Tarih-tǝzkirǝ 2 23
1 Yǝttinqi yili, Yǝⱨoyada jasarǝtkǝ kelip, Yǝroⱨamning oƣli Azariya, Yǝⱨoⱨananning oƣli Ismail, Obǝdning oƣli Azariya, Adayaning oƣli Maaseyaⱨ wǝ Zikrining oƣli Əlixafat ⱪatarliⱪ birⱪanqǝ yüzbexini qaⱪirip ular bilǝn ǝⱨdǝ tüzdi.
Men i det syvende År tog Jojada Mod til sig og indgik Pagt med Hundredførerne Azarja, Jerhams Søn, Jisjmael, Johanans Søn, Azarja, Obeds Søn, Ma'aseja, Adajas Søn, og Elisjafat, Zikris Søn.
2 Ular Yǝⱨuda zeminini arilap, Yǝⱨudadiki ⱨǝrⱪaysi xǝⱨǝrlǝrdin Lawiylarni wǝ Israildiki qong yolbaxqilarni yiƣdi; ular Yerusalemƣa kelixti.
De drog Juda rundt og samlede Leviterne fra alle Judas Byer og Overhovederne for Israels Fædrenehuse, og de kom så til Jerusalem.
3 Pütkül jamaǝt Hudaning ɵyidǝ padixaⱨ bilǝn ǝⱨdilǝxti. Yǝⱨoyada ularƣa: — Padixaⱨning oƣli Pǝrwǝrdigarning Dawutning ǝwladliri toƣruluⱪ wǝdǝ ⱪilƣinidǝk qoⱪum sǝltǝnǝt ⱪilidu.
Så sluttede hele Forsamlingen i Guds Hus en Pagt med Kongen. Og Jojada sagde til dem: "Se, Kongesønnen skal være Konge efter det Løfte, HERREN har givet om Davids Sønner!
4 Mana silǝr ⱪilixinglar kerǝk bolƣan ix xuki: — Xabat künidǝ pasibanliⱪ nɵwiti kǝlgǝn kaⱨinlar bilǝn Lawiylarning üqtin biri ⱨǝrⱪaysi dǝrwazilarni muⱨapizǝt ⱪilsun;
Og således skal I gøre: Den Tredjedel af eder Præster og Leviter, der rykker ind om Sabbaten, skal tjene som Dørvogtere;
5 üqtin biri padixaⱨ ordisini, üqtin biri «Ul dǝrwazisi»ni muⱨapizǝt ⱪilsun; baxⱪilarning ⱨǝmmisi Pǝrwǝrdigar ɵyining ⱨoylilirida bolsun.
den anden Tredjedel skal besætte Kongens Palads og den tredje Jesodporten, medens alt Folket skal besætte Forgården etiI HERRENs Hus.
6 Lekin kaⱨinlar ⱨǝm wǝzipǝ ɵtǝydiƣan Lawiylardin bɵlǝk ⱨeqkimni Pǝrwǝrdigarning ɵyigǝ kirgüzmisun (kaⱨin-lawiylar pak-muⱪǝddǝs dǝp ⱨesablanƣaqⱪa kirixigǝ bolidu). Baxⱪa hǝlⱪning ⱨǝrbiri Pǝrwǝrdigar ɵzigǝ bekitkǝn jaylarni kɵzǝt ⱪilsun.
Men ingen må betræde HERRENs Hus undtagen Præsterne og de Leviter, der gør Tjeneste; de må gå derind, thi de er hellige; men hele Folket skal holde sig HERRENs Forskrift efterrettelig.
7 Lawiylarning ⱨǝrbiri ⱪoliƣa ⱪorallirini elip padixaⱨni orap tursun; ɵz mǝyliqǝ muⱪǝddǝs ɵygǝ kirixkǝ urunƣan ⱨǝrkim ɵltürülsun; silǝr padixaⱨ kirip-qiⱪip yürginidǝ uning yenidin ayrilmanglar, — dedi.
Så skal Leviterne, alle med Våben i Hånd, slutte Kreds om Kongen, og enhver, der nærmer sig Templet, skal dræbes. Således skal I være om Kongen, når han går ind, og når han går ud."
