Padixaⱨlar 1 22
1 Üq yilƣiqǝ Suriyǝ bilǝn Israilning otturisida jǝng bolmiƣaqⱪa, ular tinqliⱪta ɵtti.
De holdt sig nu rolige i tre Aar, der var ikke Krig mellem Aram og Israel.
2 Üqinqi yilda bolsa Yǝⱨudaning padixaⱨi Yǝⱨoxafat Israilning padixaⱨini yoⱪlap bardi.
Og i det tredje Aar drog Kong Josafat af Juda ned til Israels Konge.
3 Israilning padixaⱨi ɵz hizmǝtkarliriƣa: — Gileadtiki Ramot bizningki ikǝnlikini bilisilǝrƣu? Xundaⱪ ikǝn, nemixⱪa biz jim olturup, tehiqǝ Suriyǝning padixaⱨining ⱪolidin uni almaymiz? — dedi.
Da sagde Israels Konge til sine Folk: »I ved jo, at Ramot i Gilead hører os til, og dog rører vi os ikke for at tage det fra Arams Konge!«
4 U Yǝⱨoxafatⱪa: — Jǝng ⱪilƣili mening bilǝn Gileadtiki Ramotⱪa berixⱪa maⱪul bolamdila? — dǝp soridi. Yǝⱨoxafat Israilning padixaⱨiƣa jawab berip: — Biz silining-mening dǝp ayrimaymiz; mening hǝlⱪim ɵzlirining hǝlⱪidur, mening atlirim silining atliridur, dedi.
Og han sagde til Josafat: »Vil du drage med i Krig mod Ramot i Gilead?« Josafat svarede Israels Konge: »Jeg som du, mit Folk som dit, mine Heste som dine!«
5 Lekin Yǝⱨoxafat Israilning padixaⱨiƣa: — Ɵtünimǝnki, bügün awwal Pǝrwǝrdigarning sɵzini sorap kɵrgǝyla, dedi.
Josafat sagde fremdeles til Israels Konge: »Spørg dog først om, hvad HERREN siger!«
6 Xuning bilǝn Israilning padixaⱨi pǝyƣǝmbǝrlǝrni, yǝni tɵt yüzqǝ adǝmni yiƣdurup ulardin: — Soⱪuxⱪili Gileadtiki Ramotⱪa qiⱪsam bolamdu, yoⱪ? — dǝp soriwidi, ular: — Qiⱪⱪin, Rǝb uni padixaⱨning ⱪoliƣa beridu, deyixti.
Da lod Israels Konge Profeterne kalde sammen, henved 400 Mand, og spurgte dem: »Skal jeg drage i Krig mod Ramot i Gilead, eller skal jeg lade være?« De svarede: »Drag derop, saa skal HERREN give det i Kongens Haand!«
7 Lekin Yǝⱨoxafat bolsa: — Bulardin baxⱪa, yol soriƣudǝk Pǝrwǝrdigarning birǝr pǝyƣǝmbiri yoⱪmu? — dǝp soridi.
Men Josafat spurgte: »Er her ikke endnu een af HERRENS Profeter, vi kan spørge?«
8 Israilning padixaⱨi Yǝⱨoxafatⱪa jawab berip: — Pǝrwǝrdigardin yol soraydiƣan yǝnǝ bir adǝm bar; lekin u mening toƣramda ⱪutluⱪni ǝmǝs, bǝlki balayi’apǝtni kɵrsitip bexarǝt bǝrgǝqkǝ, mǝn uni ɵq kɵrimǝn. U bolsa Imlaⱨning oƣli Mikayadur, dedi. Yǝⱨoxafat: — I aliyliri, sili undaⱪ demigǝyla, dedi.
Israels Konge svarede: »Her er endnu en Mand, ved hvem vi kan raadspørge HERREN; men jeg hader ham, fordi han aldrig spaar mig godt, kun ondt; det er Mika, Jimlas Søn.« Men Josafat sagde: »Saaledes maa Kongen ikke tale!«
9 Andin Israilning padixaⱨi bir qakirini qaⱪirip uningƣa: — Qaⱪⱪan berip, Imlaⱨning oƣli Mikayani qaⱪirtip kǝl, dǝp buyrudi.
