Tarih-tǝzkirǝ 2 34
1 Yosiya padixaⱨ bolƣanda sǝkkiz yaxta bolup, Yerusalemda ottuz bir yil sǝltǝnǝt ⱪildi.
Josias var otte Aar gammel, der han blev Konge, og regerede et og tredive Aar i Jerusalem.
2 U Pǝrwǝrdigarning nǝziridǝ durus bolƣanni ⱪilip, ⱨǝr ixta atisi Dawutning yollirida yürüp, nǝ ongƣa nǝ solƣa qǝtnǝp kǝtmidi.
Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øjne, og vandrede i Davids, sin Faders, Veje og veg hverken til højre eller venstre Side.
3 Uning sǝltǝnitining sǝkkizinqi yili, u tehi güdǝk qeƣidila, atisi Dawutning Hudasini izlǝxkǝ baxlidi; sǝltǝnitining on ikkinqi yiliƣa kǝlgǝndǝ Yǝⱨuda bilǝn Yerusalemdiki «yuⱪiri jaylar», axǝraⱨ mǝbudliri, oyma butlar wǝ ⱪuyma butlarni yoⱪitip, zeminni pakizlaxⱪa kirixti.
Thi i sin Regerings ottende Aar, der han endnu var et ungt Menneske, begyndte han at søge sin Fader Davids Gud; og i det tolvte Aar begyndte han at rense Juda og Jerusalem fra Højene og Astartebillederne og de udskaarne og støbte Billeder.
4 Hǝlⱪ uning kɵz aldidila «Baallar»ning ⱪurbangaⱨlirini qeⱪip taxlidi; u ⱪurbangaⱨlarning üstigǝ egiz ⱪilip orunlaxturulƣan «kün tüwrükliri»larni kesip taxlidi; u yǝnǝ Axǝraⱨ mǝbudliri, oyma-ⱪuyma butlarni qeⱪip, uning topisini bu mǝbudlarƣa ⱪurbanliⱪ sunƣanlarning ⱪǝbrilirigǝ qeqiwǝtti.
Og de nedbrøde for hans Ansigt Baalernes Altre, og han omhuggede de Solbilleder, som vare oven paa dem; han sønderbrød baade Astartebilleder og de udskaarne og støbte Billeder og stødte dem smaa og strøede dem oven paa deres Grave, som havde ofret til dem.
5 [But] kaⱨinlirining ustihanlirini ⱪurbangaⱨlirining üstidǝ kɵydürüwǝtti; xundaⱪ ⱪilip, u Yǝⱨuda bilǝn Yerusalemni pakizlidi.
Og han opbrændte Præsternes Ben paa deres Altre og rensede Juda og Jerusalem.
6 U Manassǝⱨ, Əfraim, Ximeon ⱨǝtta Naftaliƣiqǝ ularning ⱨǝrⱪaysi xǝⱨǝrliridǝ wǝ ǝtrapidiki harabilǝrdǝ xundaⱪ ⱪildi;
Og udi Manasses og Efraims og Simeons Stæder, ja indtil Nafthali, i deres ødelagte Stæder trindt omkring,
7 U ⱪurbangaⱨlarni qeⱪip, axǝraⱨ mǝbudliri wǝ oyma butlarni kokum-talⱪan ⱪiliwǝtti, pütün Israildiki «kün tüwrükliri»ning ⱨǝmmisini kesip taxlap, Yerusalemƣa ⱪaytti.
der nedbrød han Altrene og Astartebillederne og sønderknuste de udskaarne Billeder og stødte dem smaa og omhuggede alle Solbillederne i alt Israels Land og vendte tilbage til Jerusalem.
8 Uning sǝltǝnitining on sǝkkizinqi yili Yǝⱨuda zeminini wǝ muⱪǝddǝshanini pakizlap bolƣandin keyin, Azaliyaning oƣli Xafan, xǝⱨǝr baxliⱪi Maaseyaⱨ wǝ Yoaⱨazning oƣli tǝzkiriqi Yoaⱨni Hudasi bolƣan Pǝrwǝrdigarning ɵyini onglaxⱪa ǝwǝtti.
