Yuⱨanna 2 1
Den Ældste til den udvalgte Frue og hendes Børn, som jeg elsker i Sandhed, og ikke jeg alene, men ogsaa alle, som have erkendt Sandheden,
2 Mǝnki aⱪsaⱪaldin [Huda tǝripidin] tallanƣan hanimƣa wǝ uning ǝziz baliliriƣa salam! Mǝn silǝrni ⱨǝⱪiⱪǝttǝ sɵyimǝn wǝ yalƣuz mǝnla ǝmǝs, yǝnǝ ⱨǝⱪiⱪǝtni tonuƣanlarning ⱨǝmmisi bizdǝ yaxawatⱪan wǝ xundaⱪla ǝbǝdgiqǝ bizgǝ yar bolidiƣan ⱨǝⱪiⱪǝtni dǝp silǝrni sɵyidu. (aiōn g165)
for den Sandheds Skyld, som bliver i os og skal være med os til evig Tid. (aiōn g165)
3 Huda’atidin wǝ Atining Oƣli Rǝb Əysa Mǝsiⱨdin xapaǝt, rǝⱨim-xǝpⱪǝt wǝ hatirjǝmlik silǝrgǝ ⱨǝⱪiⱪǝt wǝ meⱨir-muⱨǝbbǝt iqidǝ bolƣay!
Naade, Barmhjertighed og Fred være med os fra Gud Fader og fra Jesus Kristus, Faderens Søn, i Sandhed og Kærlighed!
4 Baliliringning arisida biz Atidin ǝmr tapxuruwalƣandǝk ⱨǝⱪiⱪǝttǝ mangƣanlarni kɵrginim üqün intayin hursǝn boldum.
Jeg har glædet mig meget over, at jeg har fundet Børn af dig, som vandre i Sandhed, efter det Bud, vi fik af Faderen.
5 Əmdi, ⱨɵrmǝtlik hanim, mǝn sǝndin bir-birimizgǝ meⱨir-muⱨǝbbǝt kɵrsitǝyli, dǝp ɵtünimǝn. Mening sanga yezip ɵtünginim yengi bir ǝmr ǝmǝs, bǝlki dǝslǝptin tartip bizdǝ bar ǝmrdur
Og nu beder jeg dig, Frue! ikke som om jeg skrev til dig et nyt Bud, men det, som vi havde fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre.
6 (meⱨir-muⱨǝbbǝt xuki, uning ǝmrlirigǝ ǝmǝl ⱪilip mengixtur). Mana bu ǝmr silǝr burundin tartip anglap keliwatⱪandǝk, uningda mengixinglar üqün silǝrgǝ tapilanƣandur.
Og dette er Kærligheden, at vi vandre efter hans Bud. Dette er Budet, saaledes som I have hørt fra Begyndelsen, at I skulle vandre deri.
7 Qünki nurƣun aldamqilar dunyaning jay-jaylirida qiⱪti. Ular Əysaning dunyaƣa insaniy tǝndǝ kǝlgǝn Mǝsiⱨ ikǝnlikini etirap ⱪilmaydu. Bundaⱪlar dǝl aldamqi wǝ dǝjjaldur.
Thi mange Forførere ere udgaaede i Verden, som ikke bekende Jesus som Kristus kommen i Kød. En saadan er Forføreren og Antikrist.
8 Biz wǝ ɵzünglar singdürgǝn ǝjirni yoⱪitip ⱪoymay, bǝlki toluⱪ in’amƣa igǝ boluxunglar üqün, ɵzünglarƣa agaⱨ bolunglar.
Giver Agt paa eder selv, at I ikke skulle tabe, hvad vi have arbejdet, men at I maa faa fuld Løn.
9 Kimki Mǝsiⱨning tǝlimidin ⱨalⱪip qiⱪip, uningda qing turmisa, Huda uningƣa igǝ bolmaydu. Lekin Uning tǝlimidǝ qing turƣuqi bolsa, Ata ⱨǝm Oƣul uningƣa igǝ bolidu.
Hver den, som viger ud og ikke bliver i Kristi Lære, har ikke Gud. Den, som bliver i Læren, han har baade Faderen og Sønnen.
10 Əgǝr birsi Uning tǝlimini elip kǝlmǝy silǝrning yeninglarƣa kǝlsǝ, uni ɵyünglarƣa baxlimanglar ⱨǝm uningƣa salammu bǝrmǝnglar.
Dersom nogen kommer til eder og ikke fører denne Lære, ham skulle I ikke tage til Huse og ikke byde velkommen.
11 Qünki undaⱪ adǝmgǝ salam bǝrgǝn kixi uning rǝzil ǝmǝllirigǝ xerik bolƣuqidur.
Thi den, som byder ham velkommen, bliver delagtig i hans onde Gerninger.
12 Silǝrgǝ pütidiƣan yǝnǝ kɵp sɵzlirim bar idi; lekin ⱪǝƣǝz bilǝn siyaⱨni ixlǝtkǝndin kɵrǝ, huxalliⱪimizning tolup texixi üqün yeninglarƣa berip didar kɵrüxüp sɵzlixixni arzu ⱪilimǝn.
Endskønt jeg havde meget at skrive til eder, har jeg ikke villet det med Papir og Blæk; men jeg haaber at komme til eder og tale mundtligt med eder, for at vor Glæde maa være fuldkommen.
13 Huda tǝripidin tallanƣan ⱨǝdǝngning baliliridin sanga salam!
Din Søsters, den udvalgtes, Børn hilse dig.
