Samu'il 2 17
1 Aⱨitofǝl Abxalomƣa: Manga on ikki ming adǝmni talliwelixⱪa ruhsǝt bǝrsǝng, mǝn bügün keqǝ ⱪozƣilip, Dawutni ⱪoƣlay;
Derpaa sagde Akitofel til Absalom; »Lad mig udvælge 12 000 Mand og bryde op i Nat og sætte efter David.
2 Mǝn uning üstigǝ qüxkinimdǝ u ⱨerip, ⱪolliri ajiz bolidu; mǝn uni alaⱪzadǝ ⱪiliwetimǝn, xundaⱪla uning bilǝn bolƣan barliⱪ hǝlⱪ ⱪaqidu. Mǝn pǝⱪǝt padixaⱨnila urup ɵltürimǝn,
Naar jeg overfalder ham, medens han er udmattet og modfalden, kan jeg indjage ham Skræk, og alle hans Folk vil flygte, saa at jeg kan fælde Kongen uden at røre nogen anden;
3 andin ⱨǝmmǝ hǝlⱪni sanga beⱪindurup ⱪayturimǝn. Sǝn izdigǝn adǝm yoⱪalsa, ⱨǝmmǝ hǝlⱪ sening ⱪexingƣa ⱪaytidu; xuning bilǝn ⱨǝmmǝ hǝlⱪ aman-esǝn ⱪalidu, dedi.
saa bringer jeg hele Folket tilbage til dig, som en Brud vender tilbage til sin Mand. Du attraar jo dog kun en enkelt Mands Liv, og hele Folket vil da være uskadt!«
4 Bu mǝsliⱨǝt Abxalomƣa wǝ Israilning barliⱪ aⱪsaⱪalliriƣa yaⱪti,
Det Forslag tiltalte Absalom og alle Israels Ældste.
5 lekin Abxalom: Arkiliⱪ Ⱨuxaynimu qaⱪiringlar; uning sɵzinimu anglayli, — dedi.
Men Absalom sagde: »Kald dog ogsaa Arkiten Husjaj hid, for at vi ogsaa kan høre, hvad han raader til!«
6 Ⱨuxay Abxalomning ⱪexiƣa kǝlgǝndǝ, Abxalom uningƣa: Aⱨitofǝl mundaⱪ-mundaⱪ eytti; u degǝndǝk ⱪilaylimu? Bolmisa, sǝn bir mǝsliⱨǝt bǝrgin, — dedi.
Da Husjaj kom ind, sagde Absalom til ham: »Det og det har Akitofel sagt; skal vi følge hans Raad? Hvis ikke, saa sig du din Mening!«
7 Ⱨuxay Abxalomƣa: Aⱨitofǝlning bu waⱪitta bǝrgǝn mǝsliⱨǝti yahxi ǝmǝs, — dedi.
Husjaj svarede Absalom: »Denne Gang er Akitofels Raad ikke godt!«
8 Ⱨuxay yǝnǝ mundaⱪ dedi: «Sǝn atang bilǝn adǝmlirini bilisǝnƣu — ular palwanlardur, ⱨazir daladiki baliliridin juda ⱪilinƣan qixi eyiⱪtǝk pǝyli yaman. Atang bolsa ⱨǝⱪiⱪiy jǝngqidur, ɵz adǝmliri bilǝn birgǝ ⱪonmaydu.
Og Husjaj sagde fremdeles: »Du ved, at din Fader og hans Mænd er Helte, og bitre i Hu er de som en Bjørn paa Marken, hvem Ungerne er taget fra; desuden er din Fader en rigtig Kriger, som ikke lægger sig til Hvile om Natten med Folkene.
9 Mana u ⱨazir bir ƣarda ya baxⱪa bir yǝrdǝ mɵkünüwalƣan bolsa kerǝk. Mubada u awwal hǝlⱪimiz üstigǝ qüxsǝ xuni angliƣan ⱨǝrkim: Abxalomƣa ǝgǝxkǝnlǝr ⱪirƣinqiliⱪⱪa uqraptu, — dǝydu.
For Øjeblikket holder han sig sikkert skjult i en Kløft eller et andet Sted; falder der nu straks i Begyndelsen nogle af Folkene, vil det rygtes, og man vil sige, at Absaloms Tilhængere har lidt Nederlag;
10 U waⱪitta ⱨǝtta xir yürǝk palwanlarning yürǝklirimu su bolup ketidu; qünki pütkül Israil atangning batur ikǝnlikini, xundaⱪla uningƣa ǝgǝxkǝnlǝrningmu palwan ikǝnlikini bilidu.
og da bliver selv den tapre, hvis Mod er som Løvens, forsagt; thi hele Israel ved, at din Fader er en Helt og hans Ledsagere tapre Mænd.
11 Xunga mǝsliⱨǝtim xuki, pütkül Israil Dandin tartip Bǝǝr-Xebaƣiqǝ sening ⱪexingƣa tez yiƣilsun (ular dengizdiki ⱪumlardǝk kɵptur!). Sǝn ɵzüng ularni baxlap jǝnggǝ qiⱪⱪin.