Og i sin Regerings attende Aar, der han havde renset Landet og Huset, sendte han Safan, Azalias Søn, og Maeseja, Stadens Befalingsmand, og Joa, Joakas's Søn, Historieskriveren, for at istandsætte Herrens, sin Guds Hus.
9 Xuning bilǝn ular bax kaⱨin Ⱨilⱪiyaning aldiƣa kelip, uningƣa Pǝrwǝrdigarning ɵyigǝ beƣixlap ǝkǝlgǝn pulni tapxurdi. Bu pulni ǝslidǝ dǝrwaziwǝn Lawiylar Manassǝⱨ, Əfraim wǝ Israilning ⱪaldisidin, xuningdǝk Yǝⱨuda wǝ Binyamin zeminidikilǝr wǝ Yerusalemdikilǝrdin yiƣⱪanidi.
Og de kom til Hilkia, Ypperstepræsten, og overgave Pengene, som vare bragte til Guds Hus, hvilke Leviterne, som toge Vare paa Dørtærskelen, havde samlet af Manasses og Efraims Haand og af alle overblevne i Israel og af al Juda og Benjamin, og med hvilke de vendte tilbage til Jerusalem.
10 Ular Pǝrwǝrdigarning ɵyini ongxaydiƣan ixlarni nazarǝt ⱪilƣuqi ixqilarƣa tapxurup bǝrdi. Bular ⱨǝm pulni Pǝrwǝrdigarning ɵyini ongxax wǝ mustǝⱨkǝmlǝxkǝ ixligüqilǝrgǝ bǝrdi;
Og de gave dem i deres Haand, som havde med Gerningen at gøre, og som vare beskikkede over Herrens Hus; og disse gave dem til dem, som gjorde Gerningen, og som arbejdede paa Herrens Hus for at udbedre og istandsætte Huset.
11 ular bolsa pulni Yǝⱨuda padixaⱨliri harabilǝxtürgǝn ɵy-imarǝtlǝrgǝ lazimliⱪ kesip-oyulƣan taxlarni wǝ tüwrük-limlarƣa yaƣaq setiwalixⱪa yaƣaqqilar bilǝn tamqilarƣa tapxurup bǝrdi.
Og de gave dem ud til Tømmermændene og Bygningsmændene og til at købe hugne Stene og Træ til Bjælkeværk og til at sammentømre Husene med, som Judas Konger havde ødelagt.
12 Bu adǝmlǝr sadaⱪǝtlik bilǝn ixlidi. Ularni baxⱪuridiƣan, nazarǝtkǝ mǝs’ul Lawiy Mǝrarining ǝwladliridin Jaⱨat bilǝn Obadiya, Koⱨatning ǝwladliridin Zǝkǝriya bilǝn Mǝxullam bar idi; bu Lawiylarning ⱨǝmmisi ⱨǝrhil sazlarƣimu maⱨir idi;
Og Mændene arbejdede trolig paa Gerningen, og over dem vare Jahath og Obadia, Leviterne af Meraris Børn, og Sakaria og Mesullam af Kahathiternes Børn, beskikkede til at have Opsyn, og alle de Leviter, som forstode sig paa Sangens Instrumenter.
13 ular yǝnǝ ⱨammallar wǝ ⱨǝrhil ixlar üstidiki nazarǝtqilǝrni baxⱪuratti; Lawiylardin pütükqilǝrmu, ǝmǝldarlarmu, dǝrwaziwǝnlǝrmu bar idi.
De vare og over Lastdragerne og havde Opsyn over hver den, som gjorde Gerningen ved ethvert enkelt Arbejde; men af Leviterne var der Skrivere og Fogeder og Portnere.
