Tarih-tǝzkirǝ 1 21
1 Xǝytan Israillarƣa zǝrbǝ berix üqün, Dawutni Israillarni sanaⱪtin ɵtküzüxkǝ eziⱪturdi.
Satan traadte op mod Israel og æggede David til at holde Mandtal over Israel.
2 Xunga Dawut Yoabⱪa wǝ hǝlⱪning yolbaxqiliriƣa: «Silǝr Bǝǝr-Xebadin Danƣiqǝ arilap Israillarni sanaⱪtin ɵtküzüp kelip mening bilǝn kɵrüxünglar, ularning sanini bilǝy» dedi.
David sagde da til Joab og Hærførerne: »Drag ud og tæl Israel fra Be'ersjeba til Dan og bring mig Efterretning, for at jeg kan faa Tallet paa dem at vide!«
3 Lekin Yoab jawabǝn: —«Pǝrwǝrdigar Ɵz hǝlⱪini ⱨazir mǝyli ⱪanqilik bolsun, yüz ⱨǝssǝ axuruwǝtkǝy. Lekin i hojam padixaⱨim, ularning ⱨǝmmisi ɵzüngning hizmitingdǝ turuwatⱪanlar ǝmǝsmu? Hojam bu ixni zadi nemǝ dǝp tǝlǝp ⱪilidu? Hojam Israilni nemixⱪa gunaⱨⱪa muptila ⱪilidila?» — dedi.
Men Joab svarede: »Maatte HERREN forøge sit Folk hundredfold! Er de ikke, Herre Konge, min Herres Trælle alle sammen? Hvorfor vil min Herre det? Hvorfor skal det blive Israel til Skyld?«
4 Lekin padixaⱨning sɵzi Yoabning sɵzini besip qüxti; xunga Yoab qiⱪip pütün Israil zeminini arilap Yerusalemƣa ⱪaytip kǝldi.
Men Joab maatte bøje sig for Kongens Ord, og Joab begav sig derfor bort, drog hele Israel rundt og kom tilbage til Jerusalem.
5 Yoab sanaⱪtin ɵtküzülgǝn hǝlⱪning sanini Dawutⱪa mǝlum ⱪildi; pütün Israilda ⱪolida ⱪiliq kɵtürǝlǝydiƣan adǝmlǝr bir milyon bir yüz ming; Yǝⱨudalardin ⱪolida ⱪiliq kɵtürǝlǝydiƣan adǝmlǝr tɵt yüz yǝtmix ming bolup qiⱪti.
Joab opgav derpaa David Tallet, der var fundet ved Folketællingen, og hele Israel talte 1 100 000 kraftige Mænd, Juda 470 000.
6 Biraⱪ Lawiylar bilǝn Binyaminlarla sanaⱪⱪa kirmidi; qünki padixaⱨning bu buyruⱪi Yoabning nǝziridǝ yirginqlik idi.
Men Levi og Benjamin havde han ikke talt med, thi Kongens Ord var Joab en Gru.
7 Huda bu ixni yaman kɵrgǝqkǝ, Israillarƣa zǝrbǝ bǝrdi.
Dette var ondt i Guds Øjne, og han slog Israel.
8 Dawut Hudaƣa: «Mǝn bu ixni ⱪilip qong gunaⱨ ɵtküzüptimǝn; ǝmdi mǝnki ⱪulungning bu ⱪǝbiⱨlikini kǝqürüxingni tilǝymǝn, qünki mǝn tolimu ǝhmiⱪanǝ ix ⱪiptimǝn» — dedi.
Da sagde David til Gud: »Jeg har syndet svarlig i, hvad jeg har gjort. Men tilgiv nu din Tjeners Brøde, thi jeg har handlet som en stor Daare!«
9 Pǝrwǝrdigar Dawutning aldin kɵrgüqisi bolƣan Gadⱪa:
Men HERREN talede saaledes til Gad, Davids Seer:
10 Sǝn berip Dawutⱪa eytip: «Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝyduki, Mǝn sanga üq bala-ⱪazani aldingda ⱪoyimǝn; xuningdin birini talliwal, Mǝn xuni bexinglarƣa qüxürimǝn» degin, — dedi.
»Gaa hen og sig saaledes til David: Saa siger HERREN: Jeg forelægger dig tre Ting; vælg selv, hvilken jeg skal lade times dig!«
11 Xuning bilǝn Gad Dawutning yeniƣa kelip: «Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu:
Gad kom da til David og sagde til ham: »Saa siger HERREN: Vælg!
12 «Ⱪeni talliƣin: Ya üq yil aqarqiliⱪta ⱪelixtin, ya üq ay düxmǝnlǝrning aldidin ⱪeqip, yawliring tǝripidin ⱪoƣlap ⱪiliqlinixidin wǝ yaki üq kün Pǝrwǝrdigarning ⱪiliqining uruxi — yǝni waba kesilining zeminda tarⱪilixi, Pǝrwǝrdigarning Pǝrixtisining Israilning pütün qegrisini harab ⱪilixidin birini talliƣin». Əmdi oylinip kɵr, bir nemǝ degin; mǝn meni ǝwǝtküqigǝ nemǝ dǝp jawap berǝy?» dedi.
