Padixaⱨlar 2 3
1 Yǝⱨuda padixaⱨi Yǝⱨoxafatning sǝltǝnitining on sǝkkizinqi yili, Aⱨabning oƣli Yǝⱨoram Samariyǝdǝ Israilƣa padixaⱨ bolup, on ikki yil sǝltǝnǝt ⱪildi.
Og Joram, Akabs Søn, blev Konge over Israel i Samaria i det attende Josafats, Judas Konges, Aar og regerede tolv Aar.
2 U ɵzi Pǝrwǝrdigarning nǝziridǝ rǝzil bolƣanni ⱪilatti, lekin atisi bilǝn anisi ⱪilƣan dǝrijidǝ ǝmǝs idi. U atisi yasatⱪan «Baal tüwrüki»ni elip taxlidi.
Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne, dog ikke som hans Fader og hans Moder; thi han borttog den Baals Støtte, som hans Fader lod gøre.
3 Lekin u Israilni gunaⱨⱪa putlaxturƣan Nibatning oƣli Yǝroboamning gunaⱨlirida qing turup, ulardin ⱨeq yanmidi.
Dog blev han hængende ved Jeroboams, Nebats Søns, Synder, som han kom Israel til at synde med, han veg ikke fra nogen af dem.
4 Moabning padixaⱨi Mexa naⱨayiti qong ⱪoyqi idi; u Israilning padixaⱨiƣa yüz ming ⱪoza ⱨǝm yüz ming ⱪoqⱪarning yungini olpan ⱪilatti.
Og Mesa, Moabiternes Konge, havde meget Kvæg, og han betalte Israels Konge hundrede Tusinde Lam og hundrede Tusinde Vædre med Ulden.
5 Əmdi xundaⱪ boldiki, Aⱨab ɵlüp kǝtkǝndin keyin Moabning padixaⱨi Israilning padixaⱨiƣa yüz ɵrüdi.
Men det skete, der Akab var død, da faldt Moabiternes Konge af fra Israels Konge.
6 U waⱪitta Yǝⱨoram padixaⱨ Samariyǝdin qiⱪip ⱨǝmmǝ Israilni [jǝng üqün] editlidi.
Da drog Kong Joram ud paa den samme Dag af Samaria og mønstrede al Israel.
7 U yǝnǝ adǝm ǝwitip Yǝⱨudaning padixaⱨi Yǝⱨoxafatⱪa hǝwǝr berip: Moabning padixaⱨi mǝndin yüz ɵridi; Moab bilǝn soⱪuxⱪili qiⱪamsǝn? — dedi. U: Qiⱪimǝn; bizdǝ mening-sening dǝydiƣan gǝp yoⱪtur, mening hǝlⱪim sening hǝlⱪingdur, mening atlirim sening atliringdur, dedi.
Og han drog hen og sendte til Josafat, Kongen i Juda, og lod sige: Moabiternes Konge er falden af fra mig, vil du drage med mig imod Moabiterne til Krigen? Og han sagde: Jeg vil drage op, jeg vil være som du, mit Folk som dit Folk, mine Heste som dine Heste.
8 U yǝnǝ: Ⱪaysi yol bilǝn qiⱪayli, dǝp soridi. Yǝⱨoram: Biz Edom qɵlining yoli bilǝn qiⱪayli, dǝp jawab bǝrdi.
Og han sagde: Ad hvilken Vej skulle vi drage op? og han sagde: Ad Vejen igennem Edoms Ørk.
9 Andin Israilning padixaⱨi bilǝn Yǝⱨudaning padixaⱨi Edomning padixaⱨiƣa ⱪoxulup mangdi. Ular yǝttǝ kün aylinip yürüx ⱪilƣandin keyin, ⱪoxun wǝ ular elip kǝlgǝn at-ulaƣlarƣa su ⱪalmidi.
Saa droge Israels Konge og Judas Konge og Edoms Konge af Sted, og da de havde draget syv Dages Rejse omkring, var der ikke Vand for Hæren og for Lastdyrene, som vare i Følge med dem.
10 Israilning padixaⱨi: Apla! Pǝrwǝrdigar biz üq padixaⱨni Moabning ⱪoliƣa qüxsun dǝp, bir yǝrgǝ jǝm ⱪilƣan ohxaydu, dedi.
Da sagde Israels Konge: Ak, at Herren har kaldet disse tre Konger for at give dem i Moabs Haand!
