Zebur 95

1 Kélinglar, Perwerdigarni yangritip küyleyli, Nijatliqimiz bolghan Qoram Téshimizgha tentene qilayli!

Kom, lad os juble for HERREN, raabe af fryd for vor Frelses Klippe,

2 Teshekkürler bilen uning aldigha kéleyli, Uninggha küyler bilen tentene qilayli!

møde med Tak for hans Aasyn, juble i Sang til hans Pris!

3 Chünki Perwerdigar — büyük bir ilahtur, Pütkül ilahlar üstidiki büyük bir Padishahtur.

Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

4 Yerning tegliri Uning qolididur, Taghlarning choqqilirimu Uningkidur.

i hans Haand er Jordens Dybder, Bjergenes Tinder er hans;

5 Déngiz Uningki, U uni yaratqan; Quruqluqni Uning qolliri shekillendürdi.

Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

6 Kélinglar, Uninggha bash urup sejde qilayli, Perwerdigar Yaratquchimiz aldida tiz pükeyli!

Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

7 Chünki U bizning Xudayimizdur, Biz bolsaq Uning yayliqidiki xelq, Uning qoli baqidighan qoylarmiz. Bügün, eger Uning awazini anglisanglar,

Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

8 Eyni chaghlarda Meribahda bolghandek, chöl-bayawandiki Massahda bolghan kündek, Yürikinglarni jahil qilmanglar!

»Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

9 Mana shu yerde ata-bowiliringlar Méni sinidi, ispatlidi hem qilghinimni kördi.

da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

10 Men qiriq yil shu dewrdin bizar bolup: — «Bular könglide adashqan bir xelqtur, Méning yollirimni héch bilip yetmigen» — dédim.

Jeg væmmedes fyrretyve Aar ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

11 Shunga Men ghezeplinip qesem ichip: — «Ular hergiz Méning aramgahimgha kirmeydu» — dédim.

Saa svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gaa ind til min Hvile!«