Padixaⱨlar 1 12
1 Rǝⱨoboam Xǝⱪǝmgǝ bardi; qünki pütkül Israil uni padixaⱨ tikligili Xǝⱪǝmgǝ kǝlgǝnidi.
Og Roboam drog til Sikem; thi al Israel var kommen til Sikem for at gøre ham til Konge.
2 Nibatning oƣli Yǝroboam xu ixni angliƣanda, xundaⱪ boldiki, u tehi Misirda idi (qünki Yǝroboam Sulayman padixaⱨtin ⱪeqip Misirda turuwatatti).
Og det skete, der Jeroboam, Nebats Søn, hørte det — han var endnu i Ægypten, hvorhen han var flygtet fra Kong Salomos Ansigt, og Jeroboam boede i Ægypten,
3 Əmdi ular adǝm ǝwǝtip uni qaⱪirtip kǝldi. Xuning bilǝn Yǝroboam wǝ pütkül Israil jamaiti kelip Rǝⱨoboamƣa sɵz ⱪilip:
og de sendte hen og kaldte ham — saa kom Jeroboam og al Israels Menighed, og de talte med Roboam og sagde:
4 — Silining atiliri boynimizƣa salƣan boyunturuⱪini eƣir ⱪildi. Sili ǝmdi atilirining bizgǝ ⱪoyƣan ⱪattiⱪ tǝlǝpliri bilǝn eƣir boyunturuⱪini yeniklitip bǝrsilǝ, silining hizmǝtliridǝ bolimiz, deyixti.
Din Fader gjorde vort Aag haardt; men gør du os nu din Faders haarde Tjeneste og hans svare Aag, som han lagde paa os, lettere, saa ville vi tjene dig.
5 U ularƣa: — Ⱨazirqǝ ⱪaytip üq kündin keyin andin ⱪeximƣa yǝnǝ kelinglar, dedi. Xuning bilǝn hǝlⱪ tarilip kǝtti.
Og han sagde til dem: Gaar hen endnu i tre Dage, og kommer igen til mig; og Folket gik.
6 Rǝⱨoboam padixaⱨ ɵz atisi Sulayman ⱨayat waⱪtida uning hizmitidǝ turƣan moysipitlardin mǝsliⱨǝt sorap: — Bu hǝlⱪⱪǝ beridiƣan jawabim toƣrisida nemǝ mǝsliⱨǝt kɵrsitisilǝr? — dedi.
Og Kong Roboam raadførte sig med de ældste, som havde staaet for hans Fader Salomos Ansigt, der han var levende, og sagde: Hvorledes raade I at give dette Folk Svar tilbage?
7 Ular uningƣa: — Əgǝr sili raziliⱪ bilǝn bügün bu hǝlⱪning hizmitidǝ bolimǝn desilǝ, (wǝ dǝrwǝⱪǝ ularning hizmitidǝ bolsila) ularƣa yahxi sɵzlǝr bilǝn jawab ⱪilsila, ular silining barliⱪ künliridǝ hizmǝtliridǝ bolidu, dedi.
Og de sagde til ham saaledes: Dersom du vil være dette Folk til Tjeneste i Dag, og tjene dem og svare dem vel og tale gode Ord til dem, da blive de dine Tjenere alle Dage.
8 Lekin u moysipitlarning kɵrsǝtkǝn mǝsliⱨǝtini ⱪayrip ⱪoyup, ɵzi bilǝn qong bolƣan, aldida hizmitidǝ boluwatⱪan yaxlardin mǝsliⱨǝt sorap
Men han forlod de ældstes Raad, som de madede ham, og raadførte sig med de unge, som vare opvoksede med ham, dem som stode for hans Ansigt.
9 ularƣa: — Manga «Silining atiliri bizgǝ salƣan boyunturuⱪni yeniklǝtkǝyla» dǝp tiligǝn bu hǝlⱪⱪǝ jawab beriximiz toƣruluⱪ ⱪandaⱪ mǝsliⱨǝt berisilǝr? — dedi.
Og han sagde til dem: Hvad raade I, at vi skulle give dette Folk for Svar tilbage, som talte til mig, sigende: Gør du os dette Aag lettere, som din Fader lagde paa os?
10 Uning bilǝn qong bolƣan bu yaxlar uningƣa: — «Silining atiliri boyunturuⱪimizni eƣir ⱪildi, ǝmdi sili uni bizgǝ yenik ⱪilƣayla» dǝp eytⱪan bu hǝlⱪⱪǝ sɵz ⱪilip: — «Mening qimqilaⱪ barmiⱪim atamning belidin tomraⱪtur.
