< Padixaⱨlar 1 1 >

1 Dawut padixaⱨ heli yaxinip ⱪalƣanidi; uni yotⱪan-ǝdiyal bilǝn yapsimu, u issimaytti.
Da Kong David var gammel og til Aars, kunne han ikke blive varm, skønt man dækkede ham til med Tæpper.
2 Hizmǝtkarliri uningƣa: — Ƣojam padixaⱨ ɵzliri üqün, aldilirida turidiƣan bir pak ⱪiz tapⱪuzayli; u padixaⱨtin hǝwǝr elip, silining ⱪuqaⱪlirida yatsun; xuning bilǝn ƣojam padixaⱨ issiyla — dedi.
Da sagde hans Folk til ham: »Det er bedst, man søger efter en ung Jomfru til min Herre Kongen, for at hun kan være om Kongen og pleje ham; naar hun ligger i din Favn, bliver min Herre Kongen varm!«
3 Ular pütkül Israil zeminini kezip güzǝl bir ⱪizni izdǝp yürüp, ahiri Xunamliⱪ Abixagni tepip padixaⱨning aldiƣa elip kǝldi.
Saa søgte de efter en smuk ung Pige i hele Israels Land og fandt Abisjag fra Sjunem og bragte hende til Kongen.
4 Ⱪiz intayin güzǝl idi; u padixaⱨtin hǝwǝr elip uning hizmitidǝ bolatti, ǝmma padixaⱨ uningƣa yeⱪinqiliⱪ ⱪilmaytti.
Hun var en saare smuk Pige: og hun plejede Kongen og gik ham til Haande; men Kongen havde ikke Omgang med hende.
5 Əmma Ⱨaggitning oƣli Adoniya mǝrtiwisini kɵtürmǝkqi bolup: «Mǝn padixaⱨ bolimǝn» dedi. U ɵzigǝ jǝng ⱨarwiliri bilǝn atliⱪlarni wǝ aldida yüridiƣan ǝllik ǝskǝrni tǝyyar ⱪildi
Adonija, Haggits Søn, dristede sig til at sige: »Jeg vil være Konge!« Og han skaffede sig Vogne og Heste og halvtredsindstyve Mænd til at løbe foran sig.
6 (uning atisi ⱨeqⱪaqan: «Nemixⱪa bundaⱪ ⱪilisǝn?» dǝp, uningƣa tǝnbiⱨ-tǝrbiyǝ beripmu baⱪmiƣanidi ⱨǝm u naⱨayiti kelixkǝn yigit bolup, anisi uni Abxalomdin keyin tuƣⱪanidi).
Hans Fader havde ingen Sinde irettesat ham og sagt: »Hvorfor bærer du dig saaledes ad?« Han havde et saare smukt Ydre og var den ældste efter Absalom.
7 U Zǝruiyaning oƣli Yoab wǝ kaⱨin Abiyatar bilǝn mǝsliⱨǝt ⱪilixip turdi. Ular bolsa Adoniyaƣa ǝgixip uningƣa yardǝm berǝtti.
Han underhandlede med Joab, Zerujas Søn, og Præsten Ebjatar; de tog Adonijas Parti og støttede ham,
8 Lekin kaⱨin Zadok wǝ Yǝⱨoyadaning oƣli Binaya, Natan pǝyƣǝmbǝr, Ximǝy, Rǝy wǝ Dawutning ɵz palwanliri Adoniyaƣa ǝgǝxmidi.
mens Præsten Zadok, Jojadas Søn Benaja, Profeten Natan, Sjim'i og Re'i og Davids Kærnetropper ikke sluttede sig til Adonija.
9 Adoniya ⱪoy, kala wǝ bordiƣan torpaⱪlarni Ən-Rogǝlning yenidiki Zoⱨǝlǝt degǝn taxta soydurup, ⱨǝmmǝ aka-ukilirini, yǝni padixaⱨning oƣulliri bilǝn padixaⱨning hizmitidǝ bolƣan ⱨǝmmǝ Yǝⱨudalarni qaⱪirdi.
