< Tarih-tǝzkirǝ 2 36 >

1 [Yǝⱨuda] zeminidiki hǝlⱪ Yosiyaning oƣli Yǝⱨoaⱨazni tallap, Yerusalemda atisining orniƣa padixaⱨ ⱪilip tiklidi.
Og Folket i Landet tog Joakas, Josias's Søn, og de gjorde ham til Konge i hans Faders Sted, i Jerusalem.
2 Yǝⱨoaⱨaz tǝhtkǝ qiⱪⱪan qeƣida yigirmǝ üq yaxta idi; u Yerusalemda üq ay sǝltǝnǝt ⱪildi.
Joakas var tre og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede tre Maaneder i Jerusalem;
3 Misir padixaⱨi uni Yerusalemda padixaⱨliⱪtin bikar ⱪildi wǝ Yǝⱨuda zeminiƣa bir yüz talant kümüx, bir talant altun jǝrimanǝ ⱪoydi.
men Kongen af Ægypten afsatte ham i Jerusalem og straffede Landet paa hundrede Centner Sølv og et Centner Guld.
4 Andin Misir padixaⱨi Yǝⱨoaⱨazning orniƣa uning inisi Eliakimni Yǝⱨuda bilǝn Yerusalem üstigǝ padixaⱨ ⱪilip, uning ismini Yǝⱨoakimƣa ɵzgǝrtti; andin Nǝⱪo inisi Yǝⱨoaⱨazni Misirƣa elip kǝtti.
Og Kongen af Ægypten gjorde Eliakim, hans Broder, til Konge over Juda og Jerusalem og omvendte hans Navn til Jojakim; men Neko tog hans Broder Joakas og førte ham til Ægypten.
5 Yǝⱨoakim tǝhtkǝ qiⱪⱪan qeƣida yigirmǝ bǝx yaxta bolup, u Yerusalemda on bir yil sǝltǝnǝt ⱪildi; u Pǝrwǝrdigar Hudasining nǝziridǝ rǝzil bolƣanni ⱪildi.
Jojakim var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede elleve Aar i Jerusalem; og han gjorde det, som var ondt for Herrens, hans Guds, Øjne.
6 Babil padixaⱨi Neboⱪadnǝsar uningƣa ⱨujum ⱪilƣili qiⱪip, uni mis zǝnjir bilǝn baƣlap Babilƣa elip kǝtti.
Nebukadnezar, Kongen af Babel, drog op imod ham og bandt ham med to Kobberlænker for at føre ham til Babel.
7 Nebuⱪadnǝsar yǝnǝ Pǝrwǝrdigar ɵyidiki bir ⱪisim ǝswab-buyumlarni Babilƣa apirip, ɵzining Babildiki buthanisiƣa ⱪoydi.
Og Nebukadnezar førte nogle af Herrens Hus's Kar til Babel og lagde dem i sit Tempel i Babel.
8 Yǝⱨoakimning ⱪalƣan ixliri, uning yirginqlik ixliri, uningdiki ǝyiblǝr bolsa mana, «Israil wǝ Yǝⱨuda padixaⱨlirining tarih-tǝzkiriliri» degǝn kitabta pütülgǝndur. Uning oƣli Yǝⱨoakin uning orniƣa padixaⱨ boldi.
Men det øvrige af Jojakims Handeler og hans Vederstyggeligheder, som han gjorde, og det, som fandtes hos ham, se, de Ting ere skrevne i Israels og Judas Kongers Bog; og Jojakin, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
9 Yǝⱨoakin tǝhtkǝ qiⱪⱪan qeƣida on sǝkkiz yaxta bolup, u Yerusalemda üq ay on kün sǝltǝnǝt ⱪildi; u Pǝrwǝrdigarning nǝziridǝ rǝzil bolƣanni ⱪildi.
Jojakin var otte Aar gammel, der han blev Konge, og regerede tre Maaneder og ti Dage i Jerusalem og gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne.
