Zebur 95

1 Kélinglar, Perwerdigarni yangritip küyleyli, Nijatliqimiz bolghan Qoram Téshimizgha tentene qilayli!

Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Frelses Klippe!

2 Teshekkürler bilen uning aldigha kéleyli, Uninggha küyler bilen tentene qilayli!

Lader os komme frem for hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer!

3 Chünki Perwerdigar — büyük bir ilahtur, Pütkül ilahlar üstidiki büyük bir Padishahtur.

Thi Herren er en stor Gud, ja, en stor Konge over alle Guder.

4 Yerning tegliri Uning qolididur, Taghlarning choqqilirimu Uningkidur.

I hans Haand ere Jordens Dybder, og Bjergenes Højder høre ham til.

5 Déngiz Uningki, U uni yaratqan; Quruqluqni Uning qolliri shekillendürdi.

Havet er hans, og han har skabt det, og hans Hænder have dannet det tørre Land.

6 Kélinglar, Uninggha bash urup sejde qilayli, Perwerdigar Yaratquchimiz aldida tiz pükeyli!

Kommer, lader os tilbede og nedbøje os, lader os bøje Knæ for Herren, vor Skabers Ansigt!

7 Chünki U bizning Xudayimizdur, Biz bolsaq Uning yayliqidiki xelq, Uning qoli baqidighan qoylarmiz. Bügün, eger Uning awazini anglisanglar,

Thi han er vor Gud, og vi ere det Folk, han føder, og den Hjord, hans Haand leder: Vilde I dog i Dag høre hans Røst!

8 Eyni chaghlarda Meribahda bolghandek, chöl-bayawandiki Massahda bolghan kündek, Yürikinglarni jahil qilmanglar!

Forhærder ikke eders Hjerte, som ved Meriba, som paa den Dag ved Massa udi Ørken,

9 Mana shu yerde ata-bowiliringlar Méni sinidi, ispatlidi hem qilghinimni kördi.

hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, og de saa min Gerning.

10 Men qiriq yil shu dewrdin bizar bolup: — «Bular könglide adashqan bir xelqtur, Méning yollirimni héch bilip yetmigen» — dédim.

Fyrretyve Aar kededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet, de kendte ikke mine Veje,

11 Shunga Men ghezeplinip qesem ichip: — «Ular hergiz Méning aramgahimgha kirmeydu» — dédim.

saa at jeg svor i min Vrede: De skulle ikke komme til min Hvile!