Belingni baƣliwal! Kǝxingnimu kiy! — dedi. Petrus uning deginini ⱪildi. Andin u: — Qapiningni yepinqaⱪlap kǝynimdin mang! — dedi.
Og Engelen sagde til ham: "Bind op om dig, og bind dine Sandaler på!" Og han gjorde så. Og han siger til ham: "Kast din Kappe om dig, og følg mig!"
9 Petrus uningƣa ǝgixip [kamerdin] qiⱪti. Biraⱪ u pǝrixtining wasitisi bilǝn boluwatⱪan bu ixlarning rastliⱪini bilmǝy, bǝlki bir ƣayibanǝ kɵrünüx kɵrüptimǝn, dǝp oylawatatti.
Og han gik ud og fulgte ham, og han vidste ikke, at det, som skete ved Engelen, var virkeligt, men mente, at han så et Syn.
10 Ular birinqi wǝ ikkinqi kɵzǝttin ɵtüp, zindanning xǝⱨǝrgǝ qiⱪidiƣan tɵmür dǝrwazisiƣa barƣanda, dǝrwaza ular üqün ɵzlükidin eqilip kǝtti. Ular qiⱪip, bir koqidin ɵtkǝndǝ, pǝrixtǝ tuyuⱪsiz uning yenidin kǝtti.
Men de gik igennem den første og den anden Vagt og kom til den Jernport, som førte ud til Staden; denne åbnede sig for dem af sig selv, og de kom ud og gik en Gade frem, og straks skiltes Engelen fra ham.
11 Xu qaƣda, Petrus esigǝ kelip, ɵz-ɵzigǝ: «Dǝrwǝⱪǝ ǝmdi Rǝb Ɵz pǝrixtisini ǝwǝtip, meni Ⱨerodning ⱪolidin wǝ Yǝⱨudiy hǝlⱪining kütkǝnlirining ⱨǝmmisidin ⱪutⱪuzuptu, dǝp bildim» — dedi.
Og da Peter kom til sig selv, sagde han: "Nu ved jeg i Sandhed, at Herren udsendte sin Engel og udfriede mig af Herodes's Hånd og al det jødiske Folks Forventning."
12 Ⱨǝⱪiⱪiy ǝⱨwalni qüxinip yǝtkǝndǝ, u Markus dǝpmu atilidiƣan Yuⱨannaning anisi Mǝryǝmning ɵyigǝ bardi. U yǝrdǝ nurƣun kixilǝr yiƣilip dua-tilawǝt ⱪiliwatatti.
Og da han havde besindet sig, gik han til Marias Hus, hun, som var Moder til Johannes, med Tilnavn Markus, hvor mange vare forsamlede og bade.
13 U dǝrwazining ixikini ⱪaⱪⱪanda, Roda isimlik bir dedǝk awazni anglap qiⱪti.
Men da han bankede på Døren til Portrummet, kom der en Pige ved Navn Rode for at høre efter.
14 U Petrusning awazini tonup, huxalliⱪidin ixikni eqixⱪimu ülgürmǝy yügürüp kelip, ⱨǝmmǝylǝngǝ: — Petrus dǝrwaza aldida turidu! — dǝp hǝwǝr ⱪildi.
Og da hun kendte Peters Røst, lod hun af Glæde være at åbne Porten, men løb ind og forkyndte dem, at Peter stod uden for Porten.
15 Lekin ular: — Sarang bolup ⱪaldingƣu! — deyixti. Biraⱪ u: — Rast xundaⱪ, dǝp turuwaldi. Ular: — U uning pǝrixtisi bolsa kerǝk! — deyixti.
Da sagde de til hende: "Du raser." Men hun stod fast på, at det var således. Men de sagde: "Det er hans Engel."
16 Biraⱪ Petrus dǝrwazini ⱪeⱪiwǝrdi. Ular qiⱪip dǝrwazini eqip, uning ɵzini kɵrgǝndǝ ⱨǝmmǝylǝn ⱨang-tang boluxti.
Men Peter blev ved at banke på, og da de lukkede op, så de ham og bleve forbavsede.