Da kaldte Israels Konge paa en Hofmand og sagde: »Hent hurtig Mika, Jimlas Søn!«
10 Əmdi Israilning padixaⱨi bilǝn Yǝⱨudaning padixaⱨi Yǝⱨoxafat xaⱨanǝ kiyimlirini kiyixip, Samariyǝning dǝrwazisining aldidiki hamanda ⱨǝrbiri ɵz tǝhtidǝ olturuxti. Ularning aldida pǝyƣǝmbǝrlǝrning ⱨǝmmisi bexarǝt bǝrmǝktǝ idi.
Imidlertid sad Israels Konge og Kong Josafat af Juda, iført deres Skrud, hver paa sin Trone i Samarias Portaabning, og alle Profeterne spaaede foran dem.
11 Kǝnanaⱨning oƣli Zǝdǝkiya bolsa ɵzi tɵmürdin münggüzlǝrni yasap qiⱪip: — Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — «Muxu münggüzlǝr bilǝn Suriylǝrni yoⱪatⱪuqǝ üsüp ursila», dedi.
Da lavede Zidkija, Kena'anas Søn, sig Horn af Jern og sagde: »Saa siger HERREN: Med saadanne skal du støde Aramæerne ned, til de er tilintetgjort!«
12 Ⱨǝmmǝ pǝyƣǝmbǝrlǝr xuningƣa ohxax bexarǝt berip: «Gileadtiki Ramotⱪa qiⱪip sɵzsiz muwǝppǝⱪiyǝt ⱪazinila; qünki Pǝrwǝrdigar uni padixaⱨning ⱪoliƣa tapxuridikǝn», deyixti.
Og alle Profeterne spaaede det samme og sagde: »Drag op mod Ramot i Gilead, saa skal Lykken følge dig, og HERREN vil give det i Kongens Haand!«
13 Mikayani ⱪiqⱪirƣili barƣan hǝwǝrqi uningƣa: — Mana, ⱨǝmmǝ pǝyƣǝmbǝrlǝr birdǝk padixaⱨⱪa yahxi hǝwǝr bǝrmǝktǝ; ǝmdi ɵtünimǝn, sening sɵzüngmu ularning sɵzi bilǝn birdǝk bolup, yahxi bir hǝwǝrni bǝrgin, dedi.
Men Budet, der var gaaet efter Mika, sagde til ham: Se, Profeterne har alle som een givet Kongen gunstigt Svar. Tal du nu som de og giv gunstigt Svar!
14 Əmma Mikaya: — Pǝrwǝrdigarning ⱨayati bilǝn ⱪǝsǝm ⱪilimǝnki, Pǝrwǝrdigar manga nemǝ eytsa, mǝn xuni eytimǝn, dedi.
Men Mika svarede: »Saa sandt HERREN lever: Hvad HERREN siger mig, det vil jeg tale!«
15 U padixaⱨning aldiƣa kǝlgǝndǝ padixaⱨ uningdin: I Mikaya, jǝng ⱪilƣili Gileadtiki Ramotⱪa qiⱪsaⱪ bolamdu, yoⱪ? — dǝp soriwidi, u uningƣa jawab berip: — Qiⱪip muwǝppǝⱪiyǝt ⱪazinisǝn; qünki Pǝrwǝrdigar xǝⱨǝrni padixaⱨning ⱪoliƣa beridu, dedi.
Da han kom til Kongen, spurgte denne ham: »Mika, skal vi drage i Krig mod Ramot i Gilead, eller skal vi lade være?« Da svarede han: »Drag derop, saa skal Lykken følge dig, og HERREN vil give det i Kongens Haand!«
16 Lekin padixaⱨ uningƣa: — Mǝn sanga ⱪanqǝ ⱪetim Pǝrwǝrdigarning namida rast gǝptin baxⱪisini manga eytmasliⱪⱪa ⱪǝsǝm iqküzüxüm kerǝk?! — dedi.