Vælger du tre Hungersnødsaar, eller vil du i tre Maaneder flygte for dine Fjender og dine Avindsmænds Sværd, eller skal der komme tre Dage med HERRENS Sværd og Pest i Landet, i hvilke HERRENS Engel spreder Ødelæggelse i hele Israels Omraade? Se nu til, hvad jeg skal svare ham, der har sendt mig!«
13 Dawut Gadⱪa: «Mǝn bǝk ⱪattiⱪ tǝngliktǝ ⱪaldim; ǝmdi Pǝrwǝrdigarning ⱪoliƣa qüxǝy dǝymǝn, qünki U tolimu xǝpⱪǝtliktur. Pǝⱪǝt insanlarning ⱪoliƣa qüxmisǝm, dǝymǝn» dedi.
David svarede Gad: »Jeg er i saare stor Vaande — lad mig saa falde i HERRENS Haand, thi hans Barmhjertighed er saare stor; i Menneskehaand vil jeg ikke falde!«
14 Xu sǝwǝblik Pǝrwǝrdigar Israilƣa waba tarⱪatti; Israillardin yǝtmix ming adǝm ɵldi.
Saa sendte HERREN Pest over Israel, og af Israel døde 70 000 Mennesker.
15 Huda Yerusalemni wǝyran ⱪilip taxlax üqün bir Pǝrixtini ǝwǝtti; u wǝyran ⱪiliwatⱪanda, Pǝrwǝrdigar ǝⱨwalni kɵrüp ɵzi qüxürgǝn bu bala-ⱪazadin puxayman ⱪilip ⱪaldi-dǝ, wǝyran ⱪilƣuqi Pǝrixtigǝ: «Bǝs! Əmdi ⱪolungni tart!» dedi. U qaƣda Pǝrwǝrdigarning Pǝrixtisi Yǝbusiy Ornanning haminining yenida turatti.
Og Gud sendte en Engel til Jerusalem for at ødelægge det. Men lige som han skulde til at ødelægge Byen, saa HERREN til og angrede det onde; og han sagde til Engelen, som var ved at ødelægge: »Nu er det nok, drag din Haand tilbage!« HERRENS Engel stod da ved Jebusiten Ornans Tærskeplads.
16 Dawut bexini kɵtürüp, Pǝrwǝrdigarning Pǝrixtisining asman bilǝn yǝrning ariliⱪida, ⱪolidiki ƣilaptin suƣurƣan ⱪiliqini Yerusalemƣa tǝnglǝp turƣanliⱪini kɵrdi. Dawut bilǝn aⱪsaⱪallarning ⱨǝmmisi bɵz rǝhtkǝ oralƣan ⱨalda yǝrgǝ düm yiⱪildi.
Da David løftede sit Blik og saa HERRENS Engel staa mellem Himmel og Jord med draget Sværd i Haand, rettet mod Jerusalem, faldt han og de Ældste, der var klædt i Sæk, paa deres Ansigt;
17 Dawut Hudaƣa: «Hǝlⱪning sanini elip qiⱪixni buyruƣuqi mǝn ǝmǝsmu? Gunaⱨ ⱪilip bu rǝzillik ɵtküzgüqi mǝndurmǝn; bu bir pada ⱪoylar bolsa, zadi nemǝ ⱪildi? Aⱨ, Pǝrwǝrdigar Hudayim, ⱪolung Ɵz hǝlⱪinggǝ ǝmǝs, bǝlki manga wǝ mening jǝmǝtimgǝ qüxkǝy, wabani Ɵz hǝlⱪingning üstigǝ qüxürmigǝysǝn!» dedi.
og David sagde til Gud: »Var det ikke mig, der sagde, at Folket skulde tælles? Det er mig, der har syndet, og saare ilde har jeg handlet; men Faarene der, hvad har de gjort? HERRE min Gud, lad din Haand dog ramme mig og mit Fædrenehus, men lad Plagen ikke ramme dit Folk!«
18 Pǝrwǝrdigarning Pǝrixtisi Gadⱪa: Sǝn berip Dawutⱪa eytⱪin, u Yǝbusiy Ornanning haminiƣa qiⱪip Pǝrwǝrdigarƣa bir ⱪurbangaⱨ salsun, dewidi,
Da sagde HERRENS Engel til Gad, at han skulde byde David gaa op og rejse HERREN et Alter paa Jebusiten Ornans Tærskeplads.
19 Dawut Gadning Pǝrwǝrdigarning namida eytⱪini boyiqǝ xu yǝrgǝ qiⱪti.
Og David gik derop, efter det Ord Gad havde talt i HERRENS Navn.
20 U qaƣda Ornan buƣday tepiwatatti; Ornan burulup Pǝrixtini kɵrüp, ɵzi tɵt oƣli bilǝn mɵküwalƣanidi.
Da Ornan vendte sig om, saa han Kongen og hans fire Sønner, der var hos ham, komme gaaende. Ornan var ved at tærske Hvede.
