Padixaⱨlar 2 5

1 Suriyǝ padixaⱨining ⱪoxun sǝrdari Naaman ɵz ƣojisining aldida tolimu ⱪǝdirlǝndi wǝ izzǝtlǝndi, qünki Pǝrwǝrdigar uning ⱪoli arⱪiliⱪ Suriyǝgǝ nusrǝtlǝr bǝrgǝnidi. U batur jǝngqi bolƣini bilǝn, lekin mahaw kesiligǝ giriptar bolup ⱪalƣanidi.

Na'aman, Kongen af Arams Hærfører, havde meget at sige hos sin Herre og var højt agtet; thi ved ham havde HERREN givet Aramæerne Sejr; men Manden var spedalsk.

2 Əmdi Suriylǝr top-top bolup, bulangqiliⱪⱪa qiⱪip Israildin bir kiqik ⱪizni tutup kǝlgǝnidi; bu ⱪiz Naamanning ayalining hizmitini ⱪilatti.

Nu havde Aramæerne engang paa et Strejftog røvet en lille Pige i Israels Land; hun var kommet i Tjeneste hos Na'amans Hustru,

3 U hanimƣa: Kaxki, mening ƣojam Samariyǝdiki pǝyƣǝmbǝrning ⱪexida bolsidi! U uni mahaw kesilidin saⱪaytatti, dedi.

og hun sagde til sin Frue: »Gid min Herre var hos Profeten i Samaria; han vilde sikkert skille ham af med hans Spedalskhed!«

4 Naaman berip hojisiƣa: — Israilning yurtidin bolƣan kiqik ⱪiz mundaⱪ-mundaⱪ eytti, dedi.

Saa kom Na'aman og fortalte sin Herre, hvad Pigen fra Israels Land havde sagt.

5 Suriyǝ padixaⱨi: Yahxi! Sǝn barƣin, mǝn Israilning padixaⱨiƣa bir mǝktup ǝwǝtimǝn, dedi. Naaman on talant kümüx bilǝn altǝ ming xǝkǝl altun wǝ ⱨǝm on kixilik kiyimni elip Israilƣa bardi.

Da sagde Arams Konge: »Rejs derhen! Jeg skal sende et Brev med til Israels Konge!« Saa rejste han og tog ti Talenter Sølv, 6000 Sekel Guld og ti Sæt Festklæder med.

6 U mǝktupni Israilning padixaⱨiƣa apirip tapxurup bǝrdi. Mǝktupta: — «Bu mǝktup sanga yǝtkǝndǝ bilgǝysǝnki, mǝn ɵz hizmǝtkarim Naamanni sening ⱪexingƣa mangdurdum. Sǝn uni mahaw kesilidin saⱪaytⱪaysǝn», dǝp pütülgǝnidi.

Og han overbragte Israels Konge Brevet. Deri stod der: »Naar dette Brev kommer dig i Hænde, skal du vide, at jeg sender min Tjener Na'aman til dig, for at du skal skille ham af med hans Spedalskhed!«

7 Israilning padixaⱨi hǝtni oⱪup bolup, ɵz kiyimlirini yirtip-yirtiwǝtti wǝ: — Mǝn Hudamu? Kixini ɵltürüp ⱨǝm tirildürǝlǝymǝnmu? Nemixⱪa u kixi: — Bu adǝmni mahaw kesilidin saⱪaytⱪin, dǝp ⱨawalǝ ⱪilidu? Ⱪeni, oylinip kɵrünglar, u dǝrwǝⱪǝ mǝn bilǝn jǝng ⱪilƣili baⱨanǝ izdǝydu, dedi.

