Korintliⱪlarƣa 1 7
1 Əmdi ⱨazir silǝr hetinglarda otturiƣa ⱪoyƣan soallarƣa kelǝyli, — «Ər ayal zatining tenigǝ tǝgmisǝ yahxidur».
Men hvad det angår, hvorom I skreve til mig, da er det godt for en Mand ikke at røre en Kvinde;
2 Durus. Əmma buzuⱪqiliⱪlardin saⱪlinix üqün, ⱨǝrbir ǝrkǝkning ɵzining ayali bolsun, ⱨǝrbir ayalning ɵzining eri bolsun.
men for Utugts Skyld have hver Mand sin egen Hustru, og hver Kvinde have sin egen Mand.
3 Ər ayaliƣa nisbǝtǝn ǝrlik mǝjburiyitini ada ⱪilsun, ayalmu erigǝ nisbǝtǝn ayalliⱪ mǝjburiyitini ada ⱪilsun.
Manden yde Hustruen sin Skyldighed; ligeledes også Hustruen Manden.
4 Ayal ɵz tenining igisi ǝmǝs, bǝlki eri uning igisidur; xuningƣa ohxaxla, ǝr ɵz tenining igisi ǝmǝs, bǝlki ayali uning igisidur.
Hustruen råder ikke over sit eget Legeme, men Manden; ligeså råder heller ikke Manden over sit eget Legeme, men Hustruen.
5 Pǝⱪǝt pütün zeⱨninglar bilǝn dualarƣa berilix mǝⱪsitidǝ ɵz maⱪulluⱪunglar bilǝn waⱪtinqǝ birgǝ yatmasliⱪⱪa kelixkǝndinla baxⱪa, ǝr-ayal ɵzara bir-birining jinsiy ⱨǝⱪ-tǝlipini rǝt ⱪilmisun. Xundaⱪ alaⱨidǝ mǝzgildin keyin yǝnǝ birgǝ bolunglar. Bolmisa, ɵzünglarni tutuwalalmaydiƣanliⱪinglardin Xǝytan silǝrni azdurux pursitini tepixi mumkin.
Unddrager eder ikke hinanden, uden måske med fælles Samtykke, til en Tid, for at I kunne have Ro til Bønnen, og for så atter at være sammen, for at Satan ikke skal friste eder, fordi I ikke formå at være afholdende.
6 Əmma mundaⱪ deyixim buyruⱪ yolida ǝmǝs, bǝlki mǝsliⱨǝt yolididur.
Men dette siger jeg som en Indrømmelse, ikke som en Befaling.
7 Əmdi mǝn barliⱪ adǝmlǝrning manga ohxax [boytaⱪ] boluxini halayttim; lekin bu ixta Hudaning ⱨǝmmǝ adǝmgǝ bǝrgǝn ɵz iltpati bar; birsi undaⱪ, yǝnǝ birsi bundaⱪ.
Jeg ønsker dog, at alle Mennesker måtte være, som jeg selv er; men hver har sin egen Nådegave fra Gud, den ene så, den anden så.
8 Əmma mǝn jorisiz tǝnⱨa yaxiƣanlar wǝ tullarƣa xuni eytimǝnki, mǝndǝk tǝnⱨa turiwǝrsǝ yahxi bolidu;
Til de ugifte og til Enkerne siger jeg, at det er godt for dem, om de forblive som jeg.
9 ǝmma ɵzünglarni tutuwalalmisanglar, nikaⱨlininglar; qünki [ixⱪ] otida kɵygǝndin kɵrǝ nikaⱨliⱪ bolƣan yahxi.
Men kunne de ikke være afholdende, da lad dem gifte sig; thi det er bedre at gifte sig end at lide Brynde.
10 Əmma nikaⱨlanƣanlarƣa kǝlsǝk, ularƣa mǝn xuni tapilaymǝnki, — (bu ǝmǝliyǝttǝ mening tapiliƣinim ǝmǝs, yǝnila Rǝbningki), ayal eridin ajraxmisun
Men de gifte byder ikke jeg, men Herren, at en Hustru ikke skal skille sig fra sin Mand;
11 (ǝmma u ajraxⱪan bolsa, u tǝnⱨa ɵtsun, yaki eri bilǝn yarixiwalsun); wǝ ǝrmu ayalini ⱪoyup bǝrmisun.
(men om hun virkeligt skiller sig fra ham, da forblive hun ugift eller forlige sig med Manden; ) og at en Mand ikke skal forlade sin Hustru.
