Samu'il 2 9
1 Dawut: Saulning ɵyidin tirik ⱪalƣan birǝrsi barmikin, bar bolsa mǝn Yonatanning ⱨɵrmitidǝ uningƣa xapaǝt kɵrsitǝy? — dedi.
David sagde: »Er der endnu nogen tilbage af Sauls Hus? Saa vil jeg vise Godhed imod ham for Jonatans Skyld!«
2 Əmdi Saulning ailisidiki Ziba degǝn bir hizmǝtkar ⱪalƣanidi. Ular uni Dawutning ⱪexiƣa qaⱪirdi. Kǝlgǝndǝ, padixaⱨ uningdin: Sǝn Zibamu? dǝp soridi. U: Peⱪir mǝn xu! — dedi.
Nu var der i Sauls Hus en Træl ved Navn Ziba; han blev kaldt op til David, og Kongen sagde til ham: »Er du Ziba?« Han svarede: »Ja, det er din Træl!«
3 Padixaⱨ: Saulning ailisidin birǝrsi tirik ⱪaldimu? Mǝn uningƣa Hudaning xapaitini kɵrsitǝy dǝwatimǝn, — dedi. Ziba padixaⱨⱪa: Yonatanning bir oƣli tirik ⱪaldi; uning ikki puti aⱪsaydu — dedi.
Da sagde Kongen: »Er der ingen tilbage af Sauls Hus? Saa vil jeg vise Guds Godhed imod ham.« Ziba svarede Kongen: »Der lever endnu en Søn af Jonatan; han er lam i Fødderne.«
4 Padixaⱨ uningdin: U ⱪǝyǝrdǝ, dǝp soridi. Ziba padixaⱨⱪa: U Lo-Dibarda, Ammiǝlning oƣli Makirning ɵyidǝ turidu — dedi.
Da spurgte Kongen: »Hvor er han?« Og Ziba svarede Kongen: »Han er i Makirs, Ammiels Søns, Hus i Lodebar.«
5 Xunga Dawut padixaⱨ kixi ǝwǝtip uni Lo-Dibardin, Ammiǝlning oƣli Makirning ɵyidin elip kǝldi.
Saa lod Kong David ham hente i Makirs, Ammiels Søns, Hus i Lodebar.
6 Saulning nǝwrisi, Yonatanning oƣli Mǝfiboxǝt Dawutning aldiƣa kǝlgǝndǝ, yüzini yǝrgǝ yiⱪip, tǝzim ⱪildi. Dawut: [Sǝn] Mǝfiboxǝtmu? — dǝp qaⱪiriwidi, u: Peⱪir xu! — dǝp jawap ⱪayturdi.
Da Mefibosjet, Sauls Søn Jonatans Søn, kom ind til David, faldt han paa sit Ansigt og bøjede sig. David sagde: »Mefibosjet!« Han svarede: »Ja, her er din Træl!«
7 Dawut uningƣa: Ⱪorⱪmiƣin, atang Yonatan üqün, sanga xapaǝt ⱪilmay ⱪalmaymǝn; bowang Saulning ⱨǝmmǝ yǝr-zeminlirini sanga ⱪayturup berǝy, sǝn ⱨǝmixǝ mening dastihinimdin ƣizalinisǝn — dedi.
David sagde til ham: »Frygt ikke! Jeg vil vise dig Godhed for din Fader Jonatans Skyld og give dig hele din Fader Sauls Jordegods tilbage; og du skal altid spise ved mit Bord.«
8 Mǝfiboxǝt tǝzim ⱪilip: Ⱪulung nemǝ idi, mǝndǝk bir ɵlük it aliyliri ⱪǝdirligüdǝk nemǝ idim? — dedi.
Da bøjede han sig og sagde: »Hvad er din Træl, siden du tager Hensyn til en død Hund som mig?«
9 Andin padixaⱨ Saulning hizmǝtkari Zibani qaⱪirip uningƣa: Saulning wǝ pütkül ailisining ⱨǝmmǝ tǝǝlluⱪatini mana mǝn ƣojangning oƣlining ⱪoliƣa bǝrdim.
Derpaa lod Kongen Sauls Tjener Ziba kalde og sagde til ham: »Alt, hvad der tilhørte Saul og hele hans Hus, har jeg givet din Herres Søn;
10 Sǝn bilǝn oƣulliring wǝ hizmǝtkarliring uning üqün xu zeminda teriⱪqiliⱪ ⱪilip, qiⱪⱪan mǝⱨsulatlirini ƣojangning oƣliƣa yeyixkǝ tapxurunglar. Ƣojangning oƣli Mǝfiboxǝt mǝn bilǝn ⱨǝmixǝ ⱨǝmdastihan bolup ƣizalinidu, — dedi (Zibaning on bǝx oƣli wǝ yigirmǝ hizmǝtkari bar idi).
men du tillige med dine Sønner og Trælle skal dyrke Jorden og indhøste Afgrøden, for at din Herres Hus kan have sit Underhold deraf; men din Herres Søn Mefibosjet skal altid spise ved mit Bord.« Ziba havde femten Sønner og tyve Trælle.
11 Ziba padixaⱨⱪa: Ƣojam padixaⱨ ⱪulliriƣa buyruƣanning ⱨǝmmisigǝ kǝminiliri ǝmǝl ⱪilidu, — dedi. Padixaⱨ Dawut [yǝnǝ]: Mǝfiboxǝt bolsa padixaⱨning bir oƣlidǝk dastihinimdin taam yesun — [dedi].
Da sagde Ziba til Kongen: »Din Træl vil gøre, ganske som min Herre Kongen byder!« Mefibosjet spiste saa ved Davids Bord, som var han en af Kongens Sønner.
12 Mǝfiboxǝtning Mika degǝn kiqik bir oƣli bar idi. Zibaning ɵyidǝ turuwatⱪanlarning ⱨǝmmisi Mǝfiboxǝtning hizmǝtkarliri boldi.
Mefibosjet havde en lille Søn ved Navn Mika. Hele Zibas Husstand var Mefibosjets Trælle.
13 Əmdi Mǝfiboxǝt Yerusalemda turatti; qünki u ⱨǝmixǝ padixaⱨning dastihinidin taam yǝp turatti. Uning ikki puti aⱪsaⱪ idi.
Og Mefibosjet boede i Jerusalem, thi han spiste altid ved Kongens Bord. Og han var lam i begge Fødder.
