Petrus 1 3
1 Xuningƣa ohxax, i ayallar, silǝr ǝrliringlarƣa boysununglar. Xundaⱪ ⱪilsanglar, ⱨǝtta sɵz-kalamƣa itaǝt ⱪilmaydiƣan ǝrlǝr bolsa, ɵz ayalining bu pǝzilitidin tǝsirlinip, ihlasmǝnlik bilǝn ɵtküzgǝn pak yürüx-turuxinglarƣa ⱪarap, gǝp-sɵzsizla ⱪayil ⱪilinidu.
Ligesaa, I Hustruer! underordner eder under eders egne Mænd, for at, selv om nogle ere genstridige imod Ordet, de kunne vindes uden Ord ved Hustruernes Vandel,
naar de iagttage eders kyske Vandel i Frygt.
3 Güzǝllikinglar sirtⱪi kɵrünüxtin, yǝni alaⱨidǝ ɵrüwalƣan qeqinglar wǝ taⱪiƣan altun zibu-zinnǝtlǝrdin yaki esil kiyimlǝrdin bolmisun,
Eders Prydelse skal ikke være den udvortes med Haarfletning og paahængte Guldsmykker eller Klædedragt,
4 bǝlki «ⱪǝlbinglardiki ɵzünglar», yǝni mɵmin wǝ tinq roⱨtin bolƣan qirimas güzǝlliktin bolsun; bundaⱪ [güzǝllik] Hudaning aldida intayin ⱪimmǝtliktur.
men Hjertets skjulte Menneske med den sagtmodige og stille Aands uforkrænkelige Prydelse, hvilket er meget kosteligt for Gud.
5 Qünki burunⱪi qaƣlarda, Hudaƣa ümidini baƣliƣan ihlasmǝn ayallar dǝl muxundaⱪ [güzǝllik bilǝn] ɵzlirini zinnǝtlǝp, ǝrlirigǝ itaǝt ⱪilatti.
Thi saaledes var det ogsaa, at fordum de hellige Kvinder, som haabede paa Gud, prydede sig, idet de underordnede sig under deres egne Mænd,
6 Dǝl muxundaⱪ yolda Saraⱨ Ibraⱨimni «ƣojam» dǝp atap, uning sɵzlirigǝ boysunatti. Silǝr ⱨeqⱪandaⱪ wǝswǝsilǝrdin ⱪorⱪmay ixlarni durus ⱪilsanglar, silǝrmu [Saraⱨning] pǝrzǝntliri bolƣan bolisilǝr.
som Sara var Abraham lydig, hun kaldte ham Herre, hun, hvis Børn I ere blevne, naar I gøre det gode og ikke frygte nogen Rædsel.
7 Xuningƣa ohxax, ǝy ǝrlǝr, silǝrmu ayalliringlar bilǝn turuxta, ularni ayal kixilǝr bizdin ajiz bǝndilǝr dǝp bilip ularni qüxinip yetinglar; silǝr ular bilǝn [Huda] xapaǝt ⱪilƣan ⱨayatⱪa ortaⱪ mirashor bolup, ularni ⱨɵrmǝt ⱪilinglar. Xundaⱪ ⱪilsanglar, dualiringlar tosalƣuƣa uqrimaydu.
Ligesaa I Mænd! lever med Forstand sammen med eders Hustruer som med et svagere Kar, og beviser dem Ære som dem, der ogsaa ere Medarvinger til Livets Naadegave, for at eders Bønner ikke skulle hindres.
8 Ahirida, ⱨǝmminglar bir niyǝt bir mǝⱪsǝttǝ, bir-biringlarƣa ⱨǝmdǝrd bolup, bir-biringlarni ⱪerindaxlarqǝ sɵyünglar, iq-baƣri yumxaⱪ wǝ kǝmtǝr bolunglar.
Og til Slutning værer alle enssindede, medlidende, kærlige imod Brødrene, barmhjertige, ydmyge;
9 Yamanliⱪⱪa yamanliⱪ, aⱨanǝtkǝ aⱨanǝt bilǝn ǝmǝs, ǝksiqǝ, bǝht tilǝx bilǝn jawab ⱪayturunglar. Qünki silǝr dǝl bu ixⱪa qaⱪirilƣansilǝr; xuning bilǝn ɵzünglar bǝhtkǝ mirashor bolisilǝr.
betaler ikke ondt med ondt, eller Skældsord med Skældsord, men tværtimod velsigner, thi dertil bleve I kaldede, at I skulle arve Velsignelse.
10 Qünki [muⱪǝddǝs yazmilarda yezilƣinidǝk]: — «Kimki ⱨayatni sɵyüp, yahxi kün kɵrgüqi bolay desǝ, Tilini yamanliⱪtin tartsun, Lǝwliri mǝkkarliⱪtin neri bolsun;
Thi „den, som vil elske Livet og se gode Dage, skal holde sin Tunge fra ondt og sine Læber fra at tale Svig;
11 Yamanliⱪtin ɵzini tartip, Güzǝl ǝmǝllǝrni ⱪilip yürsun; Aman-hatirjǝmlikni izdǝp, uni ⱪoƣlap yürsun.
han vende sig fra ondt og gøre godt; han søge Fred og jage efter den!
12 Qünki Pǝrwǝrdigarning kɵzi ⱨǝⱪⱪaniylarning üstidǝ turidu, Uning ⱪuliⱪi ularning iltijaliriƣa oquⱪ turidu; Lekin Pǝrwǝrdigarning yüzi rǝzillik yürgüzgüqilǝrgǝ ⱪarxi turidu».