12 Ⱪalƣanliringlarƣa kǝlsǝk, mǝn xuni eytimǝnki (bu Rǝbning eytⱪini ǝmǝs), ⱪerindaxning etiⱪadsiz ayali bolsa wǝ ayali uning bilǝn turuwerixkǝ razi bolsa, u uni ⱪoyup bǝrmisun;
Men til de andre siger jeg, ikke Herren: Dersom nogen Broder har en vantro Hustru, og denne samtykker i at bo hos ham, så forlade han hende ikke!
13 [etiⱪadqi] ayalning etiⱪadsiz eri bolsa wǝ eri uning bilǝn turuwerixkǝ razi bolsa, u eridin ajrixip kǝtmisun.
Og dersom en Hustru har en vantro Mand, og denne samtykker i at bo hos hende, så forlade hun ikke Manden!
14 Qünki etiⱪadsiz ǝr bolsa etiⱪad ⱪilƣan ayalda pak dǝp ⱨesablinidu; etiⱪadsiz ayal bolsa [etiⱪad ⱪilƣan] ⱪerindaxta pak dǝp ⱨesablinidu; bolmisa, pǝrzǝntliringlar ⱨaramdin bolƣan bolatti; ǝmma ular ǝmdi pak boldi.
Thi den vantro Mand er helliget ved Hustruen, og den vantro Hustru er helliget ved Manden; ellers vare jo eders Børn urene, men nu ere de hellige.
15 Lekin etiⱪadsiz bolƣan tǝrǝpning kǝtküsi bolsa, u ajrixip kǝtsun; bundaⱪ ǝⱨwallarda ⱪerindax aka-ukilar, ⱨǝdǝ-singillar [nikaⱨ mǝjburiyitigǝ] baƣlinip ⱪalƣan bolmaydu; ⱪandaⱪla bolmisun Huda bizni inaⱪ-hatirjǝmliktǝ yaxaxⱪa qaⱪirƣandur.
Men skiller den vantro sig, så lad ham skille sig; ingen Broder eller Søster er trælbunden i sådanne Tilfælde; men Gud har kaldet os til Fred.
16 Əy [etiⱪadqi] ayal, eringni [etiⱪad ⱪildurup] ⱪutulduralaydiƣanliⱪingni nǝdin bilisǝn? Əy [etiⱪadqi] ǝr, hotunungni [etiⱪad ⱪildurup] ⱪutulduralaydiƣanliⱪingni nǝdin bilisǝn?
Thi hvad ved du, Hustru! om du kan frelse din Mand? eller hvad ved du, Mand! om du kan frelse din Hustru?
17 Ⱨalbuki, Rǝb ⱨǝrⱪaysimizƣa ⱪandaⱪ tǝⱪsim ⱪilƣan bolsa, ⱪandaⱪ ⱨalǝttǝ qaⱪirƣan bolsa, u xuningda mengiwǝrsun; mǝn ⱨǝmmǝ jamaǝtlǝrdǝ xundaⱪ yolyoruⱪni tapilaymǝn.
Kun vandre enhver således, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham; og således forordner jeg i alle Menighederne.
18 Birsi sünnǝtlik ⱨalǝttǝ qaⱪirildimu? U ⱪayta sünnǝtsiz ⱪilinmisun; birsi sünnǝtsiz ⱨalǝttǝ qaⱪirildimu? U ǝmdi sünnǝt ⱪilinmisun.
Blev nogen kaldet som omskåren, han lade ikke Forhud drage over; er nogen kaldet som uomskåren, han lade sig ikke omskære!
19 Sünnǝtlik bolux ⱨeqnǝrsǝ ⱨesablanmas, sünnǝtsiz boluxmu ⱨeqnǝrsǝ ⱨesablanmas; [ⱨesab bolidiƣini] Hudaning ǝmrlirigǝ ǝmǝl ⱪilixtin ibarǝttur.
Omskærelse har intet at sige, og Forhud har intet at sige, men det at holde Guds Bud.
20 Ⱨǝrkim ⱪaysi ⱨalǝttǝ qaⱪirilƣan bolsa, xu ⱨalǝttǝ ⱪalsun.
Hver blive i den Stand, hvori han blev kaldet!
21 Sǝn qaⱪirilƣanda ⱪul ⱨalitidǝ idingmu? Uning bilǝn karing bolmisun; lekin ǝgǝr ⱨɵrlük pursiti kǝlsǝ, uni ⱪolungdin bǝrmǝ.