14 Ular Pǝrwǝrdigar ɵyigǝ beƣixlap ǝkǝlgǝn pullarni elip qiⱪidiƣan qaƣda, Ⱨilⱪiya kaⱨin Pǝrwǝrdigarning Musaning wastisi bilǝn bǝrgǝn Tǝwrat ⱪanuni kitabini tepiwaldi.
Og der de udtoge Pengene, som vare indbragte i Herrens Hus, fandt Præsten Hilkia Herrens Lovbog, af Mose.
15 Ⱨilⱪiya katip Xafanƣa: — Mǝn Pǝrwǝrdigarning ɵyidǝ Tǝwrat-ⱪanuni kitabini tepiwaldim, dedi. Xuni eytip, Ⱨilⱪiya kitabni Xafanƣa bǝrdi.
Og Hilkia svarede og sagde til Safan, Kansleren: Jeg har fundet Lovbogen i Herrens Hus; og Hilkia gav Safan Bogen.
16 Xafan uni padixaⱨning yeniƣa apardi wǝ uningƣa: «Hizmǝtkarliri tapxurulƣan ixlarni bolsa, ⱨǝmmisini ada ⱪiliwatidu.
Og Safan bragte Bogen til Kongen, fremdeles gav han og Kongen Underretning, sigende: Alt det, som er givet i dine Tjeneres Hænder, det gøre de;
17 Ular Pǝrwǝrdigar ɵyigǝ [beƣixlanƣan] pullarni tɵküp, uni nazarǝtqilǝr wǝ ixqilarning ⱪoliƣa tapxurup bǝrdi» dǝp mǝlumat bǝrdi.
og de havde samlet Pengene, som fandtes i Herrens Hus, og givet dem i deres Haand, som ere beskikkede over Arbejdet, og i deres Haand, som gøre Gerningen.
18 Xafan katip yǝnǝ padixaⱨⱪa: — Ⱨilⱪiya kaⱨin yǝnǝ manga bir oram kitab bǝrdi dǝp uni padixaⱨ aldida oⱪudi.
Og Kansleren Safan gav Kongen til Kende og sagde: Hilkia, Præsten, gav mig en Bog; og Safan læste i den for Kongens Ansigt.
19 Wǝ xundaⱪ boldiki, padixaⱨ Tǝwrat ⱪanunidiki sɵzlǝrni anglap, ɵz kiyimlirini yirtti.
Og det skete, der Kongen hørte Lovens Ord, da sønderrev han sine Klæder.
20 Padixaⱨ Ⱨilⱪiya bilǝn Xafanning oƣli Aⱨikamƣa, Mikaⱨning oƣli Abdon bilǝn Xafan katipⱪa wǝ padixaⱨning hizmǝtkari Asayaƣa buyrup: —
Og Kongen bød Hilkia og Ahikam, Safans Søn, og Abdon, Mikas Søn, og Safan, Kansleren, og Asaja, Kongens Tjener, og sagde:
21 Berip mǝn üqün wǝ Israilda ⱨǝm Yǝⱨudada ⱪaldurulƣan hǝlⱪ üqün bu tepilƣan kitabning sɵzliri toƣrisida Pǝrwǝrdigardin yol soranglar. Qünki ata-bowilirimiz bu kitabta barliⱪ pütülgǝnlǝrgǝ ǝmǝl ⱪilmay, Pǝrwǝrdigarning sɵzini tutmiƣanliⱪi tüpǝylidin, Pǝrwǝrdigarning bizgǝ tɵkülidiƣan ƣǝzipi intayin dǝⱨxǝtlik boldi, dedi.
Gaar hen, adspørger Herren for mig og for de overblevne i Israel og i Juda om den Bogs Ord, som er funden; thi stor er Herrens Vrede, som er udøst over os, fordi vore Fædre ikke have holdt Herrens Ord, saa at de gjorde efter alt det, som er skrevet i denne Bog.