10 Yengi yil ɵtkǝndǝ, Neboⱪadnǝsar adǝm ǝwǝtip Yǝⱨoakinni Pǝrwǝrdigar ɵyidiki esil buyumlar bilǝn birliktǝ Babilƣa ǝkǝldürüp, Yǝⱨoakinning taƣisi Zǝdǝkiyani Yǝⱨuda wǝ Yerusalem üstigǝ padixaⱨ ⱪilip tiklidi.
Men der Aaret var omme, sendte Kong Nebukadnezar hen og lod ham føre til Babel tillige med Herrens Hus's kostelige Kar og gjorde Zedekias, hans Broder, til Konge over Juda og Jerusalem.
11 Zǝdǝkiya tǝhtkǝ qiⱪⱪan qeƣida yigirmǝ bir yaxta bolup, Yerusalemda on bir yil sǝltǝnǝt ⱪildi;
Zedekias var et og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede elleve Aar i Jerusalem.
12 u Pǝrwǝrdigarning nǝziridǝ rǝzil bolƣanni ⱪildi; Yǝrǝmiya pǝyƣǝmbǝr uningƣa Pǝrwǝrdigarning sɵzlirini yǝtküzgǝn bolsimu, u Yǝrǝmiyaning aldida ɵzini tɵwǝn ⱪilmidi;
Og han gjorde det, som var ondt for Herren, hans Guds, Øjne; han ydmygede sig ikke for Profeten Jeremias, som talte af Herrens Mund.
13 u ɵzini Hudaning namida [beⱪinix] ⱪǝsimini iqküzgǝn Neboⱪadnǝsardin yüz ɵridi; boynini ⱪattiⱪ ⱪilip, Israilning Hudasi Pǝrwǝrdigarƣa towa ⱪilip yenixⱪa kɵnglini jaⱨil ⱪildi.
Tilmed faldt han og af fra Kong Nebukadnezar, som havde ladet ham sværge ved Gud; og han gjorde sin Nakke stiv og forhærdede sit Hjerte og vilde ikke omvende sig til Herren, Israels Gud.
14 Uning üstigǝ, kaⱨinlarning barliⱪ baxliri bilǝn hǝlⱪning ⱨǝmmisi yat ǝlliklǝrning ⱨǝmmǝ yirginqlik ixlirini dorap, asiyliⱪlirini axurdi; ular Pǝrwǝrdigar Yerusalemda Ɵzigǝ atap muⱪǝddǝs ⱪilƣan ɵyni bulƣiwǝtti.
Og alle de øverste iblandt Præsterne og Folket forsyndede sig saare meget, idet de efterlignede alle Hedningernes Vederstyggeligheder og besmittede Herrens Hus, som han havde helliget i Jerusalem.
15 Ularning ata-bowilirining Hudasi bolƣan Pǝrwǝrdigar Ɵz hǝlⱪigǝ wǝ turalƣusiƣa iqini aƣritⱪaqⱪa, tang sǝⱨǝrdǝ ornidin turup ǝlqilirini ǝwǝtip ularni izqil agaⱨlandurup turdi.
Og Herren, deres Fædres Gud, sendte til dem ved sine Sendebud tidligt og ideligt; thi han vilde skaane sit Folk og sin Bolig.
16 Biraⱪ ular Hudaning ǝlqilirini mazaⱪ ⱪilip, sɵz-kalamlirini mǝnsitmǝytti, pǝyƣǝmbǝrlirini zangliⱪ ⱪilatti; ahir berip Pǝrwǝrdigarning ⱪǝⱨri ɵrlǝp, ⱪutⱪuzƣili bolmaydiƣan dǝrijidǝ hǝlⱪining üstigǝ qüxti.
Men de bespottede Guds Sendebud og foragtede hans Ord og forhaanede hans Profeter, indtil Herrens Vrede tog til over hans Folk, indtil der var ingen Lægedom mere.
