Küylerning küyi 4
1 «Mana, sen güzel, söyümlüküm! Mana, sen güzel! Chümperdeng keynide közliring paxteklerdek iken, Chachliring Giléad téghi baghrida yatqan bir top öchkilerdektur.
Se, du er dejlig, min Veninde! se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer imellem dine Lokker; dit Haar er som en Gedehjord, der kommer op fra Gileads Bjerg.
2 Chishliring yéngila yuyulushtin chiqqan qirqilghan bir top qoylardek; Ularning hemmisi qoshkézek tughqanlardin, Ular arisida héchbiri kem emestur.
Dine Tænder ere som en Hjord klippede Faar, som komme op af Svømmestedet, som alle sammen føde Tvillinger, og iblandt hvilke intet er ufrugtbart.
3 Lewliring pereng tal yiptek, Gepliring yéqimliqtur; Chümbiling keynide chékiliring parche anardur.
Dine Læber ere som en Skarlagens Snor, og din Tale er liflig; dine Tindinger ere som et Stykke af et Granatæble imellem dine Lokker.
4 Boynung bolsa, Qoralxana bolushqa teyyarlighan Dawutning munaridektur, Uning üstige ming qalqan ésiqliqtur; Ularning hemmisi palwanlarning siparliridur.
Din Hals er som Davids Taarn, bygget til Rustkamre; der er hængte tusinde Skjolde derpaa, alle de vældiges Skjolde.
5 Ikki köksüng xuddi ikki maraldur, Niluper arisida ozuqliniwatqan jerenning qoshkézekliridektur;
Dine to Bryster ere ligesom to unge Raatvillinger, som græsse iblandt Lillier.
6 Tang atquche, Kölenggiler qéchip yoqighuche, Men özümni murmekke téghigha, Mestiki döngige élip kétimen.
Indtil Dagens Luftning kommer, og Skyggerne fly, vil jeg gaa til Myrrabjerget og til Virakshøjen.
7 Sen pütünley güzel, i söyümlüküm, Sende héch dagh yoqtur».
Hel dejlig er du, min Veninde! og der er ingen Lyde paa dig.
8 «Liwandin men bilen kelgin, i jörem, Men bilen Liwandin kelgin — Amanah choqqisidin qara, Sénir hem Hermon choqqiliridin, Yeni shirlar uwiliridin, Yilpizlarning taghliridin qara!»
Med mig, o Brud! fra Libanon, med mig fra Libanon skal du komme; du skal skue ned fra Amanas Top, fra Senirs og Hermons Top, fra Løvers Boliger, fra Parders Bjerge.
9 «Sen könglümni alamet söyündürdüng, i singlim, i jörem, Közüngning bir lep qilip qarishi bilen, Boynungdiki marjanning bir tal halqisi bilen, Könglümni söyündürdüng.
Du har opfyldt mit Hjerte, min Søster, o Brud! du har opfyldt mit Hjerte med et af dine Øjekast, med en af dine Halskæder.
10 Séning muhebbiting némidégen güzel, I singlim, i jörem! Séning muhebbetliring sharabtin shunche shérin! Séning etirliringning puriqi herqandaq tétitqudin peyzidur!
Hvor liflig er din Kærlighed, min Søster, o Brud! hvor meget bedre end Vin er din Kærlighed og Duften af dine Salver fremfor alle vellugtende Urter.
11 Lewliring, i jörem, here könikidek témitidu, Tiling astida bal we süt bar; Kiyim-kéchekliringning puriqi Liwanning puriqidur;
Dine Læber, o Brud! dryppe af Honning; der er Honning og Mælk under din Tunge, og Duften af dine Klæder er ligesom Duften af Libanon.
12 Sen péchetlen’gen bir baghdursen, i singlim, i jörem! Étiklik bir bulaq, yépiqliq bir fontandursen.
Min Søster og Brud er en tillukt Have, et tillukt Væld, en forseglet Kilde.
13 Shaxliring bolsa bir anarliq «Éren baghchisi»dur; Uningda qimmetlik méwiler, Xéne sumbul ösümlükliri bilen,
Dine Vækster ere en Lysthave med Granatæbler, med kostelig Frugt, Koferblomster med Narder;
14 Sumbullar we iparlar, Kalamus we qowzaqdarchin, Herxil mestiki derexliri, Murmekke, muetter bilen hemme ésil tétitqular bar.
Nardus og Safran, Kalmus og Kanel, med alle Haande Viraks Træer, Myrra og Aloe, samt alle de bedste Urter;
15 Baghlarda bir fontan sen, Hayatliq sulirini béridighan, Liwandin aqidighan bir bulaqsen».
en Kilde i Haverne, en Brønd med levende Vande og Strømme fra Libanon!
16 «Oyghan, shimaldiki shamal; Kelgin, i jenubtiki shamal! Méning béghim üstidin uchup ötkey; Shuning bilen tétitquliri sirtqa puraq chachidu! Söyümlüküm öz béghigha kirsun! Özining qimmetlik méwilirini yésun!»
Vaagn op, Nordenvind! og kom, Søndenvind! blæs igennem min Have, at dens Vellugt maa brede sig ud; min elskede komme i sin Have og æde sine kostelige Frugter!