Men Kongen sagde til ham: »Hvor mange Gange skal jeg besvære dig, at du ikke siger mig andet end Sandheden i HERRENS Navn?«
17 Mikaya: — Mǝn pütkül Israilning taƣlarda padiqisiz ⱪoylardǝk tarilip kǝtkǝnlikini kɵrdüm. Pǝrwǝrdigar: «Bularning igisi yoⱪ; bularning ⱨǝrbiri tinq-aman ɵz ɵyigǝ ⱪaytsun», dedi, — dedi.
Da sagde han: Jeg saa hele Israel spredt paa Bjergene som en Hjord uden Hyrde: og HERREN sagde: De Folk har ingen Herre, lad dem vende tilbage i Fred, hver til sit!
18 Israilning padixaⱨi Yǝⱨoxafatⱪa: — Mana, mǝn siligǝ «U mening toƣramda ⱪutluⱪni ǝmǝs, bǝlki ⱨaman balayi’apǝtni kɵrsitip bexarǝt beridu», demigǝnmidim? — dedi.
Israels Konge sagde da til Josafat: »Sagde jeg dig ikke, at han aldrig spaar mig godt, kun ondt!«
19 Mikaya yǝnǝ: — Xunga Pǝrwǝrdigarning sɵzini angliƣin; mǝn Pǝrwǝrdigarning ɵz tǝhtidǝ olturƣanliⱪini, asmanning pütkül ⱪoxunliri uning yenida, ong wǝ sol tǝripidǝ turƣanliⱪini kɵrdüm.
Da sagde Mika: »Saa hør da HERRENS Ord! Jeg saa HERREN sidde paa sin Trone og hele Himmelens Hær staa til højre og venstre for ham;
20 Pǝrwǝrdigar: «Kim Aⱨabni Gileadtiki Ramotⱪa qiⱪip, xu yǝrdǝ ⱨalak boluxⱪa aldaydu?» — dedi. Birsi undaⱪ, birsi mundaⱪ deyixti;
og HERREN sagde: Hvem vil daare Akab, saa han drager op og falder ved Ramot i Gilead? En sagde nu eet, en anden et andet;
21 xu waⱪitta bir roⱨ qiⱪip Pǝrwǝrdigarning aldida turup: «Mǝn berip alday», dedi. Pǝrwǝrdigar uningdin: «Ⱪandaⱪ usul bilǝn aldaysǝn?» — dǝp soriwidi,
men saa traadte en Aand frem og stillede sig foran HERREN og sagde: Jeg vil daare ham! HERREN spurgte ham: Hvorledes?
22 u: — «Mǝn qiⱪip uning ⱨǝmmǝ pǝyƣǝmbǝrlirining aƣzida yalƣanqi bir roⱨ bolimǝn», dedi. Pǝrwǝrdigar: — «Uni aldap ilkinggǝ alalaysǝn; berip xundaⱪ ⱪil» — dedi.
Han svarede: Jeg vil gaa hen og blive en Løgnens Aand i alle hans Profeters Mund! Da sagde HERREN: Ja, du kan daare ham; gaa hen og gør det!
23 Mana ǝmdi Pǝrwǝrdigar sening bu ⱨǝmmǝ pǝyƣǝmbǝrliringning aƣziƣa yalƣanqi bir roⱨni saldi; Pǝrwǝrdigar sening toƣrangda balayi’apǝt kɵrsitip sɵzlidi» — dedi.
Se, saaledes har HERREN lagt en Løgnens Aand i alle disse dine Profeters Mund, thi HERREN har ondt i Sinde imod dig!«
24 Xuni anglap Kǝnanaⱨning oƣli Zǝdǝkiya kelip Mikayaning kaqitiƣa birni selip: — Pǝrwǝrdigarning Roⱨi ⱪaysi yol bilǝn mǝndin ɵtüp, sanga sɵz ⱪilixⱪa bardi?! — dedi.