22 Xuning bilǝn Ⱨilⱪiya wǝ padixaⱨ tǝyinligǝn kixilǝr ayal pǝyƣǝmbǝr Ⱨuldaⱨning ⱪexiƣa bardi; Ⱨuldaⱨ Hasraⱨning nǝwrisi, Tokiⱨatning oƣli kiyim-keqǝk begi Xallumning ayali idi; u ɵzi Yerusalem xǝⱨirining ikkinqi mǝⱨǝllisidǝ olturatti. Ular uning bilǝn bu ixlar toƣruluⱪ sɵzlǝxti.
Da gik Hilkia og Kongens Folk til den Profetinde Hulda, som var gift med Sallum, der var en Søn af Takhat, en Søn af Hasra, og som havde Tilsyn med Klæderne, og hun boede i Jerusalem i den anden Del; og de talte saadant med hende.
23 U ularƣa mundaⱪ dedi: — Israilning Hudasi Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — «Silǝrni ǝwǝtkǝn kixigǝ mundaⱪ dǝnglar: —
Og hun sagde til dem: Saa sagde Herren, Israels Gud: Siger til den Mand, som sendte eder til mig:
24 Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Mana Mǝn Yǝⱨudaning padixaⱨi aldida oⱪulƣan bu kitabtiki barliⱪ lǝnǝtlǝrni ǝmǝlgǝ axurup, bu jayƣa wǝ bu yǝrdǝ turƣuqilarƣa balayi’apǝt qüxürimǝn.
Saa sagde Herren: Se, jeg fører Ulykke over dette Sted og over dets Indbyggere, nemlig alle de Forbandelser, som ere skrevne i denne Bog, som de læste for Judas Konge;
25 Qünki ular Meni taxlap, baxⱪa ilaⱨlarƣa huxbuy yeⱪip, ⱪollirining ⱨǝmmǝ ixliri bilǝn Mening aqqiⱪimni kǝltürdi. Uning üqün Mening ⱪǝⱨrim bu yǝrgǝ tɵkülidu, ɵqürülmǝydu.
fordi de have forladt mig og gjort Røgoffer for andre Guder for at opirre mig med alle deres Hænders Gerninger, derfor skal min Vrede udøses over dette Sted og ikke udslukkes.
26 Lekin silǝrni Pǝrwǝrdigardin yol soriƣili ǝwǝtkǝn Yǝⱨudaning padixaⱨiƣa bolsa, mundaⱪ dǝnglar: — Sǝn angliƣan sɵzlǝr toƣrisida Israilning Hudasi Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: —
Men til Judas Konge, som sendte eder for at adspørge Herren, til ham skulle I sige saaledes: Saa sagde Herren, Israels Gud, angaaende de Ord, som du har hørt:
27 Qünki kɵnglüng yumxaⱪ bolup, Hudaning muxu jay wǝ uningda turƣuqilarni ǝyiblǝp eytⱪan sɵzlirini angliƣiningda, Uning aldida ɵzüngni tɵwǝn ⱪilding, xuningdǝk ɵzüngni xundaⱪ tɵwǝn ⱪilƣiningda, kiyimliringni yirtip, Mening aldimda yiƣliƣining üqün, Mǝnmu duayingni anglidim, dǝydu Pǝrwǝrdigar.
Fordi dit Hjerte er blevet blødt, og du ydmygede dig for Guds Ansigt, der du hørte hans Ord imod dette Sted og imod dets Indbyggere, ja, ydmygede dig for mit Ansigt og sønderrev dine Klæder og græd for mit Ansigt: Saa har ogsaa jeg hørt det, siger Herren.
28 Mana, seni ata-bowiliring bilǝn yiƣilixⱪa, ɵz ⱪǝbrǝnggǝ aman-hatirjǝmlik iqidǝ berixⱪa nesip ⱪilimǝn; sening kɵzliring Mǝn bu jay üstigǝ qüxüridiƣan barliⱪ külpǝtlǝrni kɵrmǝydu». Ular yenip berip, bu hǝwǝrni padixaⱨⱪa yǝtküzdi.