Blev du kaldet som Træl, da lad det ikke bekymre dig, men om du også kan blive fri, da gør hellere Brug deraf!
22 Qünki Rǝbtǝ qaⱪirilƣan ⱪul bolsa Rǝbning ⱨɵr adimidur; uningƣa ohxax, qaⱪirilip ⱨɵr bolƣuqimu Mǝsiⱨning ⱪulidur.
Thi den, der er kaldet i Herren som Træl, er Herrens frigivne; ligeså er den, der er kaldet som fri, Kristi Træl.
23 Silǝr qong bǝdǝl bilǝn setiwelindinglar; insanlarƣa ⱪul bolmanglar.
Dyrt bleve I købte, vorde ikke Menneskers Trælle!
24 I ⱪerindaxlar, ⱨǝrbiringlar ⱪaysi ⱨalǝttǝ qaⱪirilƣan bolsanglar, xu ⱨalǝttǝ Huda bilǝn billǝ turunglar.
I den Stand, hvori enhver blev kaldet, Brødre, deri blive han for Gud!
25 Əmma nikaⱨlanmiƣanlar toƣruluⱪ Rǝbdin buyruⱪ tapxuruwalmidim; xundaⱪtimu Rǝbdin bolƣan rǝⱨim-xǝpⱪǝtkǝ muyǝssǝr bolƣanliⱪim üqün sadiⱪ adǝm süpitidǝ ɵz pikrimni eytimǝn.
Men om Jomfruerne har jeg ikke nogen Befaling fra Herren, men giver min Mening til Hende som den, hvem Herren barmhjertigt har forundt at være troværdig.
26 Əmdi ⱨazirⱪi ⱪiyinqiliⱪⱪa ⱪariƣanda, ǝr kixining xu [tǝnⱨa] ⱨalǝttǝ boluxini yahxi ix dǝymǝn.
Jeg mener altså dette, at det på Grund af den forhåndenværende Nød er godt for et Menneske at være således, som han er.
27 Ayalƣa baƣlanƣan bolsang, undaⱪta, uning bilǝn ajrixixni oylima; ayalingdin ajrixip kǝttingmu? Undaⱪta yǝnǝ ɵylinixni oylima.
Er du bunden til en Kvinde, da søg ikke at blive løst; er du ikke bunden, da søg ikke en Hustru!
28 Lekin ɵylǝnsǝng, sǝn gunaⱨ ⱪilƣan bolmaysǝn; wǝ nikaⱨlanmiƣanlar nikaⱨlansa, ularmu gunaⱨ ⱪilƣan bolmaydu. Əmma xundaⱪ ⱪilsa ular jismaniy jǝⱨǝttǝ japaƣa uqraydu; mening silǝrni uningdin haliy ⱪilƣum bar.
Men om du også gifter dig, synder du ikke; og om en Jomfru gifter sig, synder hun ikke; dog ville sådanne få Trængsel i Kødet. Men jeg skåner eder.
29 Əmma xuni degüm barki, i ⱪerindaxlar — waⱪit ⱪisⱪidur. Xunga ayalliⱪ bolƣanlar ayalsizlardǝk bolsun;
Men dette siger jeg eder, Brødre! at Tiden er kort, for at herefter både de, der have Hustruer, skulle være, som om de ingen have,
30 matǝm tutⱪanlar matǝm tutmiƣanlardǝk bolsun; bǝht-huxalliⱪta bolƣanlar bǝht-huxalliⱪta bolmiƣanlardǝk bolsun; mal-mülük setiwalƣanlar mal-mülüksizlǝrdǝk bolsun;
og de, der græde, som om de ikke græde, og de, der glæde sig, som om de ikke glæde sig, og de, der købe, som om de ikke besidde,
31 bu dunyadiki bayliⱪlardin bǝⱨrimǝn bolƣanlar dunyani ɵzining tǝǝlluⱪati dǝp bilmisun; qünki bu dunyadiki ⱨazirⱪi ⱨalǝt ɵtüp ketidu.
og de, der bruge denne Verden, som om de ikke gøre Brug af den; thi denne Verdens Skikkelse forgår.
32 Əmma silǝrning ƣǝmsiz boluxunglarni halaymǝn. Ayalsiz kixi bolsa Rǝbning ixlirini oylaydu, ⱪandaⱪ ⱪilip Rǝbni hursǝn ⱪilixning ƣemidǝ bolidu.