Adonija lod nu slagte Smaakvæg, Hornkvæg og Fedekvæg ved Slangestenen, der staar ved Rogelkilden, og indbød alle sine Brødre, Kongesønnerne, og alle de judæiske Mænd, der stod i Kongens Tjeneste;
10 Lekin Natan pǝyƣǝmbǝr, Binaya, palwanlar wǝ ɵz inisi Sulaymanni u qaⱪirmidi.
men Profeten Natan, Benaja, Kærnetropperne og sin Broder Salomo indbød han ikke.
11 Natan bolsa Sulaymanning anisi Bat-Xebaƣa: — «Anglimidingmu? Ⱨaggitning oƣli Adoniya padixaⱨ boldi, lekin ƣojimiz Dawut uningdin hǝwǝrsiz.
Da sagde Natan til Batseba, Salomos Moder: »Du har vel hørt, at Adonija, Haggits Søn, har opkastet sig til Konge uden vor Herre Davids Vidende?
12 Əmdi mana, ɵz jening wǝ oƣlung Sulaymanning jenini ⱪutⱪuzuxⱪa mening sanga bir mǝsliⱨǝt beriximkǝ ijazǝt bǝrgǝysǝn.
Lad mig nu give dig et Raad, for at du kan redde dit eget og din Søn Salomos Liv:
13 Dawut padixaⱨning aldiƣa berip uningƣa: — Ƣojam padixaⱨ ɵzliri ⱪǝsǝm ⱪilip ɵz kǝminilirigǝ wǝdǝ ⱪilip: «Sening oƣlung Sulayman mǝndin keyin padixaⱨ bolup tǝhtimdǝ olturidu» degǝn ǝmǝsmidilǝ? Xundaⱪ turuⱪluⱪ nemixⱪa Adoniya padixaⱨ bolidu? — degin.
Du skal gaa ind til Kong David og sige til ham: Herre Konge, du har jo tilsvoret din Trælkvinde: Din Søn Salomo skal være Konge efter mig og sidde paa min Trone! Hvorfor har da Adonija opkastet sig til Konge?
14 Mana, padixaⱨ bilǝn sɵzlixip turƣiningda, mǝnmu sening kǝyningdin kirip sɵzüngni ispatlaymǝn, — dedi.
Og medens du endnu staar og taler med Kongen, kommer jeg til og bekræfter dine Ord!«
15 Bat-Xeba iqkiri ɵygǝ padixaⱨning ⱪexiƣa kirdi (padixaⱨ tolimu ⱪerip kǝtkǝnidi, Xunamliⱪ Abixag padixaⱨning hizmitidǝ boluwatatti).
Da gik Batseba ind til Kongen i hans Værelse — Kongen var meget gammel, og Abisjag fra Sjunem gik ham til Haande —
16 Bat-Xeba padixaⱨⱪa engixip tǝzim ⱪildi. Padixaⱨ: — Nemǝ tǝliping bar? — dǝp soridi.
og Batseba bøjede sig og kastede sig til Jorden for Kongen. Da sagde Kongen: »Hvad ønsker du?«
17 U uningƣa: — I ƣojam, sili Pǝrwǝrdigar Hudaliri bilǝn ɵz dedǝklirigǝ: «Sening oƣlung Sulayman mǝndin keyin padixaⱨ bolup tǝhtimdǝ olturidu» dǝp ⱪǝsǝm ⱪilƣanidila.
Hun svarede: »Herre, du har jo tilsvoret din Trælkvinde ved HERREN din Gud: Din Søn Salomo skal være Konge efter mig og sidde paa min Trone!
18 Əmdi mana, Adoniya padixaⱨ boldi! Lekin i ƣojam padixaⱨ, silining uningdin hǝwǝrliri yoⱪ.
Men se, nu har Adonija opkastet sig til Konge uden dit Vidende, Herre Konge!