Da traadte Zidkija, Kena'as Søn, frem og slog Mika paa Kinden og sagde: »Ad hvilken Vej skulde HERRENS Aand have forladt mig for at tale til dig?«
25 Mikaya jawab berip: — Ɵzüngni yoxurux üqün iqkiridiki ɵygǝ yügürgǝn künidǝ xuni kɵrisǝn, dedi.
Men Mika sagde: »Det skal du faa at se, den Dag du flygter fra Kammer til Kammer for at skjule dig!«
26 Israilning padixaⱨi ǝmdi: — Mikayani elip ⱪayturup berip, xǝⱨǝr ⱨakimi Amon bilǝn padixaⱨning oƣli Yoaxⱪa tapxurup,
Saa sagde Israels Konge: »Tag Mika og bring ham tilbage til Amon, Byens Øverste, og Kongesønnen Joasj
27 ularƣa tapilap: «Padixaⱨ mundaⱪ dǝydu: — Uni zindanƣa solap mǝn tinq-aman yenip kǝlgüqilik ⱪiynap nan bilǝn suni az-az berip turunglar» — degin, dǝp buyrudi.
og sig: Saaledes siger Kongen: Kast denne Mand i Fængsel og sæt ham paa Trængselsbrød og Trængselsvand, indtil jeg kommer uskadt tilbage!«
28 Mikaya: — Əgǝr sǝn ⱨǝⱪiⱪǝtǝn tinq-aman yenip kǝlsǝng, Pǝrwǝrdigar mening wasitǝm bilǝn sɵz ⱪilmiƣan bolidu, dedi. Andin u yǝnǝ: — Əy jamaǝt, ⱨǝrbiringlar anglanglar, dedi.
Men Mika sagde: »Kommer du uskadt tilbage, saa har HERREN ikke talet ved mig!« Og han sagde: »Hør, alle I Folkeslag!«
29 Israilning padixaⱨi bilǝn Yǝⱨudaning padixaⱨi Yǝⱨoxafat Gileadtiki Ramotⱪa qiⱪti.
Saa drog Israels Konge og Kong Josafat af Juda op mod Ramot i Gilead.
30 Israilning padixaⱨi Yǝⱨoxafatⱪa: — Mǝn baxⱪa ⱪiyapǝtkǝ kirip jǝnggǝ qiⱪay; sili bolsila ɵz kiyimlirini kiyip qiⱪⱪayla, dedi. Israilning padixaⱨi baxⱪa ⱪiyapǝt bilǝn jǝnggǝ qiⱪti.
Og Israels Konge sagde til Josafat: »Jeg vil forklæde mig, før jeg drager i Kampen; men tag du dine egne Klæder paa!« Og Israels Konge forklædte sig og drog saa i Kampen.
31 Suriyǝning padixaⱨi jǝng ⱨarwiliri üstidiki ottuz ikki sǝrdarƣa: — Qongliri yaki kiqikliri bilǝn ǝmǝs, pǝⱪǝt Israilning padixaⱨi bilǝn soⱪuxunglar, dǝp buyrudi.
Men Arams Konge havde givet sine to og tredive Vognstyrere den Befaling: »I maa ikke angribe nogen, være sig høj eller lav, uden Israels Konge alene!«
32 wǝ xundaⱪ boldiki, jǝng ⱨarwilirining sǝrdarliri Yǝⱨoxafatni kɵrgǝndǝ: — Uni qoⱪum Israilning padixaⱨi dǝp, uningƣa ⱨujum ⱪilƣili buruldi. Lekin Yǝⱨoxafat pǝryad kɵtürdi.
Da nu Vognstyrerne fik Øje paa Josafat, tænkte de: »Det er sikkert Israels Konge!« Og de rettede deres Angreb mod ham. Da gav Josafat sig til at raabe;
33 jǝng ⱨarwilirining sǝrdarliri uning Israilning padixaⱨi ǝmǝslikini kɵrgǝndǝ uni ⱪoƣlimay, burulup ketip ⱪelixti.
og da Vognstyrerne opdagede, at det ikke var Israels Konge, trak de sig bort fra ham.
34 Əmma birǝylǝn ⱪarisiƣila bir oⱪya etiwidi, oⱪ Israilning padixaⱨining sawutining mürisidin tɵwǝnki uliⱪidin ɵtüp tǝgdi. U ⱨarwikexigǝ: Ⱨarwini yandurup meni sǝptin qiⱪarƣin; qünki mǝn yaridar boldum, dedi.
