Küylerning küyi 4
1 «Mana, sen güzel, söyümlüküm! Mana, sen güzel! Chümperdeng keynide közliring paxteklerdek iken, Chachliring Giléad téghi baghrida yatqan bir top öchkilerdektur.
Hvor du er fager, min Veninde, hvor er du fager! Dine Øjne er Duer bag sløret, dit Haar som en Gedeflok bølgende ned fra Gilead,
2 Chishliring yéngila yuyulushtin chiqqan qirqilghan bir top qoylardek; Ularning hemmisi qoshkézek tughqanlardin, Ular arisida héchbiri kem emestur.
dine Tænder som en nyklippet Faareflok, der kommer fra Bad, som alle har Tvillinger, intet er uden Lam;
3 Lewliring pereng tal yiptek, Gepliring yéqimliqtur; Chümbiling keynide chékiliring parche anardur.
som en Purpursnor er dine Læber, yndig din Mund, din Tinding som et bristet Granatæble bag ved dit Slør;
4 Boynung bolsa, Qoralxana bolushqa teyyarlighan Dawutning munaridektur, Uning üstige ming qalqan ésiqliqtur; Ularning hemmisi palwanlarning siparliridur.
din Hals er som Davids Taarn, der er bygget til Udkig, tusinde Skjolde hænger derpaa, kun Helteskjolde;
5 Ikki köksüng xuddi ikki maraldur, Niluper arisida ozuqliniwatqan jerenning qoshkézekliridektur;
dit Bryst som to Hjortekalve, Gazelletvillinger, der græsser blandt Liljer.
6 Tang atquche, Kölenggiler qéchip yoqighuche, Men özümni murmekke téghigha, Mestiki döngige élip kétimen.
Til Dagen svales og Skyggerne længes, vil jeg vandre til Myrrabjerget og Vellugtshøjen.
7 Sen pütünley güzel, i söyümlüküm, Sende héch dagh yoqtur».
Du er fuldendt fager, min Veninde og uden Lyde.
8 «Liwandin men bilen kelgin, i jörem, Men bilen Liwandin kelgin — Amanah choqqisidin qara, Sénir hem Hermon choqqiliridin, Yeni shirlar uwiliridin, Yilpizlarning taghliridin qara!»
Kom med mig fra Libanon, Brud, kom med mig fra Libanon, stig ned fra Amanas Tinde, fra Senirs og Hermons Tinde, fra Løvers Huler, fra Panteres Bjerge!
9 «Sen könglümni alamet söyündürdüng, i singlim, i jörem, Közüngning bir lep qilip qarishi bilen, Boynungdiki marjanning bir tal halqisi bilen, Könglümni söyündürdüng.
Du har fanget mig, min Søster, min Brud, du har fanget mig med et af dine Blikke, med en af din Halses Kæder.
10 Séning muhebbiting némidégen güzel, I singlim, i jörem! Séning muhebbetliring sharabtin shunche shérin! Séning etirliringning puriqi herqandaq tétitqudin peyzidur!
Hvor herlig er din Kærlighed, min Søster, min Brud, hvor din Kærlighed er god fremfor Vin, dine Salvers Duft fremfor alskens Vellugt!
11 Lewliring, i jörem, here könikidek témitidu, Tiling astida bal we süt bar; Kiyim-kéchekliringning puriqi Liwanning puriqidur;
Dine Læber drypper af Sødme, min Brud, under din Tunge er Honning og Mælk; dine Klæders Duft er som Libanons Duft.
12 Sen péchetlen’gen bir baghdursen, i singlim, i jörem! Étiklik bir bulaq, yépiqliq bir fontandursen.
Min Søster, min Brud er en lukket Have, en lukket Kilde, et Væld under Segl.
13 Shaxliring bolsa bir anarliq «Éren baghchisi»dur; Uningda qimmetlik méwiler, Xéne sumbul ösümlükliri bilen,
Dine Skud er en Lund af Granattræer med kostelige Frugter, Kofer,
14 Sumbullar we iparlar, Kalamus we qowzaqdarchin, Herxil mestiki derexliri, Murmekke, muetter bilen hemme ésil tétitqular bar.
Nardus og Kalmus og Kanel og alle Slags Vellugtstræer, Myrra og Safran og Aloe og alskens ypperlig Balsam.
15 Baghlarda bir fontan sen, Hayatliq sulirini béridighan, Liwandin aqidighan bir bulaqsen».
Min Haves Væld er en Brønd med rindende Vand og Strømme fra Libanon.
16 «Oyghan, shimaldiki shamal; Kelgin, i jenubtiki shamal! Méning béghim üstidin uchup ötkey; Shuning bilen tétitquliri sirtqa puraq chachidu! Söyümlüküm öz béghigha kirsun! Özining qimmetlik méwilirini yésun!»
Nordenvind, vaagn, Søndenvind kom, blæs gennem min Have, saa dens Vellugt spredes! Min Ven komme ind i sin Have og nyde dens udsøgte Frugt!