Se, jeg vil samle dig til dine Fædre, og du skal samles til din Grav i Fred, og dine Øjne skulle ikke se paa al den Ulykke, som jeg vil føre over dette Sted og over dets Indbyggere. Og de bragte Kongen Svar tilbage.
29 Padixaⱨ adǝm ǝwǝtip, Yǝⱨuda bilǝn Yerusalemning ⱨǝmmǝ aⱪsaⱪallirini qaⱪirtip kǝldi.
Da sendte Kongen hen og lod alle de Ældste samles i Juda og Jerusalem.
30 Padixaⱨ Pǝrwǝrdigarning ɵyigǝ qiⱪti; barliⱪ Yǝⱨudadiki ǝr kixilǝr wǝ Yerusalemda turuwatⱪanlarning ⱨǝmmisi, kaⱨinlar bilǝn Lawiylar, xundaⱪla barliⱪ hǝlⱪ, ǝng kiqikidin tartip qongiƣiqǝ ⱨǝmmisi uning bilǝn billǝ qiⱪti. Andin Pǝrwǝrdigarning ɵyidǝ tepilƣan ǝⱨdǝ kitabining ⱨǝmmǝ sɵzlrini ularƣa oⱪup bǝrdi.
Og Kongen gik op i Herrens Hus og alle Judas Mænd og Indbyggerne i Jerusalem, Præsterne og Leviterne og alt Folket, baade store og smaa, og han læste for deres Øren alle Ordene i Pagtens Bog, som var funden i Herrens Hus.
31 Padixaⱨ ɵz ornida turup Pǝrwǝrdigarning aldida: — Pǝrwǝrdigarƣa ǝgixip pütün ⱪǝlbim wǝ pütkül jenim bilǝn Uning ǝmrlirini, ⱨɵküm-guwaⱨliⱪliri wǝ bǝlgilimilirini tutup, uxbu kitabta pütülgǝn ǝⱨdigǝ ǝmǝl ⱪilimǝn dǝp ɵzini ǝⱨdigǝ baƣlidi.
Og Kongen stod paa sit Sted og gjorde en Pagt for Herrens Ansigt, at han vilde vandre efter Herren og holde hans Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke af sit ganske Hjerte og af sin ganske Sjæl for at opfylde Pagtens Ord, som vare skrevne i denne Bog.
32 Xuning bilǝn hǝlⱪning ⱨǝmmisimu ǝⱨdǝ aldida turup uningƣa ɵzini baƣlidi. U yǝnǝ Yerusalemda turuwatⱪanlarning ⱨǝmmisini wǝ Binyamindiki hǝlⱪnimu bu ǝⱨdǝ aldida turƣuzup uningƣa ɵzini baƣlatti. Xuning bilǝn Yerusalemda turuwatⱪanlar Hudaning, yǝni ata-bowilirining Hudasining ǝⱨdisi boyiqǝ ix ⱪilidiƣan boldi.
Og han lod alle dem, som bleve fundne i Jerusalem og i Benjamin, træde til, og Jerusalems Indbyggere gjorde efter Guds, deres Fædres Guds, Pagt.
33 Yosiya Israillarƣa ⱪaraxliⱪ yurtlardin barliⱪ yirginqlik nǝrsilǝrni qiⱪirip taxlap, Israilda turuwatⱪanlarning ⱨǝmmisini Pǝrwǝrdigar Hudasining hizmitigǝ kiridiƣan ⱪildi. [Yosiyaning] barliⱪ künliridǝ hǝlⱪ ata-bowilirining Hudasi bolƣan Pǝrwǝrdigarƣa ǝgixixtin ⱨeq yanmidi.
Og Josias borttog alle Vederstyggeligheder af alle Lande, som hørte Israels Børn til, og han holdt dem alle, som fandtes i Israel, til at tjene Herren deres Gud; i alle hans Dage vege de ikke fra Herren, deres Fædres Gud.