19 U kɵp kalilarni, bordaⱪ torpaⱪlar bilǝn ⱪoylarni soydurup, padixaⱨning ⱨǝmmǝ oƣullirini, Abiyatar kaⱨinni wǝ ⱪoxunning sǝrdari Yoabni qaⱪirdi. Lekin ⱪulliri Sulaymanni u qaⱪirmidi.
Han har ladet slagte Hornkvæg, Fedekvæg og Smaakvæg i Mængde og indbudt alle Kongesønnerne, Præsten Ebjatar og Hærføreren Joab, men din Træl Salomo har han ikke indbudt.
20 Əmdi, i ƣojam padixaⱨ, pütkül Israilning kɵzliri siligǝ tikilmǝktǝ, ular ƣojam padixaⱨning ɵzliridin keyin tǝhtliridǝ kimning olturidiƣanliⱪi toƣrisida ularƣa hǝwǝr berixlirini kütixiwatidu;
Paa dig, Herre Konge, er hele Israels Øjne rettet, for at du skal give dem til Kende, hvem der skal være din Efterfølger og sidde paa min Herre Kongens Trone.
21 bir ⱪararƣa kǝlmisilǝ, ƣojam padixaⱨ ɵz ata-bowiliri bilǝn billǝ uhlaxⱪa kǝtkǝndin keyin, mǝn bilǝn oƣlum Sulayman gunaⱨkar sanilip ⱪalarmizmikin, — dedi.
Ellers gælder det mit og min Søn Salomos Liv, naar min Herre Kongen har lagt sig til Hvile hos sine Fædre!«
22 Mana, u tehi padixaⱨ bilǝn sɵzlixip turƣinida Natan pǝyƣǝmbǝrmu kirip kǝldi.
Medens hun endnu talte med Kongen, kom Profeten Natan,
23 Ular padixaⱨⱪa: — Natan pǝyƣǝmbǝr kǝldi, dǝp hǝwǝr bǝrdi. U padixaⱨning aldiƣa kiripla, yüzini yǝrgǝ yeⱪip turup padixaⱨⱪa tǝzim ⱪildi.
og det blev meldt Kongen: »Profeten Natan er her!« Saa traadte han frem for Kongen og kastede sig paa sit Ansigt til Jorden for ham.
24 Natan: — I ƣojam padixaⱨ, sili Adoniya mǝndin keyin padixaⱨ bolup mening tǝhtimdǝ olturidu, dǝp eytⱪanidilimu?
Derpaa sagde Natan: »Herre Konge, du har vel sagt, at Adonija skal være Konge efter dig og sidde paa din Trone?
25 Qünki u bügün qüxüp, kɵp buⱪa, bordiƣan torpaⱪlar bilǝn ⱪoylarni soydurup, padixaⱨning ⱨǝmmǝ oƣullirini, ⱪoxunning sǝrdarlirini, Abiyatar kaⱨinni qaⱪirdi; wǝ mana, ular uning aldida yǝp-iqip: «Yaxisun padixaⱨ Adoniya!» — dǝp towlaxmaⱪta.
Thi han er i Dag draget ned og har ladet slagte Hornkvæg, Fedekvæg og Smaakvæg i Mængde og indbudt alle Kongesønnerne, Hærførerne og Præsten Ebjatar, og nu spiser og drikker de sammen med ham og raaber: Leve Kong Adonija!
26 Lekin ⱪulliri bolƣan meni, Zadok kaⱨinni, Yǝⱨoyadaning oƣli Binayani wǝ ⱪulliri bolƣan Sulaymanni u qaⱪirmidi.
Men han har hverken indbudt mig, din Træl, eller Præsten Zadok eller Benaja, Jojadas Søn, eller din Træl Salomo!
27 Ƣojam padixaⱨ kimning ɵzliridin keyin ƣojam padixaⱨning tǝhtidǝ olturidiƣanliⱪini ɵz ⱪulliriƣa uⱪturmay u ixni buyrudilimu? — dedi.