11 Lekin Yǝⱨoxafat: Pǝrwǝrdigardin yol soriximiz üqün bu yǝrdǝ Pǝrwǝrdigarning bir pǝyƣǝmbiri yoⱪmu? — dedi. Israilning padixaⱨining qakarliridin biri: Iliyasning ⱪoliƣa su ⱪuyup bǝrgǝn Xafatning oƣli Elixa bu yǝrdǝ bar, dedi.
Og Josafat sagde: Er her ingen Herrens Profet, at vi kunne adspørge Herren ved ham? Da svarede en af Israels Konges Tjenere og sagde: Her er Elisa, Safats Søn, som øste Vand paa Elias's Hænder.
12 Yǝⱨoxafat: Pǝrwǝrdigarning sɵz-kalami uningda bar, dedi. Xuning bilǝn Israilning padixaⱨi bilǝn Yǝⱨoxafat wǝ Edomning padixaⱨi uning ⱪexiƣa qüxüp bardi.
Og Josafat sagde: Herrens Ord er hos ham; saa droge Israels Konge og Josafat og Edoms Konge ned til ham.
13 Elixa Israilning padixaⱨiƣa: — Mening sening bilǝn nemǝ karim! Ɵz atangning pǝyƣǝmbǝrliri bilǝn anangning pǝyƣǝmbǝrlirining ⱪexiƣa barƣin, dedi. Israilning padixaⱨi: Undaⱪ demigin; qünki Pǝrwǝrdigar bu üq padixaⱨni Moabning ⱪoliƣa tapxurux üqün jǝm ⱪilƣan ohxaydu, — dedi.
Da sagde Elisa til Israels Konge; Hvad har jeg at gøre med dig? gak til din Faders Profeter og til din Moders Profeter; og Israels Konge sagde til ham: Nej; thi Herren har kaldet disse tre Konger for at give dem i Moabs Haand.
14 Elixa: Mǝn hizmitidǝ turuwatⱪan Pǝrwǝrdigarning ⱨayati bilǝn ⱪǝsǝm ⱪilimǝnki, ǝgǝr Yǝⱨudaning padixaⱨi Yǝⱨoxafatning ⱨɵrmitini ⱪilmiƣan bolsam, seni kɵzgǝ ilmiƣan yaki sanga ⱪarimiƣan bolattim.
Og Elisa sagde: Saa vist som den Herre Zebaoth lever, for hvis Ansigt jeg staar, dersom jeg ikke ansaa Josafats, Judas Konges, Person, da vilde jeg ikke vende Øjet til dig eller anse dig.
15 Lekin ǝmdi berip bir sazqini manga elip kelinglar, — dedi. Sazqi saz qalƣanda, Pǝrwǝrdigarning ⱪoli uning üstigǝ qüxti.
Saa henter mig nu en Harpespiller; og det skete, der Harpespilleren legede paa Harpen, da kom Herrens Aand over ham.
16 U: Pǝrwǝrdigar sɵz ⱪilip: «Bu wadining ⱨǝmmǝ yerigǝ ora kolanglar» dedi, — dedi andin yǝnǝ:
Og han sagde: Saa siger Herren: Gører Grøfter ved Grøfter i denne Dal;
17 — Qünki Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: «Silǝr ya xamal ya yamƣur kɵrmisǝnglarmu, bu wadi suƣa tolup, ɵzünglar bilǝn at-ulaƣliringlar ⱨǝmmisi su iqisilǝr».
thi saa siger Herren: I skulle ikke se Vejr, ikke heller se Regn, alligevel skal denne Dal blive fuld af Vand, at I skulle drikke, baade I og eders Kvæg og eders Lastdyr.
18 Lekin bu Pǝrwǝrdigarning nǝziridǝ kiqik ix bolup, u Moabnimu silǝrning ⱪolliringlarƣa tapxuridu.
Og dette er en ringe Ting for Herrens Øjne; han skal ogsaa give Moab i eders Haand.
19 Silǝr barliⱪ mustǝⱨkǝm xǝⱨǝrlǝrni wǝ barliⱪ esil xǝⱨǝrlǝrni bɵsüp ɵtüp, barliⱪ yahxi dǝrǝhlǝrni kesip taxlap, ⱨǝmmǝ bulaⱪlarni tindurup, ⱨǝmmǝ munbǝt ekinzarliⱪni taxlar bilǝn ⱪaplap harab ⱪilisilǝr» — dedi.
Og I skulle nedslaa alle faste Stæder og alle udvalgte Stæder og fælde alle gode Træer og tilstoppe alle Vandkilder, og I skulle fordærve alle gode Stykker Land med Stene.