Og de unge, som vare opvoksede med ham, talte til ham, sigende: Saa skal du sige til det Folk, som talte til dig og sagde: Din Fader gjorde vort Aag svart, men gør du os det lettere, saa skal du tale til dem: Min Lillefinger skal være tykkere end min Faders Lænder.
11 Atam silǝrgǝ eƣir boyunturuⱪni salƣan, lekin mǝn boyunturuⱪunglarni tehimu eƣir ⱪilimǝn. Atam silǝrgǝ ⱪamqilar bilǝn tǝnbiⱨ-tǝrbiyǝ bǝrgǝn bolsa, mǝn silǝrgǝ «qayanliⱪ ⱪamqilar» bilǝn tǝnbiⱨ berimǝn», degǝyla, — dedi.
Nu da, min Fader lagde eder et svart Aag paa, men jeg, jeg vil gøre eders Aag svarere; min Fader tugtede eder med Svøber, men jeg, jeg vil tugte eder med Skorpioner.
12 Rǝⱨoboam padixaⱨ ularƣa: «Üq kündin keyin andin ⱪeximƣa yǝnǝ kelinglar» deginidǝk, Yǝroboam wǝ barliⱪ hǝlⱪ üqinqi küni uning ⱪexiƣa kǝldi.
Saa kom Jeroboam og alt Folket til Roboam paa den tredje Dag, som Kongen havde talt og sagt: Kommer igen til mig paa den tredje Dag!
13 Padixaⱨ moysipitlarning uningƣa bǝrgǝn mǝsliⱨǝtini taxlap, hǝlⱪⱪǝ ⱪattiⱪliⱪ bilǝn jawab bǝrdi.
Og Kongen svarede Folket haardt og forlod de ældstes Raad, som de havde raadet ham.
14 U yaxlarning mǝsliⱨǝti boyiqǝ ularƣa: — Atam silǝrgǝ eƣir boyunturuⱪni salƣan, lekin mǝn boyunturuⱪunglarni tehimu eƣir ⱪilimǝn. Atam silǝrgǝ ⱪamqilar bilǝn tǝnbiⱨ-tǝrbiyǝ bǝrgǝn bolsa mǝn silǝrgǝ «qayanliⱪ ⱪamqilar» bilǝn tǝnbiⱨ-tǝrbiyǝ berimǝn, dedi.
Og han talte til dem efter de unges Raad og sagde: Min Fader gjorde eders Aag svart, men jeg, jeg vil gøre eders Aag svarere; min Fader tugtede eder med Svøber, men jeg, jeg vil tugte eder med Skorpioner.
15 Xuning bilǝn padixaⱨ hǝlⱪning sɵzini anglimidi. Bu ix Pǝrwǝrdigar tǝripidin bolƣan; qünki buning bilǝn Pǝrwǝrdigarning Xiloⱨluⱪ Ahiyaⱨning wasitisidǝ Nibatning oƣli Yǝroboamƣa eytⱪan sɵzi ǝmǝlgǝ axurulidiƣan boldi.
Og Kongen hørte ikke Folket; thi Aarsagen var fra Herren, for at han kunde stadfæste sit Ord, som Herren havde talt ved Siloniteren Ahia til Jeroboam, Nebats Søn.
16 Pütkül Israil padixaⱨning ularning sɵzigǝ ⱪulaⱪ salmiƣinini kɵrgǝndǝ hǝlⱪ padixaⱨⱪa jawab berip: — Dawuttin bizgǝ nemǝ nesiwǝ bar? Yǝssǝning oƣlida bizning ⱨeq mirasimiz yoⱪtur! Ɵz ɵy-qedirliringlarƣa ⱪaytinglar, i Israil! I Dawut, sǝn ɵz jǝmǝtinggila igǝ bol, — dedi. Xuning bilǝn Israillar ɵz ɵy-qedirliriƣa ⱪaytip ketixti.
Der al Israel saa, at Kongen ikke vilde høre dem, da gav Folket Kongen et Svar tilbage og sagde: Hvad Del have vi da i David? vi have ingen Lod i Isajs Søn; Israel! drag til dine Telte; se nu til dit Hus, o David! Saa gik Israel til sine Telte.