Men en Mand, der skød en Pil af paa Lykke og Fromme, ramte Israels Konge mellem Remmene og Brynjen. Da sagde han til sin Vognstyrer: »Vend og før mig ud af Slaget, thi jeg er saaret!«
35 U küni jǝng barƣanseri ⱪattiⱪ boldi. Padixaⱨ bolsa Suriylǝrning udulida ɵz jǝng ⱨarwisiƣa yɵlinip ɵrǝ turdi. Zǝhmidin ⱪeni ⱨarwining tegigiqǝ eⱪip, kǝq kirgǝndǝ u ɵldi.
Men Kampen blev haardere og haardere den Dag, og Kongen holdt sig oprejst i sin Vogn over for Aramæerne til Aften, skønt Blodet fra Saaret flød ned i Bunden at Vognen; men om Aftenen døde han.
36 Kün patarda ⱪoxun arisida bir ⱪattiⱪ sada anglinip: — Ⱨǝr adǝm ɵz xǝⱨirigǝ yansun! Ⱨǝrbiri ɵz yurtiƣa yenip kǝtsun! — deyildi.
Da Solen gik ned, gik det Raab gennem Lejren: »Enhver drage hjem til sin By og sit Land,
37 Padixaⱨ ɵldi, kixilǝr uni Samariyǝgǝ elip kǝldi; ular padixaⱨni Samariyǝdǝ dǝpnǝ ⱪildi.
thi Kongen er død!« Saa kom de til Samaria, og de jordede Kongen der.
38 Birsi padixaⱨning ⱨarwisini Samariyǝning kɵlidǝ [yuƣanda] (bu kɵl paⱨixǝ ayallar yuyunidiƣan jay idi), Pǝrwǝrdigarning eytⱪan sɵzi ǝmǝlgǝ axurulup, itlar uning ⱪenini yalidi.
Og da man skyllede Vognen ved Samarias Dam, slikkede Hundene hans Blod, og Skøgerne badede sig deri efter det Ord, HERREN havde talet.
39 Aⱨabning baxⱪa ixliri, ⱪilƣanlirining ⱨǝmmisi, jümlidin uning yasiƣan «pil qix sariyi» wǝ bina ⱪilƣan ⱨǝmmǝ xǝⱨǝrlǝr toƣruluⱪ «Israil padixaⱨlirining tarih-tǝzkiriliri» degǝn kitabta pütülgǝn ǝmǝsmidi?
Hvad der ellers er at fortælle om Akab, alt, hvad han gjorde, Elfenbenshuset, han lod opføre, og alle de Byer, han befæstede, staar jo optegnet i Israels Kongers Krønike.
40 Aⱨab ata-bowiliri arisida uhlidi. Andin uning oƣli Aⱨaziya ornida padixaⱨ boldi.
Saa lagde Akab sig til Hvile hos sine Fædre; og hans Søn Ahazja blev Konge i hans Sted.
41 Asaning oƣli Yǝⱨoxafat Israilning padixaⱨi Aⱨabning sǝltǝnitining tɵtinqi yilida Yǝⱨudaƣa padixaⱨ boldi.
Josafat, Asas Søn, blev Konge over Juda i Kong Akab af Israels fjerde Regeringsaar.
42 Yǝⱨoxafat padixaⱨ bolƣanda ottuz bǝx yaxta idi, u Yerusalemda yigirmǝ bǝx yil sǝltǝnǝt ⱪildi. Uning anisining ismi Azubaⱨ bolup, u Xilⱨining ⱪizi idi.
Josafat var fem og tredive Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede fem og tyve Aar i Jerusalem. Hans Moder hed Azuba og var en Datter af Sjilhi.
43 U ⱨǝr ixta atisi Asaning barliⱪ yollirida yürüp, ulardin qiⱪmay Pǝrwǝrdigarning nǝziridǝ durus bolƣanni ⱪilatti. Pǝⱪǝt «yuⱪiri jaylar»la yoⱪitilmiƣanidi; halayiⱪ yǝnila «yuⱪiri jaylar»da ⱪurbanliⱪ ⱪilip huxbuy yaⱪatti.