Er det virkelig sket efter min Herre Kongens Befaling, uden at du har ladet dine Trælle vide, hvem der skal sidde paa min Herre Kongens Trone efter dig?«
28 Dawut padixaⱨ: — Bat-Xebani aldimƣa ⱪiqⱪiringlar, dedi. U padixaⱨning aldiƣa kirip, uning aldida turdi.
Da svarede Kong David: »Kald mig Batseba hid!« Og hun traadte frem for Kongen og stillede sig foran ham.
29 Padixaⱨ bolsa: — Jenimni ⱨǝmmǝ ⱪiyinqiliⱪtin ⱪutⱪuzƣan Pǝrwǝrdigarning ⱨayati bilǝn ⱪǝsǝm ⱪilimǝnki,
Da svor Kongen og sagde: »Saa sandt HERREN, der udløste mig af al min Nød, lever:
30 mǝn ǝslidǝ Israilning Hudasi Pǝrwǝrdigar bilǝn sanga ⱪǝsǝm ⱪilip: «Sening oƣlung Sulayman mǝndin keyin padixaⱨ bolup ornumda mening tǝhtimdǝ olturidu» dǝp eytⱪinimdǝk, bügünki kündǝ mǝn bu ixni qoⱪum wujudⱪa qiⱪirimǝn, — dedi.
Som jeg tilsvor dig ved HERREN, Israels Gud, at din Søn Salomo skulde være Konge efter mig og sidde paa min Trone i mit Sted, saaledes vil jeg handle i Dag!«
31 Wǝ Bat-Xeba yüzini yǝrgǝ yeⱪip turup padixaⱨⱪa tǝzim ⱪilip: — Ƣojam Dawut padixaⱨ ǝbǝdiy yaxisun! — dedi.
Da bøjede Batseba sig med sit Ansigt til Jorden og faldt ned for Kongen og sagde: »Maatte min Herre, Kong David, leve evindelig!«
32 Dawut padixaⱨ: — Zadok kaⱨinni, Natan pǝyƣǝmbǝrni, Yǝⱨoyadaning oƣli Binayani aldimƣa qaⱪiringlar, dedi. Ular padixaⱨning aldiƣa kǝldi.
Derpaa sagde Kong David: »Kald mig Præsten Zadok, Profeten Natan og Benaja, Jojadas Søn, hid!« Og de traadte frem for Kongen.
33 Padixaⱨ ularƣa: — Ƣojanglarning hizmǝtkarlirini ɵzünglarƣa ⱪoxup, Sulaymanni ɵz ⱪeqirimgǝ mindürüp, Giⱨonƣa elip beringlar;
Da sagde Kongen til dem: »Tag eders Herres Folk med eder, sæt min Søn Salomo paa mit eget Muldyr og før ham ned til Gihon.
34 u yǝrdǝ Zadok kaⱨin bilǝn Natan pǝyƣǝmbǝr uni Israilning üstigǝ padixaⱨ boluxⱪa mǝsiⱨ ⱪilsun. Andin kanay qelip: — Sulayman padixaⱨ yaxisun! dǝp towlanglar.
Der skal Præsten Zadok og Profeten Natan salve ham til Konge over Israel, og I skal støde i Hornet og raabe: Leve Kong Salomo!
35 Andin u tǝhtimdǝ olturuxⱪa bu yǝrgǝ kǝlgǝndǝ, uningƣa ǝgixip menginglar; u mening ornumda padixaⱨ bolidu; qünki mǝn uni Israil bilǝn Yǝⱨudaning üstigǝ padixaⱨ boluxⱪa tǝyinlidim, — dedi.
Saa skal I følge ham herop, og han skal gaa hen og sætte sig paa min Trone og være Konge i mit Sted; thi det er ham, jeg har udset til Fyrste over Israel og Juda!«
36 Yǝⱨoyadaning oƣli Binaya padixaⱨⱪa jawab berip: — Amin! Ƣojam padixaⱨning Hudasi Pǝrwǝrdigarmu xundaⱪ buyrusun!
Da svarede Benaja, Jojadas Søn, Kongen: »Det ske! Maatte HERREN, min Herre Kongens Gud, gøre saaledes!