20 Wǝ ǝtisi ǝtigǝnlik ⱪurbanliⱪ sunulƣan waⱪtida, mana, su Edom zemini tǝrǝptin eⱪip kelip, ⱨǝmmǝ yǝrni suƣa toxⱪuzdi.
Og det skete om Morgenen ved Madofferets Tid, se, da kom der Vand ad Vejen fra Edom, og Landet fyldtes med Vandet.
21 Əmma Moablarning ⱨǝmmisi: Padixaⱨlar biz bilǝn jǝng ⱪilƣili qiⱪiptu, dǝp angliƣan bolup, sawut-ⱪalⱪan kɵtürǝligüdǝk qong-kiqik ⱨǝmmisi qegrada tizilip sǝptǝ turdi.
Og der alle Moabiterne hørte, at Kongerne vare dragne op til at stride imod dem, da bleve de sammenkaldte, baade alle, som ombandt Bælte, og de, som vare ældre, og de opstillede sig ved Landemærket.
22 Ular ǝtisi sǝⱨǝrdǝ ⱪopup ⱪarisa, kün nuri ularning udulidiki su üstigǝ qüxkǝnidi; künning xolisida su ularƣa ⱪandǝk kɵründi. Ular: —
Og der de stode aarle op om Morgenen, og Solen gik op over Vandet, da saa Moabiterne tværs overfor, at Vandet var rødt som Blod.
23 Bu ⱪan ikǝn! Padixaⱨlar uruxup bir-birini ⱪirƣan ohxaydu. I Moablar! Dǝrⱨal oljining üstigǝ qüxüp bɵlixiwalayli! dedi.
Og de sagde: Det er Blod, Kongerne have aldeles ødelagt hverandre, og den ene har slaget den anden; op nu, Moab! efter Bytte.
24 Lekin ular Israilning lǝxkǝrgaⱨiƣa yǝtkǝndǝ, Israillar ornidin ⱪopup Moablarƣa ⱨujum ⱪilixi bilǝn ular bǝdǝr ⱪaqti. Israillar ularni sürüp-toⱪay ⱪiliwǝtti.
Der de kom til Israels Lejr, da stod Israel op og slog Moab, og de flyede for deres Ansigt, og de kom ind i Landet og sloge Moab.
25 Ular xǝⱨǝrlǝrni wǝyran ⱪilip, ⱨǝrbir adǝm tax elip, ⱨǝmmǝ munbǝt ekinzarliⱪni tolduruwǝtküqǝ tax taxlidi. Ular ⱨǝmmǝ bulaⱪ-ⱪuduⱪlarni tindurup, ⱨǝmmǝ yahxi dǝrǝhlǝrni kesiwǝtti. Ular Kir-Ⱨarǝsǝt xǝⱨiridiki taxlardin baxⱪa ⱨeq nemini ⱪaldurmidi. Xu xǝⱨǝrgǝ bolsa, salƣa atⱪuqilar uningƣa qɵrgilǝp ⱨujum ⱪildi.
Og de nedbrøde Stæderne, og hver kastede sin Sten paa alle gode Stykker Land og fyldte dem og tilstoppede alle Vandkilder og fældede alle gode Træer, indtil ikkun Stenene i Kir-Hareseth bleve tilovers af den; og Slyngekasterne omringede den og sloge den.
26 Moabning padixaⱨi jǝngning ɵzigǝ ziyadǝ ⱪattiⱪ kǝlginini kɵrüp ɵzi bilǝn yǝttǝ yüz ⱪiliqwazni elip Edomning padixaⱨiƣa ⱨujum ⱪilip bɵsüp ɵtüxkǝ atlandi; lekin ular bɵsüp ɵtǝlmidi.
Og Moabs Konge saa, at Krigen var ham for stærk, da tog han syv Hundrede Mænd til sig, som kunde uddrage Sværd, for at bryde igennem til Kongen af Edom; men de kunde ikke.
27 Xuning bilǝn tǝhtigǝ warisliⱪ ⱪilƣuqi tunji oƣlini elip, sepilning tɵpisidǝ uni kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪ ⱪildi. U waⱪitta Israil Pǝrwǝrdigarning ⱪattiⱪ ⱪǝⱨrigǝ uqriƣanidi. Xuning bilǝn bu üq padixaⱨ Moab padixaⱨtin ayrilip, ⱨǝrⱪaysisi ɵz yurtiƣa ketixti.
Da tog han sin Søn den førstefødte, som skulde blevet Konge i hans Sted, og ofrede ham til Brændoffer paa Muren; da brød der en stor Vrede løs over Israel, og de droge fra ham og kom tilbage til deres Land.