Da Israels Konge havde læst Brevet, sønderrev han sine klæder og sagde: »Er jeg Gud, saa jeg raader over Liv og Død, siden han skriver til mig, at jeg skal skille en Mand af med hans Spedalskhed Nej, I kan da se, at han søger Lejlighed til Strid med mig!«

8 Wǝ xundaⱪ boldiki, Hudaning adimi Elixa Israilning padixaⱨining ɵz kiyimlirini yirtⱪinini angliƣanda, padixaⱨⱪa adǝm ǝwitip: Nemixⱪa ɵz kiyimliringni yirtting? U kixi ⱨazir bu yǝrgǝ kǝlsun, andin u Israilda bir pǝyƣǝmbǝr bar ikǝn dǝp bilidu, dedi.

Men da den Guds Mand Elisa hørte, at Israels Konge havde sønderrevet sine klæder, sendte han det Bud til Kongen: »Hvorfor sønderriver du dine Klæder? Lad ham komme til mig, saa skal han kende, at der er en Profet i Israel!«

9 Naaman atliri wǝ jǝng ⱨarwisi bilǝn kelip, Elixaning ɵyining ixiki aldida tohtidi.

Da kom Na'aman med Heste og Vogne og holdt uden for Døren til Elisas Hus.

10 Elixa bir hǝwǝrqini mangdurup Naamanƣa: — Berip Iordan dǝryasida yǝttǝ ⱪetim yuyunup kǝlgin; xundaⱪ ⱪilsang ǝtliring ǝsligǝ kelip pakiz bolisǝn, dedi.

Elisa sendte et Bud ud til ham og lod sige: »Gaa hen og bad dig syv Gange i Jordan, saa bliver dit Legeme atter friskt, og du bliver ren!«

11 Lekin Naaman aqqiⱪlinip yenip kelip: — Mana, u qoⱪum qiⱪip, mening bilǝn kɵrixidu, ɵrǝ turup Hudasi Pǝrwǝrdigarning namiƣa nida ⱪilip, [yara] jayning üstidǝ ⱪolini silkip, mahaw kesilini saⱪaytidu, dǝp oylap kǝlgǝnidim.

Men Na'aman blev vred og drog bort med de Ord: »Se, jeg havde tænkt, at han vilde komme ud til mig, staa og paakalde HERREN sin Guds Navn og svinge sin Haand i Retning af Helligdommen og saaledes gøre Ende paa Spedalskheden!

12 Dǝmǝxⱪning dǝryaliri, yǝni Abarna bilǝn Farpar [dǝryasining suliri] Israilning ⱨǝmmǝ suliridin yahxi ǝmǝsmu? Mǝn ularda yuyunsam pakiz bolmamdim? — dedi. U ⱪattiⱪ ƣǝzǝplinip burulup yolƣa qiⱪti.

Er ikke Damaskus's Floder Abana og Parpar fuldt saa gode som alle Israels Vande? Kunde jeg ikke blive ren ved at bade mig i dem?« Og han vendte sig og drog bort i Vrede.

13 Lekin uning hizmǝtkarliri uning ⱪexiƣa berip: — I atam, ǝgǝr pǝyƣǝmbǝr siligǝ eƣir bir ixni tapiliƣan bolsa, ⱪilmasmidila? Undaⱪ bolƣan yǝrdǝ, u siligǝ suƣa qüxüp yuyunup, pakiz bolisila, degǝn bolsa xundaⱪ ⱪilmamla? — deyixti.

Men hans Trælle kom og sagde til ham: »Dersom Profeten havde paalagt dig noget, som var vanskeligt vilde du saa ikke have gjort det? Hvor meget mere da nu, da han sagde til dig: Bad dig, saa bliver du ren!«

14 Xunga u qüxüp, Hudaning adimining sɵzigǝ binaǝn Iordan dǝryasida yǝttǝ ⱪetim qɵmüldi. Xuning bilǝn uning eti paklinip, kiqik balining etidǝk bolup saⱪaydi.

Saa drog han ned og dykkede sig syv Gange i Jordan efter den Guds Mands Ord; og hans Legeme blev atter friskt som et Barns, og han blev ren.