Thi Herrens Øjne ere over de retfærdige, og hans Øren til deres Bøn; men Herrens Ansigt er over dem, som gøre ondt.‟
13 Əgǝr silǝr daim yahxi ixlarni ⱪilixⱪa intilsǝnglar, kim silǝrgǝ yamanliⱪ ⱪilar?
Og hvem er der, som kan volde eder ondt, dersom I ere nidkære for det gode?
14 Lekin ⱨǝtta ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ yolida azab-oⱪubǝt qǝksǝnglarmu, ohxaxla bǝhtliksilǝr! Lekin ularning wǝⱨimisidin ⱪorⱪmanglar wǝ alaⱪzadǝ bolmanglar;
Men om I ogsaa maatte lide for Retfærdigheds Skyld, ere I salige. Nærer ingen Frygt for dem, og forfærdes ikke;
15 bǝlki ⱪǝlbinglarda Rǝb Mǝsiⱨni ⱨǝmmidin üstün dǝp bilinglar; silǝrdǝ bolƣan ümidning sǝwǝbini soriƣanlarƣa mɵmin-mulayimliⱪ wǝ ihlasliⱪ bilǝn jawab berixkǝ ⱨǝmixǝ tǝyyar turunglar.
men helliger den Herre Kristus i eders Hjerter, altid rede til at forsvare eder over for enhver, som kræver eder til Regnskab for det Haab, der er i eder, men med Sagtmodighed og Frygt,
16 Ⱨǝrdaim wijdaninglarni pak tutunglar; xuning bilǝn silǝrgǝ «yamanliⱪ ⱪilƣuqilar» dǝp tɵⱨmǝt ⱪilƣanlar silǝrning Mǝsiⱨdǝ bolƣan pǝzilǝtlik yürüx-turuxunglarni kɵrüp, ɵzliri ⱪilƣan tɵⱨmǝtlǝrdin hijil bolsun.
idet I have en god Samvittighed, for at de, der laste eders gode Vandel i Kristus, maa blive til Skamme, naar de bagtale eder som Ugerningsmænd.
17 Qünki Hudaning iradisi xundaⱪ bolsa, yahxiliⱪ ⱪilƣininglar üqün azab-oⱪubǝt qǝksǝnglar, bu yaman ix ⱪilƣininglar tüpǝylidin azab-oⱪubǝt qǝkkininglardin ǝwzǝl, [ǝlwǝttǝ].
Thi det er bedre, om det saa er Guds Villie, at lide, naar man gør godt, end naar man gør ondt.
18 Qünki Mǝsiⱨ bizni Huda bilǝn yaraxturux üqün, yǝni Ⱨǝⱪⱪaniy Bolƣuqi ⱨǝⱪⱪaniy ǝmǝslǝrni dǝp, birla ⱪetimliⱪ azab-oⱪubǝt qǝkti; gǝrqǝ U tǝn jǝⱨǝttǝ ɵltürülgǝn bolsimu, lekin roⱨta janlanduruldi;
Thi ogsaa Kristus led een Gang for Synder, en retfærdig for uretfærdige, for at han kunde føre os hen til Gud, han, som led Døden i Kødet, men blev levendegjort i Aanden,
19 xuning bilǝn U solap ⱪoyulƣan roⱨlarning yeniƣa muxu roⱨiy ⱨayatliⱪi bilǝn berip, [Ɵzining bu ƣǝlibisini] jakarlidi.
i hvilken han ogsaa gik hen og prædikede for Aanderne, som vare i Forvaring,
20 [solap ⱪoyulƣan] bu roⱨlar burunⱪi zamanda, yǝni Nuⱨ [pǝyƣǝmbǝr]ning künliridǝ, kemǝ yasiliwatⱪan mǝzgildǝ Huda sǝwrqanliⱪ bilǝn [kixilǝrning towa ⱪilixini] kütkinidǝ, Uningƣa itaǝtsizlik ⱪildi. Pǝⱪǝt xu kemigǝ kirgǝn birⱪanqisi, yǝni jǝmiy sǝkkiz jan su arⱪiliⱪ ⱪutⱪuzuldi.
som fordum vare genstridige, dengang Guds Langmodighed ventede i Noas Dage, medens Arken byggedes, i hvilken faa, nemlig otte, Sjæle bleve frelste igennem Vand,
21 Mana bu «suƣa qɵmüldürüx»ning bexariti bolƣan. Əmdi qɵmüldürüx — bǝdǝnning kirdin tazilinixi ǝmǝs, bǝlki adǝmning pak wijdan bilǝn Əysa Mǝsiⱨning tirildürülüxi arⱪiliⱪ Hudadin tiligǝn tǝlipi — bizni ⱨazir ⱪutⱪuzuwatidu
hvilket nu ogsaa frelser eder i sit Modbillede som Daab, der ikke er Fjernelse af Kødets Urenhed, men en god Samvittigheds Pagt med Gud ved Jesu Kristi Opstandelse,
22 (Mǝsiⱨ [tirilip] ǝrxkǝ qiⱪip, pǝrixtilǝr, barliⱪ roⱨiy ⱨoⱪuⱪdarlar wǝ küqlüklǝr Uningƣa bosunduruldi wǝ u Hudaning ong yenida turmaⱪta).
han, som er faren til Himmelen og er ved Guds højre Haand, efter at Engle og Myndigheder og Kræfter ere ham underlagte.
