Zebur 91

1 Eng Aliy Bolghuchining mexpiy jayida turghuchi, Hemmige qadirning sayiside aramxuda yashaydu.

Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.

2 Men Perwerdigarni: — «Méning bashpanahim, Méning qorghinim; Méning Xudayim, Uninggha tayinimen» — deymen.

Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.

3 Berheq, U qiltaqchining toziqidin séni qutulduridu, Shum waba-qazadin hem xalas étidu.

Thi han skal fri dig fra Fuglefængerens Snare, fra Fordærvelsens Pest.

4 U peyliri bilen séni yapidu; Qanatliri astida panah tapisen; Uning heqiqiti sanga qalqan hem istihkamdur.

Han skal dække dig med sine Vingefjedre, og du skal finde Ly under hans Vinger; hans Sandhed er Skjold og Panser.

5 Sen ne kéchidiki wehimidin, Ne kündüzi uchuwatqan oqtin,

Du skal ikke frygte for Rædselen om Natten, for Pilen, som flyver om Dagen,

6 Ne qarangghuluqta kezgüchi wabadin, Ne chüsh waqtida weyranchiliq qilghuchi halakettin qorqmaysen.

for Pest, som farer frem i Mørket, for Sot, som raser om Middagen.

7 Séning yéningda mingi yiqilip, Ong yéqingda on mingi ghulap chüshsimu, Lékin bala-qaza sanga yéqinlashmaydu.

Om tusinde falde ved din Side og ti Tusinde ved din højre Haand, skal det dog ikke komme nær til dig.

8 Sen peqet közliring bilen béqip, Pasiqlargha bérilgen jazani körisen.

Du skal kun skue det med dine Øjne, og se, hvorledes der betales de ugudelige.

9 Perwerdigarni panahim dep bilgining üchün, Hemmidin Aliy Bolghuchini makan qilghining üchün,

— Thi du, Herre! er min Tillid; — den Højeste har du gjort til din Bolig.

10 Béshinggha héch palaket chüshmeydu, Héch waba chédiringgha yéqinlashmaydu.

Dig skal intet ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Telt.

11 U Öz perishtilirige séning heqqingde emr qilidu, Shuning bilen ular pütkül yolliringda séni saqlaydu.

Thi han skal befale sine Engle om dig at bevare dig paa alle dine Veje.

12 Ayighing tashqa urulup ketmesliki üchün, Ular séni qollirida kötürüp yüridu.

De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten.

13 Shir we kobra yilan üstidin bésip ötisen, Arslan we ejdihani dessep-cheyleysen.

Paa Løve og Øgle skal du træde, du skal nedtræde den unge Løve og Dragen.

14 «U Manga muhebbitini baghlighanliqi üchün, Men uni qutuldurimen; U namimni ten alghini üchün yuqirida saqlaymen.

„Efterdi han har holdt sig til mig, saa vil jeg udfri ham; jeg vil ophøje ham; thi han kender mit Navn.

15 U Manga nida qilidu, Men uninggha jawab bérimen; Éghir kün uni basqanda uning bilen bille bolimen; Men uni xalas qilip, izzet-hörmetke sazawer qilimen.

Han skal paakalde mig, og jeg vil bønhøre ham, jeg er hos ham i Nød, jeg vil fri ham og herliggøre ham.

16 Uzaq ömür bilen uni qandurimen, Hem nijatliqimni uninggha körsitimen».

Jeg vil mætte ham med et langt Liv og lade ham se min Frelse.‟