Zebur 92
1 Shabat küni üchün bir küy-naxsha: — Perwerdigargha teshekkür éytish, Namingni küylesh eladur, i Hemmidin Aliy Bolghuchi!
En Psalme, en Sang paa Sabbatens Dag.
2 Özgermes muhebbitingni seherde, Kéchilerde bolsa, heqiqet-sadaqitingni jakarlash,
Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit Navn, du Højeste!
3 On tarliq saz we rawabni chélip, Chiltar bilen mungluq ahangda chélish eladur!
at kundgøre din Miskundhed om Morgenen og din Sandhed om Natten
4 Chünki Sen Perwerdigar, Öz qilghining arqiliq méni xursen qilding, Qolliringning qilghanliri bilen men rohlinip naxsha éytimen.
paa de ti Strenge og paa Psalteren til Harpens Klang.
5 Perwerdigar, qilghan ishliring némidégen ulughdur! Oyliring nahayiti chongqurdur!
Thi, Herre! du har glædet mig ved dit Værk; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gerninger.
6 Bighem kishi buni bilmes, Hamaqet buni chüshenmes,
Herre! hvor store ere dine Gerninger, dine Tanker ere meget dybe.
7 Reziller ot-chöptek aynighanda, Qebihlik qilghuchilarning hemmisi güllen’gende, Menggü halak bolup kétidighanlar shulardur!
En ufornuftig Mand kender det ikke, og en Daare forstaar ikke dette.
8 Lékin Sen, i Perwerdigar, ebedil’ebed üstün turisen.
Naar de ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gøre Uret, blomstre, er det til deres Ødelæggelse stedse og altid.
9 Chünki mana düshmenliring, i Perwerdigar, Mana düshmenliring yoqilidu; Barliq qebihlik qilghuchilar tiripiren qiliwétilidu!
Men du, Herre, er høj evindelig.
10 Münggüzümni yawayi buqiningkidek kötürisen; Béshim yéngi may sürkep, mesih qilinidu.
Thi se, dine Fjender, Herre! thi se, dine Fjender skulle omkomme, alle de, som gøre Uret, skulle adspredes.
11 Méni qest qilghanlarning [meghlubiyitini] öz közum köridu; Manga qarshilishishqa qozghalghan rezillik qilghuchilarning [ten bergenlikinimu] quliqim anglaydu.
Men du ophøjede mit Horn som Enhjørningens; jeg er overgydt med frisk Olie.
12 Heqqaniy adem xorma derixi kebi güllep-yashnaydu; U Liwandiki kédr derixidek ösidu.
Og mit Øje saa paa mine Fjender, mine Øren hørte paa de onde, som opstode imod mig.
13 Perwerdigarning öyige tikilgenler, Xudayimizning hoylilirida güllinidu;
Den retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal vokse som et Cedertræ paa Libanon.
14 Ular qérighandimu yene méwe béridu, Suluq hem yéshil ular;
De, som ere plantede i Herrens Hus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.
15 Shuning bilen ular Perwerdigar durustur, dep ispatlaydu; U méning qoram téshimdur, Uningda héch naheqlik yoqtur!
De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede, de skulle være saftige og grønne til at forkynde, at Herren er oprigtig, min Klippe, og at der ikke er Uret hos ham.