17 Pǝrwǝrdigar xuning bilǝn kaldiylǝrning padixaⱨini ularƣa ⱨujumƣa seliwidi, padixaⱨ ularning muⱪǝddǝs ɵyidǝ yaxlirini ⱪiliqlidi; ⱪiz-yigitlǝr, ⱪerilar, bexi aⱪarƣanlarƣa ⱨeq iq aƣritip olturmay, ⱨǝmmini ɵltürüwǝtti; [Huda] bularning ⱨǝmmisini [Kaldiyǝ] padixaⱨining ⱪoliƣa tapxurdi.
Og han førte Kaldæernes Konge op imod dem, og denne ihjelslog deres unge Karle med Sværd udi deres Helligdoms Hus og sparede hverken unge Karle eller Jomfruer, gamle eller udlevede; han gav dem alle i hans Haand.
18 Kaldiyǝ padixaⱨi Hudaning ɵyidiki qong-kiqik demǝy, barliⱪ ⱪaqa-buyumlarni, xundaⱪla Pǝrwǝrdigar ɵyidiki hǝzinilǝrni, xuningdǝk padixaⱨning wǝ ǝmǝldarlirining hǝzinilirini ⱪoymay, Babilƣa elip kǝtti.
Og alle Kar fra Guds Hus, store og smaa, og Herrens Hus's Skatte og Kongens og hans Fyrsters Skatte førte han alt sammen til Babel.
19 Kaldiylǝr Hudaning ɵyini kɵydürüwǝtti, Yerusalemning sepilini qeⱪiwǝtti, xǝⱨǝrdiki ⱨǝmmǝ orda-ⱪorƣanlarƣa ot ⱪoyup kɵydürüp, Yerusalemdiki barliⱪ ⱪimmǝtlik ⱪaqa-buyumlarni qeⱪip kukum-talⱪan ⱪildi.
Og de opbrændte Guds Hus og nedbrøde Jerusalems Mure, og de opbrændte alle dens Paladser med Ild, og alle dens kostelige Kar bleve ødelagte.
20 Ⱪiliqtin aman ⱪalƣanlarning ⱨǝmmisini [Kaldiyǝ padixaⱨi] Babilƣa tutⱪun ⱪilip ǝkǝtti; ular taki Pars padixaⱨliⱪining sǝltǝnitikiqǝ Babil padixaⱨi wǝ ǝwladlirining ⱪulluⱪida bolup turdi.
Og han bortførte til Babel dem, som vare overblevne fra Sværdet, og de bleve hans og hans Sønners Tjenere, indtil Persiens Rige fik Magten;
21 Bularning ⱨǝmmisi Pǝrwǝrdigarning Yǝrǝmiyaning wastisi bilǝn [aldin] eytⱪan [agaⱨ] sɵzi ixⱪa axurulux üqün boldi. Xuning bilǝn zemin ɵzigǝ tegixlik xabat künlirigǝ muyǝssǝr boldi; qünki zemin yǝtmix yil toxⱪuqǝ harabiliktǝ turup «xabat tutup» dǝm elip raⱨǝtlǝndi.
at Herrens Ord skulde opfyldes, som var talt ved Jeremias's Mund, indtil Landet havde faaet nok af sine Sabbater; det hvilede den ganske Tid, som Ødelæggelsen varede, indtil halvfjerdsindstyve Aar bleve fyldte.
Men i Kyrus's, Kongen af Persiens, første Aar, da Herrens Ord, som var talt ved Jeremias's Mund, var fuldkommet, opvakte Herren Kyrus's, Kongen af Persiens, Aand, at han lod udraabe over sit ganske Rige, ja kundgøre ved Skrift, og sige:
Saa siger Kyrus, Kongen i Persien: Herren, Himmelens Gud, har givet mig alle Riger paa Jorden, og han har befalet mig at bygge sig et Hus i Jerusalem, som er i Juda. Hvo der maatte være iblandt eder af alle hans Folk, med ham være Herren hans Gud, og han drage op!

< Tarih-tǝzkirǝ 2 36 >