37 Pǝrwǝrdigar ƣojam padixaⱨ bilǝn billǝ bolƣandǝk, Sulayman bilǝn billǝ bolup, uning tǝhtini ƣojam Dawut padixaⱨningkidin tehimu uluƣ ⱪilƣay! — dedi.
Maatte HERREN være med Salomo, som han har været med min Herre Kongen, og gøre hans Trone endnu mægtigere end min Herre Kong Davids!«
38 Zadok kaⱨin, Natan pǝyƣǝmbǝr, Yǝⱨoyadaning oƣli Binaya wǝ Kǝrǝtiylǝr bilǝn Pǝlǝtiylǝr qüxüp, Sulaymanni Dawut padixaⱨning ⱪeqiriƣa mindürüp, Giⱨonƣa elip bardi.
Derpaa drog Præsten Zadok, Profeten Natan og Benaja, Jojadas Søn, og Kreterne og Pleterne ned og satte Salomo paa Kong Davids Muldyr og førte ham til Gihon;
39 Zadok kaⱨin ibadǝt qediridin may bilǝn tolƣan bir münggüzni elip, Sulaymanni mǝsiⱨ ⱪildi. Andin ular kanay qaldi. Hǝlⱪning ⱨǝmmisi: — Sulayman padixaⱨ yaxisun! — dǝp towlaxti.
og Præsten Zadok tog Oliehornet fra Teltet og salvede Salomo; de stødte i Hornet, og hele Folket raabte: »Leve Kong Salomo!«
40 Hǝlⱪning ⱨǝmmisi uning kǝynidin ǝgixip, sunay qelip zor xadliⱪ bilǝn yǝr yerilƣudǝk tǝntǝnǝ ⱪilixti.
Saa fulgte hele Folket ham op og Folket spillede paa Fløjter og jublede højt, saa at Jorden var ved at revne af deres Raab.
41 Əmdi Adoniya wǝ uning bilǝn jǝm bolƣan meⱨmanlar ƣizalinip qiⱪⱪanda, xuni anglidi. Yoab kanay awazini angliƣanda: — Nemixⱪa xǝⱨǝrdǝ xunqǝ ⱪiyⱪas-sürǝn selinidu? — dǝp soridi.
Det hørte Adonija og alle hans Gæster, netop som de var færdige med Maaltidet, og da Joab hørte Hornets Klang, sagde han: »Hvorfor er der saa stort Røre i Byen?«
42 U tehi sɵzini tügǝtmǝyla, mana Abiyatar kaⱨinning oƣli Yonatan kǝldi. Adoniya uningƣa: — Kirgin, ⱪǝysǝr adǝmsǝn, qoⱪum bizgǝ hux hǝwǝr elip kǝlding, — dedi.
Endnu medens han talte, kom Jonatan, Præsten Ebjatars Søn. Adonija sagde: »Kom herhen, thi du er en brav Mand og bringer godt nyt!«
43 Yonatan Adoniyaƣa jawab berip: — Undaⱪ ǝmǝs! Ƣojimiz Dawut padixaⱨ Sulaymanni padixaⱨ ⱪildi!
Men Jonatan svarede og sagde til Adonija: »Tværtimod; vor Herre Kong David har gjort Salomo til Konge!
44 Wǝ padixaⱨ ɵzi uningƣa Zadok kaⱨinni, Natan pǝyƣǝmbǝrni, Yǝⱨoyadaning oƣli Binayani wǝ Kǝrǝtiylǝr bilǝn Pǝlǝtiylǝrni ⱨǝmraⱨ ⱪilip ǝwitip, uni padixaⱨning ⱪeqiriƣa mindürdi;
Kongen sendte Præsten Zadok, Profeten Natan, Benaja, Jojadas Søn, og Kreterne og Pleterne med ham, og de satte ham paa Kongens Muldyr;
45 andin Zadok kaⱨin bilǝn Natan pǝyƣǝmbǝr uni padixaⱨ boluxⱪa Giⱨonda mǝsiⱨ ⱪildi. Ular u yǝrdin qiⱪip xadliⱪ ⱪilip, pütkül xǝⱨǝrni ⱪiyⱪas-sürǝn bilǝn lǝrzigǝ saldi. Siz anglawatⱪan sada dǝl xudur.
og Præsten Zadok og Profeten Natan salvede ham til Konge ved Gihon; derefter drog de under Jubel op derfra, og der blev Røre i Byen; det var den Larm, I hørte.