Mit Raad er derfor: Lad hele Israel fra Dan til Be'ersjeba samles om dig, talrigt som Sandet ved Havet, og drag selv med i deres Midte.
12 Biz uni ⱪǝyǝrdǝ tapsaⱪ, xǝbnǝm yǝrgǝ qüxkǝndǝk uning üstigǝ qüxǝyli. Xuning bilǝn uning ɵzi wǝ uning bilǝn bolƣan kixilǝrdin ⱨeq kimmu ⱪalmaydu.
Støder vi saa paa ham et eller andet Sted, hvor han nu befinder sig, kan vi falde over ham som Dug over Jorden, og der skal ikke blive en eneste tilbage, hverken han eller nogen af alle hans Mænd;
13 Əgǝr u bir xǝⱨǝrgǝ kiriwalsimu, pütkül Israil xu yǝrgǝ arƣamqilarni elip kelip, xǝⱨǝrni ⱨǝtta uningdiki kiqik xeƣil-taxlarnimu ⱪaldurmay sɵrǝp ǝkilip, dǝrya jilƣisiƣa taxliwetimiz».
men kaster han sig ind i en By, skal hele Israel lægge Reb om den, og vi vil slæbe den ned i Dalen, saa der ikke bliver Sten paa Sten tilbage af den!« Da sagde Absalom og alle Israels Mænd: »Arkiten Husjajs Raad er bedre end Akitofels!«
14 Abxalom bilǝn Israilning ⱨǝmmǝ adǝmliri: Arkiliⱪ Ⱨuxayning mǝsliⱨǝti Aⱨitofǝlning mǝsliⱨǝtidin yahxi ikǝn, deyixti. Qünki Pǝrwǝrdigar Abxalomning bexiƣa bala kǝlsun dǝp, Aⱨitofǝlning yahxi mǝsliⱨǝtining bikar ⱪilinixini bekitkǝnidi.
HERREN havde nemlig sat sig for at gøre Akitofels gode Raad til Skamme, for at HERREN kunde bringe Ulykke over Absalom.
15 Ⱨuxay Zadok bilǝn Abiyatar kaⱨinlarƣa: Aⱨitofǝlning Abxalom bilǝn Israilning aⱪsaⱪalliriƣa bǝrgǝn mǝsliⱨǝti mundaⱪ-mundaⱪ, ǝmma mening mǝsliⱨǝtim bolsa mundaⱪ-mundaⱪ;
Derpaa sagde Husjaj til Præsterne Zadok og Ebjatar: »Det og det Raad har Akitofel givet Absalom og Israels Ældste, og det og det Raad har jeg givet.
16 ⱨazir silǝr dǝrⱨal adǝm ǝwǝtip Dawutⱪa: Bu keqidǝ qɵlning keqikliridǝ ⱪonmay, bǝlki tez ɵtüp ketinglar, bolmisa padixaⱨ wǝ uning bilǝn bolƣan ⱨǝmmǝ hǝlⱪ ⱨalak boluxi mumkin, dǝp yǝtküzünglar — dedi.
Skynd eder nu at sende Bud til David og bring ham det Bud: Bliv ikke Natten over ved Vadestederne paa Jordansletten, men søg over paa den anden Side, for at ikke Kongen og alle hans Folk skal gaa til Grunde!«
17 U waⱪitta Yonatan bilǝn Ahimaaz Ən-Rogǝldǝ kütüp turatti; ular baxⱪilarning kɵrüp ⱪalmasliⱪi üqün xǝⱨǝrgǝ kirmidi; bir dedǝkning qiⱪip ularƣa hǝwǝr berixi bekitildi. Ular berip Dawut padixaⱨⱪa hǝwǝrni yǝtküzdi.
Jonatan og Ahima'az stod ved Rogelkilden, hvorhen en Tjenestepige til Stadighed kom og bragte dem Melding, hvorefter de gik hen og bragte Kong David Melding; thi de turde ikke vise sig i Byen.
18 Lekin bir yax yigit ularni kɵrüp ⱪelip, Abxalomƣa dǝp ⱪoydi. Əmma bu ikkiylǝn ittik berip, Baⱨurimdiki bir adǝmning ɵyigǝ kirdi. Bu adǝmning ⱨoylisida ⱪuduⱪ bar idi; ular xuningƣa qüxüp yoxurundi.
Men en ung Mand opdagede dem og meldte det til Absalom; saa skyndte de sig begge bort og kom ind hos en Mand i Bahurim. Han havde en Brønd i Gaarden, og i den steg de ned;
19 Uning ayali ⱪuduⱪning aƣziƣa yapⱪuqini yepip üstigǝ soⱪulƣan buƣdayni tɵküp ⱪoydi; xuning bilǝn ⱨeq ix axkarilanmidi.
Konen tog et Tæppe, bredte det ud over Brønden og hældte Korn derpaa, saa at man intet kunde opdage.