21 Dawut Ornanning yeniƣa kǝlgǝndǝ, u bexini kɵtürüp Dawutni kɵrüp, hamandin qiⱪip kǝldi-dǝ, bexini yǝrgǝ tǝgküdǝk egip Dawutⱪa tǝzim ⱪildi.
Og David naaede hen til Ornan, og da Ornan saa op og fik Øje paa David, forlod han Tærskepladsen og kastede sig paa sit Ansigt til Jorden for ham.
22 Dawut Ornanƣa: «Hǝlⱪ iqidǝ taralƣan wabani tosup ⱪelix üqün, muxu hamanni wǝ ǝtrapidiki yǝrni manga setip bǝrsǝng, bu yǝrdǝ Pǝrwǝrdigarƣa atap bir ⱪurbangaⱨ salay dǝymǝn. Sǝn toluⱪ baⱨa ⱪoyup bu yeringni manga setip bǝrsǝng» dedi.
Da sagde David til Ornan: »Overlad mig din Tærskeplads, for at jeg der kan bygge HERREN et Alter! For fuld betaling skal du overlade mig den, at Folket maa blive friet fra Plagen!«
23 — Alsila, ƣojam padixaⱨimning ⱪandaⱪ ⱪilƣusi kǝlsǝ xundaⱪ ⱪilƣay; ⱪarisila, ⱪurbanliⱪ ⱪilixⱪa kalilarni berǝy, haman tepidiƣan tirnilarni otun ⱪilip ⱪalisila, buƣdayni ax ⱨǝdiyǝsigǝ ixlǝtsilǝ; bularning ⱨǝmmisini mǝn ɵzlirigǝ tuttum, dedi Ornan Dawutⱪa.
Da sagde Ornan til David: »Min Herre Kongen tage den og gøre, hvad ham tykkes ret; se, jeg giver Okserne til Brændofre, Tærskeslæderne til Brændsel og Hveden til Afgrødeoffer; jeg giver det hele!«
24 «Yaⱪ», — dedi Dawut Ornanƣa, — «ⱪandaⱪla bolmisun mǝn toluⱪ baⱨasi boyiqǝ setiwalimǝn; qünki mǝn seningkini eliwelip Pǝrwǝrdigarƣa atisam bolmaydu, bǝdǝl tɵlimǝy kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪni ⱨǝrgiz sunmaymǝn».
Men Kong David svarede Ornan: »Nej, jeg vil købe det for fuld Betaling, thi til HERREN vil jeg ikke tage, hvad dit er, eller bringe et Brændoffer, som intet koster mig!«
25 Xuning bilǝn Dawut altǝ yüz xǝkǝl altunni ɵlqǝp Ornanƣa berip u yǝrni setiwaldi.
Saa gav David Ornan Guld til en Vægt af 600 Sekel for Pladsen;
26 Dawut u yǝrgǝ Pǝrwǝrdigarƣa atap bir ⱪurbangaⱨ saldi wǝ kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪ wǝ inaⱪliⱪ ⱪurbanliⱪi sunup, Pǝrwǝrdigarƣa nida ⱪildi; Pǝrwǝrdigar uning tiligini ⱪobul kɵrüp, jawabǝn asmandin kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪ ⱪurbangaⱨiƣa ot qüxürdi.
og David byggede HERREN et Alter der og ofrede Brændofre og Takofre; og da han raabte til HERREN, svarede HERREN ham ved at lade Ild falde ned fra Himmelen paa Brændofferalteret,
27 Pǝrwǝrdigar Pǝrixtisini buyruwidi, U ⱪiliqini ⱪaytidin ƣilipiƣa saldi.
Og paa HERRENS Bud stak Engelen sit Sværd i Balgen igen.
28 U qaƣda, Dawut Pǝrwǝrdigarning Yǝbusiylardin bolƣan Ornanning haminida uning tilikigǝ jawab bǝrgǝnlikini kɵrüp, xu yǝrdǝ ⱪurbanliⱪ sunuxⱪa baxlidi.
Paa den Tid ofrede David paa Jebusiten Ornans Tærskeplads, fordi han havde set, at HERREN havde svaret ham der;
29 U qaƣda, Musa qɵldǝ yasatⱪan Pǝrwǝrdigarning qediri wǝ kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪ ⱪurbangaⱨi Gibeonning egizlikidǝ idi;
men HERRENS Bolig, som Moses havde rejst i Ørkenen, og Brændofferalteret stod paa den Tid paa Offerhøjen i Gibeon.
30 lekin Dawut Pǝrwǝrdigarning Pǝrixtisining ⱪiliqidin ⱪorⱪup, u yǝrning aldiƣa berip Hudadin yol soraxⱪa jür’ǝt ⱪilalmaytti.
Men David kunde ikke gaa hen og søge Gud foran Alteret, thi han var rædselsslagen over HERRENS Engels Sværd.