15 Xuning bilǝn u barliⱪ ⱨǝmraⱨliri bilǝn Hudaning adimining ⱪexiƣa ⱪaytip kelip, uning aldida turup: — Mana ǝmdi pütkül yǝr yüzidǝ Israildin baxⱪa yǝrdǝ Huda yoⱪ ikǝn, dǝp bilip yǝttim; ǝmdi ⱨazir, ɵz kǝminǝngdin bir sowƣatni ⱪobul ⱪilƣin, dedi.

Saa vendte han med hele sit Følge tilbage til den Guds Mand, og da han var kommet derhen, traadte han frem for ham og sagde: »Nu ved jeg, at der ingensteds paa Jorden er nogen Gud uden i Israel! Saa modtag nu en Takkegave af din Træl!«

16 Lekin Elixa: Mǝn hizmitidǝ turuwatⱪan Pǝrwǝrdigarning ⱨayati bilǝn ⱪǝsǝm ⱪilimǝnki, ⱨeq nemini ⱪobul ⱪilmasmǝn, dedi. [Naaman] tola qing turuwalsimu, ⱨeq ⱪobul ⱪilmidi.

Men han svarede: »Saa sandt HERREN lever, for hvis Aasyn jeg staar, jeg modtager ikke noget!« Og skønt han nødte ham, vægrede han sig ved at modtage noget.

17 Andin Naaman mundaⱪ dedi: — Əgǝr ⱪobul ⱪilmisang, kǝminǝnggǝ topidin ikki ⱪeqir yük berilsun; qünki kǝminǝng bundin keyin Pǝrwǝrdigardin baxⱪa ⱨeqⱪandaⱪ ilaⱨlarƣa kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪ yaki inaⱪliⱪ ⱪurbanliⱪini kǝltümǝydu.

Da sagde Na'aman: »Saa lad da være! Men lad din Træl faa saa meget Jord, som et Par Muldyr kan bære, thi din Træl vil aldrig mere ofre Brændoffer eller Slagtoffer til nogen anden Gud end HERREN!

18 Lekin Pǝrwǝrdigar kǝminǝngning xu bir ixini kǝqürüm ⱪilƣay: ƣojamning ɵzi Rimmonning buthanisiƣa sǝjdǝ ⱪilmaⱪ üqün kirgǝndǝ, mening ⱪolumƣa yɵlǝnsǝ mǝn Rimmonning buthanisida tiz püksǝm, muxu amalsiz tiz pükkinim üqün Pǝrwǝrdigar mǝn kǝminǝngni kǝqürgǝy, dedi.

Men i een Ting vil HERREN nok bære over med din Træl: Naar min Herre gaar ind i Rimmons Hus for at tilbede og støtter sig til min Arm og jeg saa sammen med ham kaster mig til Jorden i Rimmons Hus, da vil HERREN nok bære over med din Træl i den Ting!«

19 Elixa uningƣa: — Sǝn aman-hatirjǝmlitkǝ kǝtkin, dedi. U uningdin ayrilip azƣinǝ yol mangdi.

Han svarede: »Far i Fred!« Men da han var kommet et Stykke hen ad Vejen,

20 Lekin Hudaning adimi Elixaning hizmǝtkari Gǝⱨazi kɵnglidǝ: — Mana, u Suriyǝlik Naaman elip kǝlgǝn nǝrsiliridin ƣojam ⱨeqnemini almay, uni bikar kǝtküzüwetiptu. Lekin Pǝrwǝrdigarning ⱨayati bilǝn ⱪǝsǝm ⱪilimǝnki, mǝn uning kǝynidin yügürüp berip, uningdin azraⱪ bir nǝrsǝ alay, dǝp oylidi.

sagde Gehazi, den Guds Mand Elisas Tjener, ved sig selv: »Der har min Herre ladet denne Aramæer Na'aman slippe og ikke modtaget af ham, hvad han havde med; saa sandt HERREN lever, jeg vil løbe efter ham for at faa noget af ham!«

21 Xuni dǝp Gǝⱨazi Naamanning kǝynidin bardi. Naaman bir kimning kǝynidin yügürüp keliwatⱪinini kɵrüp, ⱨarwisidin qüxüp uning aldiƣa berip: Ⱨǝmmǝ ix tinqliⱪmu? — dǝp soridi.