Han vandrede nøje i sin Fader Asas Spor og veg ikke derfra, idet han gjorde, hvad der var ret i HERRENS Øjne.
44 Wǝ Yǝⱨoxafat bilǝn Israilning padixaⱨi otturisida tinqliⱪ boldi.
Kun blev Offerhøjene ikke fjernet, og Folket blev ved at ofre og tænde Offerild paa Højene.
45 Yǝⱨoxafatning baxⱪa ixliri, uning kɵrsǝtkǝn ⱪudriti, ⱪandaⱪ jǝng ⱪilƣanliri toƣrisida «Yǝⱨuda padixaⱨlirining tarih-tǝzkiriliri» degǝn kitabta pütülgǝn ǝmǝsmidi?
Og Josafat havde Fred med Israels Konge.
46 U atisi asaning künliridǝ zemindin ⱪoƣliwetilmigǝn kǝspiy bǝqqiwazlarni zeminidin ⱨǝydǝp qiⱪardi.
Hvad der ellers er at fortælle om Josafat, de Heltegerninger, han udførte, og de Krige, han førte, staar jo optegnet i Judas Kongers Krønike.
47 U waⱪitta Edomning padixaⱨi yoⱪ idi, bǝlki bir waliy ⱨɵküm sürǝtti.
De sidste af Mandsskøgerne, som var tilbage fra hans Fader Asas Tid, udryddede han af Landet.
48 Yǝⱨoxafat Ofirdin altun elip kelix üqün bir «Tarxix kemǝ» ǝtritini ⱪurdi. Lekin kemilǝr ⱨeqyǝrgǝ baralmidi; qünki ular Əzion-Gǝbǝrdǝ urulup wǝyran bolƣanidi.
Paa den Tid var der ingen Konge i Edom.
49 U waⱪitta Aⱨabning oƣli Aⱨaziya Yǝⱨoxafatⱪa: — Mening hizmǝtkarlirim sening hizmǝtkarliring bilǝn kemilǝrdǝ barsun, dedi. Lekin Yǝⱨoxafat unimidi.
Kong Josafats Statholder byggede et Tarsisskib til Fart paa Ofir efter Guld; men der kom intet ud af det, da Skibet gik under ved Ezjongeber.
50 Yǝⱨoxafat ɵz ata-bowiliri arisida uhlidi wǝ «Dawutning xǝⱨiri»dǝ ata-bowilirining ⱪǝbrisidǝ dǝpnǝ ⱪilindi. Andin oƣli Yǝⱨoram ornida padixaⱨ boldi.
Da foreslog Ahazja, Akabs Søn, Josafat at lade sine Folk sejle med hans; men Josafat afslog det.
51 Aⱨabning oƣli Aⱨaziya Yǝⱨudaning padixaⱨi Yǝⱨoxafatning sǝltǝnitining on yǝttinqi yilida Samariyǝdǝ Israilning üstidǝ padixaⱨ bolup ikki yil sǝltǝnǝt ⱪildi.
Saa lagde Josafat sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet hos sine Fædre i sin Fader Davids By og hans Søn Joram blev Konge i hans Sted.
52 U Pǝrwǝrdigarning nǝziridǝ rǝzil bolƣanni ⱪilip atisining yolida wǝ anisining yolida yürüp, xundaⱪla Israilni gunaⱨⱪa putlaxturƣan Nibatning oƣli Yǝroboamning yolida mangdi;
Ahazja, Akabs Søn, blev Konge over Israel i Samaria i Kong Josafat af Judas syttende Regeringsaar, og han herskede to Aar over Israel.
53 u atisi ⱪilƣanning ⱨǝmmisini ⱪilip, Baalning ⱪulluⱪida bolup, uningƣa sǝjdǝ ⱪilip, Israilning Hudasi Pǝrwǝrdigarning ƣǝzipini ⱪozƣidi.
Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, og vandrede i sin Faders og sin Moders Spor og i Jeroboams, Nebats Søns, Spor, han, som forledte Israel til at synde. Han dyrkede Ba'al og tilbad ham og krænkede HERREN, Israels Gud, nøjagtigt som hans Fader havde gjort.
