Korintliⱪlarƣa 1 13
1 Mǝn ǝgǝrdǝ bu dunyadiki kixilǝr sɵzlǝwatⱪan ⱨǝrhil tillar ⱨǝtta pǝrixtilǝrning tilliri bilǝnmu sɵzliyǝlǝydiƣan bolsammu, biraⱪ mǝn meⱨir-muⱨǝbbǝtsiz bolsam, u qaƣda mǝn pǝⱪǝt bir «dang-dang» ⱪilidiƣan mis dang, bir «qang-qang» ⱪilidiƣan qang bolup ⱪalimǝn, halas.
Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde.
2 Əgǝr mǝn pǝyƣǝmbǝrlik ⱪilalisam, barliⱪ sirlar, barliⱪ bilimlǝrni qüxinip bolƣan bolsammu, ⱨǝm xuning bilǝn bir waⱪitta taƣlarni yɵtkiyǝligüdǝk toluⱪ ixǝnqtǝ bolsammu, ǝmma mǝndǝ meⱨir-muⱨǝbbǝt bolmisa, undaⱪta mǝn ⱨeqnǝrsǝ bolmiƣan bolimǝn.
Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, saa at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har Kærlighed, da er jeg intet.
3 Əgǝr barliⱪ mal-mülkümni sǝdiⱪigǝ atap ⱨǝm tenimni [Hudaning yolida] ⱪurbanliⱪ süpitidǝ kɵydürülüxkǝ sunƣan tǝƣdirdimu, ǝmma mǝndǝ yǝnila meⱨir-muⱨǝbbǝt bolmisa, undaⱪta mening ⱨeqⱪandaⱪ paydam yoⱪ bolƣan bolidu.
Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit Legeme hen til at brændes, men ikke har Kærlighed, da gavner det mig intet.
4 Muⱨǝbbǝt sǝwr-taⱪǝtlik bolux ⱨǝm meⱨribanliⱪtur; Muⱨǝbbǝt ⱨǝsǝthorluⱪ ⱪilmaydu: Muⱨǝbbǝt ɵzini mahtimaydu, Tǝkǝbburluⱪ ⱪilmaydu,
Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,
5 Nomussizliⱪ ⱪilmaydu, Ɵz mǝnpǝǝtini kɵzlǝp yürmǝydu, Teriktürülmǝydu, Kɵnglidǝ ɵqmǝnlik saⱪlimaydu;
gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;
6 Ⱨǝⱪⱪaniysizliⱪtin huxal bolmaydu, Bǝlki ǝmǝliyǝttin, ⱨǝⱪiⱪǝttin huxal bolidu;
glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;
7 ⱨǝmmǝ ixta ⱪorsiⱪi kǝnglik ⱪilidu, ⱨǝmmigǝ yüzlinip [Hudaƣa] ixinidu, ⱨǝmmǝ ixⱪa ümid baƣlaydu, ⱨǝmmigǝ qidaydu.
den taaler alt, tror alt, haaber alt, udholder alt.
8 Meⱨir-muⱨǝbbǝt ⱨǝrgiz ahirlaxmaydu. Bexarǝtlǝr bolsa, karƣa kǝlmǝydu: «namǝlum tillar» bolsa, tügǝydu: [mɵjizilik] bilimlǝrmu karƣa kǝlmǝydu.
Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forgaa, eller Tungetale, den skal ophøre, eller Kundskab, den skal forgaa;
9 Qünki bizning bilidiƣanlirimiz ⱪismǝn, bexarǝt beridiƣanlirimiz ⱪismǝn;
thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;
10 lekin mukǝmmǝllik kǝlgǝndǝ, ⱪismǝnlik yoⱪilidu.
men naar det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forgaa.
11 Mǝn kiqikimdǝ balilarqǝ sɵzlidim, balilarqǝ oylidim, balilarqǝ ⱨesablidim; qong bolƣinimda, mǝn baliliⱪni taxlidim.
Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige.
12 Qünki biz ⱨazir bir tutuⱪ derizidin müjmǝl ⱨalda kɵrimiz, lekin xu qaƣda yüzmuyüz kɵrimiz: Ⱨazir mǝn ⱪismǝn tonuymǝn, xu qaƣda mǝn [Huda] meni tonup keliwatⱪandǝk tonuymǝn.
Nu se vi jo i et Spejl, i en Gaade, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt.
13 Ⱨazir ixǝnq, ümid, meⱨir-muⱨǝbbǝttin ibarǝt bu üq nǝrsǝ turuptu; bulardin ǝng üstün turidiƣini meⱨir-muⱨǝbbǝttur.
Saa bliver da Tro, Haab, Kærlighed, disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden.
