Zebur 94
1 I itiqamlar alghuchi Tengri, Perwerdigar! I intiqamlar alghuchi Tengri, parlighaysen!
HERRE du hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;
2 Kötürülgin, Özüngni kötürgin, i jahanni Soraq Qilghuchi, Meghrurlargha jazasini bergin!
stå op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!
3 Qachan’ghiche reziller, i Perwerdigar, Qachan’ghiche reziller tentene qilip yüriwéridu?
Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?
4 Qachan’ghiche hakawurlarche sözlep walaqshiydu, Qebihlik qilghuchilarning hemmisi yoghan gep qilip yüridu?
De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre;
5 Ular xelqingni ézidu, i Perwerdigar, Séning mirasinggha jebir-japa salmaqta.
de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;
6 Tul ayal we ghérip-musapirlarni qirip, Yétim-yésirlerni öltürüp: —
de myrder Enke og fremmed faderløse slår de ihjel;
7 «Yah körmeydu», «Yaqupning Xudasi köngül bölmeydu», — deydu.
de siger: "HERREN kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!"
8 Siler köngül qoyunglar, i elning hamaqetliri! Exmeqler, qachan dana bolisiler?
Forstå dog, I Tåber blandt Folket! Når bliver I kloge, I Dårer?
9 Qulaqni tikligüchining Özi anglimamdu? Közni Yasighuchining Özi körmemdu?
Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?
10 Ellerni terbiyiligüchi, Insan’gha eqil-bilim ögetküchining Özi ademni eyiblimemdu?
Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?
11 Perwerdigar insanning oy-xiyallirining tutami yoqluqini bilidu.
HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.
12 Sen terbiyiligen adem bextliktur, i Yah, Yeni Sen Tewrat-qanunungdin eqil ögitidighan kishi bextliktur!
Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov
13 Shundaq qilip, taki pasiqlar üchün orek kolan’ghuche — Sen uni yaman künlerdin xatirjem saqlaysen.
for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;
14 Chünki Perwerdigar Öz xelqini terk etmeydu, Yaki Öz mirasidin waz kechmeydu.
thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.
15 Chünki höküm-perman hoquqi haman adaletke qaytidu, Barliq dili duruslar bolsa, uning keynidin mangidu.
Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.
16 Men üchün yamanlar bilen qarshilishishqa kim ornidin turidu? Men üchün qebihlik qilghuchilar bilen qarshilishishiqa kim meydan’gha chiqidu?
Hvo står mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udådsmænd?
17 Eger Perwerdigar manga yardemde bolmighan bolsa, Jénim baldur chiqip süküt diyarida yatar idi.
Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.
18 Ayighim putlishay déginide, Özgermes muhebbiting, i Perwerdigar, méni yölidi.
Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, HERRE;
19 Ichimdiki köpligen ghem-endishiler arisida, Séning teselliliring jénimni söyündürdi.
da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.
20 Insapsizliqni qanun’gha aylanduridighan, Ach köz olturghan bir text, Sen bilen alaqide bolamdu?
står du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?
21 Ular heqqaniylarning jénigha hujum qilishqa yighilidu, Bigunah qanni tökidighan hökümlerni chiqarmaqta.
Jager de end den ret, færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,
22 Biraq Perwerdigar méning égiz qorghinim bolidu; He, méning Xudayim panah Qoram Téshimdur.
HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;
23 U ularning qebihlikini öz béshigha salidu, Ularning öz yawuzluqliri bilen ularni üzüp tashlaydu, Berheq, Perwerdigar Xudayimiz ularni üzüp tashlar.
han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.