17 Petrus ularƣa ün qiⱪarmasliⱪⱪa ⱪol ixariti ⱪilip, ularƣa Rǝbning ɵzini zindandin ⱪandaⱪ elip qiⱪⱪanliⱪini eytip bǝrdi. Andin keyin, u: — Bu hǝwǝrni Yaⱪupⱪa wǝ ⱪerindaxlarƣa yǝtküzüp ⱪoyunglar, — dǝp, ɵzi u yǝrdin baxⱪa yǝrgǝ kǝtti.
Da vinkede han til dem med Hånden, at de skulde tie, og fortalte dem, hvorledes Herren havde ført ham ud af Fængselet, og han sagde: "Forkynder Jakob og Brødrene dette!" Og han gik ud og drog til et andet Sted.
18 Tang atⱪanda, ⱪarawullar Petrus zadi nemǝ boldi dǝp sarisimigǝ qüxti.
Men da det blev Dag, var der ikke liden Uro iblandt Stridsmændene over, hvad der var blevet af Peter.
19 Ⱨerod uni izdǝp uning iz-derikini tapalmiƣaqⱪa, ⱪarawullarni soraⱪ ⱪilip, ularni ɵlümgǝ mǝⱨkum ⱪilixni buyrudi. Bu ixtin keyin, u Yǝⱨudiyǝdin qüxüp Ⱪǝysǝriyǝ xǝⱨirigǝ berip xu yǝrdǝ turdi.
Men da Herodes søgte ham og ikke fandt ham, forhørte han Vagten og befalede, at de skulde henrettes. Og han drog ned fra Judæa til Kæsarea og opholdt sig der.
20 Əslidǝ Ⱨerod [han] bilǝn Tur wǝ Zidondikilǝr arisida ⱪattiⱪ jedǝl bar idi. Ⱨalbuki, Tur wǝ Zidondikilǝr birlixip, Ⱨerodning aldiƣa kǝldi. Uning bilǝn yarixiwelix üqün ular aldi bilǝn hanning Bilastus isimlik xǝhsiy ƣojidarini ɵzlirigǝ yar-yɵlǝk boluxⱪa ⱪayil ⱪilƣanidi. Qünki bu yurttikilǝr axliⱪni hanning ilkidiki jaylardin alatti.
Men han lå i Strid med Tyrierne og Sidonierne. Men de kom endrægtigt til ham og fik Blastus, Kongens Kammerherre, på deres Side og bade om Fred, fordi deres Land fik Næringsmidler tilførte fra Kongens Land.
21 Bǝlgilǝngǝn kɵrüxüx künidǝ Ⱨerod xaⱨanǝ tonlirini kiyip, soraⱪ tǝhtidǝ olturup, ularƣa nutuⱪ sɵzlidi.
Men på en fastsat Dag iførte Herodes sig en Kongedragt og satte sig på Tronen og holdt en Tale til dem,
22 Angliƣan hǝlⱪ: — Bu adǝmning awazi ǝmǝs, bǝlki bir ilaⱨning awazidur! — dǝp warⱪiraxti.
Og Folket råbte til ham: "DeterGudsRøstog ikke et Menneskes."
23 Xuan Pǝrwǝrdigarning bir pǝrixtisi hanni urdi; qünki u xan-xǝrǝpni Hudaƣa beƣixlimidi. Nǝtijidǝ, u ⱪurtⱪa yǝm bolup ɵldi.
Men straks slog en Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud Æren; og han blev fortæret af Orme og udåndede.
24 Əmma Hudaning sɵz-kalami dawamliⱪ bǝrⱪ urup kengǝydi.
Men Guds Ord havde Fremgang og udbredtes.
25 Barnabas bilǝn Saul Yerusalemda ianilirini tapxurux hizmitini ada ⱪilƣandin keyin, Antakyaƣa ⱪaytip kǝtti. Ular Markus dǝpmu atilidiƣan Yuⱨannani billǝ elip bardi.
Og Barnabas og Saulus vendte tilbage fra Jerusalem efter at have fuldført deres Ærinde, og de havde Johannes, med Tilnavn Markus, med sig.