Men jeg ønsker, at I må være uden Bekymring. Den ugifte er bekymret for de Ting, som høre Herren til, hvorledes han kan behage Herren;
33 Əmma ayalliⱪ kixi ⱪandaⱪ ⱪilip ayalini hursǝn ⱪilix üqün bu dunyadiki ixlarning ƣemidǝ bolidu;
men den gifte er bekymret for de Ting, som høre Verden til, hvorledes han kan behage Hustruen.
34 Yǝnǝ kelip ayal wǝ nikaⱨlanmiƣan ⱪizning otturisida pǝrⱪ bar; nikaⱨlanmiƣan ⱪiz bolsa Rǝbning ixlirining, ⱪandaⱪ ⱪilip ⱨǝm tǝndǝ ⱨǝm roⱨta pak-muⱪǝddǝs boluxning ƣemidǝ bolidu; ǝmma yatliⱪ bolƣan ayal ⱪandaⱪ ⱪilip erini hursǝn ⱪilix üqün, bu dunyadiki ixlarning ƣemidǝ bolidu.
Og der er også Forskel imellem Hustruen og Jomfruen. Den ugifte er bekymret for de Ting, som høre Herren til, for at hun kan være hellig både på Legeme og Ånd; men den gifte er bekymret for det, som hører Verden til, hvor ledes hun kan behage Manden.
35 Əmma mǝn bu sɵzni silǝrning mǝnpǝǝtinglarni kɵzdǝ tutup dǝwatimǝn; boynunglarƣa sirtmaⱪ selix üqün ǝmǝs, bǝlki ixliringlarning güzǝl boluxi, kɵnglünglar bɵlünmigǝn ⱨalda Rǝbgǝ berilip Uni kütüxünglar üqün dǝwatimǝn.
Men dette siger jeg til eders eget Gavn, ikke for at kaste en Snare om eder, men for at bevare Sømmelighed og en urokkelig Vedhængen ved Herren.
36 Əmma ǝgǝr birsi niyǝt ⱪilƣan ⱪizƣa nisbǝtǝn muamilǝmning durus bolmiƣan yeri bar dǝp ⱪarisa, u ⱪiz yaxliⱪ baⱨaridin ɵtüp kǝtkǝn bolsa, ikkisi ɵzini tutuwalalmisa, u haliƣinini ⱪilsun, u gunaⱨ ⱪilƣan bolmaydu; ular nikaⱨ ⱪilsun.
Men dersom nogen mener at volde sin ugifte Datter Skam, om hun sidder over Tiden, og det må så være, han gøre, hvad han vil, han synder ikke; lad dem gifte sig!
37 Biraⱪ, birsi ɵz kɵnglidǝ muⱪim turup, ⱨeqⱪandaⱪ ixⱪ besimi astida bolmay, bǝlki ɵz iradisini baxⱪurup, kɵnglidǝ niyǝt ⱪilƣan ⱪizini ǝmrigǝ almasliⱪni ⱪarar ⱪilƣan bolsa, yahxi ⱪilƣan bolidu.
Men den, som står fast i sit Hjerte og ikke er tvungen, men har Rådighed over sin Villie og har besluttet dette i sit Hjerte at holde sin Datter ugift, han gør vel.
38 Ⱪisⱪisi, ɵylǝngǝnning ɵylǝnginimu yahxi ix, ɵylǝnmigǝnning ɵylǝnmiginimu tehimu yahxi ix.
Altså, både den, som bortgifter sin Datter, gør vel, og den, som ikke bortgifter hende, gør bedre.
39 Eri ⱨayat qaƣda ayali uningƣa baƣlanƣandur; ǝmma eri ɵlümdǝ uhliƣan bolsa, u haliƣan kixigǝ (pǝⱪǝt Rǝbdǝ, ǝlwǝttǝ) nikaⱨlinixⱪa ǝrkin bolidu.
En Hustru er bunden, så længe hendes Mand lever; men dersom Manden sover hen, er hun fri til at gifte sig med hvem hun vil, kun at det sker i Herren.
40 Lekin ⱪariximqǝ u tul ⱪalsa, tehimu bǝhtlik bolidu; mǝndimu Hudaning Roⱨi bar, dǝp ixinimǝn!
Men lykkeligere er hun, om hun forbliver således, som hun er, efter min Mening; men også jeg mener at have Guds Ånd.
