Samu'il 2 4
1 Saulning oƣli Abnǝrning Ⱨebronda ɵlginini angliƣanda ⱪoli boxixip kǝtti, barliⱪ Israil dǝkkǝ-dükkigǝ qüxti.
Der Sauls Søn hørte, at Abner var død i Hebron, da sank hans Hænder, og al Israel forfærdedes.
2 Saulning oƣlining ⱪoxunining aldin yürǝr ⱪismida ikki sǝrdari bolup, birining ismi Baanaⱨ, yǝnǝ birining ismi Rǝkab idi. Ular Binyamin ⱪǝbilisidin bolƣan Bǝǝrotluⱪ Rimmonning oƣulliri idi (qünki Bǝǝrot Binyamin ⱪǝbilisigǝ tǝwǝ ⱨesablinatti;
Og Sauls Søn havde to Mænd, som vare Høvedsmænd for Tropperne, den enes Navn var Baena og den andens Navn Rekab, Beerothiteren Rimmons Sønner, af Benjamins Børn; thi Beeroth blev ogsaa regnet iblandt Benjamin.
3 lekin Bǝǝrotluⱪlar Gittaimƣa ⱪeqip berip u yǝrdǝ bu küngiqǝ musapirdǝk yaxawatidu).
Og Beerothiterne vare flygtede til Gitthajim og vare der som fremmede indtil denne Dag.
4 Saulning oƣli Yonatanning bir oƣli bolup, puti aⱪsaⱪ idi. Saul bilǝn Yonatanning ɵlgǝnliki toƣruluⱪ hǝwǝr Yizrǝǝlgǝ yǝtkǝndǝ, u bǝx yaxⱪa kirgǝn idi. Inik anisi uni elip ⱪaqti; lekin xundaⱪ boldiki, u aldirap yügürgǝqkǝ, bala qüxup ketip, aⱪsaⱪ bolup ⱪalƣanidi. Uning ismi Mǝfiboxǝt idi.
Og Jonathan, Sauls Søn, havde en Søn, som var lam paa begge Ben; han var fem Aar gammel, da Rygtet om Saul og Jonathan kom fra Jisreel, og hans Fostermoder tog ham og flyede, og det skete, der hun hastede med at fly, da faldt han og blev lam, og hans Navn var Mefiboseth.
5 Əmdi bir küni Bǝǝrotloⱪ Rimmonning oƣulliri Rǝkab bilǝn Baanaⱨ qingⱪi qüx waⱪtida Ixboxǝtning ɵyigǝ bardi. Ixboxǝt qüxlük uyⱪuda uhlawatⱪanidi.
Saa gik Beerothiteren Rimmons Sønner, Rekab og Baena, og kom, der Dagen var hed, til Isboseths Hus; men han laa paa Sengen om Middagen.
6 Ular buƣday alimiz degǝnni baⱨanǝ ⱪilip, ɵyining iqkirigǝ kirip, Ixboxǝtning ⱪorsiⱪiƣa [piqaⱪ] sanjidi. Andin Rǝkab wǝ Baanaⱨ ⱪeqip kǝtti
Og de kom ind i Huset, som om de vilde hente Hvede, og stak ham i Underlivet, og Rekab og Baena, hans Broder, undkom.
7 (ular Ixboxǝt ⱨujrisida kariwatta yatⱪinida, ɵygǝ kirip, uni ɵltürgǝnidi). Ular uning kallisini kesip, andin kallisini elip keqiqǝ Arabaⱨ tüzlǝnglikidin mengip ɵtti.
Thi de vare komne i Huset, der han laa paa sin Seng i sit Sovekammer, og de sloge ham og dræbte ham og borttoge hans Hoved, og de toge hans Hoved og gik bort ad Vejen over den slette Mark den ganske Nat.
8 Ular Ixboxǝtning kallisini Ⱨebronƣa, Dawutning ⱪexiƣa elip berip, padixaⱨⱪa: Mana, bu janablirining jenini izdigǝn düxmǝnliri Saulning oƣli Ixboxǝtning kallisi! Bügün Pǝrwǝrdigar ƣojam padixaⱨni Saul bilǝn nǝslidin intiⱪam elixⱪa muyǝssǝr ⱪildi — dedi.
Og de førte Isboseths Hoved til David i Hebron, og de sagde til Kongen: Se, her er Hovedet af Isboseth, en Søn af din Fjende Saul, som søgte efter dit Liv; saa har Herren paa denne Dag givet min Herre, Kongen, Hævn over Saul og over hans Sæd.
9 Dawut Bǝǝrotluⱪ Rimmonning oƣulliri Rǝkab bilǝn inisi Baanaⱨƣa: Meni barliⱪ ⱪiyinqiliⱪlardin ⱪutⱪuzƣan Pǝrwǝrdigarning ⱨayati bilǝn ⱪǝsǝm ⱪilimǝnki,
Da svarede David Rekab og hans Broder Baena, Beerothiteren Rimmons Sønner, og sagde til dem: Saa vist som Herren lever, som har forløst min Sjæl af al Angest,
10 burun birsi Dawutⱪa hux hǝwǝr elip kǝldim, dǝp oylap, manga: — Mana, Saul ɵldi, dǝp kǝlgǝndǝ, mǝn uni elip Ziklagta ɵltürüwǝttim. Bǝrⱨǝⱪ, mana bu uning yǝtküzgǝn hǝwirining mukapati bolƣanidi!
da en forkyndte mig og sagde: Se, Saul er død, og han var i sine egne Øjne som den, der bringer et godt Budskab, da greb jeg ham og ihjelslog ham i Ziklag, ham, som jeg skulde have givet Løn for hans Budskab;
11 Əmdi mǝn xundaⱪ ⱪilƣan yǝrdǝ, rǝzil adǝmlǝr ɵz ɵyidǝ orunda yatⱪan bir ⱨǝⱪⱪaniy kixini ɵltürgǝn bolsa, mǝn nemǝ ⱪilay?! Uning aⱪⱪan ⱪan ⱪǝrzini silǝrning ⱪolunglardin elip, silǝrni yǝr yüzidin yoⱪatmamdim? — dedi.
meget mere disse ugudelige Mænd, som have ihjelslaget en retfærdig Mand i hans Hus paa hans Seng; og nu, skulde jeg ikke udkræve hans Blod af eders Haand og udrydde eder af Jorden?
12 Dawut ƣulamliriƣa buyruⱪ ⱪiliwidi, ular bularni ⱪǝtl ⱪildi. Ularning ⱪol-putlirini kesip, ularni Ⱨebrondiki kɵlning yenida esip ⱪoydi; lekin ular Ixboxǝtning bexini elip Ⱨebronda Abnǝrning ⱪǝbrisidǝ dǝpnǝ ⱪildi.
Og David bød de unge Karle, og de sloge dem ihjel og afhuggede deres Hænder og deres Fødder og hængte dem over Fiskedammen i Hebron, men de toge Isboseths Hoved og begrove det i Abners Grav i Hebron.