Saa satte Gehazi efter Na'aman, og da Na'aman saa ham komme løbende efter sig, sprang han af Vognen, gik ham i Møde og spurgte: »Staar det godt til?«

22 U: — Tinqliⱪ, — dedi, — ǝmma ƣojam meni mangdurup: Mana ǝmdi Əfraim taƣliⱪidin pǝyƣǝmbǝrlǝrning xagirtliridin ikki yigit ⱪeximƣa kǝldi. Bularƣa bir talant kümüx bilǝn ikki kixlik kiyim bǝrsilǝ, dǝp eytti, — dedi.

Han svarede: »Ja, det staar godt til! Min Herre sender mig med det Bud: Der kom lige nu to unge Mænd, som hører til Profetsønnerne, til mig fra Efraims Bjerge: giv dem en Talent Sølv og to Sæt Festklæder!«

23 Naaman: — Ikki talant kümüxni ⱪobul ⱪilƣin, dǝp uni zorlap ikki talant kümüxni ikki haltiƣa qegip, ikki kixilik kiyimni qiⱪirip bǝrdi. Bularni Naaman ƣulamliridin ikki yigitkǝ yüdküzdi; ular Gǝⱨazining aldida bularni kɵtürüp mangdi.

Da sagde Na'aman: »Tag dog mod to Talenter Sølv!« Og han nødte ham. Saa bandt han to Talenter ind i to Punge og tog to Sæt Festklæder og gav to af sine Trælle dem, for at de skulde bære dem foran ham.

24 U turƣan dɵnggǝ yǝtkǝndǝ bularni ularning ⱪolliridin elip ɵyigǝ tiⱪip ⱪoydi; andin bu adǝmlǝrni kǝtküzüwǝtti.

Men da de kom til Højen, tog han Pengene fra dem, gemte dem i Huset og lod Mændene gaa.

25 Andin u ƣojisining aldiƣa kirip turdi. Elixa uningdin: — I Gǝⱨazi, nǝgǝ berip kǝlding? — dǝp soridi. U jawab berip: Ⱪulung ⱨeqyǝrgǝ barmidi, — dedi.

Saa gik han ind til sin Herre og traadte hen til ham. Da spurgte Elisa: »Hvor har du været, Gehazi?« Han svarede: »Din Træl har ingen Steder været!«

26 Elixa uningƣa: — Mǝlum bir kixi ⱨarwisidin qüxüp, kǝynigǝ yenip, sening aldingƣa kǝlgǝndǝ, mening roⱨim xu qaƣda sening bilǝn birgǝ barƣan ǝmǝsmu? Bu kixilǝr kümüx bilǝn kiyim, zǝytun baƣliri bilǝn üzümzarlar, ⱪoy bilǝn kala, malaylar bilǝn kenizǝklǝrni ⱪobul ⱪilidiƣan waⱪitmu?

Saa sagde han til ham: »Gik jeg ikke i Aanden hos dig, da en stod af sin Vogn og gik tilbage for at møde dig? Nu har du faaet Penge, og du kan faa Klæder, Olivenlunde og Vingaarde, Smaakvæg og Hornkvæg, Trælle og Trælkvinder,

27 Lekin ⱨazir Naamanning mahaw kesili sanga ⱨǝm nǝslinggǝ mǝnggügǝ qaplixidu, — dedi. Xuning bilǝn u Elixaning ⱪexidin qiⱪⱪanda ⱪardǝk aⱪ bolup ⱪaldi.

men Na'amans Spedalskhed skal hænge ved dig og dit Afkom til evig Tid!« Og Gehazi gik fra ham, hvid som Sne af Spedalskhed.