17 Əmma Yǝⱨuda xǝⱨǝrliridǝ olturƣan Israillarƣa bolsa, Yǝroboam ularning üstigǝ ⱨɵküm sürdi.
Dog Israels Børn, som boede i Judas Stæder, over dem regerede Roboam.
18 Rǝⱨoboam padixaⱨ baj-alwan begi Adoramni Israillarƣa ǝwǝtti, lekin pütkül Israil uni qalma-kesǝk ⱪilip ɵltürdi. U qaƣda Rǝⱨoboam padixaⱨ aldirap, ɵzining jǝng ⱨarwisiƣa qiⱪip, Yerusalemƣa tikiwǝtti.
Da sendte Kong Roboam Adoram, som var Rentemester, til dem, og al Israel stenede ham med Stene, saa at han døde; men Kong Roboam brugte al sin Styrke til at komme op i Vognen for at fly til Jerusalem.
19 Xu tǝriⱪidǝ Israil Dawutning jǝmǝtidin yüz ɵrüp, bügüngǝ ⱪǝdǝr uningƣa ⱪarxi qiⱪip kǝldi.
Saa faldt Israel af fra Davids Hus indtil denne Dag.
20 Israilning ⱨǝmmisi Yǝroboamning yenip kǝlgǝnlikini angliƣanda, adǝm ǝwǝtip uni hǝlⱪning jamaitigǝ qaⱪirdi. Ular uni pütkül Israilning üstigǝ rǝsmiy padixaⱨ ⱪildi. Yǝⱨuda ⱪǝbilisidin baxⱪa ⱨeqkim Dawutning jǝmǝtigǝ ǝgǝxmidi.
Og det skete, der al Israel hørte, at Jeroboam var kommen tilbage, da sendte de hen og kaldte ham til Menigheden og gjorde ham til Konge over al Israel; der var ingen, som fulgte efter Davids Hus, undtagen Judas Stamme alene.
21 Rǝⱨoboam Yerusalemƣa ⱪaytip kelip, Israilning jǝmǝti bilǝn jǝng ⱪilip, padixaⱨliⱪni Sulaymanning oƣli bolƣan ɵzigǝ ⱪayturup ǝkilix üqün Yǝⱨudaning pütkül jǝmǝtidin wǝ Binyamin ⱪǝbilisidin bir yüz sǝksǝn ming hillanƣan jǝnggiwar ǝskǝrni toplidi.
Der Roboam kom til Jerusalem, da samlede han alt Judas Hus og Benjamins Stamme, hundrede og firsindstyve Tusinde udvalgte Krigsmænd, for at stride imod Israels Hus, at føre Riget tilbage til Roboam, Salomos Søn.
22 Lekin Hudaning sɵzi Hudaning adimi Xemayaƣa kelip: —
Men Guds Ord skete til Semaja, den Guds Mand, og sagde:
23 «Yǝⱨudaning padixaⱨi, Sulaymanning oƣli Rǝⱨoboamƣa, pütün Yǝⱨuda bilǝn Binyaminning jǝmǝtigǝ wǝ hǝlⱪning ⱪalƣanliriƣa sɵz ⱪilip: —
Tal til Roboam, Salomos Søn, Judas Konge, og til al Judas Hus og Benjamin og til det øvrige Folk, og sig:
24 «Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Ⱨujumƣa qiⱪmanglar, ⱪerindaxliringlar Israillar bilǝn jǝng ⱪilmanglar; ⱨǝrbiringlar ɵz ɵyünglarƣa ⱪaytip ketinglar; qünki bu ix Mǝndindur», degin» — deyildi. Ular Pǝrwǝrdigarning sɵzigǝ ⱪulaⱪ saldi. Pǝrwǝrdigarning sɵzi boyiqǝ ular ɵylirigǝ ⱪaytip kǝtti.
Saaledes sagde Herren: I skulle ikke drage op og ej stride imod eders Brødre, Israels Børn, vender tilbage hver til sit Hus, thi denne Handel er sket af mig; og de adløde Herrens Ord og vendte tilbage for at gaa bort efter Herrens Ord.
25 Yǝroboam bolsa Əfraim taƣliⱪidiki Xǝⱪǝm xǝⱨirini yasap xu yǝrdǝ turdi; keyin u yǝrdin qiⱪip Pǝnuǝlni yasidi.
Og Jeroboam byggede Sikem paa Efraims Bjerg og boede derudi, og han drog ud derfra og byggede Pnuel.