20 Abxalomning hizmǝtkarliri ɵygǝ kirip ayalning ⱪexiƣa kelip: Ahimaaz bilǝn Yonatan ⱪǝyǝrdǝ? — dǝp soridi. Ayal: Ular eriⱪtin ɵtüp kǝtti, dedi. Kǝlgǝnlǝr ularni izdǝp tapalmay, Yerusalemƣa ⱪaytip kǝtti.
Nu kom Absaloms Folk imod i Huset til Konen og spurgte: »Hvor er Ahima'az og Jonatan?« Konen svarede: »De gik over Vandbækken!« Saa søgte de efter dem, men da de ikke fandt dem, vendte de tilbage til Jerusalem.
21 Ular kǝtkǝndin keyin, bu ikkiylǝn ⱪuduⱪtin qiⱪip, berip Dawut padixaⱨⱪa hǝwǝr bǝrdi. Ular Dawutⱪa: Ⱪopup, sudin ɵtkin; qünki Aⱨitofǝl seni tutux üqün xundaⱪ mǝsliⱨǝt beriptu, — dedi.
Saa snart de var gaaet bort, steg de to op af Brønden og gik hen og bragte Kong David Melding; og de sagde til David: »Bryd op og skynd eder over paa den anden Side af Vandet; thi det og det Raad kom Akitofel med angaaende eder!«
22 Xuning bilǝn Dawut wǝ uning bilǝn bolƣan barliⱪ hǝlⱪ ⱪozƣilip Iordan dǝryasidin ɵtti; tang atⱪuqǝ Iordan dǝryasidin ɵtmigǝn ⱨeqkim ⱪalmidi.
Da brød David op med alle sine Folk og satte over Jordan; og ved Daggry manglede ikke en eneste, alle var de kommet over Jordan.
23 Aⱨitofǝl ɵz mǝsliⱨǝtini ⱪobul ⱪilmiƣanliⱪini kɵrüp exikini toⱪup, ɵz xǝⱨiridiki ɵyigǝ berip, ɵyidikilǝrgǝ wǝsiyǝt tapxurƣandin keyin, esilip ɵliwaldi. U ɵz atisining ⱪǝbrisidǝ dǝpnǝ ⱪilindi.
Men da Akitofel saa, at hans Raad ikke blev fulgt, sadlede han sit Æsel og drog hjem til sin By; og efter at have beskikket sit Hus hængte han sig og døde. Han blev jordet i sin Faders Grav.
24 Xu ariliⱪta Dawut Maⱨanaimƣa yetip kǝlgǝnidi, Abxalom wǝ uning bilǝn bolƣan Israilning ⱨǝmmǝ adǝmlirimu Iordan dǝryasidin ɵtüp bolƣanidi.
David havde naaet Mahanajim, da Absalom tillige med alle Israels Mænd gik over Jordan.
25 Abxalom Yoabning ornida Amasani ⱪoxunning üstigǝ sǝrdar ⱪilip ⱪoydi. Amasa bolsa Yitra isimlik bir Israilliⱪ kixining oƣli idi. U kixi Naⱨaxning ⱪizi Abigail bilǝn yeⱪinqiliⱪ ⱪilƣanidi. Naⱨax Yoabning anisi Zǝruiya bilǝn aqa-singil idi.
Absalom havde i Joabs Sted sat Amasa over Hæren; Amasa var Søn af en Ismaelit ved Navn Jitra, som var gaaet ind til Abigajil, en Datter af Isaj og Søster til Joabs Moder Zeruja.
26 Israil bilǝn Abxalom Gileadning zeminida bargaⱨ tikti.
Og Israel og Absalom slog Lejr i Gilead.
27 Dawut Maⱨanaimƣa yetip kǝlgǝndǝ, Ammoniylarning Rabbaⱨ xǝⱨiridin bolƣan Naⱨaxning oƣli Xobi bilǝn Lo-Dibarliⱪ Ammiǝlning oƣli Makir wǝ Rogelimdin bolƣan Gileadliⱪ Barzillay degǝnlǝr
Men da David kom til Mahanajim, bragte Sjobi, Nahasj's Søn fra Rabba i Ammon, Makir, Ammiels Søn fra Lodebar, og Gileaditen Barzillaj fra Rogelim
28 yotⱪan-kɵrpǝ, das, ⱪaqa-ⱪuqa, buƣday, arpa, un, ⱪomaq, purqaⱪ, ⱪizil max, ⱪuruƣan purqaⱪlar,
Senge, Tæpper, Skaale og Lerkar; og Hvede, Byg, Mel, ristet Korn, Bønner, Linser,
29 ⱨǝsǝl, ⱪaymaⱪ wǝ ⱪoylarni kǝltürüp, kala sütidǝ ⱪilinƣan ⱪurut-irimqik ⱪatarliⱪlarni Dawut bilǝn hǝlⱪⱪǝ yeyix üqün elip kǝldi, qünki ular: Xübⱨisizki, hǝlⱪ qɵldǝ ⱨerip-eqip, ussap kǝtkǝndu, dǝp oyliƣanidi.
Honning, Surmælk, Smaakvæg og Komælksost bragte de David og hans Folk til Føde; thi de tænkte: »Folkene er sultne, udmattede og tørstige i Ørkenen.«