8 Lawiylar bilǝn Yǝⱨudalarning ⱨǝmmisi kaⱨin Yǝⱨoyadaning barliⱪ tapiliƣanlirini bǝja kǝltürüxti. Lawiylarning ⱨǝrbiri xabat küni nɵwǝtqilikkǝ kirgǝn wǝ nɵwǝtqiliktin qüxkǝnlǝrni ɵz yenida ⱪaldurup ⱪaldi; qünki kaⱨin Yǝⱨoyada ⱨeqkimni nɵwǝtqiliktin qüxüxkǝ ⱪoymidi.
Leviterne og alle Judæerne gjorde alt, hvad Præsten Jojada havde påbudt, idet de tog hver sine Folk, både dem, der rykkede ud, og dem, der rykkede ind om Sabbaten, thi Præsten Jojada gav ikke Skifterne Orlov.
9 Andin Yǝⱨoyada kaⱨin Dawut padixaⱨning Pǝrwǝrdigarning ɵyidǝ saⱪlaⱪliⱪ nǝyzǝ wǝ ⱪalⱪan-siparlirini yüzbexilarƣa tarⱪitip bǝrdi.
Og Præsten Jojada gav Hundredførerne Spydene og de små og store Skjolde, som havde tilhørt Kong David og var i Guds Hus.
10 U yǝnǝ kɵpqilikni, ⱨǝrbiri ⱪoliƣa ɵz nǝyzisini tutⱪan ⱨalda, ibadǝthanining ong tǝripidin tartip sol tǝripigiqǝ, ⱪurbangaⱨ bilǝn ibadǝthanini boylap padixaⱨning ǝtrapida turƣuzdi.
Derpå opstillede han alt Folket, alle med Spyd i Hånd, fra Templets Sydside til Nordsiden, hen til Alteret og derfra igen hen til Templet, rundt om Kongen.
11 Andin ular xaⱨzadini elip qiⱪip, uning bexiƣa tajni kiygüzüp, uningƣa guwaⱨnamilǝrni berip, uni padixaⱨ ⱪildi; Yǝⱨoyada wǝ uning oƣulliri [huxbuy may bilǝn] uni mǝsiⱨ ⱪildi wǝ «Padixaⱨ yaxisun!» dǝp towlaxti.
Så førte de Kongesønnen ud, satte Kronen og Vidnesbyrdet på ham; derefter udråbte de ham til Konge, og Jojada og hans Sønner salvede ham og råbte: "Kongen leve!"
12 Ataliya hǝlⱪlǝrning qepixip yürgǝnlikini wǝ padixaⱨni tǝriplǝwatⱪanliⱪini anglap, Pǝrwǝrdigarning ɵyigǝ kirip, kɵpqilikning arisiƣa kǝldi.
Da Atalja hørte Larmen af Folket, som løb og jublede for Kongen, gik hun hen til Folket i HERRENs Hus,
13 U ⱪarisa, mana padixaⱨ ɵyning dǝrwazisida, tüwrükning yenida turatti; padixaⱨning yenida ǝmǝldarlar bilǝn kanayqilar tizilƣanidi, barliⱪ yurtning hǝlⱪi xadlinip kanay qelixatti, nǝƣmiqilǝr ⱨǝrhil sazlarni qelip, jamaǝtni baxlap mǝdⱨiyǝ oⱪutuwatatti. Buni kɵrgǝn Ataliya kiyimlirini yirtip: — Asiyliⱪ, asiyliⱪ! — dǝp warⱪirdi.
og der så hun Kongen stå på sin Plads ved Indgangen og Øversterne og Trompetblæserne ved Siden af, medens alt Folket fra Landet jublede og blæste i Trompeterne, og Sangerne med deres Instrumenter ledede Lovsangen. Da sønderrev Atalja sine Klæder og råbte: "Forræderi, Forræderi!"
14 Əmma Yǝⱨoyada kaⱨin ⱪoxunƣa mǝs’ul bolƣan yüzbexilarni qaⱪirtip ularƣa: — Uni sǝpliringlar otturisidin sirtⱪa qiⱪiriwetinglar; kimdǝkim uningƣa ǝgǝxsǝ ⱪiliqlansun, dǝp buyrudi. Qünki kaⱨin: — Uni Pǝrwǝrdigarning ɵyi iqidǝ ɵltürmǝnglar, dǝp eytⱪanidi.