46 Uning üstigǝ Sulayman ⱨazir padixaⱨliⱪ tǝhtidǝ olturiwatidu.
Salomo satte sig ogsaa paa Kongetronen;
47 Yǝnǝ kelip padixaⱨning hizmǝtkarliri kelip ƣojimiz Dawut padixaⱨⱪa: «Hudaliri Sulaymanning namini siliningkidin ǝwzǝl ⱪilip, tǝhtini siliningkidin uluƣ ⱪilƣay!» dǝp bǝht tilǝp mubarǝklǝxkǝ kelixti. Padixaⱨ ɵzi yatⱪan orunda sǝjdǝ ⱪildi
tilmed kom Kongens Folk og lykønskede vor Herre Kong David med de Ord: Maatte din Gud gøre Salomos Navn endnu herligere end dit og hans Trone mægtigere end din! Og Kongen tilbad paa sit Leje;
48 wǝ padixaⱨ: — «Bügün mening tǝhtimgǝ olturƣuqi birsini tǝyinligǝn, ɵz kɵzlirimgǝ xuni kɵrgüzgǝn Israilning Hudasi Pǝrwǝrdigar mubarǝklǝnsun!» — dedi — dedi.
ydermere sagde han: Lovet være HERREN, Israels Gud, som i Dag har ladet en Mand sætte sig paa min Trone, endnu medens jeg selv kan se det!«
49 Xuni anglap Adoniyaning barliⱪ meⱨmanliri ⱨoduⱪup, ornidin ⱪopup ⱨǝrbiri ɵz yoliƣa kǝtti.
Da blev alle Adonijas Gæster skrækslagne og brød op og gik hver sin Vej;
50 Adoniya bolsa Sulaymandin ⱪorⱪup, ornidin ⱪopup, [ibadǝt qediriƣa] berip ⱪurbangaⱨning münggüzlirini tutti.
men Adonija frygtede for Salomo og ilede hen og greb fat om Alterets Horn.
51 Sulaymanƣa xundaⱪ hǝwǝr berilip: — «Adoniya Sulayman padixaⱨtin ⱪorⱪidu; qünki mana, u ⱪurbangaⱨning münggüzlirini tutup turup: — «Sulayman padixaⱨ bügün manga xuni ⱪǝsǝm ⱪilsunki, u ɵz ⱪulini ⱪiliq bilǝn ɵltürmǝslikkǝ wǝdǝ ⱪilƣay» dedi», — deyildi.
Og man meldte Salomo: »Se, Adonija frygter for Kong Salomo, og se, han har grebet fat om Alterets Horn og siger: Kong Salomo skal først sværge mig til, at han ikke vil lade sin Træl slaa ihjel med Sværd!«
52 Sulayman: — U durus adǝm bolsa bexidin bir tal qaq yǝrgǝ qüxmǝydu. Lekin uningda rǝzillik tepilsa, ɵlidu, dedi.
Da sagde Salomo: »Dersom han opfører sig som en brav Mand, skal der ikke krummes et Haar paa hans Hoved; men gribes han i noget ondt, skal han dø!«
53 Sulayman padixaⱨ adǝm ǝwitip uni ⱪurbangaⱨdin elip kǝldi. U kelip Sulayman padixaⱨning aldida engixip tǝzim ⱪildi. Sulayman uningƣa: — Ɵz ɵyünggǝ kǝtkin, — dedi.
Derpaa sendte Kong Salomo Bud og lod ham hente ned fra Alteret; og han kom og kastede sig ned for Kong Salomo. Da sagde Salomo til ham: »Gaa til dit Hjem!«

< Padixaⱨlar 1 1 >