26 Rǝⱨoboam kɵnglidǝ ɵz-ɵzigǝ: — Əmdi padixaⱨliⱪ Dawutning jǝmǝtigǝ yenixi mumkin.
Og Jeroboam tænkte i sit Hjerte: Nu maatte Riget vende tilbage til Davids Hus.
27 Əgǝr bu hǝlⱪ Pǝrwǝrdigarning ɵyidǝ ⱪurbanliⱪ ⱪilixⱪa Yerusalemƣa qiⱪsa, bu hǝlⱪning ⱪǝlbi ɵz ƣojisi, yǝni Yǝⱨuda padixaⱨi Rǝⱨoboamƣa yǝnǝ mayil bolidu, andin ular meni ɵltürüp yǝnǝ Yǝⱨuda padixaⱨi Rǝⱨoboamning tǝripigǝ yanarmikin, dedi.
Dersom dette Folk skal gaa op at gøre Offer i Herrens Hus i Jerusalem, saa maatte dette Folks Hjerte vende tilbage til deres Herre, til Roboam, Judas Konge, ja de maatte slaa mig ihjel og vende tilbage til Roboam, Judas Konge.
28 Padixaⱨ mǝsliⱨǝt sorap, altundin ikki mozay ⱨǝykilini yasitip hǝlⱪⱪǝ: — Yerusalemƣa qiⱪix silǝrgǝ eƣir kelidu. I Israil, mana silǝrni Misir zeminidin qiⱪarƣan ilaⱨlar! — dedi.
Derfor holdt Kongen et Raad og gjorde to Guldkalve; og han sagde til dem: Det er eder for meget at gaa op til Jerusalem; se dine Guder, Israel! som førte dig op af Ægyptens Land.
29 Birini u Bǝyt-Əldǝ, yǝnǝ birini Danda turƣuzup ⱪoydi.
Og han satte den ene i Bethel, og den anden satte han i Dan.
30 Bu ix gunaⱨⱪa sǝwǝb boldi, qünki hǝlⱪ mozaylirining birining aldida bax urƣili ⱨǝtta Danƣiqǝ baratti.
Og denne Gerning blev til Synd; og Folket lige til Dan gik hen til en af dem.
31 U ⱨǝm «egiz jaylar»da [ibadǝt] ɵylirini yasidi wǝ ⱨǝm Lawiydin bolmiƣan adǝmlǝrni kaⱨin ⱪilip tǝyinlǝp ⱪoydi.
Han gjorde Huset paa Højene og gjorde Præster af Folket i Flæng, som ikke vare af Levi Børn.
32 Yǝroboam yǝnǝ sǝkkizinqi ayning on bǝxinqi künini huddi Yǝⱨudaning zeminidiki ⱨeytkǝ ohxax bir ⱨeyt ⱪilip bekitti. U ɵzi ⱪurbangaⱨ üstigǝ ⱪurbanliⱪ ⱪilƣili qiⱪti. Xundaⱪ ⱪilip u Bǝyt-Əldǝ ɵzi ǝtküzgǝn mozay mǝbudlirigǝ ⱪurbanliⱪ ɵtküzdi. U yǝnǝ Bǝyt-Əldǝ saldurƣan xu «egiz jaylar» üqün kaⱨinlarni tǝyinlidi.
Og Jeroboam gjorde en Højtid i den ottende Maaned paa den femtende Dag i Maaneden ligesom Højtiden, som var i Juda, og ofrede paa Alteret; saaledes gjorde han i Bethel for at ofre til Kalvene, som han havde gjort; og han beskikkede Præster i Bethel til Højene, som han havde gjort.
33 U Bǝyt-Əldǝ yasiƣan ⱪurbangaⱨ üstigǝ sǝkkizinqi ayning on bǝxinqi küni (bu ay-künni u ɵz mǝyliqǝ talliƣanidi) ⱪurbanliⱪlarni sunuxⱪa qiⱪti; xu tǝriⱪidǝ u Israillarƣa bir ⱨeyt yaratti; u ɵzi ⱪurbangaⱨ üstigǝ ⱪurbanliⱪlarni sundi wǝ huxbuy yaⱪti.
Og han ofrede paa Alteret, som han havde gjort i Bethel, paa den femtende Dag i den ottende Maaned, i Maaneden, som han havde optænkt af sit eget Hjerte, og gjorde en Højtid for Israels Børn og ofrede paa Alteret til at gøre Røgelse.
