Zebur 92
1 Shabat küni üchün bir küy-naxsha: — Perwerdigargha teshekkür éytish, Namingni küylesh eladur, i Hemmidin Aliy Bolghuchi!
(En Salme. En Sang for Sabbatsdagen.) Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit navn, du højeste,
2 Özgermes muhebbitingni seherde, Kéchilerde bolsa, heqiqet-sadaqitingni jakarlash,
ved Gry forkynde din Nåde, om Natten din Trofasthed
3 On tarliq saz we rawabni chélip, Chiltar bilen mungluq ahangda chélish eladur!
til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg på Citer!
4 Chünki Sen Perwerdigar, Öz qilghining arqiliq méni xursen qilding, Qolliringning qilghanliri bilen men rohlinip naxsha éytimen.
Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.
5 Perwerdigar, qilghan ishliring némidégen ulughdur! Oyliring nahayiti chongqurdur!
Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker såre dybe!
6 Bighem kishi buni bilmes, Hamaqet buni chüshenmes,
Tåben fatter det ikke, Dåren skønner ej sligt.
7 Reziller ot-chöptek aynighanda, Qebihlik qilghuchilarning hemmisi güllen’gende, Menggü halak bolup kétidighanlar shulardur!
Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udådsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse,
8 Lékin Sen, i Perwerdigar, ebedil’ebed üstün turisen.
men du er ophøjet for evigt, HERRE.
9 Chünki mana düshmenliring, i Perwerdigar, Mana düshmenliring yoqilidu; Barliq qebihlik qilghuchilar tiripiren qiliwétilidu!
Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender går under, alle Udådsmænd spredes!
10 Münggüzümni yawayi buqiningkidek kötürisen; Béshim yéngi may sürkep, mesih qilinidu.
Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie;
11 Méni qest qilghanlarning [meghlubiyitini] öz közum köridu; Manga qarshilishishqa qozghalghan rezillik qilghuchilarning [ten bergenlikinimu] quliqim anglaydu.
det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd.
12 Heqqaniy adem xorma derixi kebi güllep-yashnaydu; U Liwandiki kédr derixidek ösidu.
De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder;
13 Perwerdigarning öyige tikilgenler, Xudayimizning hoylilirida güllinidu;
plantet i HERRENs Hus grønnes de i vor Guds Forgårde;
14 Ular qérighandimu yene méwe béridu, Suluq hem yéshil ular;
selv grånende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft
15 Shuning bilen ular Perwerdigar durustur, dep ispatlaydu; U méning qoram téshimdur, Uningda héch naheqlik yoqtur!
for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes.