Men Præsten Jojada bød Hundredførerne, Hærens Befalingsmænd: "Før hende uden for Forgårdene og hug enhver ned, der følger hende, thi - sagde Præsten - I må ikke dræbe hende i HERRENs Hus!"
15 Xuning bilǝn ular uningƣa yol boxitip bǝrdi; u ordining «At dǝrwazisi» bilǝn padixaⱨning ordisiƣa kirgǝndǝ [lǝxkǝrlǝr] uni xu yǝrdǝ ɵltürdi.
Så greb de hende, og da hun ad Hesteporten var kommet til Kongens Palads, dræbte de hende der.
16 Yǝⱨoyada, pütkül jamaǝt wǝ padixaⱨ birliktǝ: «Pǝrwǝrdigarning hǝlⱪi bolayli» degǝn bir ǝⱨdini tüzüxti.
Men Jojada sluttede Pagt mellem sig og hele Folket og Kongen om, at de skulde være HERRENS folk.
17 Andin barliⱪ hǝlⱪ Baalning buthanisiƣa berip uni buzup taxlidi; uning ⱪurbangaⱨliri bilǝn mǝbudlirini qeⱪip parǝ-parǝ ⱪilip, Baalning kaⱨini Mattanni ⱪurbangaⱨlarning aldida ɵltürdi.
Og alt Folket begav sig til Ba'als Hus og nedbrød det; Altrene og Billederne huggede de i Stykker, og Ba'als Præst Mattan dræbte deforan Altrene.
18 Andin keyin Yǝⱨoyada kaⱨin Pǝrwǝrdigarning ɵyidiki barliⱪ mǝs’uliyǝtlǝrni Lawiy ⱪǝbilisining kaⱨinlirining ⱪoliƣa tapxurdi. Kaⱨinlarni bolsa, ǝslidǝ Pǝrwǝrdigarning ɵy ixliriƣa nɵwǝt bilǝn ⱪaraxⱪa, Pǝrwǝrdigarƣa atap kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪ sunuxⱪa Dawut tǝyinligǝnidi. Ular ⱪurbanliⱪlarni Dawutning kɵrsǝtmiliri boyiqǝ, huxal-huramliⱪ iqidǝ nǝƣmǝ-nawa oⱪuƣan ⱨalda Musaƣa tapxurulƣan Tǝwrat-ⱪanunida pütülginidǝk sunuxⱪa mǝs’ul idi.
Derpå satte Jojada Vagtposter ved HERRENs Hus under Ledelse af Præsterne og Leviterne, som David havde tildelt HERRENs Hus, for at de skulde bringe HERREN Brændofre, som det er foreskrevet i Mose Lov, under Jubel og Sang efter Davids Anordning;
19 [Yǝⱨoyada] yǝnǝ Pǝrwǝrdigar ɵyining ⱨǝrⱪaysi dǝrwaziliriƣa dǝrwaziwǝnlǝrni tǝyinlidiki, ⱨǝrⱪandaⱪ ixlardin napak ⱪilinƣan adǝmlǝr kirgüzülmǝytti.
og han opstillede Dørvogterne ved HERRENs Hus's Porte, for at ingen, der i nogen Måde var uren, skulde gå derind;
20 U yǝnǝ yüzbexiliri, aⱪsɵngǝklǝr, hǝlⱪ iqidiki yolbaxqilar wǝ yurtning ⱨǝmmǝ hǝlⱪini baxlap kelip, padixaⱨni Pǝrwǝrdigar ɵyidin elip qüxüp, «Yuⱪiriⱪi dǝrwaza» arⱪiliⱪ ordiƣa ǝkirip, padixaⱨliⱪ tǝhtigǝ olturƣuzdi.
og han tog Hundredførerne og Stormændene og Folkets overordnede og alt Folket fra Landet og førte Kongen ned fra HERRENs Hus; de gik igennem Øvreporten til Kongens Palads og satte Kongen på Kongetronen.
21 Yurtning barliⱪ hǝlⱪi xadlinatti; ular Ataliyani ⱪiliqlap ɵltürgǝndin keyin, xǝⱨǝr tinq bolup ⱪaldi.
Da glædede alt Folket fra Landet sig, og Byen holdt sig rolig. Men Atalja huggede de ned.
